VM i ishockey spilles i Sverige og Finland 3.-19. maj. Læs den grundige optakt der gennemgår alle 16 hold, fra favoritterne Rusland og Canada til lille Danmark der er med for 11. gang i træk...

VM i ishockey står for døren – for andet år i træk er det Sverige og Finland der lægger is til, og Danmark deltager for 11. gang i træk i det fineste selskab. En flot præstation, når man kigger på landets størrelse og antallet af hockeyspillere.

Som årene er gået, så har DK også produceret mange gode spillere, der kommer ud at spille i de store ligaer rundt om i Europa og i verdens stærkeste liga, nordamerikanske NHL. Ni danskere har slået deres folder i NHL i denne sæson – desværre er det kun tre af disse der kan være med til VM. Dette er dog en situation flere af de andre lande også står i (men nogle får måske forstærkning undervejs).

Optakt og tips

BetXperts Christian Henriksen og Mike Larsen har skrevet nedenstående optaktsartikel der nøje gennemgår de 16 VM-lande.

Christian og Mike vil desuden løbende udlægge analyser og tips til VM-kampene. Så hold godt øje med BetXpert de næste tre ugers tid...

Her listes først de bedste vinder-odds på det danske licensmarked, plus nogle special-odds, derefter følger et kig på den særlige nedryknings-faktor der er med i år, og til sidst gennemgås de to grupper (med hver otte lande). Klik på et link i fakta-boksen for at gå direkte til dem pågældende gruppe eller det pågældende land.

Odds

Vinder-odds

Rusland 3,38 Betfair*, 3,3 Unibet*, 3,25 Danske Spil*

Canada 3,5 Bet365*, Danske Spil*, Betsafe, NordicBet*

Sverige  5,0 Ladbrokes, 4,0 NordicBet*, Unibet*

Finland 13,0 Ladbrokes, 10,0 NordicBet*, 9,5 Betsafe

Tjekkiet 11,0 Betsafe, 10,0 Danske Spil*, NordicBet*

USA 21,0 Bet365*, Betsafe, 20,0 Danske Spil*, Unibet*

Slovakiet 51,0 Ladbrokes, 41,0 Bet365*, 36,5 MermaidBet

Schweiz 70,0 NordicBet*, 67,0 Ladbrokes, 65,0 Betsafe

Norge 200,0 Betsafe, 101,0 Bet365*,100,0 Danske Spil*

Tyskland 126,0 Ladbrokes, 101,0 Bet365*, 100,0 Danske Spil*

Hviderusland 501,0 Bet365*, 400,0 Danske Spil*, 301,0 Ladbrokes

Letland 501,0 Bet365*, 400,0 Danske Spil*, 201,0 Ladbrokes

Danmark 531 MermaidBet, 501,0 Bet365*, 400,0 Danske Spil*

Frankrig 1001,0 Bet365*, 1000,0 Betsafe, 751,0 Ladbrokes

Østrig 1251,0 Ladbrokes, 1101,0 MermaidBet, 1001,0 Bet365*

Slovenien 1501,0 Ladbrokes, 1500,0 Unibet*, 1101,0 MermaidBet

Special-odds fra Betsafe

Hvor langt kommer Danmark?
Vinder 250,0
Sølvvinder 90,0
Tredjeplads 40,0
Fjerdeplads 19,0
Exit i kvartfinalen 3,85
Exit efter gruppespillet 1,02

Rykker Danmark ud af A-gruppen?
JA 3,80
NEJ 1,23

Special-tilbud fra Ladbrokes

Spil på Danmark som gruppevinder og få pengene igen spillet kikser

http://www.betxpert.com/artikel/risikofrit-spil-paa-danmark-som-gruppevinder


Hvem rykker ned?

Reglerne omkring nedrykning har været til debat, fordi Hviderusland skal være VM-vært i 2014 og derfor  ikke kan rykke ned i år. Derfor har IIHF ændret reglerne, så det ikke nødvendigvis er eet hold fra hver af de to puljer, der rykker ned, men de to lande med færrest point, der rykker ud af A-VM.

”The overall bottom ranked two teams will be relegated to the 2014 IIHF Ice Hockey World Championship Division I Group A.”

Det skal muligvis forstås på den måde, at Danmark kan undgå nedrykning, trods en eventuel ottendeplads i puljen - bare danskerne har flere point end nr 7 i den anden gruppe. Flere eksperter er dog af den overbevisning, at det stadig er de 2 8'ere, der rykker ned, medmindre den ene er Hviderusland, hvor det i givet fald vil det være den dårligste 7'er, der rykker ned.


GRUPPE H

Rusland

Finland

Slovakiet

USA

Tyskland

Letland

Frankrig

Østrig

Kampprogram: http://www.iihf.com/competition/352/schedule.html

RUSLAND

Placering på verdensranglisten: 1

Træner: Zinetula Bilyaletdinov

Bedste VM-resultat: Guld (1993, 2008, 2009, 2012) - 22 guldmedaljer som Sovjetunionen.

Trup: http://www.eliteprospects.com/team.php?team=1649

VM 2012:

Rusland spillede et overbevisende gruppespil sidste år, og gik videre til kvartfinalen med maksimumpoint og en målscore på 27-8 i de syv indledende kampe. Det mest bemærkelsesværdige resultat i gruppespillet var 7-3-sejren over de svenske værter. I kvartfinalen havde russerne ikke de store problemer mod Norge, og semifinalen med Finland blev vundet med hele 6-2. 6-2 blev også resultatet i finalen, hvor Rusland besejrede Slovakiet. Det blev således til et overbevisende VM-guld til det russiske hold, som stillede med stjerner som Malkin, Ovechkin og Datsyuk.

Målmænd:

Rusland stjerne med en stjerneduo i Ilya Bryzgalov og Semyon Varlamov, og så har man et rigtig stærkt tredje hjul i KHL-målmanden Vasili Koshechkin.

Bryzgalov og Varlamov spiller begge i NHL og de minder en del om hinanden rent stilmæssigt. De fylder fint i målet og har begge stærke reflekser. Varlamov er en meget rolig målmand, hvilket giver forsvaret tillid til, at han er der, når der er brug for ham. Bryzgalov er også meget rolig, og til tider lidt for rolig, hvilket gør, at han bliver fanget ude af position.

Hverken Bryzgalov eller Varlamov har været helt oppe på topniveauet i denne sæson, men de er stadig to af de absolut bedste målmænd i VM-turneringen. Hvis det ikke skulle køre for nogen af dem, så har russerne muligheden for at smide enorme Koshechkin ind, og han er af de bedste målmænd i KHL.

Backs:

Ilya Nikulin og Fedor Tyutin er profilerne på en lidt tyndt besat russisk backlinje. Tyutin er den eneste NHL-back russerne har med, da de øvrige alle spiller hjemme i KHL. Fedor Tyutin er en rutineret allrounder, som kommer til at bidrage offensivt, men også skal skabe ro i egen zone.

Ryasensky er den eneste udpræget defensive back på det russiske hold, da de øvrige alle er allroundere eller har deres største styrke i spillet med pucken. Det gælder også Nikulin, som er fysisk stærk og rigtig farlig offensivt. Han bliver generalen i det russiske powerplay, hvor man også har et stærkt kort i Denisov, som er stærkt skydende fra blå linje.

Den russiske backlinje er sammensat efter, at holdet vil være meget i puckbesiddelse. Det er svært at forestille sig, at det ikke bliver russerne som skal skabe kampene i særligt den indledende runde, og derfor er det taktisk meget smart at have så mange spilstærke backer med. Tidligere har russerne haft lidt svært ved at lukke op for fysiske hold, som pakkede sig tæt, men det bliver måske lidt nemmere denne gang. Til gengæld kan Rusland få det svært, når de møder offensivt stærke mandskaber, som formår at presse dem ned i egen zone.

Forwards:

Den største offensive stjerne på det russiske hold er helt klart 30-årige Ilya Kovalchuk, som ikke var med på guldholdet sidste år, fordi han i stedet spillede sig i Stanley Cup-finalen med New Jersey Devils. I år er Devils ikke i slutspillet og derfor kan Kovalchuk være med ved VM, hvor han tidligere har udrettet store ting. Kovalchuk er en komplet ishockeyspiller, og et god bud på en russisk topscorer.

Kovalchuks bedste legekammerater ved dette VM bliver den kreative Columbus-center Artem Anisimov og superteknikeren Alexander Radulov, som i to omgange har forsøgt sig i NHL. Radulov har haft lidt for mange stjernenykker til at bide sig fast i NHL, men i KHL er han den helt store profil. Hvis Radulov er i det rigtige humør, kan han også blive en af de største profiler ved dette VM.

Det kreative stortalent Yevgeni Kuznetsov er med ved VM for andet år i træk, og han kan blive en af drivkræfterne i russerne andenkæde, hvor der nok også bliver plads til den meget offensivt potente KHL-topscorer Sergei Mozyakin og den ganske komplette Alexander Perezhogin, som gjorde det rigtig godt ved VM sidste år.

Alexander Popov nød godt af at spille sammen med Evgeni Malkin sidste år, og han får nok lidt svært ved at leve op til de fine takter, da kvaliteten på centerpositionen slet ikke er lige høj i år.

Loktionov, Tereschenko og Svitov er alle stærke tovejsspillere, som bliver vigtige for at skabe balance på det meget offensivt anlagte mandskab.

Mangler:

Russerne kunne godt bruge lidt mere defensiv styrke, og er derfor nok lidt ærgerlige over, at det ikke er lykkes dem at overtale New Jersey-spilleren Anton Volchenkov til at tage med.

Samlet vurdering:

Det russiske hold er ikke lige så stjernebesat som det canadiske, men Rusland har klart det bedste mandskab i Helsinki-gruppen. Den offensive styrke er stor, mens man ser lidt mere tynd ud defensivt. Det er ikke sikkert, at russernes defensive mangler bliver udstillet i turneringen, og hvis det sker, så bliver det nok først mod enten Canada, Sverige eller Tjekkiet, som på papiret er de eneste hold, der kan matche russerne.

Forventning:

Rusland bør gå rimelig nemt igennem gruppespillet, og det vil være en overraskelse, hvis ikke det lykkes dem at slutte på gruppens førsteplads. Derfor er vejen mod en forholdsvis overkommelig kvartfinale – mod nr 4 fra samme gruppe - banet, og Rusland bør først komme i vanskeligheder i en eventuel semifinale. Til den tid har man måske fået tilført nogle flere profiler fra NHL, og så er det bestemt ikke umuligt for russerne at genvinde VM-guldet. Lige nu er det mest realistiske dog, at det bliver til russisk sølv eller bronze, da Canada må betegnes som topfavoritter til guldet.

FINLAND

Placering på verdensranglisten: 2

Træner: Jukka Jalonen

Bedste VM-resultat: Guld (1995, 2011)

Trup: http://www.eliteprospects.com/team.php?team=1606

VM 2012:

Finland mødte til sidste års VM på hjemmeis som verdensmestre, og håbet om at genvinde guldet levede et stykke tid. Finland sluttede kun på tredjepladsen i gruppespillet, hvor de tabte med 3-5 til Canada og blev ydmyget med 0-5 af USA. I kvartfinalen tog finnerne revanche mod amerikanerne, men eventyret sluttede før det rigtig var begyndt i semifinalen mod Rusland. I bronzekampen tabte Finland med 2-3 til Tjekkiet.

Målmænd:

Finland stiller med tre unge målmænd fra den hjemlige liga, som har udklækket flere klassemålmænd igennem tiden. Det varmeste navn er 23-årige Antti Raanta, som efter gennembruddet i sidste sæson spillede helt og aldeles fremragende i år. Han stod med en gennemsnitlig redningsprocent på 94,3 i grundspillet i år, og i slutspillet nåede redningsprocenten hele 95,5, da Raanta førte sin klub Ässät til mesterskabet. Han kan meget vel starte som finsk førstemålmand.

Alle de finske målmænd er VM-debutanter, og hvis ikke det kører for Raanta, har man stærke alternativer i Atte Engren og Joni Ortio. Trioen minder stilmæssigt meget om hinanden, hvilket både kan være en fordel og en ulempe. Den klare fordel er, at forsvaret ikke behøver den store omstilling i forhold til hvilken målmand, der står. Ulempen er så, at man ikke kan matche målmanden i forhold til modstanderen, fordi man eksempelvis ikke har noget stor Frederik Andersen-type.

Backs:

Den finske backlinje er som altid stærk og byder på flere gengangere fra de seneste VM-turneringer, hvor det som bekendt er gået meget godt for finnerne. Lasse Kukkonen, Teemu Laakso, Sami Lepistö og Ossi Väänänen har tidligere prøvet kræfter med NHL, men spiller nu i de stærkeste ligaer i Europa.

Kukkonen og Väänänen har begge deres forcer i det defensive, men Kukkonen skal rejse sig efter lidt af en mareridtssæson hos Elitserie-klubben Rögle, som rykkede ned i Allsvenskan. De to rutinerede backer har begge stor VM-erfaring.

Laakso er en god allrounder, som i denne sæson har prøvet kræfter med KHL efter nogle år hos Nashville Predators, hvor han har været i lære blandt nogle af spillets allerbedste forsvarspillere og trænere.

Lepistö er en offensiv back, men han har haft lidt svært ved at få gang i produktionen i denne sæson, hvor han også er flyttet fra Nordamerika til KHL. Juuso Hietanen har til gengæld lavet pænt med point i det russiske, og han bliver vigtig i det finske overtalsspil, som plejer at være ganske solidt.

Jalasvaara er en allrounder, Melart er god defensivt, mens den lille Mäntylä er meget spilstærk og god med pucken.

Forwards:

Finland har ikke nogen store offensive profiler med ved dette VM, og det er faktisk lidt svært at se, hvor målene præcis skal komme fra. Det bedste bud på en topscorer er Lauri Korpikoski, som er holdets eneste NHL-spiller. Han er en kreativ tovejsspiller med et godt skøjteløb.

Et andet bud kunne være Janne Pesonen, som umiddelbart er en ganske komplet forward. Han spiller til daglig i KHL, og hvis han får pænt med istid, skal han nok komme på tavlen nogle gange.

Antti Pihlström minder på mange måder om Pesonen typemæssigt, og rent pointmæssigt minder de to spillere også meget om hinanden. De kan begge finde vej til målet, men mangler den center, som skal sætte dem op. De seneste år har Finland haft flere stærke playmakere med, men det er ikke tilfældet denne gang, hvilket skubber ansvaret over på skuldrene af tovejsspillerne Hytönen og Kontiola, som nok kommer til at orkestrere den finske offensiv.

Niklas Hagman har stor NHL-erfaring, og han er en meget arbejdsom wing, som kan bidrage i begge ender af banen. Det samme er tilfældet for Juha-Pekka Haataja, som er en af profilerne i den hjemlige liga.

Flere af finnerne gør det godt i SM-ligaen, men det er ikke sikkert, at de bare sådan lige kan overføre spillet til VM, hvor niveauet trods alt er noget højere. 24-årige Sakari Salminen er en meget kreativ spiller, men fysisk mangler han en del, og det kan blive problematisk på landsholdsniveau.

Ellers er det værd at fremhæve den iøjnefaldende Marko Anttila, som med sine 201 centimeter er svær at overse på isen. Han har efterhånden hele pakken og er god både offensivt og defensivt, så han er en af de finner, som modstanderne er nødt til at holde et vågent øje med.

Mangler:

Det finske hold har kun én NHL-spiller, hvilket virker en anelse underligt med det kommende vinter-OL i baghovedet. Som oftest er der dog en god forklaring på tingene, og det er også tilfældet her. Sagen er nemlig den, at mange af finnerne skal spille NHL-slutspil, og de fleste af dem, som ikke skal, er skadede. Jets’ Miettinen og Dallas-målmand Lehtonen ville dog have forstærket holdet, hvis de var mødt op.

Samlet vurdering:

På papiret er det finske hold klart det svageste blandt topnationerne. Når det så er sagt, så må man aldrig undervurdere Finland, som gang på gang formår at få det optimale ud af deres materiale. Styrken ligger helt klart i defensiven, og så skal det blive spændende at se, om Raanta er den næste finske stjernemålmand i svøb. Det finske powerplay plejer at være giftigt, og det skal træner Jalonen håbe på, at det også er ved dette VM, da hans hold ellers kan få svært ved at lave mål.

Forventning:

Finland må som nævnt aldrig undervurderes, men sammenlignet med de øvrige hold ser det finske mandskab noget tamt ud i år. Hjemmebanefordelen skal nok hjælpe finnerne et stykke ad vejen, men hvis finnerne når medaljekampene vil det være en overraskelse. Umiddelbart kunne det godt ligne en kvartfinale-exit.

SLOVAKIET

Placering på verdensranglisten: 6

Træner: Vladimir Vujtek

Bedste VM-resultat: Guld (2002)

Trup: http://www.eliteprospects.com/team.php?team=1632

VM 2012:

Slovakiet skulle sidste år rejse sig oven på skuffelsen i 2011, og det lykkedes næsten til perfektion. Slovakkerne viste tænder allerede i gruppespillet, men måtte nøjes med fjerdepladsen efter Canada, USA og Finland. I kvartfinalen leverede de slovakiske spillere sensationen, da Canada blev slået med 4-3 og eventyret fortsatte i semifinalen, hvor de tidligere landsmænd fra Tjekkiet blev besejret med 3-1. Rusland var for stor en mundfuld i finalen, men slovakkerne kunne rejse stolte hjem, efter næsten at have fejret 10-års jubilæet for deres VM-sejr med en ny guldmedalje.

Målmænd:

Slovakiet stiller med to talentfulde målmænd i Julius Hudacek og Jaroslav Janus, samt den rutinerede Rastislav Stana. Alle tre målmænd har haft en stærk sæson på klubplan, hvor Hudacek spiller i Elitserien, mens Janus og Stana optræder i KHL.

Det ser ud til, at Hudacek eller Stana starter som førstevalget, men alle tre målmænd kan sagtens komme i spil, fordi niveaumæssigt er de meget lige. De tre målmænd meget meget om hinanden typemæssigt, da de alle er mellemstore og lever på deres hurtige reflekser. Hudacek er måske den mest spilintelligente af de tre, og han er rigtig god til at læse spillet. Stana har til gengæld sin store rutine med sig i bagagen.

Backs:

Backstjernen Zdeno Chara er ikke med i år, og han efterlader et hul, som slovakkerne har svært ved at udfylde. Man har ikke nogen spillere på Charas niveau, men ved at kombinere Branislav Mezeis og Milan Jurcinas evne opnår man lidt Chara-effekten. De to spillere har begge størrelsen med sig, men deres kvaliteter ligger henholdsvis defensivt og offensivt, mens Chara er fremragende i begge ender.

Andrej Sekera bliver den spilstyrende back, og han får derfor også en nøglerolle i powerplay. Michal Sersen er en lignende type, men han har ikke haft nogen stor sæson i KHL og har endnu ikke lavet et point i de 11 VM-kampe, han har på cv’et.

Vladimir Mihalik er kæmpe stor, og med sin fysik skal han dominere i egen zone og holde modstanderne fra chancer. Til at hjælpe sig med det har han allrounderen Rene Vydareny, som til daglig spiller i den tjekkiske liga.

Det bliver spændende at se, om det kommer det slovakiske hold til gavn, at mange af spillerne nu spiller i KHL, fordi Slovan Bratislava kom med i ligaen før sæsonen. Det er muligt, at Slovakiet nemmere kan undvære Chara nu, fordi flere af de spillere, som er med, nu spiller på et højere niveau til daglig.

Forwards:

Offensivt må man sige, at Slovakiet spænder vidt på aldersspektret. 18-årige Marko Dano er yngste mand, mens 40-årige Jozef Stümpel er alderspræsidenten.

Dano imponerede virkelig ved U20-VM i december-januar, hvor han blev slovakisk topscorer med ni point i seks kampe. Nu får han så muligheden for at vise sig frem på seniorniveau, men han er vant til det, for han debuterede faktisk på seniorplan allerede for tre sæsoner siden og har i år spillet i KHL.

De største offensive profiler på holdet er den målfarlige Florida-spiller Tomas Kopecky, playmakeren Branko Radivojevic, samt den aldrende målræv Miroslav Satan, som de fleste nok husker for hans mange år i NHL og på landsholdet. Kopecky og Radivojevic er brugbare i begge ender af banen, mens Satan oftest først starter sin arbejdsdag, når pucken er kommet over midten.

Generelt bør det ikke være målscorere, som Slovakiet kommer til at mangle ved dette VM. Selvom Kopecky er holdets eneste NHL-forward, så har man en del spillere, som er vant til at lave mål i nogle af Europas bedste ligaer. Mest spændende bliver den 25-årige VM-debutant Tomas Zaborsky, som har haft en stor sæson i KHL på et stærkt Avangard Omsk-hold.

Problemet for slovakkerne kan blive, at holdet måske er for offensivt ladet. Derfor er man meget afhængig af, at Kukumberg, Ölvecky og Bliznak, som er de mere arbejdsomme og defensive forwards, alle gør det godt. Hvis ikke de formår at nedbryde modstandernes spil, så kan Chara virkelig blive savnet.

Mangler:

Udover at Slovakiet mangler Zdeno Chara, som spiller slutspil med Boston Bruins, så er man også uden landets største offensive profil Marian Gaborik. Gaborik er ellers ikke optaget af NHL-slutspil, så han kunne godt have været med, hvis han havde ønsket det.

Samlet vurdering:

Det slovakiske hold er et af turneringens mest rutinerede, og det bør være noget, som kan udnyttes positivt. Tidligere har man dog set, at de ældre spillere har virket lidt for langsomme og en kende ugidelige.

Der er dog også nogle spændende yngre kort med denne gang, og specielt Marko Dano er en spiller, som kan overraske, selvom han nok ikke får så meget istid. Den offensive styrke er god, og man bør også holde højt niveau både back- og målmandsmæssigt. Slovakiet plejer at være fremragende i medgang, mens holdet hurtigt giver op, når det ikke går deres vej. Derfor afhænger holdets styrke meget af, hvordan man får indledt turneringen.

Forventning:

Slovakkerne ser overordnet nogenlunde lige så stærke ud som sidste år, hvor det som bekendt gik meget godt. Det er svært at gisne om, hvordan slovakkerne kommer til at klare sig, før holdet har været i aktion ved VM, men umiddelbart bør Slovakiet ikke få problemer med at nå kvartfinalen, hvor de så formentlig skal ud og levere en overraskelse for at nå længere.

USA

Placering på verdensranglisten: 7

Træner: Joe Sacco

Bedste VM-resultat: Guld (1933, 1960)

Trup: http://www.eliteprospects.com/team.php?team=1622

VM 2012:

Det amerikanske hold fik sidste år forventningerne i vejret efter et godt gruppespil, hvor de blandt andre besejrede Canada og kun tabte til Slovakiet. Som så ofte før endte VM dog i en skuffelse for USA, som blev ekspederet ud af Finland i kvartfinalen, hvor de tabte med 2-3.

Målmænd:

Ben Bishop, som har fået sit NHL-gennembrud i denne sæson, ligner førstevalget for amerikanerne. Bishop er kæmpestor og fylder meget i målet, men han er stadig bevægelig og minder på mange punkter om danske Frederik Andersen.

19-årige John Gibson er et af de største målmandstalenter i verden, og han kan sagtens tage den internationale scene med storm, hvis han får chancen. Gibson minder en del af Bishop og også om Frederik Andersen, som han til daglig er holdkammerat med i Ducks-organisationen.

Cal Heeter er et noget mere ubeskrevet blad. Han har taget springet fra college til AHL i denne sæson. Heeter har spillet nogenlunde solidt i de 32 kampe han har fået for Adirondack Phantoms, men hans rutine er begrænset, og det kan blive problematisk på landsholdsniveau. Heeter er ligesom Bishop en moderne målmand, hvilket vil sige stor, men stadig bevægelig.

Backs:

Ved U20-VM tidligere på året var den amerikanske backlinje nøglen til holdets succes, og det samme kan gøre sig gældende ved dette A-VM, hvor USA stiller med flere spændende backer. Mest etableret er 28-årige Matt Carle og 25-årige Erik Johnson, som med deres allround-kvaliteter bliver to af holdets vigtigste spillere.

21-årige Justin Faulk er rigtig stærk fremad banen, og hvis seniorerne prøver at spille lidt som U20’erne gjorde, så kunne han sagtens komme på måltavlen nogle gange i turneringen. Sidste år lavede Faulk fire mål og fire assists i otte kampe ved A-VM.

Jamie McBain og Jeff Petry har begge en god størrelse og er gode til at flytte pucken, hvilket bliver meget værdifuldt i de kampe, hvor amerikanerne vil være meget i puckbesiddelse. Matt Hunwick er også bedst med pucken, mens Chris Butler er den eneste back på holdet, som er bedre defensivt end offensivt.

Der er blevet plads på det amerikanske hold til 19-årige Jacob Trouba, som var en af de helt store spillere ved U20-VM. VM bliver Troubas første optræden på seniorniveau, og det skal blive spændende at se, om han kan fremstå som en lige så komplet back hos de ”voksne”, som han har gjort i juniortiden.

Det kan blive problematisk for amerikanerne i nogle kampe, at de har så mange offensive backer med. Hvis de bliver tvunget ned i egen zone for ofte, kan de få det svært, og så afhænger meget af Bishop. Omvendt viste U20-landsholdet vejen, og med den amerikanske trup in mente kunne man godt forestille sig at overføre taktikken til A-VM. Forvent derfor, at de amerikanske backer måske satser lidt mere fremad banen end det er tilfældet på andre hold.

Forwards:

USA’s offensiv ser overordnet set en anelse tynd ud, selvom man selvfølgelig har enkelte store profiler med. Paul Stastny er det største navn, og han er en dygtig tovejscenter, som har gjort en god figur ved VM to gange før.

Tim Stapleton er det europæiske islæt, som amerikanerne er glade for at have med. Stapleton har i år spillet i KHL efter at det ikke rigtig lykkedes ham at slå igennem i NHL. Den 30-årige forward har gjort det godt i Dinamo Minsk-trøjen, hvor det blev til 40 point i 52 kampe, og han har den fordel, at han er vant til den europæiske banestørrelse.

23-årige Craig Smith har spillet VM to gange tidligere, og han skal forsøge at rejse sig ovenpå en skuffende sæson i Nashville. Ligesom Stastny er han god i begge ender af banen, og han defensive evner bliver vigtige, når man tager i betragtning, hvor offensive backerne måske bliver.

Man kan stille spørgsmålstegn ved de amerikanske wingers styrke. Danny Kristo har været god i college, men er uprøvet på højeste niveau, mens Aaron Palushaj endnu ikke har bevist det store i NHL. Nate Thompson er med for at arbejde hårdt, og kommer nok ikke til at bidrage med så meget fremad banen, så Bobby Butler bliver derfor meget vigtig.

26-årige Butler har vist gode takter i NHL de seneste par år, så han kan blive en af de spillere, som målene skal komme fra. Han mangler noget mere fysik, men det bliver måske ikke så stort et problem på landsholdet som i NHL. 20-årige Nick Bjugstad er et stort talent, og med sine 196 centimeter fylder han godt på isen. Rutinen mangler dog, hvilket også gælder for Drew LeBlanc.

Spørgsmålet er, hvor målene skal komme fra, for selvom Carter, Gionta og Moss alle spiller i NHL, så er ingen af dem udprægede målscorere. Moss er den mest offensive af de tre, mens Carter og Gionta i højere grad lever på deres arbejdsiver.

Mangler:

Det er svært at udpege enkelte spillere, som USA savner, men amerikanerne kunne godt bruge nogle flere forwards, som har bevist, at de kan lave mål. Det kunne eksempelvis være Winnipegs Blake Wheeler.

Samlet vurdering:

Holdets samlede styrke svarer meget godt til verdensranglisteplaceringen, hvis man sammenligner med de andre hold. Taktikken bliver afgørende for amerikanernes muligheder, fordi hvis det offensive backspil fungerer, så kan USA drille alle hold ved dette VM. Ben Bishop, Erik Johnson, Matt Carle og Paul Stastny ligner de fire nøglespillere, men amerikanerne er afhængige af, at nogle spillere overpræsterer en smule i forhold til, hvad de tidligere har vist.

Forventning:

Amerikanerne kommer med et hold uden særlig mange profiler, og meget afhænger af, hvordan træner Joe Sacco får tingene til at fungere. Hvis han for alvor får spillerne til at spille som et hold, så kan USA godt overraske, men et realistisk bud er, at kvartfinalen nok bliver endestationen for amerikanerne igen. USA har i øvrigt floppet i indledende runde før, og med de mange usikkerhedsmomenter omkring det amerikanske hold, skal man heller ikke udelukke, at det kan ske i år.

TYSKLAND

Placering på verdensranglisten: 10

Træner: Pat Cortina

Bedste VM-resultat: Sølv (1930, 1953)

Trup: http://www.eliteprospects.com/team.php?team=1666

VM 2012:

Sidste års VM-turnering blev langt fra lige så mindeværdig for tyskerne som de to foregående. Tyskland formåede kun at besejre Italien og Danmark, og så kunne de rejse hjem med en skuffende 12. plads i bagagen.

Målmænd:

Tyskland har en dygtig målmand i reaktionsstærke Dennis Endras, som har været førstemålmand i de seneste VM-turneringer. 27-årige Endras presses dog af den fire år ældre Rob Zepp, som til daglig spiller for de tyske mestre fra Eisbären Berlin. Zepp og Endras minder meget om hinanden, og det bliver dagsformen, som afgør, hvem af dem der starter inde.

Tyskerne har i de seneste år fået udviklet en sammentømret defensiv, som hovedsagelig tillader modstanderne skud fra distancen. Det gør livet væsentlig nemmere for målmændene, som så til gengæld skal være på plads, når de åbne muligheder en gang imellem opstår.

Danny aus den Birken, som har haft en rigtig god sæson hos Kölner Haie, er holdets tredjemålmand.

Backs:

Den helt store stjerne på det tyske hold er Buffalo-backen Christian Ehrhoff, som spiller sin femte VM-turnering. Ehrhoff er en god allrounder, og han vil få rigtig meget istid ved dette VM, da han er en nøglespiller for tyskerne. Særligt i powerplay er han ekstremt dygtig.

Udover Ehrhoff flyder det ikke ligefrem over med velkendte navne på det tyske hold, som er meget afhængige af at have et stærkt kollektiv, hvor folk spiller simpelt og sikkert og kæmper hårdt for hinanden. Nikolai Goc bidrager med sin gode fysik, mens de øvrige tyske backer alle er hårdtarbejdende typer, som sjældent laver fejl.

Frank Hördler har godt med muskler på kroppen og er den eneste tyske back, som for alvor kan bidrage med noget offensivt udover Ehrhoff.

Det er i egen zone, at de tyske backer viser deres styrke, og deres vigtigste opgave er at holde modstanderne fra at score. Så må de offensive opgaver så vidt muligt overlades til offensivspillerne.

Forwards:

Offensivt hviler meget af presset på den skøjtestærke NHL-center Marcel Goc. Goc er en kreativ spiller, som modstanderne vil have stort fokus på. Sådan har det også været ved de seneste VM-turneringer, og derfor har Goc ikke lavet ret mange point. Han skaber dog plads til sine holdkammerater, og det vil eksempelvis Philip Gogulla måske nyde godt af.

Gogulla spillede et rigtig godt VM sidste år, og tyskerne håber på, at han igen kan finde vej til nettet. Ellers bliver det spændende at følge unge Marcel Noebels, som er kommet hjem fra AHL, hvor han i denne sæson har været holdkammerat med danske Oliver Lauridsen. Noebels har størrelsen med sig og er meget pågående, så han skal nok volde tyskernes modstandere problemer.

De fleste tyske forwards er ligesom backerne meget hårdtarbejdende, og så har man flere spillere, som kan tackle hårdt. En af dem er erfarne John Tripp, som er god i begge ender af isen. Det samme kan siges om Christoph Ullmann, Marcus Kink, Felix Schütz og Daniel Pietta.

Thomas Greilinger, Michael Wolf og André Rankel laver et hav af point i DEL, og de hører til blandt de mere udpræget offensive islæt på det tyske hold. Lille Yannic Seidenberg er en fremragende skøjteløber, og han kan blive en vigtig spiller i Tysklands kontraspil.

Mangler:

Tyskland må undvære de to stærke backer Dennis Seidenberg og Korbinian Holzer, som er optaget af NHL-slutspil. De ville have styrket den tyske backlinje markant og kunne have gjort holdet til en væsentlig større kvartfinale-outsider.

Samlet vurdering:

Det tyske hold er meget stabilt. Man ved, hvad man får. Der bliver fightet i 60 minutter, og så ser tyskerne, hvad det rækker til. Bortset fra Christian Ehrhoff og Marcel Goc er der ikke så store navne, så særligt Ehrhoff skal virkelig spille op til sit topniveau. Ellers må man sige at tyskerne har et mellemhold, som nok er for godt til at rykke ned og for dårligt til at spille med i toppen. På den måde svarer niveauet meget fint til verdensranglisteplaceringen.

Forventning:

Tyskland kommer formentlig til at spille mange tætte kampe, og de bliver nok presset af både Østrig, Frankrig og Letland, mens de så nok også selv kan spille nogenlunde op med USA og Slovakiet. I sidste ende bliver det nok til en placering i den nederste halvdel af gruppen, men hvis eksempelvis amerikanerne flopper, så står tyskerne måske klar til at tage en lidt overraskende kvartfinaleplads.

LETLAND

Placering på verdensranglisten: 11

Træner: Ted Nolan

Bedste VM-resultat: Syvendeplads (1997, 2004, 2009)

Trup: http://www.eliteprospects.com/team.php?team=1643

VM 2012:

Letland startede rigtig godt ved VM sidste år. Først drillede de Rusland lidt i åbningskampen, hvor de ganske vist tabte, men viste gode takter. Det blev fulgt op med sejre over Tyskland og Italien, før de sidste fire kampe mod Tjekkiet, Norge, Danmark og Sverige alle blev tabt efter nogle forholdsvis tætte opgør.

Målmænd:

Letland stiller med en solid målmand i 33-årige Edgars Masalskis, som har været førstevalget på posten i de seneste seks VM-turneringer. Masalskis er ikke nogen stor målmand, så han fylder ikke så meget i målet. Til gengæld er han meget reaktionsstærk og lever ofte på sine reflekser. I år har han været førstemålmand i sin KHL-klub, så han er vant til kampe på højeste niveau.

Andetvalget er den noget større Maris Jucers, som til daglig agerer backup i KHL. Jucers fylder godt, og med sine 25 år taget i betragtning, kan han blive Masalskis’ afløser på sigt. Tredjevalget er Kristers Gudlevskis, som har fremtiden foran sig, da han kun er 20 år gammel.

Backs:

Den lettiske backlinje er rimelig stærk, og holdet er bygget op omkring den solide defensiv. Arturs Kulda har prøvet kræfter med NHL, men spiller nu i KHL. Hans allround-kvaliteter er værdifulde for landsholdet, som har nydt godt af, at KHL er blevet så stærk, som tilfældet er.

Maris Jass og Janis Andersons er begge gode defensivt og har samtidig noget fysik at byde ind med. Jass har spillet en fin sæson i DEL, mens Andersons har spillet i den noget svagere ukrainske liga.

Georgijs Pujacs og Krisjanis Redlihs er alle rutinerede og slår til daglig også deres folder i KHL, ligesom den lidt yngre Kristaps Sotnieks. Sotnieks er den eneste udprægede defensive back på holdet, da de øvrige er mere eller mindre allround-typer alle sammen.

Forwards:

Offensivt har Letland mange teknisk stærke spillere, som til gengæld ofte kommer til kort fysisk.

Lauris Darsins er en af disse klassiske lettiske forwards, og han viste sine kvaliteter under OL-kvalifikationen tidligere på året, hvor han blev holdets topscorer. Darsins har de sidste par år spillet for det stærke Bars Kazan-hold i KHL, og her har han haft lidt svært ved at tilspille sig en stamplads.

Juris Stals, Gints Meija og Ronalds Kenins minder meget om Darzins, men har ikke helt det samme topniveau.

Miks Indrasis fik sit gennembrud under VM sidste år, og Letland håber på store ting fra hans side igen. Vitalijs Pavlovs, Janis Sprukts og Armands Berzins har størrelsen med dem, og er tre af de lettiske forwards, som kan tackle igennem og arbejde hårdt i egen zone.

Den sidste gruppe blandt de lettiske forwards er de små, hurtige og ganske underholdende spillere. Denne gruppe udgøres af Roberts Jekimovs og Martins Cipulis, og her er tale om to klassiske østeuropæiske angribere, som anser det at angribe for at være deres primære (og nogle gange) eneste opgave.

Mangler:

Letland har to unge spillere i AHL, som nok vil få en nøglerolle på landsholdet i fremtiden. Både Zemgus Girgensons og Kristian Pelss er dog optaget af slutspil i Nordamerika og kan derfor ikke være med ved VM. Derudover har man flere stærke backer, som ikke er med.

Samlet vurdering:

Det lettiske hold består næsten udelukkende af KHL-spillere og folk fra det højeste europæiske niveau. Det gør dem til et rigtig solidt hold, som på deres allerbedste dage måske godt kan spille op med mandskaber som det amerikanske og det slovakiske. Det kræver dog nok, at letterne rammer deres absolutte topniveau, fordi man mangler nogle af de defensive profiler, hvilket kan blive et problem.

Forventning:

Den vigtigste prioritet for Letland er først og fremmest at sikre overlevelsen i A-gruppen. Det vil være en overraskelse, hvis ikke det lykkes, og Letland kommer formentlig til at kæmpe med Tyskland om femtepladsen i gruppen. Hvis det for alvor spiller for letterne, og hvis fx amerikanerne flopper, så kan det blive til en overraskende lettisk kvartfinaledeltagelse.

FRANKRIG

Placering på verdensranglisten: 14

Træner: Dave Henderson

Bedste VM-resultat: Sjetteplads (1930)

Trup: http://www.eliteprospects.com/team.php?team=1637

VM 2012:

Frankrig opnåde en niendeplads ved VM sidste år, og det var det bedste resultat siden ottendepladsen i 1995. Franskmændene sparede kræfterne mod favoritterne og tabte stort, og den taktik gav pote, for det lykkedes dem at vinde de kampe, som på papiret så jævnbyrdige ud. Franskmændene var i en direkte duel mod Slovakiet om en kvartfinaleplads, men trak det korteste strå, da de tabte det afgørende indbyrdes opgør med 5-4 på et slovakisk powerplaymål med 10 minutter igen.

Målmænd:

Den franske målmandstrio er magen til den, som var til VM sidste år. 37-årige Cristobal Huet er det første navn på holdet, og det er svært at se ham blive væltet af pinden som førstemålmand, før han selv vælger at sige stop. Huet har stor erfaring og læser spillet godt, hvilket gør, at han kompenserer for sin manglende reaktionsstyrke.

Fabrice Lhenry husker de fleste danske hockeyfans fra hans tid i Esbjerg. Lhenry er ikke en målmand i særklasse, men trods sine 40 år har han stadig niveauet til at være andetvalg på landsholdet. Er mindre end Huet, men har til gengæld lidt bedre reflekser.

Hardy minder meget om Lhenry og har haft en fin sæson i den franske liga. Han skal dog ikke forvente spilletid ved VM.

Backs:

Nogen stjernebesat defensiv er den franske bestemt ikke, og der kan med god grund stilles spørgsmålstegn ved backlinjens styrke. Den tidligere forward Kevin Hecquefeuille er blevet omskolet og er nu Frankrigs bedste back. Han er en dygtig allrounder, og til daglig er han en af de toneangivende backer i Allsvenskan.

Yohann Auvitu har også en fortid som forward, og han minder meget om Hecquefeuille. Til daglig spiller han i den finske liga, så han er vant til at spille over for stærke forwards. Derfor skal han bære læsset sammen med Hecquefeuille.

Frankrig savnet virkelig noget fysik på backlinjen, og udvisningskongen fra den østrigske liga, Antonin Manavian, er den eneste fransk back med en kampvægt over 90 kg. Ved de seneste VM-turneringer har han formået at spille disciplineret, og det skal han meget gerne fortsætte med, selvom han har tilbragt 160 minutter i østrigske straffebokse i denne sæson, hvor han i øvrigt sluttede med hele minus-40 i plus/minus-regnskabet.

Odense-backen Maxime Moisand er en lille, men defensivt anlagt back, mens Nicolas Besch, som spiller i den polske liga, er det mere offensive element. Janil og rutinerede Bachet skal begge forsøge at spille fejlfrit og bidrage med noget fysik.

Forwards:

Om det er fordi franskmændene får for meget baguette og for lidt havregrød vides ikke, men virkeligheden er i hvert fald den, at det heller ikke ligefrem er på fysikken, at de franske forwards udmærker sig.

Treille-brødrene er begge arbejdsomme og hårdt tacklende, men derudover er det hovedsagelig teknisk stærke forwards, som Frankrig råder over. I NHL-spilleren Antoine Roussel har Frankrig dog også en fysisk forward, som samtidig er god både offensivt og defensivt. Den 23-årige Dallas-forward bliver helt sikkert en af de store profiler på det franske hold efter at have fået sin NHL-debut i denne sæson.

De største navne udover Roussel er Pierre-Édouard Bellemare og Damien Fleury, som begge har formået at etablere en fin karriere i svensk ishockey. Bellemare er rigtig hurtig, målfarlig og samtidig hårdtarbejdende defensivt. Han er holdets profil, og der hviler et stort ansvar på hans skuldre.

Offensivt minder Fleury rigtig meget om Bellemare, men han har til gengæld ikke den samme defensive dimension i sit spil. Rutinerede Julien Desrosiers bliver manden, som skal sætte de franske wings i scene og samtidig være med til at dirigere holdets powerplay.

Unge Tim Bozon, som har spillet i canadisk juniorhockey i de seneste to sæsoner, har fået lov at tage til VM, og han kan blive rigtig spændende at følge. Han har endnu ikke spillet på seniorniveau, men har lavet pænt med point i WHL de sidste par år.

34-årige Laurent Meunier har prøvet kræfter med de største ligaer i Europa, og han har i de seneste sæsoner spillet i den tyske liga. Meunier havde et flot VM sidste år med syv point i syv kampe, og han er en rigtig stærk tovejsspiller, som kan bruges offensivt, men sandelig også i egen zone og i undertalsspillet.

Guttig, Da Costa, Bertrand og Berthon bør også nævnes, fordi de trods alt holder et vist niveau og kan blive vigtige rollespillere på holdet. De øvrige franskmænd er der, med al respekt, ikke det helt store i, og det er i hvert fald ikke dem, som kan sikre, at holdet undgår nedrykning.

Mangler:

Stéphane Da Costa er optaget af slutspil i Nordamerika og kan derfor ikke være med til at styrke den franske offensiv.

Samlet vurdering:

Frankrig har et solidt mandskab, som dog er afhængigt af, at deres topspillere virkelig præsterer. Bredden på holdet er ikke enorm, og det kan blive et problem, at defensiven ikke er stærkere end den er. Mod de større nationer får Frankrig nok meget svært ved at spille nogen rolle, fordi de næppe kan overmatche dem fysisk. Det kan også blive et problem mod eksempelvis Tyskland. Roussel, Bellemare, Fleury, Desrosiers og Meunier skal være på toppen, fordi Frankrig får brug for en del mål for at vinde kampe.

Forventning:

Niveaumæssigt er Frankrig og Østrig meget lige, og der er derfor lagt op til en duel mellem de to lande om at undgå nedrykning. Franskmændene overraskede positivt sidste år, og det kan selvfølgelig ske igen. Hvis Frankrig rammer dagen, så kan de godt slå hold som Tyskland og Letland, men omvendt er defensiven heller ikke stærkere, end at de sagtens kan tabe til dem begge. Forsvaret skal overpræstere en smule, og så skal offensiven vise kvaliteten.

ØSTRIG

Placering på verdensranglisten: 15

Træner: Emanuel Viveiros

Bedste VM-resultat: Bronze (1931, 1947)

Trup: http://www.eliteprospects.com/team.php?team=1659

VM 2012:

Østrig er tilbage i det fineste selskab efter et år i B-gruppen. Ved sidste års B-VM i Slovenien lykkedes det østrigerne at sikre oprykning sammen med de slovenske værter. Bortset fra 7-2-sejren over Ungarn var Østrig dog ikke så overbevisende, og tabte blandt andet i overtid til Japan og vandt kun 5-4 over de senere nedrykkere fra Ukraine. Andenpladsen var dog aldrig i fare, så derfor er Østrig igen klar til et overlevelsesforsøg i A-gruppen, hvor de har været elevatorhold siden 2004.

Målmænd:

Østrig har en rigtig spændende målmand i førstevalget Bernhard Starkbaum, som i år har taget den svenske Elitserie med storm efter flere gode sæsoner i den østrigske liga. Starkbaum har spillet bag et stærkt forsvar i MODO i denne sæson, og det bliver derfor spændende at se, om han kan holde klubniveauet på landsholdet. Det lykkedes meget fint i OL-kvalifikationen.

Ingen af de østrigske målmænd har tidligere spillet ved A-VM, og andenmålmand bliver enten 23-årige Thomas Höneckl eller 24-årige René Swette. Umiddelbart ligner Swette det stærkeste kort af de to.

Backs:

Den østrigske backlinje er en rutineret en af slagsen, men kun Thomas Pöck og André Lakos har for alvor vist kvaliteterne på højeste niveau. Pöck har tidligere spillet i NHL for Rangers og Islanders, og efter nogle år i Europa er han i denne sæson vendt tilbage til Nordamerika, hvor han har spillet AHL. Pöck er en offensiv type, og han bliver nok generalen i det østrigske powerplay.

Kæmpestore Lakos har spillet i både AHL, KHL, Elitserien og DEL. Denne sæson er blevet tilbragt i den hjemlige liga, hvor han har været en af profilerne. Har næsten 50 VM-kampe på cv’et, men var senest med i 2009.

Mario Altmann har været en af overraskelserne i den østrigske liga i år. Han har i flere år været med på landsholdet som en sikker defensiv back, men i år er han eksploderet offensivt. Derfor må han nu betegnes som en rigtig stærk allround-back.

Den offensivt indstillede VM-veteran Gerhard Unterluggauer skal nok få en del istid, og han bliver særligt en nøglefigur i det østrigske powerplay. Netop overtalsspillet bliver meget vigtigt for Østrig, og det er muligvis her, at nøglen til overlevelse ligger.

Holdets øvrige backer er alle solide og spiller i den hjemlige liga, som holder et fornuftigt niveau.

Forwards:

Østrigs helt store stjerne er Buffalo Sabres-wingen Thomas Vanek. Vanek er en udpræget målscorer, som er skarp, når han får chancen. På NHL-niveau halter hans skøjteløb lidt, men ved VM vil det nok ikke blive noget man lægger så meget mærke til, da niveauet er lidt lavere. Østrigernes mulighed for overlevelse kommer i høj grad til at afhænge af, om de får sat Vanek i scene.

Den lille playmaker Thomas Koch ligner manden, som skal støbe kuglerne for Vanek. Koch har lavet mange point i den hjemliga liga siden årtusindskiftet, og med sine 29 år ligner han en spiller i sin bedste alder. En kæde med Vanek, Koch og Leksand-spilleren Michael Raffl er ikke usandsynlig. Så vil holdets bedste offensive kort være samlet, og det kan blive giftigt.

Østrig råder dog ikke over det helt store, når man ser bort fra denne trio. Markus Peintner, Gregor Baumgartner og Daniel Oberkofler ved også, hvor målet står, men for resten af de østrigske forwards handler det i lige så høj grad om at forhindre modstanderne i at score, når de er på isen.

Flere af de østrigske forwards kan godt markere sig i det fysiske spil, men holdets evne til at score mål kommer til at afhænge meget af kemien i førstekæden og af, om powerplayet kommer til at fungere.

Mangler:

Østrig kunne godt have brugt den lynhurtige Michael Grabner, som man havde med ved B-VM sidste år. Sagen er bare den, at han skal spille slutspil med New York Islanders, og derfor er han ikke tilgængelig. Det kan dog være, at han når at tilslutte sig truppen, hvis Islanders ryger ud tidligt.

Samlet vurdering:

Østrigerne er meget afhængige af deres topspillere. Det vil sige, at Starkbaum, Pöck, Lakos, Vanek, Koch og Raffl skal holde niveau, hvis holdet skal blive en faktor ved dette VM. Umiddelbart har østrigerne et hold, som på papiret ser lidt stærkere ud i toppen end eksempelvis det franske hold. Problemet kan blive bredden. Samtidig er en del af de østrigske spillere ret små, så fysisk kan de få svært ved at matche eksempelvis Tyskland.

Forventning:

Østrig kommer nok til at kæmpe for overlevelse ved dette VM. Chancen for at det lykkes, er fornuftig, men når det så er sagt, så kan østrigerne lige så vel slutte sidst i gruppen, som de kan blive nummer fem. Østrigs skæbne kan være beseglet allerede efter tre kampe, fordi efter åbneren mod USA møder de Frankrig og Letland.



GRUPPE S

Tjekkiet

Sverige

Canada

Norge

Schweiz

Danmark

Hviderusland

Slovenien

Kampprogram http://www.iihf.com/competition/352/schedule.html

TJEKKIET

Placering på verdensranglisten: Nummer 3

Træner: Alois Hadamczik

Bedste VM-resultat: Guld (1996, 1999, 2000, 2001, 2005, 2010)

Trup: http://www.eliteprospects.com/team.php?team=1602

VM 2012:

Tjekkiet kom i gruppe med værtslandet Finland og blev nr 3 efter en svingende præstation. Det gav en kvartfinale mod det andet værtsland Sverige, som man besejrede med 4-3, hvilket gav en semifinale mod turneringens overraskelse, naboerne fra Slovakiet. Den kamp tabte tjekkerne overraskende, men det blev så til 3-2-sejr i bronzekampen mod Finland.

Tjekkiet har fået medaljer i 12 slutrunder siden 1993, og medaljer ved de seneste 3.

Målmand:

Et stærk målmandsteam med Salak og Pavelec, der har haft gode sæsoner, mens man har en Pavel Francouz som habil 3.-mand.

Alexander Salak har haft en fantomsæson i Sverige med Färjestad, der dog blev slået ud i semifinalen mod Luleå med 4-1 i kampe. Salak havde en redningsprocent på 93,9 i grundspillet og 92,2 i slutspillet.

Ondrej Pavelec har spillet de seneste 6 sæsoner i NHL, hvor han har ligget med en redningsprocent på omkring de 90 i Atlanta/Winnipeg, hvilket er godkendt, da det ikke har været et hold i i toppen af rækken.

Som 3.-mand har man Pavel Francouz, der har spillet et godt slutspil i den tjekkiske liga for HC Litvinov, men dog skal man ikke regne med, at han får det store af spilletid, medmindre der kommer skader.

Backs:

Petr Caslava, Jakub Nakladal, Ladislav Smid er alle gode defensive backs, der placerer sig godt på isen og er stærke foran eget mål. Zbynek Michalek har et godt hårdt skud, der har givet mål i flere situationer.

Jan Hejda og Zdenek Kutlak er begge store, godt skøjtende backs, der er god til at bringe pucken frem ad isen, mens de også spiller en god defensiv og ikke lukker mange mål ind.

De sidste kort på backsiden er Jakub Krejcik samt Marek Troncinsky er et par forholdsvis ubeskrevne blade, der har spillet sæsonen i KHL ligaen.

Forwards:

Offensivt har man flere gode spillere til at score mål, bl.a. har man hentet Radim Vrbata og Martin Hanzal, der har haft en god sæson i Phoenix sammen med danske Mikkel Bødker. Jiri Tlusty fra Carolina Hurricanes er også en spiller, der har scoret en del mål de seneste sæsoner.

Målscorere kan ikke gøre det alene, og Tjekkiet har flere gode spillere med, der kan gøre målscorerne endnu bedre. Tomas Fleischmann, Jiri Hudler og Jakub Voracek er alle gode spillere, der har et godt øje for deres medspillere på isen.

Unge Tomas Hertl ligner et spændende kort i truppen. Han er draftet af Sharks i NHL, men har spillet hele sæsonen hjemme i Tjekkiet.

Mangler:

Der er selvfølgelig nogle mangler på holdet, da Tjekkiet har en del spillere i NHL-slutspillet, men derudover er det stærkeste hold, som man kan stille med.

Samlet vurdering:

Tjekkiet har ikke de store stjerner, men kæmper som en sammentømret enhed, der nedbryder modstanderen og dermed kæmper sig til sejren. Tjekkernet ser ud til at have det næstbedste hold i gruppen efter Canada. De er stærke i defensiven, hvor man har et par gode målmænd, mens offensiven godt kunne bruge lidt ekstra.

Forventning til holdet:

Tjekkerne bør uden de store problemer gå videre fra gruppen til kvartfinalen, hvor de kan stå med svenskerne lige som sidste år, hvor Tjekkiet besejrede dem i Sverige. Får man marginalerne på sin side, så kan man tage sin 4. medalje på stribe.

SVERIGE

Placering på verdensranglisten: Nummer 4

Træner: Pär Mårts

Bedste VM-resultat: Guld (2006)

Trup: http://www.eliteprospects.com/team.php?team=582

VM 2012:

Sverige var de sekundære værter sidste år, hvor det var Finland, der var hovedværten. Sverige havde en god turnering i den indledende runde, hvor man hentede sejre i 6 af 7 kampe, og det kun var de dominerende russere, der kunne besejre Sverige. I kvartfinalen blev Sverige – på hjemmebane - besejret af Tjekkiet, der først scorede sejrsmålet til 4-3 med små 30 sekunder før tid.

Målmand:

Sverige kommer med en spændende målmandstrio i Jhonas Enroth, Jacob Markström samt Johan Gustafsson.

Førstemålmand bliver nok enten Jhonas Enroth eller Jacob Markström. De spiller begge i NHL, hvor de dog ikke er de bedste svenske målmænd i ligaen. De spiller fornuftigt, men de har noget vej op til Victor Fasth og Henrik Lundqvist.

Johan Gustafsson er draftet af Minnesota, men har spillet de seneste sæsoner i Luleå, hvor han har gjort det fornuftigt. Det kunne ligne, at han bliver hentet til Nordamerika næste sæson, hvor de vil kigge nærmere på ham.

Backs:

En temmelig solid defensiv, som Sverige kan stille med, hvor der er et par stykker med fra KHL og NHL i truppen.

Steffan Kronwall er en stærk offensiv back, der har et godt skud og et godt overblik. Petter Granberg, Daniel Rahimi samt Elias Fälth er alle solide defensive backs, der lukker godt ned for modstanderne og rydder godt op foran eget mål, når modstanderen kommer tæt på. Det koster dog typisk en del udvisninger.

Johan Fransson og Tobias Viklund er stærke offensive backs, der begge er rolige med pucken og laver de sikre spil ud af egen zone.

Henrik Tallinder og Erik Gustafsson huserer normalt i NHL, hvor de efterhånden har spillet noget sæsoner. Begge leverer et solidt spil uden at være prangende og kan via en stor erfaring være en god støtte for de unge spillere.

Forwards:

Offensivt mangler man en del spillere fra NHL, der har valgt at takke nej til at spille for landsholdet eller ikke har mulighed for at deltage grundet slutspillet.

Det er kun blevet til Loui Eriksson (Dallas Stars) samt Gabriel Landeskog (Colorado) i truppen. Begge kan sagtens lave mål, mens de også har et godt blok for spillet, hvis der er en medspiller, der er i en bedre position. Ellers er forwardsiden fyldt op med spillere fra den svenske Elitserie, men den bedste svenske række er stærk, så det er ikke nogen større svækkelse af holdet.

Oscar Lindberg har haft en god sæson i det svenske (og får lov til at vise hvad han kan i AHL, NHLs lillebror, i næste sæson).

Martin Thörnberg har haft en god sæson i KHL. Hans målnæse bliver der brug for ved VM. Han er dog ikke så god til at arbejde defensivt.

Mangler:

Sverige mangler en del spillere, der er med i slutspillet i NHL. De kan komme på tale, hvis deres hold bliver slået ud med 4-0 i kampe i 1. runde, ellers vil man sandsynligvis være kommet for langt hen i VM-turneringen til, at de kan gøre en større forskel.

Samlet vurdering:

Samlet set, så har Sverige et stærkt hold, selvom man har nogle mangler af diverse årsager. Man kunne dog ønske sig en bedre målmand, men det kan være der er forstærkning at hente i NHL hen ad vejen.

.

Ellers har man et stærkt hold, hvor der er plads til både individualister og spillere, der kæmper for holdet.

Forventning til holdet:

Sverige på hjemmebane bør gå videre til kvartfinalen uden problemer. Det ligner en kamp mod Tjekkiet – som svenskerne tabte til sidste år.

CANADA

Placering på verdensranglisten: Nummer 5

Træner: Rindy Ruff (Fyret af Buffalo Sabres tidligere på sæsonen)

Bedste VM-resultat: Guld (1994, 1997, 2003, 2004, 2007)

Trup: http://www.eliteprospects.com/team.php?team=1616

VM 2012:

Canada kom med et af sine - på papiret – stærkeste landshold til et VM i mange år. Man vandt da også gruppen komfortabelt, da det eneste pointtab kom i et overtidsnederlag til USA. Derfor virkede en finaleplads oplagt, men Slovakiet ville det anderledes i kvartfinalen, som blev endestationen for de canadiske favoritter.

Målmand:

Canada har en stærk målmandstrio, hvor man må forvente, at Edmonton Oilers målmand, Devan Dubnyk, nok bliver 1. valget.

Devan Dubnyk har spillet en god sæson i Edmonton, der dog ikke kom med i NHL- slutspillet. Han har tidligere været med til VM og stået ganske godt, selvom det ikke er blevet til så mange kampe.

Mike Smith fra Phoenix har haft en god sæson i NHL, mens tredjemand er Michael Garnett, der aldrig rigtigt fik sit NHL-gennembrud, men har spillet 5 stærke sæsoner i KHL. Kampene mod de mindre nationer er umiddelbart hans mulighed for at få spilletid ved dette VM.

Backs:

En samlet backkæde, hvor der er spillere, der er gode i egen zone, men også spillere, der kommer til at spille en rolle i overtalssituationer. En god blanding af spillere, der har spillet mange år i NHL, og unge talenter, der har spillet et par sæsoner.

Brian Campbell bliver det store våben i defensiven, når det kommer til skud fra blå linie, hvor også Justin Schultz har muligheden for at fyre nogle gode skud afsted.

Jay Harrison, Stéphane Robidas og Luke Schenn er gode defensive backs, der primært kommer til at spille mod modstanderens bedste kæder. De scorer ikke mange mål, men deres primære opgave er også at lukke ned for modstanderen.

T. J. Brodie og Brenden Dillon er ligeledes gode backs i de defensive opgaver, men de er primært med som støtte til det erfarne backs. Dillon har kæmpet sig op gennem rækkerne uden at være draftet og spillede næsten alle kampene i denne forkortede sæson for Dallas Stars.

Forwards:

Med denne offensiv, så er man næsten skuffet, hvis Canada ikke scorer mindst 4-5 mål i hver kamp. Offensiven føres an af Steven Stamkos, der har lavet 385 point i 371 NHL-kampe i sin karriere. Ud over ham, har man mange andre spillere, der er blevet taget tidligt i 1. runde af draftet. Matt Duchene, Jordan Eberle og Taylor, for at nævne nogle af disse.

Andrew Ladd og Claude Giroux er fremragende spilfordelere, der virkeligt har et godt øje for spillet og ikke er bange for at tage chancen, hvis denne tilbyder sig.

Ikke alle offensive spillere skal tænke på at score mål,der skal også være nogen, der tænker på spillet hjem ad isen. Her har man en af NHLs bedste, Jordan Staal, der dog ikke har været så dominerende på denne måde i denne sæson.

Samlet vurdering:

Canada har et skræmmende hold med til VM. Man er rigtigt godt besat på målmandsposten og de offensive pladser, mens defensiven måske godt kunne være en smule stærkere.

Forventning til holdet:

Man har nok turneringens bedste hold tæt forfulgt af Rusland, og jeg vil blive temmelig skuffet, hvis Canada ikke som minimum kommer i finalen. Men ok – cirka samme forventning havde man før sidste års VM.

NORGE

Placering: Nummer 8

Træner: Roy Johansen

Bedste VM-resultat: Kvartfinale (2008, 2010, 2011)

Trup: http://www.eliteprospects.com/team.php?team=1612

VM 2012:

Norge spillede igen et godt VM, hvor man var tæt på at få 3.-pladsen i gruppen, da man drillede flere af de større nationer. Bl.a. 12-4 massakren mod Tyskland vil blive husket, da det nok er Norges bedste landskamp nogen sinde. Man endte i en kvartfinale mod Rusland, der havde været skræmmende indtil da i turneringen. Norge kæmpede bravt, men det blev til et nederlag på 5-2.

Målmand:

Lars Haugen er 1.-målmand på holdet, mens de 2 unge, Volden og Søborg, agerer back-ups.

Haugen har haft en god sæson i KHL med en flot-flot redningsprocent på 93,3.

Steffen Søberg og Lars Volden er med for at suge erfaring til sig. Begge er draftet af NHL-hold, så der vil sandsynligvis blive holdt øje med dem, hvis de skulle få spilletid i løbet af turneringen

Backs:

Mads Trygg og Ole-Kristian Tollefsen er de mest rutinerede backs, som Norge har, og det vil sandsynligvis være dem, der kommer til at spille en afgørende faktor i det defensive spil.

Jonas Holøs og Alexander Bonsaksen spiller temmelig godt i defensiven og kommer med masser af erfaring fra den svenske Elitserie, hvor begge spillede i Rögle i den forgangne sæson.

Henrik Solberg, Henrik Ødegaard og Daniel Sørvik er rigtig gode defensive backs, der lukker godt ned for modstanderens stærke kæder, så de ikke kommer til de store chancer. Henrik Ødegaard spiller ligeledes en hård omgang ishockey, der har kostet en del ture i boksen i løbet af sæsonen.

Forwards:

Den norske offensiv styres af Patrick Thoresen og Per-Åge Skrøder, der havde et fantastisk VM sidste år. Thoresen har haft en stærk sæson i KHL, mens Skrøder har haft en god sæson i Sverige.

Kigger man på rutinen, så har man Morten Ask og Mads Hansen, der har spillet mange sæsoner i Sverige og Tyskland, og er værdifulde spillere for landsholdet. Brødrene Olimb har haft god succes i det svenske de seneste sæsoner. Derudover har man flere spillere, der kæmper for holdet.

Mangler:

Ikke de store mangler på det norske hold til dette VM, hvor man dog må undvære Mats Zuccarello, der er med New York Rangers i slutspillet. Derudover kunne en Mats Frøshaug også forstærke offensiven, da han er en spiller, der ved, hvor målet står, og har haft et par gode sæsoner i den norske liga. Ellers ligner det et stærkt norsk hold, der skal forsøge at hente endnu en plads i kvartfinalen.

Samlet vurdering:

Målmandsposten ser sikker ud til denne sæson, mens defensiven måske halter en smule. Offensiven kunne være stærkere, men det er en sammentømret enhed, der kommer til Sverige. Bestemt et hold, der kan spille med om pladserne i kvartfinalerne, mens nedrykning ikke bør blive et emne. Norge spiller allerede i første kamp mod Slovenien og kan allerede dér mane spøgelses i jorden.

Forventning til holdet:

Holdet bør være for stærkt til nedrykning, og min forventning er, at man kommer til at kæmpe med Schweiz om den sidste plads i kvartfinalen. Kan man tage point mod de store hold, så skal man måske ikke ud og vinde kampen mod schweizerne for at få kvartfinalen.

SCHWEIZ

Placering: Nummer 9

Træner: Sean Simpson

Bedste VM-resultat: Kvartfinale (2000, 2003, 2004, 2005, 2007, 2008, 2010)

Trup: http://www.eliteprospects.com/team.php?team=1515

VM 2012:

Schweiz skuffede en smule, da man normalt er et hold, der lige kan liste sig med på en 8.-plads og dermed en kvartfinale, men sidste år blev det bare til en samlet 11.-plads. En skuffende placering for en normalt temmelig stolt hockeynation, der mange gange har været i kvartfinalen. Bare 2 sejre i 7 kampe blev det samlet til, og det var over de mindre østeuropæiske nationer, Hviderusland og Kasakhstan.

Målmand:

Man har 3 stærke målmænd, der alle har været draftet til NHL.

Martin Gerber er sandsynligvis 1.-valget på holdet på trods af sin høje alder. Han er en gennemrutineret ræv i gamet. Han havde ikke skylden i, at hans klub rykkede ud af Elitserien i Sverige, da han holdt pæne stats over hele sæsonen.

Tobias Stephan og Reto Berra er en stabil duo at have som backups. De ligger begge med gode stats i løbet af sæsonen. Stephan har dog nok en mindre fordel.

Backs:

Severin Blindenbacher og Phillipe Furrer er stærke defensive backs. Begge spillere har en god spilforståelse, og deres placeringsevne er helt i top.

Eric Blum, Robin Grossmann og Mathias Seger er stærke offensive backs, der er et stort plus for holdet i powerplay.

Roman Josi har har haft en godkendt sæson i Nashville i NHL. Han er en god all-round back med god spilforståelse, fine afleveringer og et stærkt skud. Alt i alt en temmelig komplet spiller uden de store svagheder.

Forwards:

Nino Niederreiter har spillet sæsonen i AHL, hvor han startede i forrygende form, men på det seneste er han gået en smule ned i kadance. Han blev lidt overraskende ikke kaldt op til Islanders som reserve.

Ryan Gardner har haft flere gode sæsoner i den hjemlige liga, NLA, hvor han har vist sig som en god offensiv spiller. Luca Conti er også en spiller, som man skal holde lidt øje med, da han er en spiller, der ligeledes har haft god succes de seneste sæsoner.

Mangler:

Schweiz har en del NHL-spillere, så man er ramt rimelig på defensiven. Jonas Hiller (målmand/Anaheim), Mark Streit (back/New York Islanders), Raphael Diaz (back/Montreal) samt Damien Brunner (forward/Detroit) er alle sammen optaget af NHL-slutspillet. Alle spillere, der ville have pyntet på holdet.

Samlet vurdering:

Selvom Schweiz mangler mange spillere grundet NHL, så har man stadig et godt hold med flere profiler. Man har flere stærke spillere fra den hjemlige NLA, der er en af de bedste ligaer i Europa, men ikke en liga, der får lige så meget mediefokus som Elitserien og DEL. Store dele af holdet er hentet fra NLA-ligaen, mens der er et par enkelte spillere, der har spillet lidt i Nordamerika.

Forventning til holdet:

Min forventning til holdet er, at selvom man mangler flere spillere til NHL, så kommer man i til at kæmpe med Norge om den sidste plads i kvartfinalen. Norge er lidt mere sammenspillet og har derfor muligvis en lille fordel i forhold til Schweiz.

DANMARK

Placering: Nummer 12

Træner: Pär Bäckman

Bedste VM: Kvartfinale (2010)

Trup: http://www.eliteprospects.com/team.php?team=1628

VM 2012:

Danmark havde et forfærdeligt VM sidste år og var tæt på at rykke ned. Italien var det dårligste hold i gruppen, men Danmark tabte den kamp, så man var nødt til at vinde andre kampe, mens Italien ikke måtte tage point i deres kampe. Det endte med en flot sejr over Letland i næstsidste kamp, og dermed var man sikker på endnu et år i A-gruppen.

Målmand:

Som forventet, består målmandstrioen af Sebastian Dahm, Patrick Galbraith og Simon Nielsen.

Patrick Galbraith og Simon Nielsen er øverst i hierakiet. Galbraith er måske som udgangspunkt etter, men det kan ende med, at de ender med at dele kampene mellem sig. Begge har haft en god klubsæson.

Dahm er den bedste målmand i AL-Bank Ligaen med et dansk pas, og dermed bliver han det 3. valg i målet. Man skal dog ikke forvente, at han kommer til at spille ret meget i løbet af turneringen.

Backs:

På backsiden stiller Danmark op i stort set stærkeste opstilling, da man har begge NHL-backer, Oliver Lauridsen og Phillip Larsen, med. Derudover har man flere rutinerede spillere, der spiller i de svenske rækker. Holdet bliver lukket af et par talentfulde unge spillere fra AL-Bank Ligaen.

Phillip Larsen er en vigtig spiller i powerplay med sit store overblik og gode skud. Oliver Lauridsen blev hentet op til NHL grundet en masse defensive skader hos Philadelphia, men han har gjort det godt med 2 mål og en assist, hvor han har spillet i en kæde, der primært skal ødelægge modstanderens kæder.

Mads Bødker, Stefan Lassen, Jesper B. Jensen samt Daniel Nielsen har et stabilt spil på backpladserne med masser af erfaring fra de svenske og tyske rækker, så de er vant til at spille på et højt niveau.

Markus Lauridsen er det ubeskrevne blad i den danske defensiv. Han er en spiller, der gerne springer med frem og hjælper til i det offensive spil. Han er en puckførende spiller, der er god til at tage pucken med frem.

Forwards:

Den vigtigste spiller i den danske offensiv er umiddelbart Mikkel Bødker, der har haft en god NHL-sæson i Phoenix, hvor han endte højt på klubbens topscorerliste, mens han i forsæsonen spillede i Finland, hvor han endte i top20 på topscorerlisten, selvom han kun spillede halvdelen af sæsonen.

Een spiller gør ikke hele holdet, og man skal også bruge store præstationer fra Julian Jakobsen, Mads Chrsitensen, Morten Green og Nichlas Hardt, hvis man skal have en chance for at blive oppe. De spillere skal præstere på et højere niveau end de gjorde ved OL-kvalifikationen, der glippede på dansk grund.

Man skal have indstillet målkanonen på samme måde, som man så i træningskampene mod Frankrig, hvor man scorede 7 mål i 2 kampe. De manglende mål var den primære årsag til den kiksede kvalifikation.

Mangler:

Danmark mangler mange af sine NHL-folk, der er gået videre til NHL-slutspillet. Frans Nielsen, Lars Eller, Jannik Hansen samt Peter Regin er således videre som stamspillere, mens Frederik Andersen og Nicklas Jensen er kaldt op til deres NHL-hold som såkaldte ”Black Aces” og dermed skal stå til rådighed for klubben i tilfælde af skader.

Samlet vurdering:

Det ville være godt, hvis man havde flere af NHL'erne med på holdet, men dette hold plus et par nordamerikanerne er godt spillet sammen og har spillet mange træningskampe op til VM samlet, så man er en sammentømret trup, der tager til Stockholm.

Man har vist i flere træningskampe, at man kan spille op mod de større nationer som bl.a. Rusland, der vandt i Aalborg men tabte i Rødovre. Derudover har man besejret Frankrig i 2 kampe på udebane, og man lukkede rækken af træningskampe af med en sejr på 2-1 over Østrig på hjemmebane.

Forventning til holdet:

Jeg forventer, at Danmark bliver i A-gruppen, selvom det kan se svært ud, da man er i gruppe med Hviderusland, der ikke kan rykke ud, da de er arrangører af næste A-VM. Det ville være en katastrofe, hvis Danmark skulle rykke ned i B-gruppen, da det sandsynligvis ville koste buddet på VM 2017, som man har fremlagt i samarbejde med Letland.

HVIDERUSLAND

Placering: Nummer 13

Træner: Andrei Skabelka

Bedste VM: Kvartfinale (nummer 6 i 2005/2006)

Trup: http://www.eliteprospects.com/team.php?team=1674

VM 2012:

Hviderusland havde lige som Danmark ikke sit bedste VM, og man levede ikke op til de forventninger, der var til holdet. Landet sejrede over Kasakhstan i det, der endte med at være kampen om at undgå nedrykning, og blev nr 7 i indledende gruppe.

Målmand:

Hviderusland kommer med en trio bestående af Vitali Belinsky, Stepan Goryachevskikh og Dmitri Milchakov til VM.

Vitali Belinsky kommer med til sit første VM i stedet for Vitali Koval, der var 1.-målmand ved sidste VM, hvor han ikke levede op til forventningerne. Dmitri Milchakov ligner den nye målmand, der skal spille de fleste af kampene. Han har haft et par gode sæsoner, dog i den mindre stærke hviderussiske liga, men han udviser flot og sikkert spil.

Stepan Goryachevskikh har ikke spillet mange kampe i denne sæson, så jeg forventer ikke, at man kommer til at se ham så meget ved dette VM.

Backs:

Raman Hrabarenka spiller til dagligt i AHL for Albany Devils, hvor han har kæmpet sig til spilletid uden at være draftet. Han er en defensiv back, så det er ikke ham, som man skal regne med at se score en masse mål eller lægge op til dem.

Pavel Chernook og Oleg Goroshko spiller til dagligt i KHL, hvor de også fungerer som defensive back, der er inde for at holde modstanderen fra at score mål. Ellers er defensiven fyldt med spillere, der spiller i den hjemlige liga.

Forwards:

Yevgeni Solomonov, Mikhail Stefanovich samt Konstantin Koltsov ligner de største stjerner på den offensive side. Store dele af holdet spiller til dagligt i den hjemlige række i Hviderusland, der ikke holder samme niveau som f.eks. KHL ligaen, hvor der er enkelte spillere, der spiller til dagligt.

Artyom Demkov har været omkring EHCL de seneste sæsoner, hvor han har gjort det rigtig godt med omkring ét point i snit pr. kamp.

Mangler:

Hviderusland er uden Sergei Kostitsyn (forward/Nashville) på grund af NHL-slutspillet, men ellers skulle man komme med flere af de bedste spillere, så man kan få et godt afsæt til næste års VM, der skal spilles på hjemmebane – og hvor hviderusserne derfor er automatisk kvalificeret.

Samlet vurdering:

Det ligner ikke et særligt stærkt hold, som Hviderusland kommer med til VM, da det primært er spillere fra den hjemlige liga.

Forventning til holdet:

Hviderusland går ikke i kvartfinalen, som jeg ser det. De skal sandsynligvis være glade for, at man er arrangør næste år, da de ellers ville komme til at kæmpe for at undgå nedrykning til næstbedste gruppe. Hvis andre hold undervurderer dem, så har de selvfølgelig en chance for at overraske positivt, men kampen mod Slovenien bliver sandsynligvis den, der skal afgøre, om man bliver nummer 7 eller 8 i gruppen.

SLOVENIEN

Placering: Nummer 18

Træner: Matjaz Kopitar

Bedste VM: Nummer 13 (2004/2005)

Trup: http://www.eliteprospects.com/team.php?team=1655

VM 2012:

Slovenien har været et elevatorhold de seneste sæsoner, hvor man har været oppe ved A-VM for at rykke lige så hurtigt ud igen. Sidste sæson spillede man B-VM på hjemmebane, hvor man ikke svigtede fansene og tog 5 sikre sejre.

Siden er det også blevet til en OL-billet, som man hentede i Vojens efter en flot turnering med 3 sejre til følge.

Målmand:

En stærk duo med Hocevar og Kristian i målet, der var med til at gøre livet svært for Danmark og Hviderusland i OL-kvalen. Gracnar er det klare 3. valg i målet.

Andrej Hocevar og Robert Kristian er begge gode målmænd, der har haft en god sæson i deres respektive klubber i hhv. Ukraine og Østrig. Begge er dygtige målmænd, men jeg har dog Kristian til at være en smule bedre end Hocevar.

Backs:

Det er stort set samme defensiv, der spillede perfekt i Vojens i februar måned, hvor man lukkede ned for modstanderen.

Blaz Gregorc og Sabahudin Kovacevic er navne, der klinger i AL-Bank Liga ørerne, da førstnævnte senest spillede i Odense, mens Kovacevic var i Herning for et par sæsoner siden, hvor han dog ikke blev fundet god nok til at blive hele sæsonen.

Resten af defensiven spiller rundt i de større ligaer i Europa, såsom Tyskland og Sverige, mens der også er enkelte spillere i den østrigske liga. Alt i alt en defensiv, der spiller på et rimeligt niveau til dagligt, så det er spillere, der ikke skal undervurderes.

Forwards:

Offensiven styres af brødrene Rodman, David og Marcel, der igennem store dele af deres karriere har spillet i samme klub. De er gode til at gøre hinanden bedre. I forhold til OL-kvalifikationen, så er man forstærket med Jan Mursak, der ikke er den store målscorer, men mere en defensivt orienteret spiller. Det er noget, som man kan få stor brug for, da man må regne med, at Slovenien kommer til at spille en del mere i egen zone end i modstanderens zone.

Udover Mursak, der er kommet til, så er offensiven i store træk den samme, der sejrede i Vojens til OL-kvalen i februar.

Mangler:

Anze Kopitar (Los Angeles Kings) er den bedste ishockeypiller, der er kommet ud af Slovenien, og han nyder stor succes i NHL. Men mangler altså ved VM. Derudover er der ikke de store mangler i truppen, som Slovenien har med til Sverige.

Samlet vurdering:

På papiret har Slovenien det svageste hold i gruppen, men man skal passe på med at undervurdere dem, hvilket man så i Vojens i OL-kvalifikationen. Slovenien er ikke et hold, som man skal regne med storsejre imod, da de typisk vil kæmpe hele vejen igennem kampen. Dog vil alt andet end en 8. plads i gruppen være overraskende.

Forventning til holdet:

Forventningen til holdet må være, at man måske kan drille nogle af de mindre nationer (Danmark og Hviderusland), hvis man rammer dagen. Mod de andre nationer ser jeg ikke, at de har de ret store muligheder for point, medmindre de virkelig ender med at undervurdere Slovenien.