BetXpert-skribent ”Teoretikeren” nærstuderer VM-statistikkerne, finder interessante tendenser og kommer med spilforslag. Værsgo at oddse. Nøgleord: krydser, målfattige kampe samt favoritfald i 3. gruppespilsrunde.

 

For en fodboldgambler er der ikke meget der overgår en VM-slutrunde. Man går rundt med en masse forestillinger om hvordan de forskellige hold vil gribe gruppespillet an. Nogle forventer at få 3 sejre i gruppespillet (Brasilien), mange accepterer et kryds i den første kamp (USA og mange andre), og andre er villige til tre 0-0 kampe hvis det kan få dem videre (som Iran og sikkert en del andre). Oven i dette kommer situationer der kan opstå under gruppespillets afvikling som da Danmark og Sverige kunne sende Italien ud af EM i Portugal med et 2-2-resultat.

 

Så der er meget at tage hensyn til, men der er hjælp at hente i statistikken. Siden VM i Mexico i 1986 har slutrundens gruppespil ikke ændret sig betydeligt, dvs. holdenes relative tilgang til projektet (ud fra deres indbyrdes styrke forhold) har ikke ændret sig.

 

VM-data: 192 kampe med odds

Lad os lægge ud med at se hvilke data der er let tilgængelige på internettet. Slutrunde-resultaterne kan findes tilbage fra starten i Uruguay i 1930, men formatet så vel som spillets taktiske afvikling var anderledes dengang, så resultaterne fra dengang kan næppe bruges til at vurdere chancen for 1-1 i 2014-gruppespillet. Begge semifinaler i 1930 endte 6-1!

 

Fra 1986 blev der anvendt et format med grupper af 4 hold som vi kender det i dag. Dvs. alle hold har 3 kampe og kan være kvalificeret eller ude efter de første 2 kampe (Danmark ved VM 1986 og Danmark ved EM i 1996). Det er kampene fra 1986 til 2010 vi vil se nærmere på. For slutrunde-gruppespillet drejer data mængden sig om følgende.

 

VM-slutrunde

Antal gruppespilskampe (med odds?)

1986 Mexico

36 (nej)

1990 Italien

36 (nej)

1994 USA

36 (nej)

1998 Frankrig

48 (ja)

2002 Japan/Sydkorea

48 (ja)

2006 Tyskland

48 (ja)

2010 Sydafrika

48 (ja)

Total

300 (192)

 

I det følgende vil de forskellige statistiske data blive gennemgået, og evt. kommentarer til værdi vil blive nævnt. De fleste data vil blive gennemgået og sammenlignet med historiske data for superligaen (10 sæsoner).

 

Endelig vil jeg til hver kategori komme med et forslag til en spilstrategi som man kan kaste sig over hvis man har de lyster. Der gives selvfølgelig ingen garantier, men som altid er en høj samlet tilbagebetalings-procent hos ens bookmakere et must. Jeg vil mene man typisk skal op på 98% eller højere hvis det skal give mening at gå semi-seriøst efter et VM-overskud.

 

1-tal, kryds eller 2-tal?

Superligaen og andre nationale ligaer indeholder en fordel til det hold der spiller på hjemmebane. På nær eet hold er der ikke noget der hedder hjemmebanefordel i en VM-slutrunde. Eller hvad? Som det ses herunder er etallet næsten lige så hyppigt forekommende ved VM som i den danske Superliga, hvis man behandler data som de er distribueret på internettet.

 

Tegn

Superligaen

VM slutrunde gruppespil

1

44%

43%

X

26%

27%

2

30%

30%

 

Det lader altså til at FIFA og bookmakerne er enige om i de fleste kampe at skrive favoritten som ”hjemmehold”. For VM i Brasilien er det 29 ud af 48 kampe der har favoritten som ”hjemmehold”. Dette skyldes højst sandsynlig den model der bruges hvor hold skrives op efter en skabelon der har holdene stående efter seedning.

 

For gambleren er denne oplysning mere en kuriositet end noget der kan anvendes når der spilles.

 

Favoritværdigheden i en VM-slutrunde vs. Superligaen, kan undersøges ved at sammenligne den gennemsnitlige sandsynlighed for det mest sandsynlige udfald (lavest odds) for de 2. Ligeledes kan det gennemsnitlige sandsynlighed (baseret på odds og TB%) for det aktuelle resultat sammenlignes for at se om der er mere eller mindre sandsynlighed for en overraskelse til en VM-slutrunde sammenlignet med Superligaen. Dette er gjort herunder.

 

Liga

Sandsynlighed for favorit

Sandsynlighed for udfald

Superligaen

49%

39%

VM-gruppespil

56%

44%

 

Som det ses er forskellen på top og bund større til VM. Ligeledes ses det at sandsynligheden målt på odds og TB%, for det endelige resultat er tilsvarende højere end for Superligaen, så den større favoritværdighed bliver altså også omsat til sejr tilsvarende ofte.

 

Idé: Spil inden VM alle favoritterne til IKKE at vinde i 3. gruppespilsrunde

Dvs ved at spille på kryds og underhund. Det kan nemlig meget vel være at favoritterne ikke har noget at spille for i 3. runde eller ligefrem gerne vil tabe (Tyskland-Danmark 1986) for at undgå en anden favorit i 1/8-finale.

Favoritten, krydsermissilet eller underhunden

Når der skal spilles, så kan mange af os deles op som enten favoritforelskede, underhund-glade eller kryds-interesserede (mindst populært). Hvis vi ser på historiens 192 VM-kampe med odds, hvordan ville det så være gået for de 3 tipper-typer hvis de på alle kampe havde fulgt deres forkærlighed?

 

Spiltype

Tilbagebetaling (TB%)

Altid favorit

88,7%

Altid kryds

99,8%

Altid underhund

80,0%

Teoretisk TB%

91,8%

 

En TB% over den teoretiske betyder at spiltypen i teorien er vindende historisk set, men kun hvis TB% er over 100% ville den i praksis have været overskudsgivende. Baseret på ovenstående er det eneste der har kunnet betale sig at spille krydser, men kun hvis man har kunnet finde en bookmaker-portefølje med højere TB% end de ca. 92% nævnt her.

 

Ses der på samme regnestykke som herover, men per runde i gruppespillet, så ser billedet ud som herunder, men det er baseret på en relativ lille mængde data på 64 kampe per runde.

 

Spiltype

TB% 1. runde

TB% 2. runde

TB% 3. runde

Altid favorit

93,0%

85,6%

87,5%

Altid kryds

100,1%

107,1%

92,2%

Altid underhund

82,8%

66,6%

90,4%

 

Ide: Kryds-krydderi

Spil alle dagens kampe i kryds-systemer. Dvs. hvis der er 4 kampe den pågældende dag spilles 2 ud af 4 eller 3 ud af 4, alle krydser. Dette gøres kun de første 2 runder. Med en høj teoretisk tilbagebetaling kan dette måske give et fint overskud.

Over/Under 2,5 mål

Sammenlignes VM-slutrunderne med Superligaen så ses det at der scores flere mål i Superligaen end til VM. Herunder ses dette på tabelform.

 

Tegn

Superligaen

VM-gruppespil

Under 2,5 mål

46%

57%

Over 2,5 mål

54%

43%

 

Dette kan forklares med følgende 2 årsager og sikkert flere endnu.

  1. Superligaen har generelt været en af de mest scorende ligaer i Europa.

  2. De fleste Superliga kampe-spilles midt på sæsonen hvor begge hold går efter en sejr. Til en VM-slutrunde er der relativt mange kampe hvor eet eller begge hold kan/vil nøjes med et kryds. Den letteste vej til kryds er normalt få scorede mål, gennem fokus på forsvar frem for angreb.

Udviklingen i antal scorede mål ses herunder henover de 3 runder i gruppespillet. Som forventet stiger antal scorede mål efterhånden som flere kampe kræver en vinder, og et hold evt. ikke længere har noget at spille for.

 

1. runde

2. runde

3. runde

Antal mål i snit

2,28

2,39

2,66

 

Som spiller skal man altså være opmærksom på denne udvikling.

 

Endelig kan det ses herunder at antal mål scoret per kamp er faldende over de sidste 3-4 slutrunder, kulminerende i VM Sydafrika 2010.

 

Ide: Spil alle kampe i første runde under 2 mål

De dårlige hold bliver relativt bedre og bedre til at forsvare sig. Se bare udviklingen i Europa. (Men spil alle kampe i tredje runde over 2,5 mål)

VM og ciffertips

De færre scorede mål i VM-slutrunderne ses selvfølgelig også på fordelingen af ciffertips.

 

Den historiske chance for et givent udfald i Superligaen og for VM-slutrundernes gruppespil følger hinanden meget tæt. Forskellen er at der er lidt større chance for lavt scorende kampe for VM-slutrundens gruppespil og tilsvarende lavere sandsynlighed for højt scorende ciffertips. Med de mange data for Superligaen kan det vises at hvert udfalds sandsynlighed er en 2.-grads funktion af sandsynligheden for et 1-tal i kampen baseret på odds for 1-tal. Denne sammenhæng kan ikke genskabes for VM-slutrunder, da der ikke er data nok.

 

Det må dog antages at sammenhængen er relativt tæt på den for Superligaen, hvilket bekræftes af at sammenhængen for Superligaen og for Premier League ligger meget tæt på hinanden. Disse sammenhænge og deres bevis skal ikke behandles yderligere her, men kan dog bruges som argument for at ciffertip-statistisk set skal baseres på sandsynligheden for et 1-tal og de 2 holds generelle målscoringsevner og målscorings-incitament i den pågældende kamp.

 

Ide: Spil favoritterne i første runde til at vinde knebne sejre på 1-0 og 2-1

Ud fra devisen som før nævnt at de dårlige hold er blevet relativt bedre.

Hvem bliver verdensmester?

Min helt egen subjektive holdning. Jeg er meget forelsket i Belgien og deres start 11’er, men det er bookmakerne også relativt, så er der mon værdi? Jeg ser Belgien lidt lige som Danmark i 1984 (EM Frankrig) og VM 1986 i Mexico, og vi vandt jo som bekendt ikke. Manglende erfaring i store kampe, er måske problemet?

 

Mit andet hold kunne være tyskerne, men hvad betyder det at Reus er ude, og værdi er der måske ikke? Skal man finde værdi, er det måske mere de mindre sydamerikanske hold man skal gå efter. Brasilien, Argentina og Spanien er jeg ikke imponeret af i forhold til deres favoritværdighed. Mit bud er at 2 af de hold kommer til at skuffe markant (ingen semifinale eller værre).

 

Jeg tager tyskerne som min oplagte (10 enheder relativt) og en skilling på Uruguay og Chile som den satsede (1 enhed på hver). Endelig får Belgien nok en slat (5 enheder relativt, med hjertet) da jeg håber de når langt.

 

Og nåh ja, åbningskampen tager vi 0-0 og 1-0 på ciffertips.