Flere store talenter banker på døren i Premier League, og det er især tilladt at have store forventninger til Fulhams Ryan Sessegnon, der brændte the Championship ned til grunden i sidste sæson. Flere af storklubberne har dog også et par dygtige unge spillere på affyringsrampen. Læs om 10 af de største engelske talenter i Premier Leauge i sæsonen 2018/2019.

Afslutningen af sæsonen 2017/2018 har skabt masser af glæde for det engelske fodboldforbund, The FA. For ligesom forrige år, hvor det blev til U20 VM og U19 EM guld, bød sæsonen 2017/2018 på flere successer.

Først var der guld til ”The Young Lions” til U17-VM i oktober (kaldet ”The Golden Generation” – meget mere herom senere), dernæst genvandt U20 den prestigefyldte ”Toulon Tournament”, og senest kom seniorlandsholdet som bekendt i VM-semifinalen i Rusland.

Med relativt unge forbilleder som Harry Kane, Dele Alli, Jesse Lingard, Marcus Rashford, Raheem Sterling og Harry Maguire ser fremtiden vel lys ud for de unge englændere i Premier League, ikke sandt? Både ja og nej.

Sandheden er nemlig den, at klubberne i Premier League stadig har et problem med at integrere de bedste engelske talenter, og det vil undertegnede hævde bl.a. har medført, at flere af de største engelske talenter kigger imod andre europæiske ligaer.

Talentflugt

Nylige eksempler på deciderede klubskifter er Arsenals Chris Willock, der skiftede til Benfica, Man City’s Jadon Sancho, der skiftede til Dortmund samt Spurs’ duo Reo Griffiths, der skiftede til Lyon, og Noni Madueke, der skiftede til PSV.

Blandt de mere prominente låneaftaler fra engelske klubber til andre ligaer er West Ham’s Reece Oxford, der fik Premier League-debut som 16-årig, og Ademola Lookman, der overraskede tidligere Everton-manager Sam Allardyce ved at nægte et skifte til Championship for i stedet at prøve lykken i den tyske Bundesliga.

Derfor skal man altså også til udlandet at kigge nu, hvis man vil have fat i flere af de største engelske talenter – men nærværende artikel beskæftiger sig dog kun med de spillere, som ser ud til at blive i Premier League denne sæson i forsøget på at få spilletid i ”verdens stærkeste liga”.

I modsætning til sidste år vil artiklen udelukkende have fokus på engelske talenter, og de præsenterede spillere har det til fælles, at de er U20-spillere, som endnu ikke har slået deres navn fast i Premier League. Fælles for dem er altså, at de ikke er bredt kendte (men formentlig vil enkelte af navnene ringe en klokke hos flere læsere).

Artiklen vil desuden have fokus på de spillere, der forventes at have den største sandsynlighed for at bryde igennem, og de ti spillere vil alle komme fra forskellige klubber. Med andre ord bedømmer artiklen altså ikke nødvendigvis de største talenter (og listen er ej heller udtømmende, hvorfor alternativer er yderst velkomne i kommentarfeltet under artiklen), men snarere kombinationen af talent, forventet villighed/sandsynlighed for at få spilletid, indikationer fra managers etc.

Status for 2017/2018

Inden jeg starter gennemgang af de 10 spillere, jeg har valgt at fremhæve, vil det måske være på sin plads at evaluere den gennemgang, jeg lavede i fjor. Her Fokuserede jeg otte spillere, og den korte version er følgende:  

Overordnet set synes jeg faktisk, at ”forudsigelsen” var ret fornuftig, og jeg vil hævde, at størstedelen fik deres reelle Premier League-gennembrud. Timothy Fosu-Mensah, der inden da kun havde spillet 12 Premier League-kampe, nåede 21 for Crystal Palace og var en periode fast mand. 

Kyle Walker-Peters fik ni kampe i alt for Spurs, og han scorede et mål og havde to assists. Lewis Cook blev fast mand hos Bournemouth og kvitterede med 2 assists, Dominic Solanke nåede 21 kampe for Liverpool (dog med begrænset succes). 

Tammy Abraham sluttede sæsonen lidt skidt af, men han nåede alligevel at score 8 mål og lave 5 assists for Swansea, Reiss Nelson spillede 16 kampe for Arsenal – heraf 8 i Europa League – og slog sit navn fast i hvert fald blandt Arsenal-supportere.

Slutteligt gik Jonjoe Kenny fra 2 PL-kampe på CV’et til hele 21 kampe, og den nu 21-årige back gjorde et fint indtryk på et svingende Everton-mandskab. Den eneste deciderede ”kikser” var Josh Tymon, der blot nåede 3 kampe for Hull, inden han i januar-vinduet blev lejet ud til League One-klubben Milton Keynes Dons.   

Nå, men lad os starte listen, hvor de mest sandsynlige gennembrud er øverst og de mindst sandsynlige nederst:

Ryan Sessegnon (Fulham) født 18. maj 2000

For dem, der ikke ”blot” ser Premier League, men også følger lidt med i den næstbedste engelske fodboldrække, The Championship, er Ryan Sessegnon ikke nogen ukendt spiller. Den nu 18-årige venstre back/kant var blot 17 år i forrige sæson, da han hjalp Fulham til oprykning via 16 mål og 8 assists i 49 kampe, og han blev i april måned kåret som Championship’s bedste spiller. Imidlertid har Sessegnon ikke bevist sig endnu i Premier League, og derfor har han fået en plads på denne liste.

Sessegnon, der har spillet hele sin karriere i Fulham, står som den pt. mest lysende stjerne af en helt ufattelig talentfuld årgang 2000 i engelsk fodbold (flere andre fra samme årgang følger nedenfor). Transformationen som først venstre back og sidenhen venstre kant har fået mange til at sammenligne Sessegnon med Gareth Bale.

De to har da også klare ligheder – bl.a. deres foretrukne venstreben, deres hurtige antrit, ”kick and rush” driblingerne og de mange mål – men her løber lighederne efter min mening også op. Sessegnon har ikke samme fysik som en 18-årig Bale, og selvom han på ingen måde er klejn, mangler han stadig noget robusthed for at kunne begå sig imod de flest backs i Premier League.

Derudover er Sessegnon også en lidt klogere spiller end Bale (i samme alder), og han scorer mange af sine mål inde i feltet og ikke fra udenfor feltet, som blev Bale’s varemærke i England, inden han drog mod varmere himmelstrøg i Spanien.

Uanset sammenligningerne ligner Sessegnon et stensikkert gennembrud i Premier League, og jeg tror, at alle Premier League-følgere vil have et godt kendskab til denne knægt, inden sæsonen er omme.

Ryan Sessegnon bliver Fulhams interne topscorer til odds 5 hos bet365

Selvom nyindkøbte Aleksandar Mitrovic, der spillede 17 kampe og scorede 12 mål for Fulham på låns i forrige sæson, er favorit til at blive Fulham’s topscorer i den kommende sæson, giver Bet365 odds 5 for, at det bliver Sessegnon. Alternativt kan man risikere lidt mere og få odds 15 på Sessegnon som ”Young Player of the Year” hos Unibet. Sessegnon blev faktisk nomineret sidste år – som den første spiller nogensinde fra Championship.

Morgan Gibbs-White (Wolves) født 27. januar 2000

Gibbs-White bliver et spændende bekendtskab for Premier League-fans, når Wolverhampton, der vandt Championship i sidste sæson, igen spiller i Premier League. Den blot 18-årige midtbanespiller, der var med til at vinde VM for Englands U17 i fjor (hvor han erstattede Jadon Sancho, der skulle tilbage til Dortmund), nåede at spille 13 kampe for Wolves i sidste sæson.

Eftersom alle minutterne kom i 2018, er det et udtryk for, at Gibbs-White er begyndt at blive en spiller, som manager Nuno Esprírito Santo regner med (faktisk har han været udtaget til truppen i samtlige kampe efter nytår). Englænderen fik da også masser af spilletid i den netop overståede preseason, hvor han bl.a. startede inde imod Stoke og Ajax.

Gibbs-White løber forrygende med bolden, og jeg kunne nemt se ham udvikle sig til en rigtig ”box-to-box” spiller. Hans spilforståelse og intelligens med bolden er fra øverste hylde, men endnu mangler han at vise, at han kan score og assistere på jævnlig basis.

Callum Hudson-Odoi (Chelsea) født 7. november 2000

Her har vi at gøre med en spiller, som den nye Chelsea-manager Maurizio Sarri netop har udtalt kommer til at blive i klubben i denne sæson (fremfor at blive lånt ud, forstås). Hudson-Odoi fik endda lov at starte inde i Community Shield-nederlagt imod Manchester City, og desuden har Sarri pointere, at han vil blive ”… a very, very strong player”. Det unge stjernefrø har da også netop imponeret under Chelsea’s pre-season, så det er ikke så underligt, at Sarri har ham i sine planer.

Hudson-Odoi har været kendt i Chelsea-kredse i flere år, men den kun 17-årige fløj slog for alvor igennem, da Englands U17-hold vandt VM tilbage i oktober. Her slog Hudson-Odoi nemlig en anden af denne listes spillere af, anfører Angel Gomes, og blev én af sit holds bedste spillere.

Foruden en utrolig veludviklet fysik (hvilket oftest er altafgørende for, at spillere så unge som 17 år får spilletid i Premier League) besidder Hudson-Odoi acceleration, speed (hvilket bl.a. kunne ses, da han for nyligt løb fra Hector Bellerin), alsidighed i sit spil og ikke mindst en fremragende teknik.

Han er en del af det kuld af unge engelske spillere, der rent teknisk er fuldt på højde med de bedste fra Spanien og Frankrig, og det er en yderst interessant udvikling fra et fodboldland, der ikke altid har værdsat teknik så højt som fysik.

Hudson-Odoi kan spille alle tre offensive positioner i en 4-2-3-1 (eller afarter af denne), men befinder sig bedst på kanten, hvor han formentlig også vil få de fleste muligheder for Chelsea.

Phil Foden (Man City) født 28. maj 2000

Manchester City’s manager Pep Guardiola bliver næsten rost for alt, hvad han foretager sig, men ét af de væsentlige kritikpunkter – både internt og eksternt – er manglen på spilletid til City’s ”egne” spillere fra det akademi, der er blevet investeret mere end en milliard i de sidste fem år (inklusive det træningsanlæg, der officielt åbnede i 2014).

Det største – og efter min mening mest realistiske håb – er det 18-årige stortalent Phil Foden. Midtbanespilleren, der også er fra den gyldne årgang 2000, har imponeret, stort hver gang han har fået spilletid, selvom det endnu ikke er blevet til meget (43 minutter i Premier League og 194 minutter i Champions League).

Guardiola har afvist tanken om, at Foden skulle blive lejet ud, så det ser ud til, at han vil bruge ham (hvilket underbygges af, at der ikke er købt forstærkning på midtbanen på trods af intentioner om at skaffe bl.a. Jorginho ind).

Foden er en relativt lille spiller, men han bruger sin gode teknik og sit formidable overblik til at skabe plads og muligheder på midtbanen. Han ser meget komfortabel ud med begge ben, men bruger fortrinsvist det venstre – derfor er han også blevet sammenlignet med en anden City-spiller, nemlig David Silva.

Foden spillede både ungdoms- og seniorfodbold i sidste sæson, og særligt i ungdomssammenhæng viste han stor produktivitet med 17 mål og 11 assists i 29 kampe for hhv. U18 og Premier League 2 (reservefodbold).

Manchester City’s midtbane er efter min vurdering truppens smalleste område (hvis man medregner kantspillerne som angrebsspillere), så jeg tror, at Foden kan få masser af muligheder. Specielt taget i betragtning, at David Silva er begyndt at få lidt flere skader end tidligere, og at Ilkay Gündogan har kroniske skadesproblemer. Foden’s direkte konkurrent om spilletid blandt de yngste er 19-årige Brahim Diaz, der også er meget højt ratet i City – imidlertid ser Foden ud til at være den foretrukne af de to.

Phil Foden spiller maksimalt otte Premier League-kampe for Manchester City i sæsonen 2018/2019 til odds 1,85 hos Unibet

Kort og godt: Jeg forventer, at Phil Foden får minimum fem kampe, men ni kampe er for mig i den høje ende. Det svarer til en ud af fire kampe, hvilket formentlig kun kommer til at ske, hvis City får mange skader.

Reece Oxford (West Ham) født 16. december 1998

Som 16-årig strøg Reece Oxford ind på den store scene, da han lukkede ned for Mesut Özil i en kamp imod Arsenal i 2015. Siden da har det imidlertid været lidt af en rutsjebanetur for forsvarstalentet, der i 2016/2017-sæsonen var en tur forbi Reading i Championship (hvor han skuffede og havde skader), mens han i sidste sæson blev sendt til Borussia Mönchengladbach.

I den tyske Bundesliga kunne han i starten ikke spille sig på holdet, men fra december og nogle måneder frem fik han spilletid som defensiv midt og højre back, hvor han imponerede Mönchengladbach’s sportsdirektør Max Eberl så meget, at der var tale om at købe Oxford permanent fri fra West Ham.

Det skete dog ikke, og nu har 19-årige Oxford igen chancen i West Ham, hvor karrieren blev skudt i gang for tre år siden. Det vides endnu ikke, om Manuel Pellegrini vil benytte sig af Oxford i den kommende sæson (om end han fik spilletid i starten af pre-season, inden en skade satte en stopper for processen), men hans positions- og tackleegenskaber samt atletiske kunnen er på allerøverste hylde, så mon ikke vi får lidt mere at se til den engelske defensivspiller.

Emile Smith Rowe (Arsenal) født 28. juli 2000

18-årige Emile Smith Rowe har imponeret stort under Arsenal’s pre-season, hvor han har spillet alle tre træningskampe og scorede en perle imod Atletico Madrid (se video nedenfor, hvor han spillede mere centralt, end han sædvanligt gør).

Netop imod Atletico Madrid startede Smith Rowe sammen med etablerede stjerner som Aubameyang, Lacazette og Ramsey (i øvrigt ved siden af Reiss Nelson, som jeg portrætterede sidste år), hvilket må betyde, at den nye træner Unai Emery ser nogle interessant egenskaber i den unge kantspiller.

Smith Rowe er en meget direkte spiller med gode dribleegenskaber og med et hug, der har fået nogle til at sammenligne ham med Kevin De bruyne. Imidlertid er det hans spilintelligens, der måske imponerer mest, idet hans spilforståelse på den sidste tredjedel er en rutineret spiller værdig.

Smith Rowe er stadig meget ung og har en masse konkurrence på Arsenal’s hold, men med Europa League-fodbold at se frem til efter en imponerende pre-season er jeg sikker på, at vi kommer til at se mere til ungdomsprofilen, der bl.a. scorede otte mål i 17 kampe for U18 og fire i seks kampe i FA Youth Cuppen.

Angel Gomes (Man Utd) født 31. august 2000

17-årige Angel Gomes er ikke den typiske engelske midtbanespiller. Den diminutive ”trequartista” (alternativt kan han spille en ”regista”) oser af klasse på bolden, og hans teknik er blandt de bedste, jeg har set i dén alder. Han kan spille i små rum, ser altid ud til at være et skridt foran alle andre, og så bruger han sit lave tyngdepunkt til at drible forbi spillere.

Der er sjældent en masse finter involveret, men hans balance og tætte kontakt med bolden gør ham i stand til at sætte sin direkte modstander på en utrolig effektiv måde (hvilket formentlig er én af årsagerne til, at han er blevet sammenlignet med Lionel Messi).

Gomes har altid været enormt højt ”rated” i Manchester United, og han er oftest blevet sammenlignet med talentet, som aldrig blev til noget, Ravel Morrison. I både nationale og internationale ungdomsturneringer har han ”turneringens bedste spiller” – og det endda selv i tilfælde, hvor klubber som Real Madrid, Barcelona og Juventus har været involveret.

Sæsonen 2016/2017 blev Gomes’ hidtidige højdepunkt, da han blev Manchester United’s yngste spiller i Premier League’s historie, da han fik debut imod Crystal Palace i maj 2017 som blot 16 år og 263 dage gammel.

Imidlertid blev forrige sæson ikke den succes, han havde håbet på. Først startede han sæsonen ud skadet, hvilket bl.a. var én af årsagerne til, at han mistede sin startplads på det U17-landshold, der vandt VM i oktober.

Dernæst havde han svært ved at finde formen, og hans præstationer for Manchester United’s reserver var ikke så overbevisende, som man havde forventet – også selvom han stadig kun var 17 år, hvilket er en ung alder at spille reservefodbold i (Gomes har hele tiden spillet et år eller to foran sine jævnaldrende – dvs. han spillede U18-fodbold som ”schoolboy”, dvs. som 15-/16-årig, og reservefodbold som ”2nd-year scholar”).

Den primære årsag til Gomes’ besværligheder skyldes efter min vurdering primært hans fysik, der er langt bagefter hans jævnaldrende. Han mangler ganske enkelt styrke, og selvom hans acceleration er ret fornuftig, er han ikke lynende hurtig over længere distancer, hvilket ofte medfører, at han ikke så nemt kommer forbi sine direkte modspillere, der nemt kan komme på kroppen af ham og vinde den fysiske duel.

Det taler for Gomes’ muligheder for Manchester United i denne sæson, at de offensive positioner ikke er blevet styrket i dette transfervindue (med forbehold for ændringer efter udløb af denne artikels deadline!), og at Mourinho’s forhold til Anthoy Martial ser ud til at være på et hidtidigt lavpunkt.

Imidlertid taler det imod Gomes’ muligheder, at Mourinho ikke brugte ham særligt meget på den netop overståede amerikanske ”tour”, på trods af at de fleste seniorspillere var på ferie (det skal dog med, at Mourinho generelt ikke brugte de yngste spillere på touren, men i stedet valgte at (over)spille Sanchez, Herrera og Mata).

Rhian Brewster (Liverpool) født 1. april 2000

Den 18-årige angriber, Rhian Brewster, kan blive det nye store hit på Anfield. Brewster, der netop har forlænget sin kontrakt med Jürgen Klopp og Co., blev Englands topscorer med otte mål, da de vandt U17-VM tilbage i oktober 2017.

Foruden den meget farlige målnæse – 20 mål i 23 kampe for Englands U17 og otte mål og otte assists for Liverpool’s reserver, da han var blot 17 år – er han i Liverpool-kredse berømmet for en fantastisk attitude, der giver sig til udtryk i en voldsom arbejdsomhed på banen, mens han udenfor blandt andet nærstuderer spillere som Roberto Firmino.

Der bør være fine muligheder for, at Brewster får spilletid for Liverpool - Største minus – og dermed største risikofaktor – er, at Brewster har været skadet det første halve år af 2018 og først nu er på vej tilbage. Det kan være en ulempe for ham, at han ikke var med på Liverpool’s sommer-tour, men omvendt kan det blive en fordel, at han formentlig ikke bliver lejet ud og kan være et alternativ for Klopp’s mandskab.

Rhian Brewster får spilletid i mindst to kampe for Liverpool i Premier League i sæsone 2018/2019 til 1,85 hos Unibet

Jeg synes ikke, at Jürgen Klopp lader til at have høje tanker om Danny Ings, og Dom Solanke scorede kun en gang i 21 kampe i fjor, så der bør komme muligheder for Brewster i løbet af sæsonen (når Daniel Sturridge uundgåeligt bliver skadet og Firmino og Solanke er eneste alternativer).

Kieran Dowell (Everton) født 10. oktober 1997

20-årige Kieran Dowell må være kommet tættere på Evertons Premier League-mandskab efter sine 10 mål i 40 kampe for Championship-holdet Nottingham Forrest i forrige sæson. Dowell, der fik en stor fanskare hos Forrest, var også blandt de startende, da England sidste sommer vandt U20 VM, så det er ikke, fordi han er et nyt bekendtskab i engelske fodboldkredse.

Alligevel har hans præstationer i Championship givet genlyd, og Dowell, der har fået nr. 28 af Everton til den kommende sæson, spillede da også nogle gode kampe for Everton i pre-season – bl.a. imod Blackburn, hvor han linede op sammen med størstedelen af Toffees’ førstehold.

Offensiv-spilleren har lidt Mesut Özil over sig (som det kan ses i videoen nedenfor), hvilket formentlig både skyldes løbemåden og de vævre bevægelser, de gode afleveringer i dybden samt det fine venstreben. Pudsigt nok havde Dowell tidligere det klassiske ungdomsproblem med at forsvinde ud af kampene (i lighed med Özil), men dette er blevet mindre tydeligt i løbet af sæsonen med Forrest (han havde langt flere 90-minutters-kampe sidst på sæsonen end først).

Marco Silva kommer formentlig under et stort pres i Everton, der har haft lidt af en svingdørspolitik på manager-fronten, så Dowell kan få svært ved at tilkæmpe sig minutter. Men med lidt held kan det ikke udelukkes, at den engelske U21-spiller får lidt her og der – og måske nok til, at han får et lille gennembrud i 2018/2019-sæsonen.

Oliver Skipp (Spurs) født 16. september 2000

Skipp er lidt af en joker i dette felt, det erkender jeg. Men der er noget over denne 17-årige, og det samme synes Pochettino øjensynlig, for han spillede ham imod Roma, Barcelona og AC Milan i Spurs’ pre-season. Jovist, Tottenham manglede stadig en masse vigtige midtbaneprofiler til disse kampe, men alligevel.

Skipp er ikke blandt de mest hypede i England, men han opfylder kriterierne for en potentiel fremragende defensiv midtbanespiller: Taktisk intelligent, teknisk velfunderet og utrolig arbejdsom. Han har ofte domineret større midtbanespillere for Spurs’ U23-hold, og på mange måder minder han faktisk om sine lidt ældre klubkollega Harry Winks.

Ikke overraskende mangler Skipp stadig noget på fysikken, men med lidt held tror jeg faktisk, at han kan få spilminutter i den kommende sæson. Hvorvidt det bliver et reelt gennembrud er jeg dog noget mere tvivlsom omkring – men muligheden er bestemt til stede.