Spillemonopolet står for fald i Danmark. Men ironisk nok vil den bebudede liberalisering af det danske spillemarked faktisk begrænse kundernes frihed, ved at give dem betydeligt færre valgmuligheder end de har nu.

Staten vil ganske vist, via et licens-system, åbne for legal konkurrence til Danske Spil*, men samtidig – med IP-blokeringer og forbud mod bank-transaktioner – gøre det uhyre svært for danskerne at benytte ikke-licenserede spiludbydere.

Disse planer - interessante eller skræmmende, alt efter perspektiv - præsenterede skatteminister Kristian Jensen i forrige uge for en forsamling af spilleselskaber på en konference i København.

Ny lov træder i kraft i 2011
I disse dage sidder EU-Kommissionens embedsmænd og nærstuderer et oplæg fra den danske regering. Et svar fra Bruxelles skal falde i oktober, hvorefter finpudsningen følger, inklusive justering af punkter EU måtte have sat røde streger ved.

Og så fremlægger Kristian Jensen en ny spillelovgivning for Folketinget i begyndelsen af næste år, januar eller februar. Hvis Folketinget vedtager loven, ventes den at træde i kraft i januar 2011.

Det var tidshorisonten. Men hvad ligger der i regeringens plan, hvor stor er chancen for at EU æder den, og hvad bliver planens konsekvenser for spillebranchen og kunderne…?

Det danske monopol
I dag er den danske spillelovgivning meget restriktiv. Bortset fra en håndfuld casinoer og nogle enarmede tyveknægte, har Danske Spil* monopol på alt spil. Som loven er skruet sammen i dag, må andre spiludbydere ikke operere i landet.

Udenlandske bookmakere må således ikke åbne butikker, og de må ikke annoncere for deres produkter i danske medier. Reklame sker dog alligevel i stor stil - men kun fordi den danske stat, sandsynligvis af frygt for en eventuel EU-dom, ikke har turdet nedlægge fogedforbud mod Ekstra Bladet og andre store medier.

Trusler fra EU - og tab af skattekroner
Liberaliseringen i Danmark har været på vej i et stykke tid - dels på grund af pres fra EU der mener at monopolet strider mod unionens princip om fri konkurrence, dels fordi en del politikere, især unge Venstre-folk, principielt er modstandere af monopoler. Og så fordi skatteminister Kristian Jensen m.fl. har kunnet se det utidssvarende, det tabsgivende, i spilleloven.

Via Internettet har danskerne nemlig nemt kunnet omgå Danske Spils monopol; de har spillet lystigt hos bookmakere, pokerrum og casinoer i andre lande, og pengene er så at sige fosset ud af Danmark. Uden skattekroner til staten.

Antallet af danskere der spiller hos udenlandske bookmakere på internettet menes at have rundet 250.000 – og de spiller for mellem fire og seks milliarder kroner om året.

Danskernes brug af udenlandske spillefirmaer har medført et omsætningstab hos Danske Spil* og dermed et fald i de berømte Tipsmidler, den del af Danske Spils overskud der går til dansk idræt og fritidsliv.

Tipsmidlerne var i 2008 på 1,6 milliarder kroner. Plus de 102 mio. kr staten måtte spæde til med for at kompensere for faldet i overskuddet hos DS. Ifølge tipsloven er staten nemlig forpligtet til at dække ind hvis tallet afviger markant fra et bestemt niveau.

Kristian Jensens plan
På grund af alt dette besluttede Kristian Jensen og den øvrige regering sig for at sadle om og afskaffe det gamle monopol. Den overordnede plan blev præsenteret i april i år:

Udenlandske spiludbydere skal have ret til at operere i landet - hvis de betaler en afgift til staten og følger diverse regler. Dog skal Danske Spil* fortsat have monopol på skrabespil og lotto (dette må en stat nemlig godt, ifølge EU).

Nu har de danske jurister så skruet en mere detaljeret plan sammen og sendt den til godkendelse i EU. Tilsyneladende med en vis tiltro at den blåstemples i Bruxelles. I hvert fald var det en oprømt og optimistisk skatteminister der tirsdag d. 15. september fremlagde planens hovedpunkter for en nervøs EIG-konference.

EIG står for European iGaming, og deltagerne i konferencen var diverse aktører på internet-spillemarkedet, herunder en række spiludbydere; fra Sportingbet til Danbook.

Licens-system med trippel-barriere
Kristian Jensen kunne fortælle at den nye tipslov skal sikre at der fortsat kanaliseres penge til Tipsmidlerne. Der skal desuden afsættes penge til ludomani-bekæmpelse. Og endelig sigter loven på at holde kriminalitet nede, dvs. hvidvask af penge.

Derfor skal åbningen af det danske spillemarked være, som Kristian Jensen kalder det, ”en reguleret, delvis liberalisering”.

Det indebærer et licenssystem. Et system hvor spiludbydere skal søge om tilladelse til – og betale for - at operere på det danske marked. Og disse selskaber forpligter sig så til at følge de danske regler.

Denne åbning implicerer samtidig en lukning. For hvordan sørger man for at ikke-licenserede selskaber holder snuden væk fra Danmark?

Det gør man, ifølge Kristian Jensen, ved at opsætte en trippel-barriere bestående af:

- Forbud mod bankoverførsler til og fra illegale spilleselskaber

- IP-blokering af illegale spilleselskaber hos danske internet-udbydere

- Forbud mod annoncer fra illegale spilleselskaber i danske medier

”Vi ved godt at det ikke er 100 procent vandtæt, men tilsammen bør det virke temmelig godt,” sagde Kristian Jensen på EIG-konferencen.

Effektiv barriere
Det har skatteministeren en pointe i. En sådan trippel-barriere vil i praksis lukke det danske marked for ikke-licenserede spiludbydere.

I dag er der ganske vist også et forbud mod annoncer i de danske medier, men forbuddet håndhæves ikke. I det øjeblik den danske stat, med EU i hånden, for alvor siger stop, er det slut for Ekstra Bladet, Tips Bladet etc med at bringe reklamer for allehånde bookmakere og pokerrum. Hvilket naturligvis vil betyde mindre interesse hos kunderne for de ikke-licenserede firmaer.

Og de andre dele af barrieren vil om ikke umuliggøre, så i hvert fald i voldsom grad besværliggøre frit spil på internettet.

I dag kan enhver dansker frit gå på internettet, klikke sig frem til og åbne en konto hos hvilken som helst spiludbyder. Uanset hvor i verden bookmakeren, casinoet eller pokerrummet befinder sig – så længe firmaet har en hjemmeside.

Men det er slut hvis Danmark indfører IP-blokering og forbud mod bank-overførsler.

IP-blokering KAN omgås. Men det er upraktisk og besværligt. Næppe noget den almindelige dansker kan finde ud af eller vil begive sig ud i.

Ditto med bank-overførsler. Den danske stat vil næppe kunne tage alle misteltene i ed, alle huller vil næppe kunne lukkes. Men antallet af ”illegale” spillere vil nok falde drastisk hvis den almindelige dansker ikke længere bare kan bruge sin bankkonto og sit VISA-kort og betale direkte til – og hæve direkte hos - spillefirmaet, men skal benytte en omvej i form af en elektronisk pung (Neteller, Moneybookers etc).

En licens bliver ret dyr…
I praksis vil det danske marked altså nok være lukket for de firmaer der ikke erhverver sig en dansk licens.

Og spørgsmålet er så: Hvad kommer en dansk licens til at koste? Og hvor meget skal et spillefirma der opererer i Danmark, betale i skat?

Gode spørgsmål – der desværre ikke kan besvares endnu. Så konkret ønsker den danske regering ikke at være endnu. Indtil videre kan man kun gætte, blandt andet på baggrund af følgende udtalelse af Morten Rønde fra Spillemyndigheden, den afdeling under Skatteministeriet der kontrollerer spillemarkedet i Danmark:

”Det bliver nok ret dyrt.”

Køber EU modellen?
Men inden Skatteministeriets embedsmænd for alvor kan gnide sig i hænderne over deres hittepåsomhed, skal det danske licens-system altså godkendes af EU. Og Danmark har skam tænkt sig at følge anvisningerne fra Bruxelles.

”Hvis vores model afvises, laver vi den om,” forsikrer Kristian Jensen.

Men bliver den afvist – eller ændret markant? Tjah, det er spørgsmålet.

Sagen er EU's bestemmelser om fri bevægelighed hen over grænserne, altså fri konkurrence blandt EU's firmaer, indeholder et forbehold. En medlemsstat må gerne have love der indebærer en knægtelse af den frie konkurrence - HVIS det har et socialt formål. Hvis et land fx ønsker at undgå ludomani eller korruption.

Ludomani-argumentet mister dog vægt hvis det nationale spilleselskab – som i Danmarks tilfælde med Danske Spil* – pumper masser af reklamer ud for at få folk til at spille, spille, spille…

Et monopol er altså svært at argumentere for. Men ”en reguleret liberalisering” i form af et licenssystem ser til gengæld ud til at være vejen frem hvis et land vil have EU's godkendelse.

Et licenssystem (inklusive IP-blokering af ikke licenserede firmaer) bruges pt af Italien. Det er desuden på vej i Frankrig. Og en række andre lande kan være på samme kurs, herunder altså Danmark.

Den franske model
I starten af denne måned blev den franske model, også et licenssystem, godkendt af EU – dog først efter en række ændringer i forhold til første udkast.

EU ser – naturligt nok, vel – ikke ud til at have gjort ophævelser over for Frankrigs ønske om kun at udstede licenser til EU-selskaber, og ikke, fx, til selskaber registreret i Caribien eller i et nordamerikansk indianerreservat.

Men Frankrig blev nødt til at gå væk fra en plan om at tvinge bookmakerne til at holde den teoretiske tilbagebetaling nede på 85%. Dette skulle modvirke ludomani, men ifølge EU er forholdet mellem tilbagebetaling og spil-afhængighed ikke dokumenteret.

Og et andet springende punkt var adgangen til det franske marked for EU-selskaber. Frankrig er, melder EU, forpligtet til at kigge på de regler det ansøgende firma er underlagt i det land hvor det er registreret.

Med andre ord: Hvis et firma allerede har licens i ét EU-land, skal det også kunne udbyde sine spil i Frankrig. Hvis altså reglerne i det pågældende land er på højde med Frankrigs regler.

Portugal-sagen
Det er i øvrigt også sådan den nylige EU-dom i Portugals retssag mod Bwin* (Bwin* tabte; har ikke lov til at operere på det portugisiske marked) skal fortolkes, ifølge en række jurister med speciale i spillelovgivning: Licens i ét EU-land er ikke nok til at kunne operere i et andet EU-land – medmindre det første lands regler er lige så skrappe som det andet lands regler.

Bwins nederlag i Portugal har fået Ladbrokes til at trække sig fra en lignende retssag i Norge (EØS-land).

Dette kan også blive relevant for Danmarks licenssystem. Man kan fx forestille sig at den danske stat indfører strenge regler for beskyttelse af mindreårige – og hvis et firma vil kunne operere i Danmark på baggrund af en licens i et andet EU-land, skal firmaets hjemland altså have tilsvarende regler.

Fremtid mindre uvis (men stadig uklar)
Som antydet, er der stadig en del ubesvarede spørgsmål. Men i det mindste ved vi nu lidt mere om hvad Kristian Jensen og co har i sinde. Og hvornår tingene ventes at ske.

Hold øje med BetXpert.com – hvor vi i den kommende tid vil bringe interviews med diverse bookmakere. Hvordan ser de på de danske planer, og hvor langt vil de gå (hvor meget vil de betale) for at erhverve sig en dansk licens?



Link til analyse af fransk spillelovs-oplæg