Paris-Nice (4-11. marts) er et af forårets vigtigste etapeløb, der har leveret stort cykelløb de senere år. Jesper Carstens kigger nærmere på løbet i denne optakt.

Paris-Nice har i de seneste par år leveret et tæt og intenst cykelløb, der er blevet afgjort af få sekunder. Senest sidste år, hvor Sergio Henao med nød og næppe formåede at hive sejren i land efter et storstilet Alberto Contador-angreb på sidste etape.

Det er et løb, der er relevant for alle løbstyper: Sprinterne tester formen forud for Milano-San Remo, mens andre klassikerryttere skal have testet formen af før april, hvor alle de vigtige løb venter. For klassementsrytterne er det ved at være sidste løb i deres første formpeak.

Løbet har måske ikke altid de største ryttere til start: de vælger ofte at køre Tirreno-Adriatico, og samtidigt har Alberto Contador valgt at indstille karrieren. Det har i høj grad været ham, der har animeret løbet de seneste to år. Men 2018 ligner på mange måder et år, hvor den næste generation kan gribe deres chance. 

Paris-Nice har fulgt den samme opskrift de seneste par år. Ruten er hård, men ikke så hård, at forskellene mellem rytterne kan tælles i minutter, men derimod få sekunder. Og så er ruten åben for angreb, hvilket særligt ses på sidste etape, der de sidste mange år er blevet brugt til offensiv kørsel. 

Paris-Nice Odds & Tips

Hold øje med cykeltips fra Jesper Carstens.

Vinder

Bedste odds Bookmaker
Wout Poels 4,75
888sport
Julian Alaphilippe 5,00
Bet365
Sergio Henao 10,00
Bet365
Tejay van Garderen 13,00
888sport
Tim Wellens 15,00
NordicBet
Dan Martin 15,00
Bet365
Bauke Mollema 17,00
888sport
Jakob Fuglsang 17,00
888sport

Favoritterne

Umiddelbart er det et åbent løb. To ryttere stikker lidt ud. 

Wout Poels, Team Sky

Chancevurdering: 20 % 

Jeg tror, at Wout Poels er den mest komplette rytter til denne rute. Han kører en solid enkeltstart, kongeetapen bør passe ham ret fint, og holdet bør kunne støtte ham på de øvrige etaper.

Poels har banket på for at få en større rolle hos Team Sky, og det betyder, at han skal til at vinde disse løb. I et felt hvor konkurrenterne ikke er de stærkeste, bør han have ret gode chancer.

Men Poels har sine udfordringer. Han er ikke altid den mest stabile rytter i feltet, og det er afgjort hans akilleshæl i løbet her. Og så er det bare et åbent løb, for selvom Poels måske på papiret ligner den bedste, så er han jo ikke ligefrem en fandens karl, der vinder løb til højre og venstre. Det er virkelig et løb, hvor favoritfeltet udgøres af ryttere, der er dygtige, men ikke de største vindere.

Jeg kunne godt frygte, at Poels tabte det hele på en dum sidevindsetape eller lignende, men har han formået at finde stabiliteten over en hel uge, så er han afgjort den rytter, der skal besejres. Det er jeg overbevist om.

Julian Alaphilippe, Quick Step Floors

Chancevurdering: 18 %

Forskellen mellem Poels og de øvrige er dog ikke så stor, at jeg tør give ham ene-status som favorit. Den rolle må han dele med Julian Alaphilippe.

Hvis han kører samme enkeltstart som for et år siden, hvor han vandt, så har han alle chancer i det her løb. Det hele kommer til at dreje sig om 7. etape, der er løbets kongeetape. Det er en afslutning, som han kan sidde med på, hvis han har en god dag, men det er også en afslutning, der kan koste ham livet i klassementet.

Han har ligeledes heller ikke holdet til at hjælpe sig, hvis det hele bryder løs, som det ofte gør på sidste etape, men hvis det er aktuelt, så er Alaphilippe selv en rigtig dygtig væddeløber, der kan gøre forskellen. Der er flere etaper, der bør passe ham ganske godt, og han bør således kunne vinde godt med bonussekunder på konkurrenterne.

Der er en usikkerhed på 7. etape. I Colombia viste han lidt svaghedstegn på lange stigninger, men i Abu Dhabi så det glimrende ud. Alt afhænger af, hvilken Alaphilippe vi får på dagen.

Udfordrerne

Et lille stykke herefter finder man tre andre ryttere. Bookmakerne har et større felt af udfordrere, og sandheden er nok også, at jeg ikke nødvendigvis ser den største forskel mellem mine tre udvalgte ryttere og flere af de øvrige udfordrere, men her er dem, jeg kigger på:

Jakob Fuglsang, Astana

Frem med klaphatten. Jakob Fuglsang er startet ganske stærkt i denne sæson. Han får svært ved decideret at vinde løbet, men han har efterhånden et niveau, hvor han har bevist, at han kan følge med i løb som disse.

Og formen er der. Astana-holdet er startet som lyn og torden, og også Jakob Fuglsang har bevist, at han er særdeles stærk i øjeblikket. På den skrappe afslutning i Ruta del Sol sad han ganske flot med.

Han kommer (nok) til at tabe lidt tid på enkeltstarten, da det ikke længere er hans spidskompetence, og spørgsmålet er så, om han kan hente nok tid på 7. etape til at kompensere for det. Det er nok i sidste ende lidt tvivlsomt, men rammer han en lignende form, som han havde under Criterium du Dauphine, så er det tosset at se bort fra ham.

Bauke Mollema, Trek-Segafredo

En rytter, der ofte er i god form på dette tidspunkt af sæsonen, er Bauke Mollema. Hollænderen har før haft ganske gode resultater i Tirreno-Adriatico, og han bør kunne gentage den bedrift her i Paris-Nice. 

Han har set ganske fint kørende ud indtil videre. På dagen har han en solid enkeltstart, men han er lidt ustabil udi disciplinen. Nøglen for ham bliver på 7. etape. Rammer han sine bedste dage, så kan han køre med om sejren på den stigning, særligt fordi han ikke er bleg for at angribe tidligt på sådanne stigninger.

Tja, hvorfor ikke. Det er et åbent løb, og jeg kan ikke se Mollema som en meget dårligere rytter end Poels, så jeg har ham som én af favoritterne. Poels kører dog på dagen en bedre enkeltstart, og det er i virkeligheden nok den største forskel.

Sergio Henao, Team Sky

Sidste års vinder, Sergio Henao, plejer at være særdeles velkørende i Paris-Nice. Han kommer nok til at dele kaptajnrollen med Wout Poels, der er velkørende, og som i bund og grund nok har de bedste forudsætninger på denne rute.

Foruden at vinde løbet sidste år, var han også ret stærk i 2016. Team Sky plejer at prioritere løbet meget højt, da det er et normalt pejlemærke for dem, og generelt plejer de at ankomme i god form. Det forventer jeg også, at de gør i år.

Det kræver en god dag på enkeltstarten. Årets kongeetape passer ham ligeledes mindre godt, og skal man være lidt kritisk, så har Henao ikke vist alverden siden sejren for et år siden. Heller ikke selvom han vandt de colombianske mesterskaber.

Og så tror jeg bare, at Team Sky satser mest på Wout Poels. Det gør det alt andet lige sværere for Henao.

Øvrige interessante ryttere

I og med at det er et så åbent løb, som jeg vurderer, at det er, så betyder det, at der kan være nogle interessante ryttere, der er lidt under radaren.

Én af disse kan være Ion Izagirre. Jeg var meget høj på ham forud for 2017-sæsonen, fordi han virkede som en komplet klassementsrytter, men det virkede til, at han var blevet lidt svagere på enkeltstartscyklen, og det kommer til at koste ham i disse ugelange løb. Værd at bemærke er det, at Gorka Izagirre har set ret formstærk ud.

Taler man om formstærke ryttere, så er man nødt til at nævne Tim Wellens, der vandt Ruta del Sol, samt Luis Leon Sanchez, der har været særdeles velkørende hele sæsonen. Jeg havde nok aldrig troet, at de ville kunne begå sig i sådanne løb i 2018, men efter deres sæsonstart vil det være tosset at afskrive dem. Kan de vinde? Måske. Tim Wellens er en fantastisk rytter, og hvad vil der ske, hvis fx 8. etape foregår i silende regnvejr? Få er så gode som ham på regnfulde etaper.

Vi må ikke glemme de "normale" klassementsryttere såsom Ilnur Zakarin, der dog så meget skidt kørende ud i Abu Dhabi, samt Dan Martin, som dog altid har det svært i ugelange etapeløb på grund af enkeltstarten. Det er ikke just hans disciplin. Esteban Chaves, der så stærk ud i Australien, har samme udfordring som Martin, men han kan sætte ild i løbet på stigningerne.

Tejay van Garderen er jeg fortsat ret lunken på trods fin kørsel i Volta ao Algarve. Warren Barguil stoler jeg ikke på i disse løb, og enkeltstarten vil nok også hæmme ham. Det samme med Simon Yates. Leder man efter et langskud, kan man måske kigge på Marc Soler, men på den anden side er han så hypet, at oddset nok ikke er specielt interessant.

Lad mig dog bare understrege, at løbet er meget, meget åbent. Jeg er slet ikke overbevist om, at jeg har nogen idé om hvem, der ender med at vinde løbet. Det er egentligt en meget fed fornemmelse.

Ruten

Løbet starter i år med 1. etape lige uden for Paris i byen Chatou. Etapen er blot 135 kilometer lang og slutter i Meudon. Ofte er løbet blevet indledt med en prolog eller en sprinteretape, men i år slutter første etape med en lille bakke i Meudon ved det gamle observatorium. Bakken måler 1,9 km og stiger i snit med 5,4 %, så det er guf for puncheurs.

Sprinterne får dog deres chance allerede på 2. etape fra Orsonville til Vierzon. Der er 187 kilometer mellem start- og målby, og hvis vinden spiller ind, kan der måske komme nogle udfordringer, men som udgangspunkt er det en let dag, der bør ende i en massespurt.

3. etape kan blive lidt interessant. Det er en småkuperet rute, og i finalen er der også en lille bakke, der topper med 1 km til mål. Det er ikke den hårdeste bakke i løbet, men optimistiske ryttere kan bruge den som et afsæt til et angreb.

Løbets måske mest afgørende etape falder på 4. etape. Det er en 18,4 kilometer lang enkeltstart fra La Fouillouse til Saint-Étienne. Enkeltstarten starter med en bakke på de første 8 kilometer. Den er dog ikke vanvittig hård (mellem 3-4 %), men det er mere end rigeligt til at give de lidt lettere ryttere en lille kompensation i en disciplin, de normalt ikke foretrækker. Det er dog fortsat en enkeltstart, der passer bedst til powerrytterne.

5. etape må antages at blive en sprinteretape. Der er en hård stigning undervejs på ruten, men de sidste 60 kilometer er helt flade.

Her slutter sprinterfesten så også. På 6. etape venter en kuperet fest fra Sisteron til Vence (188 km). Efter cirka 60 kilometer begynder det kuperede landskab med stribevis af kategoriserede stigninger. Etapen slutter på en bakke i Vence.

Og så kommer bjergene. Eller bjerget. 7. etape er 175 kilometer lang, og de første 150 kilometer er ganske tilforladelige med lidt stigninger undervejs, men det er de sidste 16,3 kilometer, der er interessante. Det er nemlig stigningen Valdeblore la Colmiane, der er på programmet. Den stiger i snit med 6,2 %, og selvom det ikke er cykelårets hårdeste stigning, så er det her, bjergrytterne skal gøre forskellen.

Løbet slutter som ofte før med en kuperet 8. etape på 110 kilometer. Det er på disse type etaper, at Contador har demonstreret meget offensiv kørsel, men hans akilleshæl, der har kostet ham vitale sekunder i både 2017 og 2016 - Col d'Eze-nedkørslen - er ikke den sidste udfordring. I stedet kører rytterne op ad Col des Quatre Chemins (5,5 km og 5,5 %). Der er kun ni kilometer fra toppen af denne bakke til målstregen i Nice, så arrangørerne håber, at en rytter tør gå i Contadors fodspor med offensiv kørsel - den nye rute giver nemlig mulighed for at belønne det.