Søndag 10. april køres forårsklassikeren Paris-Roubaix. Læs optakten der gennemgår favoritterne og outsiderne i det nordfranske brostenshelvede...

Helvedet i Nord, Klassikernes Dronning, Påskeløbet, En Søndag i Helvede. Kært barn har mange navne, og det gælder også det traditionsrige endags-cykelløb Paris-Roubaix.

I Danmark kendes løbet som "En Forårsdag i Helvede" – efter Jørgen Leths berømte dokumentarfilm fra 1976.


Som flere af navnene antyder, er der tale om et virkelig hårdt løb. Ligesom Flanderen Rundt der blev afviklet sidste søndag, er Paris-Roubaix karakteriseret ved sine broløbsstrækninger.

Tips

Hold øje med tips fra BetXperts cykeleksperter:

Jacob Nordestgaard


Jesper Sørensen


Esben Billum

Links

Løbets officielle website: http://www.letour.fr/2011/PRX/COURSE/us/index.html


Fra Flandern til Paris-Roubaix: Kan Cancellara tage skridtet?

Årets udgave af Flandern Rundt var et uhyre interessant løb, hvor man aldrig helt kunne skabe sig et reelt overblik over hvad der skete, og mon ikke de fleste havde indstillet sig på endnu en Cancellara-sejr, da han og Chavanel var 1 minut foran 7 BMC-ryttere?

Men den schweiziske stjerne vandt som bekendt ikke, og hvorfor er et lidt åbent spørgsmål. Selv siger Cancellara det skyldtes krampe og at alle kørte mod ham uden øje for sejren; Men det kunne godt ligne, at han simpelthen ikke fik spist og drukket rigtigt, for kort efter han er oppe ved Chavanel, er han meget desperat efter en drikkedunk.

Paris-Roubaix er dog et lidt andet løb. Stigningerne er skiftet ud med flade, men meget svære brostenspassager, og det får blandt andet Philippe Gilbert og Nick Nuyens til at stå over, for i stedet at forberede sig til Ardennerne. Brostenspassagerne i Paris-Roubaix får Flandern Rundts brostenspassager til at se legende lette ud, for her er der vitterligt tale om, at brostenene er kastet meget, meget tilfældigt i jorden.

Storfavoritten er på ny Fabian Cancellara (sidste års vinder) på trods af at han viste tegn på at være menneskelig under Flandern Rundt. Efter ham følger de to (tidligere?) sprintere i form af Tom Boonen og Thor Hushovd; og så er der ellers et kæmpe felt fyldt med outsidere.

Ruten

Rytterne skal ud over 258 kilometers lang strækning fra Compiégne til Roubaix. Alt i alt passerer de 27 brostenssektorer svarende til 51,5 kilometers brosten, der alle har en vis sværhedsgrad. ASO har rangeret brostensstykkerne efter deres længde, deres tilstand og hvor på ruten de befinder sig. Sektionerne er rangeret med stjerner gående fra én til fem; jo flere stjerner, jo hårdere er stykket.

Der gik rygter om at Arenberg-skoven – den nok mest legendariske del på ruten - ikke skulle være en del af Paris-Roubaix 2011, hvilket fik mange klassikerfans op af stolen; man fik dog planlagt en rute, hvor Arenberg-skoven indgår, og faktisk har man forsøgt at gøre den meget mere afgørende, ved at sætte et nogle hårde brostenssektioner ind før Arenberg-skoven, og en enkelt hård efter Arenberg-skoven.

Det er gjort for at skabe mere ravage i løbet: Førhen har man ofte set, at Arenberg-skoven har isoleret mange kaptajner, men fordi der var en forholdsvis stor afstand til næste brostenssektion, er mange ryttere kommet tilbage til favoritgruppen, og man håber derved at sætte nogle ledere under et gevaldigt pres allerede omkring Arenberg-skoven (der til gengæld er rykket en anelse tættere på målstregen end normalt.) – der er nemlig kun fire kilometer fra afslutningen af Arenberg-skoven til starten af den næste brostenssektion.

Det kan altså sætte maksimalt pres på fx Fabian Cancellara, der reelt set kun har Stuart O’Grady at regne med når det går slemt for sig; men også Tom Boonen kan ende med at skulle kigge lidt efter hjælpen (udover Chavanel regnes Steegmans som hans bedste hjælper), mens et hold som BMC kan vise sig at ende i en rigtig gunstig position, for i Flandern Rundt sad de med hele 7 mand i afslutningen, og var næsten ene hold grunden til at Fabian Cancellara blev hentet.

Det bliver bestemt ikke en let dag efter Arenberg: Der mangler således hele to fire-stjernede og to fem-stjernede sektioner endnu på de sidste 50 kilometer, og her bliver løbet nok for alvor afgjort, for mens Arenberg-skoven med stor sandsynlighed deler feltet op i mange, mange grupper, så kommer kaptajnernes kamp først i de afsluttende 50 kilometer. Man kan tabe det hele i Arenberg-skoven, men man kan næppe vinde løbet allerede der.

Slutteligt kører de traditionen tro ind på Velodromen i Roubaix. Men bliver det i ensom majestæt som Fabian Cancellara gjorde det sidste år, eller skal det hele afgøres i en spurt på banen? Og hvem er i så fald hurtigste mand efter 250 kilometers kørsel?

Brostenssektorer

1. Troisvilles (efter 98 km, 160 km til mål, 2200 meter lang) ***

2. Viesly (efter 104,5 km, 153,5 km til mål, 1800 meter lang) ***

3. Quievy (efter 107 km, 151 km til mål, 3700 meter lang) ****

4. Saint-Python (efter 115,5 km, 142,5 km til mål, 1500 meter lang) **

5. Vertain (efter 119,5 km, 138,5 km til mål, 2300 meter lang) ***

6. Capelle-sur-Ecaillon – Le Buat (efter 126,5 km, 131,5 km til mål, 1700 meter lang) ***

7. Aulnoy-lex-Valenciennes – Famars (efter 142,5 km, 115,5 km til mål, 2600 meter lang) ***** (Forventet tidspunkt: 13:47-14:08)

8. Famars – Quérénaing (efter 146 km, 112 km til mål, 1200 meter lang) **

9. Quérénaing – Maing (efter 149 km, 109 km til mål, 2500 meter lang) ***

10. Monchaux-sur-Ecaillon (efter 152 km, 106 km til mål, 1600 meter lang) ***

11. Haveluy (efter 164 km, 94 km til mål, 2500 meter lang) ****

12. Trouée d’Arenberg (efter 172 km, 86 km til mål, 2400 meter lang) ***** (Forventet tidspunkt: 14:25-14:51)

13. Millonfoss-Bousiginies (efter 178,5 km, 79,5 km til mål, 1400 meter lang) ***

14. Brillon á Tilloy-lex-Marchiennes (efter 183,5 km, 74,5 km til mål, 1100 meter lang) **

Tilloy – Sars-et-Rosiéres (efter 186 km, 72 km til mål, 2400 meter lang) ***

15. Beuvry-la-Forét – Orchies (efter 192,5 km, 65,5 km til mål, 1400 meter lang) ***

16. Orchies (efter 197,5 km, 60,5 km til mål, 1700 meter lang) ***

17. Auchy-lez-Orchies – Bersée (efter 203,5 km, 54,5 km til mål, 2600 meter lang) ***

18. Mons-en-Pévèle (efter 209 km, 49 km til mål, 3000 meter lang) ***** (Forventet tidspunkt: 15:18-15:50)

19. Mérignies – Avelin (efter 215 km, 43 km til mål, 700 meter lang) **

20. Pont-Thibaut (efter 218,5 km, 39,5 km til mål, 1400 meter lang) ***

21. Templeuve l’Epinette (efter 224 km, 34 km til mål, 200 meter lang) *

Le Moulin de Vertain (efter 224,5 km, 33,5 km til mål, 500 meter lang) **´

22. Cysoing – Bourghelles (efter 231 km, 27 km til mål, 1300 meter lang) ****

Bourghelles – Wannehain (efter 233,5 km, 24,5 km til mål, 1100 meter lang) ***

23. Camphin-en-Pévèle (efter 238 km, 20 km til mål, 1800 meter lang) ****

24. Le Carrefour de l’Arbre (efter 241 km, 17 km til mål, 2100 meter lang) ***** (Forventet tidspunkt: 16:04-16:40)

25. Gruson (efter 243 km, 15 km til mål, 1100 meter lang) **

26. Hem (efter 250 km, 8 km til mål, 1400 meter lang) **

27. Roubaix (efter 257 km, 1 km til mål, 300 meter lang) *

Favoritterne

Selvom det ikke lykkedes ham at leve op til favoritværdigheden i Flandern Rundt, blev Fabian Cancellara alligevel nummer tre efter et meget hæderligt angreb, hvor de fleste nok havde opgivet håbet. Krampe skulle angiveligt være grunden til at det fejlede i Flandern Rundt, men med til historien hører det altså også, at han kun i 2010 var suveræn i det løb: Hans styrke ligger hovedsaligt på brostenssektionerne i Frankrig og ikke de belgiske stigninger (selvom han gør det ganske fint på disse.). Han overvurderede måske sig selv en anelse i Flandern Rundt ved at angribe lidt for tidligt, men han så altså ret stærk ud, og endte alligevel med at lave det afgørende angreb i finalen: Desværre for ham sad Nuyens og Chavanel med, og han blev overspurtet i finalen.

Svagheden ved Cancellara er hans hold. Men i topform har han ikke behov for mange omkring sig. Kan han blot få vandflasker indtil Arenberg-skoven, så skal han nok kunne klare de sidste 85 kilometer på egen hånd, så missionenen er klar for de andre hold: Få ham isoleret hurtigst muligt. Det lykkedes halvvejs i Flandern Rundt, hvor han var nødsaget til at lade O’Grady trække i front på et meget tidligt tidspunkt og derved var han ret hurtigt isoleret, men i sidste ende betød det ikke så meget – og så alligevel. For da han først havde hentet Chavanel, så man på tv-billederne at han var meget desperat efter at få en vandflaske. Kunne en enkelt holdkammerat før angrebet have gjort forskellen? Ja, helt bestemt. Var det grunden til at han ikke vandt? Måske.

Men han er favoritten i Paris-Roubaix, og det er på forhånd svært at udpege hvem, der skulle kunne slå ham. Det ville være nærliggende at pege på Sylvain Chavanel og Nick Nuyens, der slog ham i Belgien, men fælles for de to er, at de uden tvivl har nydt godt af stigningerne, og i et fladt løb som Paris-Roubaix vil de nok få det langt sværere – og så deltager Nuyens i øvrigt ikke, fordi han vil forberede sig optimalt frem mod Amstel Gold Race.

En af dem der kunne slå Cancellara, kunne være Tom Boonen. Han var ikke synderligt heldig i Flandern Rundt, og var faktisk grunden til at Fabian Cancellara kørte op til Boonens holdkammerat, Chavanel. Og i afslutningen kunne han heller ikke følge Cancellara, og forsøgte sig i stedet med et lidt desperat angreb da det hele var for sent. Men man kan ikke afskrive en Tom Boonen; det er trods alt en uge siden han kørte Flandern Rundt, og han har altså vundet Paris-Roubaix hele tre gange før. Og i Gent-Wevelgem beviste han, at han trods alt har en nogenlunde fornuftig form, så helt slemt kan det naturligvis heller ikke være.

Boonens chance ligger primært i at han er ufatteligt dygtigt til at læse løb, dygtig på brosten, og at han har en hurtig spurt. Han ville i hvert fald vinde løbet i langt de fleste tilfælde, hvis han kommer til mål med en lille gruppe, for selvom han måske ikke er den hurtigste sprinter længere, så er han helt bestemt en af de hurtigste efter et langt og hårdt løb. Men han har ikke vist den styrke, som gør at man helt realistisk tror, at han kan følge et angreb fra Fabian Cancellara, og så skal han køre lidt anderledes end han gjorde i Flandern Rundt. I mine øjne skal han ikke angribe, men afvente angreb (eller udspil) fra de øvrige kaptajner.

Den tredje og sidste favorit er nordmand. Det er sidste års nummer to i løbet og verdensmesteren Thor Hushovd. Han imponerede ikke i Flandern Rundt, men var til gengæld også i flere omgange i front af feltet for at forsøge at holde det hele samlet, og ifølge Jonathan Vaughters havde han ikke gode ben på dagen. Men Paris-Roubaix passer ham meget bedre end Flandern Rundt, og jeg kan ikke se nogen anden situation end at han må være Garmin-Cervelos kaptajn i Paris-Roubaix; især fordi Heinrich Haussler skuffede så grumt i Flandern Rundt.

Thor Hushovd har udviklet sig til en meget kompetent rytter i hårde omgivelser. Han er ikke længere så hurtig på stregen, og hans sejre sker som oftest gennem en hård udskilning, som det fx var tilfældet under VM, hvor han overspurtede danske Matti Breschel. Sidste år kom han sammen med Flecha til målstregen i kampen om andenpladsen, som han tog i meget sikker stil. Jeg kan ikke lade være med at sætte ham i favorit-gruppen, for han kører altså på et af de stærkeste hold – på papiret! – og han er som skræddersyet til Paris-Roubaix: et løb han efter eget udsagn er besat af.

Outsidere

Den første outsider er sidste års nummer tre på podiet, spanske Juan Antonio Flecha. Han kører for britiske Team Sky, der så ganske fint kørende ud i Flandern Rundt: De var her, der og alle vegne, og i finalen kørte Geraint Thomas heroisk for Juan Antonio Flecha, der dog ikke kunne følge Cancellara, Chavanel og Nuyens til slut.

Men Flecha er bare bedre i Paris-Roubaix, hvor han har hele 5 top6-placeringer, og hvor andenpladsen i 2007 er hans bedste resultat. Jeg giver ham ikke synderligt mange chancer for at forbedre denne bedrift, men en rytter som Flecha vil som regel vise sig i et så hårdt løb, som Paris-Roubaix nu engang er. Og rundt om sig har han stærke folk som Matthew Hayman, Edvald Boasson Hagen og…

Geraint Thomas. Briten var meget stærk i Flandern Rundt, og i mine øjne burde Team Sky have kørt mere for Thomas end for Flecha i finalen, da Thomas har en stærkere finish end Flecha har, men Thomas var måske lidt kvæstet efter en meget lang dag som Flechas vigtigste hjælper. Thomas skulle dog have overbevist holdledelsen hos Team Sky om at han fortjener en større rolle, og han er således blevet co-kaptajn, og slipper derfor for at skulle trække for Flecha, og vil i stedet kunne køre sin egen chance.

I mine øjne passer Thomas som ryttertype bedre til Paris-Roubaix’s lange, flade rute med lange brostensstykker i forhold til de belgiske stigninger, der køres over i Flandern Rundt. Er han klar til at skulle præstere med et så stort pres på sine skuldre? Måske, måske ikke, men Thomas har overbevist mig om at han er fremtidens mand i disse løb, og med en fin forårssæson indtil videre, synes jeg godt man kan kalde Thomas en ganske fornuftig outsider til at løbe med sejren; især hvis han sidder med i finalen, for han kan køre en hurtig spurt.

Men der er en fare for at Thomas skal være hjælperytter igen, fordi Edvald Boasson Hagen – der var godt kørende i Flandern Rundt – styrtede i Scheldeprijs, brækkede tre ribben og i skrivende stund er meget usikker på Paris-Roubaix-deltagelse, hvilket må siges at være en svækkelse af deres hold: Hvem skal overtage hans plads?

Hos BMC Racing så de yderst stærke ud under Flandern Rundt, hvor de nærmest ene hold hentede Fabian Cancellara. Imponerende 7 mand kunne de sætte frem i jagten på den schweiziske favorit, og de har generelt et meget stærkt hold: De mangler dog lidt den store kaptajn, der kan gå ind og gøre tingene færdige. Umiddelbart ligner Alessandro Ballan og George Hincapie deres kaptajner, men de har næppe styrken til at vinde løbet, medmindre de vitterligt udnytter til fulde, at de kører på det nok stærkeste hold.

Björn Leukemans, der blev nummer 7 i Flandern Rundt, er bestemt også en man skal holde øje med. Tidligere har han kørt en 4.plads (2007) og 6. plads (2010) hjem i Paris-Roubaix, og placeringen sidste år kom endda til trods for en punktering på et farligt stykke kort før mål. Selv melder han sig i absolut topform og føler sig langt bedre kørende end under Flandern Rundt, og han er bestemt en farlig outsider. Vacansoleil har også Stijn Devolder, men ham har jeg absolut ingen fidus til i Paris-Roubaix, og mon ikke de kører for Björn Leukemans? Jeg synes at en top5-placering er meget realistisk.

Den sidste outsider jeg vil kigge på, er Filippo Pozzato. Han blev ganske vist kun nummer 38 i Flandern Rundt, men han sad vanen tro i hjulet på storfavoritten, da Boonen og Cancellara angreb: Han havde simpelthen bare ikke styrken til at blive der, og var derfra ret usynlig. Jeg levner ham ikke mange chancer, men en rytter som Pozzato er altid farlig; se bare hvordan han blev gjort til VM-favorit sammen med Gilbert, uden at have præsteret noget specielt udover en etapesejr i Giro d’Italia. Hans bedste placering i løbet er nummer to i 2009, hvor han kom ind 47 sekunder efter Tom Boonen.

Forholdet til holdets direktør skulle dog være på frysepunktet, fordi Pozzato netop ikke har levet op til de forventninger, som Katusha havde til ham, og der går i disse dage rygter om at han og Luca Paolini er på vej til Lampre. Det kan næppe være en fordel for Pozzato.

De øvrige

Jeg har ikke den store tiltro til rytterne i denne kategori, men det kan bestemt ikke udelukkes at de sidder med i de sidste 20-30 kilometer.

De første jeg kigger på, er Rabobank-duoen Lars Boom og Sebastian Langeveld. Lars Boom var faktisk med fremme i Flandern Rundt i lang tid, men han har det svært med meget lange distancer, og i finalen var han da også helt væk. Til gengæld sad Langeveld der, og han kørte en flot, flot femteplads hjem, og som udgangspunkt burde han nok have været en kategori højere oppe, men alligevel er der noget i mig, der siger at han næppe kan gentage den bedrift. Man så at han vandt Omloop Het Nieuwsblad i starten af marts ved et stærkt angreb: Det skal man dog være Fabian Cancellara for at kunne gentage i Paris-Roubaix. Hans håb er at kunne køre et anonymt løb indtil finalen, hvor han skal håbe på en samling: Jeg kan ikke se ham være initiativtageren, der tager sagen i egen hånd og rykker fra folk som Boonen, Hushovd eller lignende.

Tyler Farrar vandt feltets spurt i Flandern Rundt, og meget bedre bliver det næppe i Paris-Roubaix, for selvom han er fornuftig på brosten, så er han ikke en rytter, der ligefrem sidder med i frontgruppen i Flandern Rundt eller Paris-Roubaix: Han gemmer sig i feltet hele dagen, og spurter efter sekundære placeringer, for jeg tør godt love, at der ikke kommer en massespurt i dette løb.

Hos Liquigas sætter man sin lid til Peter Sagan. Han var faktisk fornuftigt kørende i Flandern Rundt, lige indtil hans cykel knækkede og han kom fire minutter efter favoritgruppen, og så valgte han at stå af. Han er her mest for at lære, men kan måske overraske på en god dag og køre top10 – som udgangspunkt tvivler jeg dog meget på det.

Sidste mand bliver Heinrich Haussler. Hvor han i mine øjne passede rigtig godt til Flandern Rundt, tror jeg han bliver hjælperytteren i Paris-Roubaix, fordi Thor Hushovd er ganske stærk i dette løb. Og så skuffede han kolossalt i Flandern Rundt, hvorfor jeg ikke har den store fidus til ham i dette løb.