De kommende to år vil Mikkel Kessler være frontfigur for Nordicbet* i Danmark. Aftalen betyder, at den hårdtslående dansker bl.a. kommer til at optræde i bookmakerens TV-reklamer.

Om Mikkel Kessler nogensinde kommer til at bokse en betydende kamp igen, står hen i det uvisse.

I foråret annoncerede The Viking Warrior noget overraskende, at han ville gøre comeback i bokseringen, efter at han i 2015 indstillede karrieren. Siden har et flåtbid og en deraf følgende borrelia-infektion sat en foreløbig stopper for comebacket, og senest udtalte Mikkel Kessler i starten af november til BT, at han ikke har rørt en boksehandske i syv uger. Det betyder dog ikke, at han ligger stille udenfor ringen. Nordicbet* har netop annonceret, at Mikkel Kessler de næste to år skal være bookmakerens ansigt udadtil. 

"Jeg glæder mig utroligt meget til samarbejdet med NordicBet* og ser frem til at repræsentere en af nordens største og bedste spiludbydere. Jeg føler mig overbevist om, at den nerve, intensitet samt underholdningsværdi, som jeg kan videreføre fra bokseverdenen, passer perfekt ind i de rammer, som NordicBet* stiller til rådighed for deres kunder,2 siger Mikkel Kessler om samarbejdet i en pressemeddelelse.

Nordicbet*: Et godt match

Aftalen betyder blandt andet, at Mikkel Kessler kommer til at optræde i Nordicbets TV-reklamer samt andre marketingfremmende aktiviteter. Hos Nordicbet* er der stor tilfredshed over samarbejdet med en mand, som bookmakeren kalder "måske sin generations største danske sportsmand".

"Vi er ekstremt stolte af at kunne tilknytte en verdensstjerne som Mikkel Kessler. Vi glæder os meget til at bringe ham i spil på forskellige måder via sponsoratet. Vi mener, der er et rigtig godt match mellem den glamourøse og højdramatiske verden, som Kessler er eksponent for, og den oplevelse vi tilbyder vores kunder på NordicBet*", siger NordicBets nordiske direktør Ronni Hartvig.

Oprindeligt skulle Mikkel Kesslers comeback-kamp været bokset i november mod den 33-årige colombianer Roamer Alex Angulo, der har 22 sejre i lige så mange kampe. De tidlige forhåbninger lød på, at kampen i stedet kunne bokses i foråret 2018. Der er ikke kommet nogen officiel udmelding om en ny dato efter Mikkel Kesslers seneste udmelding om de manglende fremskridt i genoptræningen. Kesslers seneste kamp var den 25. maj 2013, hvor han gik 12 omgange mod briten Carl Froch i O2 Arena i London og tabte på point.