Efter en problematisk sommer og en elendig sæsonstart ligner Manchester United-træner Jose Mourinho en dead man walking på Old Trafford. Bookmakerne har fældet deres dom: Mourinho er den næste Premier League-træner, som forlader sin stilling, og måske er han allerede fortid ved nytår. En prominent franskmand er favorit til at tage over.

En presset Jose Mourinho krævede respekt og udvandrede fra pressemødet efter mandagens 0-3 nederlag på hjemmebane til Tottenham. Den farverige portugisiske træner har brugt meget af sommeren på at beklage sig over svære forhold og manglende transfers og ligner nu allerede efter tre kampe en presset mand.

De tre kampe har udover nederlaget til Tottenham budt på en kneben sejr over Leicester og et pinligt nederlag til Brighton. Og da journalisterne efter kampen mod Tottenham stillede kritiske spørgsmål til indsats og resultater i sæsonens tre kampe, gik Mourinho kontra og afkrævede journalisterne svar på, om det vigtigste var at spille flot eller levere resultater.

Her spilles champions league kampene - Se TV-guide

Til sidst blev det for meget for portugiseren. Demonstrativt holdt han tre fingre i vejret og forklarede, at de symboliserede tremålsnederlaget, men også symboliserede de tre engelske mesterskaber, han tidligere har vundet med Chelsea. Hvilket, understregede han, er ét mere, end de 19 andre nuværende trænere i den bedste engelske række tilsammen kan mønstre.

Derpå rejste han sig og forlod presselokalet, mens han flere gange udbrød: "Respect! Respect, man!"

Danske Spil: Uholdbart for klubben

Manchester Uniteds dårlige resultater og en frustreret Mourinho er ikke gået bookmakernes næse forbi. Flere har oprettet spil, på hvornår den iltre manager forlader klubben, og konklusionen synes klar: Jose Mourinho er ikke træner for Manchester United, når sæsonen er slut.

"Lige nu er Mourinho vores favorit til at blive den første Premier League-manager, der får sparket i denne sæson. Det kan ikke være holdbart for en klub som Manchester United at få denne slags resultater over en længere periode. Og vi skal altså også huske, at selvom de sluttede toer i 17/18-sæsonen, så var det 19 point efter rivalerne fra City," siger Kenni Fehstedt, der er oddssætter hos Danske Spil og tilføjer:

"Og så kan man jo også tolke ting. Virker han presset, når han stormer ud af pressemødet efter kampen mod Tottenham, eller er det bare et klassisk Mourinho-stunt? Det er svært at vide."

Danske Spil giver lige nu odds 2 på, at Jose Mourinho er den næste træner i Premier League, som forlader sin post.

Læs eksperternes spilforslag på årets Champions league

Hvornår stopper han - og hvem tager over?

Det er også muligt at finde spil på, hvornår Jose Mourinho stopper i Manchester United. Betfair giver odds 1,57 på, at portugiseren enten bliver fyret eller går selv inden nytår, mens man kan få 1,28 på, at han senest er væk, når sæsonen slutter.

Flere bookmakere er også begyndt at spekulere i, hvem der kan blive Mourinhos afløser i det varme sæde på Theatre of Dreams. Favorit er manden, der har vundet Champions League de seneste tre sæsoner med Real Madrid, Zinedine Zidane. Franskmanden sagde op i kongeklubben i sommerpausen og står lige nu uden job. 

Nordicbet tilbyder odds 2,50 på, at han bliver næste Manchester United-træner, mens Bet25 giver odds 3,00.

"At skifte trænere i utide for en klub af Manchester Uniteds størrelse er problematisk, for der er sjældent særligt mange topnavne på markedet. Zidane er en af de få, der umiddelbart har både navnet og meritterne til at overtage tøjlerne, og samtidig er Manchester United nok en af de få klubber, der er store nok, til at det er interessant for ham," siger Niklas Nürnberg der er oddssætter hos Bet25.

Både Betfair, Nordicbet og Bet25 er enige i, at der er størst chance, for at det bliver Chelseas tidligere træner, Antonio Conte, eller ex PSG-træner, Laurent Blanc, der spillede to sæsoner i klubben i starten af årtusindet, der tager over, hvis det ikke bliver Zinedine Zidane.

Og hos Betfair kan man spille på, hvor Jose Mourinhos næste eventyr vil være. Man kan få odds 36, på at han afløser Gareth Southgate som engelsk landstræner, og hele odds 51, på at hans næste job bliver som chef hos de spanske giganter, FC Barcelona.

Odds på champions league vinderen - Få din bonus nu