Det italienske etape-cykelløb Tirreno-Adriatico køres 9.-15. marts. Læs optakten der gennemgår etaperne samt løbets favoritter og outsidere..

Læs den nyeste optakt om Tirreno-Adriatico 2017 her

Tirreno-Adriatico der i år køres for 45. gangm anses som en fin opvarmning til blandt andet Milano–San Remo og de kommende Ardenner-klassikere. Løbet er blevet vundet af mange forskellige ryttere: Bjergryttere som Stefano Garzelli (2010), Michele Scarponi og Andreas Klöden har sejret, ligeledes har klassikerryttere som Rolf Sørensen, Fabian Cancellara, Paolo Bettini og Erik Dekker – og i 2005 vandt den tre-dobbelte verdensmester Oscar Freire såmænd.

Ruten varierer fra år til år; af og til er der bjergetaper med, men ofte køres løbet også uden alt for hårde stigninger, ligesom det er tilfældet i år.

Tips

BetXperts cykeleksperter vil løbende udlægge spilforslag:

Jacob Nordestgaard

Jesper Sørensen

Esben Billum


Etaperne

Løbet starter med en 16,8 km lang holdtidskørsel på flad strækning. Herefter følger to etaper, der ligner sandsynlige massespurter. På fjerde etape begynder løjerne: Ikke nok med at etapen er 240 km lang (Klassiker-længde), men den går også op og ned den sidste 1/3 af etapen: Det var på denne afslutning, at Scarponi sidste år tog en stor skalp og vandt med 14 sekunder ned til nummer to.

Femte etape minder meget om fjerde. Igen er der 240 km og den sidste 1/3 af etapen går op og ned: Men ca. halvvejs møder rytterne en stor stigning, der næppe splitter favoritterne, men som kan være med til at trætte rytterne, før de begynder på den sidste halvdel af etapen.

6. etape er ”kun” 178 km, men til gengæld går det op og ned hele dagen, og det slutter med en kraftig stigning, der dog ikke burde skabe store tidsforskelle. Den stigning afslutter samtidigt også tre dage i typisk klassiker-terræn, men der resterer endnu én etape: en 9,3 km lang enkeltstart.

Det er lidt svært at vurdere vinderen. På papiret ser stigningerne ikke så skrappe ud igen, men på både Chieti (fjerde etape) og Macerata (sjette etape) skete der ændringer i klassementet sidste år, og det var her de store drenge slog til.

Favoritterne og outsiderne

Vincenzo Nibali er oplagt at nævne som favoritten. Liquigas er måske ikke de bedste på individuelle enkeltstarter, men de er som regel blandt de bedste på holdtidskørsler, og det ser ud til at være meget vigtigt i dette års udgave. Herudover er Nibali en god klatrer, hvilket han beviste med en tredjeplads i Giro d’Italia og en samlet sejr i Vuelta a España. Nibali har selv udtalt, at han vil deltage i få løb forud for Giro d’Italia, men til gengæld kører han om sejren i dem alle, og altså Tirreno Adriatico. Er han i en god form, er han uden tvivl en af favoritterne til sejren: Hans hold kører en god holdtidskørsel, han kører selv en god enkeltstart og han klatrer rigtig godt.

På samme måde kan Cadel Evans gøre det godt. Australieren er som regel i god form, og han er rigtig dygtig på både bakker, bjerge og enkeltstart. Spørgsmålet er dog ikke om Evans har evnerne, men nok snarere om holdet kan køre en god holdtidskørsel. Hvis ja, er Evans en meget farlig mand i klassementet.

En af dem, der har været med til at præge løbet de sidste to år, er italienske Michele Scarponi. Og i år har han oven i købet skiftet Androni-holdet ud med Lampre-holdet. Scarponi vil sandsynligvis være til stede på fjerde og sjette etape, men hvad kan han gøre på holdtidskørslen og hvordan kører han enkeltstarten? Jeg tror især enkeltstarten bliver en for stor hæmsko for ham i forhold til blandt andre Evans og Nibali, og derfor kan jeg kun anse ham som en outsider til titlen. Men har gode folk som Evans og Nibali ikke benene, så er der pludselig store muligheder for at Scarponi kan slå til. Podiet er bestemt en mulighed.

Robert Gesink vil nok gerne markere sig i løbet. Han var suverænt den stærkeste i Tour of Oman, hvor han tog to etapesejre, herunder en sejr på enkeltstarten. Men ironisk nok ødelægger hans normalt ringe enkeltstart formentligt hans chancer i det italienske løb, for modsat enkeltstarten i Oman, der var præget af store stigningsprocenter, er den italienske enkeltstart ganske flad. Han kan dog være farlig på de små stigninger, men jeg tror ikke, at han vinder løbet.

Også Joaquim Rodriguez har ambitioner i løbet, men de handler mere om enkelte etaper, frem for klassement. Hans enkeltstart ville sandsynligvis også være for ringe til at han kunne vinde løbet.

Det kan dog være, at hans nye holdkammerat, Danilo di Luca, gerne vil køre klassement, men ham tildeler jeg heller ikke mange chancer. Han har ikke kørt løb meget længe, og han har heller ikke en kvalificeret enkeltstart.

Stefano Garzelli vandt løbet sidste år og han har udtrykt ønske om at gentage denne triumf. Jeg ser det bare ikke ske, medmindre samtlige marginaler er på hans side. Han er igen en af disse ryttere, der lider under en ringe enkeltstart. (2010-udgaven af løbet var uden enkeltstart).

Da jeg første gang så på ruteprofilen, var jeg overbevist om at Fabian Cancellara var den helt store favorit, og han har da bestemt stadig en chance, hvis han kan begrænse tidstabet på især 4. og 6. etape: Men det ligner lidt en svær opgave. Leopard-Trek kan godt gøre det godt på holdtidskørslen, og Cancellara er storfavorit til enkeltstarten. Men jeg tror, han taber for meget tid på stigningerne til at han kan vinde samlet.