MM står hverken for ”med mere” eller ”mandag morgen”. Det står for Money Management.
Man skal ikke have været sports-better så forfærdelig længe, før man finder ud af (eller lader sig matematisk overbevise om), at værdi (odds-værdi, mer-værdi, over-odds, ordene er mange) er nøglen til succes i gambling, for held og uheld hører altid op på et tidspunkt. Desværre er det ikke nok at finde værdi-spil. For selvom man udelukkende spiller værdi-væddemål og måske oven i købet er rigtig god til at hitte dem, så risikerer man alligevel at ende med underskud eller ligefrem gå fallit.
Det kan nemlig nemt ske, hvis ens såkaldte money management er for dårligt.

Verden er uretfærdig. Hvis man spiller væddemål til minus-værdi, er det ligegyldigt, om man har et godt eller et dårligt money management, så ender man altid med minus, og slutteligt, hvis man kører sin gamling helt ud, med fallit.
Okay, det er måske ikke så uretfærdigt endda, men det følgende synes virkeligt urimeligt: Omvendt er det nemlig ikke nok blot at spille væddemål til mer-værdi og så forvente, man ender med plus. Man risikerer nemlig snildt at ende med underskud alligevel - det er afhængigt af ens money management.
Alt for ofte ser man talentfulde gamblere - wannabe-profgamblere - der er ganske gode til at identificere værdi og finde gode væddemål, men alligevel have tungt underskud. Det er fordi, deres money management er for dårligt - eller mere hyppigt fordi de overhovedet ingen idé har om, hvad money management er.
Uden ordentligt money management går det ikke, og det er det, der er baggrunden for de kommende betting-features fra undertegnede på BetXpert resten af august måned.

Værdi + MM = Overskud

Masser af talentfulde gamblere sidder inde med viden, talent og kvaliteter nok til at score overskud på deres gambling, og alligevel ender de til sidst med at tabe alle pengene på bookmaker-kontoen.
Og det selvom de pågældende gamblere kun spiller fornuftige væddemål til fornuftige odds, dvs. såkaldte værdi-spil.
Hvordan kan det egentlig være? Hvis man kun spiller over-odds, altså såkaldte værdi-væddemål, så har ens spilleøkonomi positiv forventning og vil i længden give overskud - ikke sandt?. Det siger alt matematik i hvert fald.
Så nemt er det imidlertid ikke. Man kan anskueliggøre problemet således:

Værdi-spil + money management = Overskud
Værdi-spil + intet money management = Sandsynligt underskud og sandsynlig konkurs
Minus-værdi + money management = Underskud og sandsynlig konkurs
Minus-værdi + intet money management = Konkurs

Tænk lige lidt over det.

Problemet for gamblere, der er bevidst om, at værdi-spil er sagen, og måske er gode til at finde og spille værdi-væddemål, men som samtidig mangler et godt money mangement, er, at de typisk kommer til at tage alt for stor risiko med deres bankroll, altså den sum penge, de har til rådighed at spille for.

Lad os kigge lidt på et typisk forløb.
Det klassiske eksempel er, at en spiller har fundet et godt væddemål hos en bookmaker, sætter penge ind, satser på på bettet, og bettet går hjem. Så langt så godt, men her slutter det sjældent. Med grundlag i mange års erfaring på begge sider af disken i bookmaker-branchen tør jeg påstå, at langt flertallet af disse penge, som bookmakeren på nuværende tidspunkt altså har tabt, til slut alligevel ender i spiludbyderens kasse. Plus spillerens oprindelige indskud.
Det typiske reaktionsmønster for en almindelig spiller er nemlig ikke, at han efter gevinst kræver sine penge udbetalt fra sin bookmaker-konto tilbage på sit creditcard eller bankkonto. Over 95 procent af alle bookmaker-kunder lader deres gevinst blive stående på bookmaker-kontoen, hvilket der i princippet ikke i noget i vejen med, da de der typisk står lige så sikkert som i banken. Det, der efterfølgende kikser, er, at gambleren sætter nye væddemål - og i disse er hans money management typisk forrygende dårligt.

Paroli og Martingale

Det klassiske eksempel på ekstremt dårligt money management er, at spilleren efter at have vundet sit første væddemål sætter hele sin gevinst på spil igen. Hvis han så vinder endnu engang, ryger hele gevinsten videre på endnu et væddemål... og på den måde er spilleren prædestineret til at gå fallit, idet det siger sig selv, at han ikke kan blive ved at med at ramme 100 procent plet.
Den gennemsnitlige bookmaker-kunde satser måske ikke sin hele gevinst på ét enkelt væddemål, efter at han har vundet det første oprindelige bet, men at han satser omkring 40-50 procent af kontoens indestående er ikke ualmindeligt, og selvom det ikke er helt så slemt som at risikere hele kontoen, så er det stadig meget dårlig money management. Risikoen er for stor. Der er for mange æg i samme kurv.

I den modsatte grøft rent spille-filosofisk, men hvad angår money management lige så ringe penge-administration som førnævnte eksempel, er det såkaldte ”double-op-system” kendt fra roulette. Spilleteknisk er systemet kendt som ”Martingale”, og går ud på, at hver gang man taber, dobler man sin indsats (forudsat man spiller til odds omkring 2,00). Da man ikke kan fortsætte med at tabe for evigt, men på et eller andet tidspunkt må vinde, vil systemet altid give overskud. Når man vinder, vinder man den oprindeligt indskudte sum, og så starter man forfra. Men dette virker kun i en perfekt verden.

Praktiske ting som størrelsen af éns bankroll, samt bookmakernes/casinoernes indskuds-loft vil sætte en stopper for de accellerende indskud, hvis man taber for mange gange i træk.
Og størrelsen af bankroll’en skal være stor. Hvis man f.eks. taber syv gange i træk, skal man op på 128 gange ens oprindelige indskud, og chancen for, at man vinder ottende gang, er ikke større end første gang. ”The coin has no memory”, siger man rammende... uanset det ved plat eller krone er blevet plat de seneste syv gange, så er der ottende gang stadig kun 50 procents chance for, at det bliver krone - ligesom ved det første kast. Kuglen i roulette har heller ingen hukommelse, og i bookmaking garanterer syv tab i træk heller ikke, at lykken vender ved næste bet.
Derfor er double-up systemet samt det tidligere nævnte system hele tiden at sætte hele sin bankroll på spil, ”paroli” som det kaldes i casino-verdenen, de to dårligste money management-systemer, der eksisterer. Uheldigvis er det to af de mest populære.

Risiko-spredning

Indenfor bookmaking er det typiske, at kunden indskyder en sum penge - det være sig f.eks. 200 kroner - og placerer dem på et omhyggeligt udset væddemål til måske odds 2,50. Væddemålet går hjem, og nu har han 500 kroner på kontoen. Det er for lidt til, at han vil hive pengene hjem, men hvis det nu var 5.000 kroner, så var det noget andet, tænker han. Derfor beslutter han med sig selv at fortsætte med at gamble, indtil der står mindst 5.000 kroner på kontoen for så på det tidspunkt at tage dém hjem og blot gamble videre for det overskud, der ville være udover de 5.000 kroner.
Den beslutning er ikke dårlig i sig selv, men måden, den gennemsnitlige gambler forsøger at nå sit mål på, vil typisk være ekstremt ringe money management. Han vil nemlig som tidligere nævnt satse alt for stort på sine efterfølgende væddemål, og derfor ender det alt for ofte med, at han går fallit.

De førnævnte eksempler er de værste, hvad angår dårligt money management, men ca. 98 procent af alle bookmaker-kunder har i virkeligheden dårligt money management. Eller rettere, det de fleste har, er intet money management overhovedet, da de slet ikke er klar over begrebet.
Det betyder, at alt energi og opmærksomhed bliver ofret på at finde de enkelte væddemål og ingen på strategi, hvilket resulterer i, at indskuds-størrelserne ofte bliver mere eller mindre tilfældige, og den væsentligste faktor for, hvor meget der bliver skudt ind på et bet, er, hvordan det foregående væddemål forløb.

Benytter du dig af denne form for money management (hvilket er lig med intet money management), så skal du ikke alene være god til at finde væddemål, du skal også være meget heldig for i det lange løb at få overskud. Det, der nemlig typisk sker, er, at du kommer til at tage alt for mange chancer med din bankroll - dine indskudsstørrelser bliver alt for store.
Skal man have succes med sin gambling er der kun én ting, der duer i længden, nemlig at sørge for en stor risiko-spredning.

Bred portefølje

Fænomenet er kendt fra aktie-verdenen, hvor storinvestorer altid sørger for at have en relativ bred portefølje. Og dét er om muligt endnu mere essentielt indenfor gambling. For selvom aktiemarkedet ikke er pålideligt og hele tiden snyder selv eksperterne, så er væddemål i sagens natur en mere risikabel business end aktiekøb. Selvom det måtte gå dårligt med aktiens kurs, så er det trods alt sjældent, at man mister hele sin investering overnight - noget der hyppigt sker med bets. Derfor er stor risikospredning væsentlig, hvilket vil sige single-spil (eller i hvert fald maksimalt doubler) og spil for relativt små indskud i forhold til ens samlede bankroll.
Følger man de foreskrifter, er gambling set over en længere periode ikke kun en lige så ”sikker” investering som aktier, men også mindst lige så profitabel - faktisk som oftest en hel del mere profitabel.
Men hvordan bør man administrere sin bankroll? Hvordan kører man i praksis et godt money management? Denne artikel har beskæftiget sig med klassiske fejl og med hvad, man absolut ikke bør gøre. Hvad, man i stedet bør gøre, er at sætte sin gambling i system med fornuftig risiko-spredning, og her eksisterer der et fremrangende system, som denne skribent selv bruger, og som mange af skribentens professionelle gambler-kolleger og -kilder også benytter i ren eller modificeret form. Det gode ved systemet er, at når grund-filosofien accepteres, så er det fleksibelt alt efter mål og temperament og kan således skrues sammen efter personlige behov.
Systemets navn er J.L. Kelly-systemet - læs mere om det på BetXpert i næste uge.


Læs Torben N. Sørensens øvrige artikler: http://www.betxpert.com/articles/main.asp?cat=spil

Og se hans spilforslag: http://www.betxpert.com/ekspert/torben/