Torsdag er der golf i Georgia. US Masters går i gang med alt hvad dertil hører af ældgamle traditioner, hundesvære huller, verdensklasse-spillere – og tip fra BetXperts golfeksperter.

Hvert år i april samles verdens bedste golfspillere i Georgia, i sydstats-USA, hvor den traditionsrige turnering US Masters bliver spillet. Altid på den samme bane: Augusta National. Spørger man medlemmerne her, så er turneringens navn simpelthen: Masters.

For golfspillere har denne turnering sin helt egen plads i hjertet, og dette skyldes de store traditioner samt specielle forhold som gælder på Augusta National – og kun her. Dette er en af årets 4 major turneringer, og for mange er det sammen med The Open årets største turnering.

I anledning af årets US Masters – der går i gang denne torsdag og slutter søndag d. 12. april – har BetXperts golfeksperter Lasse Kristensen og Morten Kaspersen skrevet nedenstående optaktsartikel der går tæt på Masters-historien, banen og de mest interessante spillere blandt deltagerne i dette års udgave. Herunder to danskere…

Tjek også BetXperts golfside hvor diverse Masters-tip er at finde.

Historien om Augusta

Klubben Augusta National Golf Club som Masters er udsprunget fra, er fra de triste 1930’ere, hvor der var stor finansiel krise i verden efter 1929-krakket på Wall Street. Klubben har altid ca. 300 medlemmer, og man kan kun blive medlem ved at få en invitation. Det er ikke desto mindre relativt (i forhold til hvor eftertragtet det er) billigt at være medlem her, nemlig 10.000 $ om året.

Der er ingen kvindelige medlemmer i klubben, da man ikke mener at kvinder ”hører til” her. En kønsdiskriminerende tradition man har formået at holde fast i – i modsætning til race-diskriminationen som man har måttet fravige: Efter kritik af den hårde måde at administrere medlemmer på, inviterede klubben i 1990 en sort mand til klubben.

Blandt de ca. 300 medlemmer – der hver har en skræddersyet grøn jakke - kan nævnes: Bill Gates, Jack Welch og andre nuværende eller tidligere store forretningsmænd i USA og Verden. Gennemsnitsalderen er ret høj.

Vinder man Masters, får man også en grøn jakke, som overrækkes af sidste års vinder.

Stort set ingen reklamer på Augusta

Overalt i sportsverdenen bliver man bombarderet af reklamer i tv, på banerne, spillerne. Dette sker ikke til Masters, her må der kun meget begrænset forefindes reklame, udover Masters eget brand. Det er Masters hensigt at turneringen skal være helt enestående i sportsverdenen.

Det er faktisk kun spillerne som får lov til at reklamere for deres sponsorer. Traditionen tro får spillernes caddies overrakt en meget simpel helt hvid hel-dragt som de bærer fra top til tå. Køber man en cola på stedet som tilskuer, så bliver den hældt over i et helt grønt bæger.

Selvom klubben kun har ca. 300 medlemmer og ikke modtager reklame penge, så tjener klubben mange millioner dollars på TV, det er nemlig meget dyrt at få lov til at transmittere fra Augusta National.

Vil du være tilskuer til turneringen, kan du godt lade det blive ved tanken, for det er praktisk talt umuligt at få billetter. Der lukkes ikke så mange tilskuere ind på anlægget som ved en normal golfturnering, men det er nu det mindste problem ved at få billetter.

Det er sådan at var du tilskuer til turneringen sidste år, så får du også en invitation til i år, og det er meget få som vælger ikke at beholde deres billet. Selv deltagere i turneringen får kun 6 billetter tildelt så de skal også vælge med hård hånd, hvem de vil have med ind på dette legendariske anlæg.

Program

Spillerne har 3 træningsdage på anlægget, hvor de kan lære banen at kende. For har man ikke været her før, så har man virkelig en stor test foran sig, for det er en bane, som meget formår at lære at kende på kort tid.

Tirsdag aften er der en traditionsrig ”Champions Dinner”, hvor tidligere vindere spiser middag sammen. Dette skete for første gang i 1952, hvor Ben Hogan startede traditionen, som betyder at vinderen fra året før betaler gildet, men han bestemmer samtidig menuen. Nu skulle man jo så tro at det var kongelig mad som bliver serveret, men efter at Tiger Woods vandt i 1997, bestilte han cheeseburgers året efter til middagen.

Onsdagen bruges til spil på Augustas par 3-bane. Ja du hørte rigtigt, spillerne spiller en miniturnering på en lille par 3-bane, som dog er utrolig smuk, ligesom resten af anlægget. Dette bruges som en social dag for spillerne og tilskuerne for at komme i rette stemning til turneringen. Vinderen af par 3 turneringen, har aldrig vundet US Masters efterfølgende.

Fra torsdag til søndag spilles så den rigtige turnering: 18 huller hver dag, med cut efter fredag, hvor der er spillet 36 huller.

Banen

Banen på Augusta National er helt enestående. Uhyggelig velpasset, med vandhuller og blomster. Den er anlagt ovenpå en tidligere planteskole, og området er som skabt for en golfbane. Som almindelig dødelig kan man ikke komme til at spille på banen, den eneste måde du kan komme til at spille den på, er ved at blive inviteret ud på en runde af en af klubbens få medlemmer.

Selv deltagerne i Masters kan ikke få lov til bare lige at dukke op til en træningsrunde et par måneder før. Desuden er banen lukket dele af året for at kunne være i perfekt stand til den store turnering på banen.

Hvert af de 18 huller er opkaldt efter et træ eller en blomst fra stedet. Desuden er der mange traditionsrige områder, broer og huller på banen.

Selve golfbanen er utrolig lang, 7445 yards måler den, og er en par 72 bane. Den er bygget op med brede fairways og store greens, så umiddelbart burde banen jo være lige til at gå til? Det er den så absolut ikke, selv om greens er meget store, så er det meget vigtigt at placere bolden på den rigtig side af hullet, for her putter man på de hurtigste greens man ser i verden.

Hvor hurtige de er vil Augusta National ikke fortælle, men folk snakker om at de måler 14 på stimp meteren, en hurtig dansk green måler omkring 8 på stimp meteren, så man kan bedst sammenligne Augusta med at putte på et marmorgulv.

Som noget meget usædvanlig, eksisterer der nærmest ingen rough på banen, rougen er klippet ned så man kan få fint fat i bolden, der er dog en masser træer som vil genere ved et skævt slag.

For at vinde på Augusta National kræves det især at man putter fantastisk, dette er nøglen til en sejr her. Desuden er det en stor fordel at kunne slå langt, og få bolden højt op i luften og så lande blødt, da greens er hårde og kuperede.

Hul 11, 12 og 13

Som golfentusiast så er alle 18 huller fantastiske at følge og helt unikke hver især, men her vil vi nøjes med at gå i dybden med 3 af de mest kendte huller. Hul 11, 12 og 13 kaldes ”Amen Corner”, fordi de er garanter for dramatik.

Hul 11: Et meget langt par 4 hul på 505 yards, spilles dog ned af bakke som dougleg’er (kurver) fra venstre mod højre. Det svære ved dette hul er andetslaget, og det er faktisk først her at Amen Corner starter, et slag nedad bakke, med vand foran og hele vejen venstre om green, og med en svær bunker til at fange bolde som er lang-højre af green. Mange spiller dette hul ved at trille bolden ind på højre del af green, og derved prøve at 2-putte sig til en par, som er en super score på banens sværeste hul.
 
Hul 12: Et meget kort par 3-hul på bare 155 yards. Her spiller vinden en utrolig stor rolle, og de fleste spillere får aldrig helt gættet vinden rigtigt fordi den suser rundt mellem de høje træer. Det er så vigtigt at få den rigtig længde på slaget, for er du for kort, så fanger ”Rae’s Creek” bolden, og slår man for langt, får man ofte et nedad bakke bunkerslag med vand i baggrunden. Så et svært og ofte afgørende hul på trods af den beskedne længde.

Hul 13: Et par 5-hul på 510 yards. De fleste spillere kan i princippet nå denne green i to, men meget skal gå godt for at det sker. Hullet dogleg’er højre-venstre hele vejen, og fairway skråner meget i landingsområdet - så boldene har det med at løbe af fairway i venstre side, og så kan man ikke nå greenen på 2 slag. Foran green ligger ”Rea’s Creek” sørme også og fanger alle bolde som ikke flyves helt op til greenen. Denne green skråner dog imidlertid også ned mod vandet, så sætter man får meget spin i sin bold, spinner bolden baglæns i vandet.

Disse 3 huller kan være meget afgørende for årets mesterskab, og det er i hvert fald her man vil få mest dramatik i hele ugen.

Store vindere af Masters

Igennem tiderne har langt de fleste af de store stjerner i golfens verden vundet mindst ét mesterskab på banen. Amerikaneren Jack Nicklaus vandt her 6 gange fra 1963 til 1986 og er dermed den mest vindende på stedet. Herefter følger Arnold Palmer med 4 sejre fra 1958 til 1964, sammen med Tiger Woods som har vundet 4 gange fra 1997 til 2005.

Af europæiske spillere har vi også en del mestre. Nick Faldo, José María Olazabal og Seve Ballesteros har igennem tiden vist sig som nogen af dem som virkelig har mestret Augusta National banen. Sidste gang en spiller vandt to år i træk, var helt tilbage i 1970’erne, hvor Raymond Floyd gjorde det.

Spillerne i årets Masters

Feltet består i år af 92 spillere, som på hver sin vis har kvalificeret sig til turneringen. Der er meget strenge adgangskrav til Masters, hvilket samtidig betyder at det primært er de absolut bedste golfspillere i verden som stiller til start.

De sidste 2 år har budt på overraskende vindere, hhv. Zach Johnson og Trevor Immelman.

Da det er svært at komme med en komplet gennemgang af feltet, har jeg valgt at inddele i nogle forskellige grupper, hvor jeg gennemgår dem som jeg mener er vigtige at følge.

Veteranerne 

Har man vundet en Masters, så er man automatisk kvalificeret ” for life”. Derfor er det en af de få turneringer, hvor man kan se flere levende legender spille med. Gary Player må vel nok regnes for den største legende i feltet, og selvom han ikke har en realistisk chance for at vinde turneringen, så giver det stadig et særligt snit over turneringen. Personligt kunne jeg godt tænke mig at følge Jack Nicklaus, men han har valgt at træde til side, og overlade scenen til de unge spillere på vej frem.

Danskerne

Feltet inkluderer i år både Søren Hansen og Søren Kjeldsen. Især sidstnævnte har været velspillende på det seneste, og en topplacering til Kjeldsen kan ikke afvises. Forholdene på Augusta er dog så specielle at jeg ikke helt forventer at han kan blande sig med fremme. Søren er ikke blandt de længstslående, og da banen er forlænget en del de sidste par år, så kan det blive et probrem. All round er Kjeldsen god, og måske kan han fortsætte de gode takter fra Spanien. Det er også de færreste i feltet der som Kjeldsen kan sige at de kommer med en sejr i bagagen.

Søren Hansen missede cuttet sidste år, og det er i det hele taget svært at vide hvor han står pt. Jeg tror at det vil hjælpe ham meget, at han har været her før, men succeskriteriet for Hansen må i første omgang være at klare cuttet.

Outsiders/jokers

Det sker at man ser nogle unge håbefulde talenter som gør sig positivt bemærket i Masters. En af dem er Rory McIlroy, som både er debutant, men også en af de spillere som har fået mest omtale i år (med undtagelse af hr. Woods). McIlroy vandt tidligt på sæsonen i Dubai på Europatouren, men har samtidig fået sit store gennembrud i USA. Mcilroy går ganske uimponeret til værks, men kun en tåbe frygter ikke Augusta. På trods af stort talent kommer de fleste i problemer her.

Udover Mcilroy forventer jeg mig også rigtig meget af en spiller som Nick Watney. På trods af en tidligere sejr, så er 2009 Watneys store gennembrud. Han fik en sejr i Buick Invitational og har også været med fremme i mange turneringer siden, og alt hvad han laver, virker meget stabilt.

En anden joker er Paul Casey, som søndag vandt Shell Houston Open efter omspil. Det var Caseys første sejr i USA, og selvom det koster mentale kræfter at være med fremme (og især at vinde), så tror jeg at han vil være med fremme igen i denne uge. Casey har også om nogen formået at holde sammen på spillet på Augusta, hvor han de seneste 2 år er sluttet lige omkring 10.pladsen.

Favoritterne

Favoritter er der mange af. Da feltet primært består at de bedste af de bedste, så er det altid svært at udvælge nogle favoritter…. Og dog!

Blandt mine favoritter er der ingen overraskelser. Udover at man skal kigge efter spillere med erfaring fra banen, så synes jeg også at de som har vundet turneringen, bør få lidt fokus, hvilket jo er meget naturligt.

Blandt tidligere vindere tænker jeg ikke på Zach Johnson eller Trevor Immelman. Jeg tænker især på Phil Mickelson og Tiger Woods.

Phil Mickelson vandt i 2004 og 2006, og med 2 sejre i indeværende sæson er han selvfølgelig en af favoritterne. Han har også slået Tiger i år i CA championship, hvilket er noget som eksperterne i USA tillægger en del betydning. Phil Mickelsons sæson startede meget rustent, og så kom de 2 sejre og en 9.-plads, men med et mistet cut i sidste uge, så er jeg meget i tvivl: Formen kan være nedadgående.

Padraig Harrington har vundet de 2 sidste majors, og om end han står i skyggen af Tiger og Phil, så snakker mange om Harrington som en favorit til titlen. Han har også tidligere gjort det pænt på Augusta.

Den største favorit er ikke uventet Tiger Woods. Han hentede et 5 slags-forspring i Arnold Palmer Invitational forrige weekend, og ingen kan længere være i tvivl om at han er tilbage. Jeg havde som mine tidligere analyser også har vist, troet at Tiger ville vinde tidligere, men han skulle altså lige bruge 2-3 turneringer til at få følelsen retur.

Tiger er uden tvivl sulten efter mere, og Major-sejre der er hans største mål i karrieren, står højest på ønskesedlen. Tiger har dog ikke været skarpest når det virkelig gjaldt de seneste 2 år. Sidste år kom han tilbage til sidst, men udnyttede langt fra alle de chancer han havde.

Som afrunding på optakten må jeg sige, at jeg mener Tiger Woods har bedst chancer for at rende med sejren. Phil missede overraskende cuttet i sidste uge, og Tiger har været meget tæt på de sidste 2 år selvom spillet ikke har været helt i top.

Han viste fænomenal styrke for nyligt, og timingen ift. sæsonforberedelserne tror jeg ligesom mange andre ting ved Tiger er tilpasset helt perfekt. Han har en 100% fokuseret strategi og gameplan for ugen, og der er ingen tvivl om at han har ” spilllet turneringen” mange gange i sit hoved i sin lange skadesperiode. Svinget virker stabilt, og formår at ramme fairways i denne uge, så bliver han ufattelig svær at stoppe.