Giro d'Italia begynder denne weekend, men hvem er det nu lige, der er holdenes sprintere? Det kan være værdifuld viden, hvis du vil vinde penge på betting eller deltager i de forskellige managerspil. Jesper Carstens sætter sprinterfeltet under luppen.

Læs også den store optakt til Giro d'Italia 2018.

Der kan vindes penge i massespurterne, hvis man er skarp nok. Det er som regel her, jeg plejer at være skarpest under Grand Tours, og det satser jeg på at være igen i år.

Det skyldes ikke mindst en lang analyse, der kører igennem det meste af foråret. Jeg ser og genser alle spurterne på højeste niveau og forsøger at analysere mig frem til meget mere end blot resultatet samt top3. Hvorfor blev en given rytter blot nummer 8 i en spurt: på grund af manglende fart, blev han lukket inde, eller blev han afleveret dårligt i spurten? Det er ting, der betyder alverden i sidste ende.

I denne artikel giver jeg mit bud på, hvordan sprinterhierarkiet ser ud forud for årets Giro d'Italia 2018. Diskutér endelig undervejs, ligesom jeg også vil forsøge at opdatere efter sprinteretaperne i kommentarfeltet.

Holdenes sprintere

Før jeg begynder at diskutere de enkelte sprinteres styrke, er det måske en idé at udpege, hvilke sprintere jeg forventer, at de enkelte hold kører for. Giro d'Italia er anderledes end Tour de France, hvorfor holdene ikke nødvendigvis har en sprinter med til løbet her.

Man kan dog mere eller mindre udpege en sprinter på de fleste hold, men modsat Touren kommer holdene ikke nødvendigivs med et stærkt leadout-tog, hvor der er en reservesprinter, såfremt kaptajnen udgår. Mit bud ser således ud:

Hold Primære sprinter Reserve
AG2R La Mondiale

 Clement Venturini 0 sejre

-

Androni - Sidermec

 Manuel Belletti 1 sejr

-

Astana

-

-

Bahrain-Merida

-

-

Bardiani

 Andrea Guardini 2 sejre

-

BMC Racing Team

 Jempy Drucker 0 sejre

 Jurgen Roelandts 2 sejre

Bora-hansgrohe

 Sam Bennett 0 sejre

-

Groupama - FDJ

-

-

Israel Cycling Academy

 Kristian Sbaragli 0 sejre

-

Lotto Fix All

 Jens Debusschere 0 sejre

-

Mitchelton-Scott

-

-

Movistar Team

-

-

Quick-Step Floors

 Elia Viviani 6 sejre

 Fabio Sabatini 0 sejre
 Michael Mørkøv 0 sejre

Team Dimension Data

 Ryan Gibbons 0 sejre

-

Team EF

 Sacha Modolo 1 sejr

 Tom van Asbroeck 0 sejre

Team Katusha-Alpecin

-

-

Team LottoNL-Jumbo

 Danny van Poppel 1 sejr

-

Team Sky

-

-

Team Sunweb

-

-

Trek-Segafredo

 Boy van Poppel 0 sejre

 Mads Pedersen 1 sejr

UAE Team Emirates

-

-

Wilier Triestina

 Jakub Mareczko 8 sejre

-

Ovenstående er mit bud på holdets sprintere - virkeligheden kan måske vise sig at blive lidt anderledes, men jeg vil blive overrasket, hvis det er meget anderledes end ovenstående. Sejrsstatistikken er uden pointklassementssejre, men inkl. generelle klassementssejre. 

Jesper Carstens' vurdering: Sprinternes styrkeforhold

Holdenes sprintere er nu blevet klarlagt, så lad os kigge på hvilke sprintere, der er hurtigst ifølge min vurdering. Udgangspunktet er udelukkende at klarlægge deres styrkeforhold i en ren spurt under disse forhold, hvorfor der er mindre fokus på løbets pointtrøje:

Sprinter Vurdering
Elia Viviani Quick-Step Floors
Sam Bennett Bora-hansgrohe
Danny van Poppel Team LottoNL-Jumbo
Jakub Mareczko Wilier-Triestina
Sacha Modolo Team EF
Niccolo Bonifazio Bahrain-Merida
Andrea Guardini Bardiani
Kristian Sbaragli Cycling Academy Israel

Jeg er måske lidt hård med vurderingerne, men her er mine argumenter for det:

Elia Viviani kommer til holdet med et dedikeret hold, og han har løftet sit niveau i 2018 efter skiftet til Quick-Step Floors. Det er ikke, fordi han pludselig er blevet hurtigere, men derimod at han endelig har fået et dedikeret leadout-tog. Og hvilket et: Sabatini er uhyre stærk på de sidste meter, og Mørkøv leverer den italienske duo helt glimrende. Han har endelig taget de sejre, som talentet berettiger til, men hans store problem har altid været stabiliteten, så hvis leadout-toget ikke leverer perfekt på enkelte etaper, så kan Viviani sagtens stadig få problemer.

Man bør bemærke, at han så ret ringe kørende ud i Romandiet Rundt, men i sidste ende tvivler jeg på, at det betyder noget her. Formen skal nok være der. 

Målt på ren fart kan Viviani sagtens blive udfordret. Sam Bennett er et lyn, når alt flasker sig for ham. Det har det dog ikke rigtigt gjort i år endnu. Han har et solidt tog i form, hvor især Rüdiger Selig får en nøglerolle. Fire stjerner er måske endda lidt i overkanten, for hvis Viviani har besvær med stabiliteten, så er det et kæmpe problem for Bennett. Ligeledes har han haft en ærgerlig tendens til at blive syg i disse Grand Tours. 

Danny van Poppel startede sæsonen meget lovende, og generelt har LottoNL-Jumbo set stærke ud i disciplinen i den her sæson. Her til løbet kommer han dog uden det meste af sit vante leadout-hold, så det skal blive spændende at se, hvor meget det svækker ham. Jeg giver ham 3,5 stjerner.

Det samme gør jeg til Jakub Mareczko. Jeg er egentligt overbevist om, at han er én af de hurtigste på de sidste meter, men han er ikke specielt hårdfør, hvorfor han kan få problemer på længere eller svære finaler. Ligeledes er han ikke altid den skarpeste i en teknisk finale, og det koster selvfølgelig alt sammen. Det er svært, hvis ikke umuligt, at stole på ham, men får han lov til at køre en fuld spurt, så har han farten til at tage dem alle. 

Herefter synes jeg, at det bliver ret lige. Sacha Modolo er ikke specielt hurtig og mangler et rigtigt stærkt leadout-tog, hvilket vi ved, han er afhængig af, men han har erfaring og snuhed til at kunne lave lidt resultater. Meget handler om, hvordan han indleder løbet. Så er der Niccolo Bonifazio, der i glimt viser, at han fortsat lever i cykelsporten. Han er hårdfør efter en hård dag, mens han kan få større problemer i en ren spurt efter en let etape.

Der er også enigma-rytteren Andrea Guardini. Han er én af mine absolutte favoritter, ligesom jeg også holder meget af Bardiani-holdet, men jeg har svært ved at se ham stryge af med sejre her. Han er hurtig, men slet ikke så hurtig, som han var engang, og han er meget ustabil, ligesom han er svag i placeringskampen. Han er dog en rytter, lidt ligesom Mareczko, der er hurtigere, end hans sejrshistorik vidner om. Men farten synes aftagende.

Pointtrøjen er et andet spil

En ting er de normale spurter, noget andet er, hvordan pointklassementet bliver afgjort. For nogle år tilbage ændrede Giro-arrangørerne i systemet, således at det favoriserede sprinterne. Det er derfor næsten utopisk at tro på en klassementsrytter, medmindre de dominerer hele løbet. Sidste år blev Tom Dumoulin dog bedste klassementsrytter på en sjetteplads, 245 point efter Fernando Gaviria.

Sidste år var en fantastisk situation. Man havde en Andre Greipel med i løbet, og hans niveau virkede aftagende. Ligeledes var det columbianske fænomen, Fernando Gaviria, med, og han vandt pointkonkurrencen. Det tippede jeg til odds 5,00 for et år siden.

Sådan ser situationen desværre ikke ud i år. Elia Viviani er i gang med sin bedste sæson, og medmindre formen er helt fraværende - hvilket ville være vanvittigt med tanke på, at det er hans sæsonmål - så har jeg lidt svært ved at se trøjen ende andetsteds. 

Det kan dog ske. Kristian Sbaragli viste en overgang sidste år, at man kan skrabe en del point sammen, hvis man tør køre efter det ved de indlagte spurter. Men det kan også betyde, at det ender med at koste energi før finalespurten, og derfor tvivler jeg på, at vi ser sprintere forsøge at drille Viviani i de indlagte spurter. 

Faktisk synes jeg desværre, at trøjen ser ud til at være et no-bet i år, og jeg vil derfor ikke gøre så meget mere ved det denne gang.