Vuelta a España 2010: Igor Antón

Chance

9%

Betvalue

Bet value viser et væddemåls værdi baseret på spilforslagets chancevurdering. Jo højere bet value, desto bedre er væddemålet i forhold til oddset:

1. 100% - 105%
2. 105,01% - 110%
3. 110,01% - 120%
4. 120,01% - 130%
5. 130,01%+

Beregning: Chancevurdering (%) × odds × 100

3117%

Spilbar ned til odds

11,11

Rigtig/forkert

Læs Unibet-anmeldelse

Betting tip

Vuelta a España 2010: Igor Antón

Spil på Unibet

TV2 satser stort på årets Vuelta a España, og der bliver dermed en stor dansk dækning. I mine øjne ligner Igor Antón rytteren, der skal holdes øje med - han meldes i topform, Euskaltel samler hele holdet omkring ham, og sidst men ikke mindst: Hvor står hans konkurrenter? Fränk Schleck har ikke kørt mange løb siden sit styrt i Tour de France, Menchov har svært ved at toppe i to Grand Tours, Nibali meldte fra i Tour de France grundet træthed.. Vil de være klar alle sammen? Muligvis, muligvis ikke - chancen er bestemt til stede for at Igor Antón "overrasker" i år, da han regnes for at være en af løbets bedste bjergryttere sammen med Ezequiel Mosquera, hvorimod ryttere som Menchov og Nibali lige mangler det sidste i bjergene, og i høj grad skal sætte deres lid til en god enkeltstart.

Igor Antón er en outsider, men en fandens farlig en af slagsen. Hans form i år henleder tankerne tilbage på 2008, hvor han var en af de bedste i Vuelta a España, og det faktum at han tidligere har besejret blandt andet Contador i bjergene, peger i mine øjne i retning af at han kan fuldende det, som Samuel Sanchez ikke kunne forrige år: At vinde Vuelta a España.

Ruten

Ruten er i mine øjne meget, meget interessant. De starter med en holdtidskørsel på 13 km (oprindeligt længere, men afkortet grundet vejarbejde) – en disciplin som Liquigas tidligere vandt i år i Giro d’Italia, men som nok ellers taler til fordel for både Menchov og Fränk Schleck. Herudover venter der på 17. etape også en 46 kilometer lang enkeltstart på helt flad vej, som fx Menchov vil nyde godt af.

Fra 2. etape og frem til 11. etape vil man være i et meget kuperet landskab, hvor der er enkelte chancer for massespurter, men de vil hovedsaligt være kendetegnet for de mange små stigninger, der dog ikke burde lave alt for store tidsforskelle i klassementet.

På 11. etape kommer første rigtige bjerg så, men selve optakten til dette bjerg er relativt flad vej, så selvom etapen er 208 kilometer lang, så er den eneste større udfordring altså kun det sidste bjerg – det må man dog ikke kimse af, for de sidste 10 kilometer er utroligt stejle. På 14. etape kommer Pena Cabarga – et voldsomt lille eksplosivt bjerg, hvor der kan tages lidt tid på de knap så hurtigt accelererende ryttere. 15. etape indeholder ligeledes også kun ét bjerg, men som på 11. og 14. etape er det et meget voldsomt bjerg – næsten 13 kilometer langt, stiger 900 meter.

16. etape er kongeetapen, og efter at have passeret to førstekateogori-bjerge møder de til sidst Cotobello, der går direkte op i luften. Det er dog ikke nødvendigvis her Vuelta a España afgøres, for på 17. etape venter den meget frygtede enkeltstart på 46 kilometer flad vej. Denne dag er det vel kun Menchov, der ser frem til med glæde af klassementstrytterne, og hvis han vil vinde Vueltaen i år, så skal han gøre det her.

På 20. etape kommer et af Contadors yndlingsbjerge, Bola del Mundo, som han træner meget på. Det er en stigning på 22 kilometer, med virkelige voldsomme stigningsprocenter. Mange af de ryttere, der forventeligt smider meget tid på enkeltstarten, som fx Antón og Mosquera, vil måske sætte et alt-eller-intet angreb ind. Dagen efter venter paradekørsel til Madrid.

Det kendetegnende ved årets Vuelta a España er, at mange af stigningerne har en stigningsprocent på 15-23 %. Det taler for deciderede bjergspecialister. Og det er de spanske ryttere som Igor Antón og Ezequiel Mosquera, hvorimod både Nibali og Menchov har vist, at de har lidt problemer med at følge med de helt hårde stigningsprocenter. Problemet her kan dog være Fränk Schleck, der tidligere har sejret i Tour de France på de største bjerge, og hvis han finder formen er han på niveau med de bedste bjergryttere – i Frankrig. Stigningerne i Spanien er dog anderledes, og de favoriserer folk som Antón og Mosquera, der er bedst på de helt voldsomme stigningsprocenter.

Hvem er ruten bedst til? Umiddelbart er stigningerne en fordel til Antón og Mosquera, men hvis man tager enkeltstarten med, så er Menchov favoritten – spørgsmålet er om han kan hænge på de øvrige ryttere på 16. og 20. etape.  Jeg kommer ind på en længere forklaring af de enkelte ryttere i næste afsnit. Umiddelbart rangerer jeg Denis Menchov, Vincenzo Nibali, Fränk Schleck, Ezequiel Mosquera og Igor Antón som de største favoritter til top3.

Rytterne 

Outsiderne – ”De øvrige”

I gruppen udenfor de tidligere fem nævnte, finder man ryttere som Joaquim Rodriguez, Carlos Sastre, Roman Kreuziger og Andy Schleck. Alle har de en ting til fælles i min verden: deres lille chance for at vinde Vuelta a España 2010.

Joaquim Rodriguez udtalte først at han udelukkende gik efter etapesejre, fordi han lige havde deltaget i en meget, meget hård Tour de France. Senere har han dog ændret sin målsætning til en top3-placering, og selvom ruten med de mange små kuperede stigninger og høje stigningsprocenter passer ham perfekt, så ser jeg ham ikke vinde løbet. Dertil er hans enkeltstart for ringe. Han kan sagtens være med til at farve løbet i bjergene, men jeg er i tvivl om han kan klare endnu et formtop i sin formkurve: Først i april, senere i juli og igen i august/september? Nej, det tvivler jeg på.

Carlos Sastre kørte snart ingen opvarmingsløb forud for Giro d’Italia, og det viste sig i bjergene. Hvis man ser bort fra hans samlede placering, som kom via et langt udbrud med folk som Arroyo og Porte, var han noget svag i bjergene. En del af skylden skulle også tilskrives hans rygskade. I Tour de France forsøgte han sig i enkelte angreb, men var ligesom året forinden for svag til at kunne gennemføre det. Jeg har svært ved at se, at han pludselig finder Giro d’Italia 2009-formen igen i sin tredje Grand Tour i samme år, og jeg ser ham højest som en kandidat til at lure omkring podiet – men mest realistisk tror jeg, han skal være glad for at være i den øvre halvdel af top10. Jeg ser ingen indikationer på, at han skulle præstere bedre i hvert fald.

Tjekken Roman Kreuziger har lige meldt ud at han skal være kaptajn for Astana fra næste sæson, men jeg tror ikke man kommer til at se ham vise egenskaber, der matcher Contadors i årets Vuelta a España. Først og fremmest har en holdkammerat, der hedder Nibali, og dernæst synes han endnu ikke stærk nok til at blande sig helt oppe i den forreste del af klassementet. Han har været kendetegnet for en stærk enkeltstart, men han synes ikke at have udviklet sig voldsomt meget i denne disciplin i de senere år, og han har problemer med at sidde med de forreste i bjergene. Det bliver nok kun til endnu en top10-placering for tjekken, hvis alt flasker sig for ham.

Sidste mand i denne kategori er nummer to fra årets Tour de France, nemlig Andy Schleck. Han har dog ét erklæret mål, nemlig at få Fränk Schleck op på den øverste plads i podiet. Og det er nok noget nær den mest loyale hjælper, som Fränk kunne få i løbet. Fränk har nemlig igennem flere år ageret hjælper for lillebroren, og Saxo Bank har meldt klart ud at det er Fränk der er kaptajn, mens Andy har tilkendegivet, at han er med i løbet for at hjælpe Fränk til sejren. Og så plejer Andy ikke at være særlig fremtrædende i klassementet, for det er nemlig kun når han har forhåndsplanlagt det, at han rammer topformen, se bare hvor anonym han er i optaktsløbene, såsom Baskerlandet Rundt (forud for Ardennerne) og Tour de Suisse (forud for Tour de France). Vuelta a España har ikke været en del af Andy Schlecks planlagte program, hvorfor jeg ser det som usandsynligt, at han skulle kunne køre klassement.

Samlet set vurderer jeg ikke mange chancer til de ovennævnte fire ryttere, men jeg mener at det er dem, der skal presse de fem øvrige ryttere, hvis nogen skal kunne. Jeg ser ikke mange andre navne for alvor have den store chance. Men de øvrige ryttere, altså dem jeg ikke kommer til at nævne i denne analyse, Kashechkin, Soler, Arroyo og alle de øvrige i feltet, levner jeg ikke mange chancer – det skal ske via udbrud, massestyrt osv.

De fem store

Den nok største outsider, af ”de fem store” som jeg har døbt dem, er Ezequiel Mosquera. Han kører for det lille hold, Xacobeo-Galicia, hvorfor man ikke ser dem deltage i specielt mange løb. Men grundet stor succes for Ezequiel Mosquera i de forrige udgaver af Vuelta a España er de altså nærmest ”forhåndssikret” en deltagelse i det store spanske løb.

Ezequiel Mosquera er altså meget anonym for de fleste, men han er ofte meget fremtrædende i Vuelta a España takket været hans ekspertise som bjergged. De spanske bjerge når ofte stigningsprocenter, hvor Tour de Frances bjerge må bukke sig i støvet, og her vil Ezequiel Mosquera for alvor vise sig frem, for han er nok en af feltets tre bedste deciderede bjergfolk – til gengæld mangler han en del på enkeltstarten, og han skal derfor ud og hente meget tid i bjergene, førend han skal have en chance for at vinde løbet. Umiddelbart den af de fem store, der har mindst chance for at vinde løbet, men med et par flotte resultater i de spanske løb i år (2 i Vuelta a Burgos, 3 i Vuelta a Castilla y Leon og 4 i Vuelta a Asturias) og placering som nummer 5, 4 og 5 i de tre sidste udgaver af Vuelta a España må man bestemt ikke udelukke ham. Især ikke nu, hvor der ”kun” er 46 kilometer på enkeltstart, og mange bjergafslutninger. Det er en herlig rute for Mosquera.        

Italienske Vincenzo Nibali viser i øjeblikket storform, og man kan måske godt finde lidt værdi i de odds 7, der figurer som højeste odds i øjeblikket. Senest vandt han det italienske endagsløb, Trofeo Melinda, hvor konkurrencen dog ikke just var skræmmende, men en sejr kan jo ikke blive meget bedre – hans form er hvor den skal være. Det kunne man måske godt mistænke den for ikke at være, da han tidligere på året deltog i Giro d’Italia og blev nummer 3. Få dage før løbet startet blev han hevet ind i løbet og kørte et par dage i lyserødt og endte som samlet 3’er.

Han fik sit helt store gennembrud i Tour de France 2009 i Grand Tour-sammenhæng, og modsat folk som Denis Menchov har han haft lang tid til at restituere siden han deltog i sin første Grand Tour. Det gør, at jeg vurderer ham til at være lidt friskere end Menchov, der tidligere fx har haft det problem at han ikke kunne deltage med stor styrke i to Grand Tours, senest forrige år, hvor han vandt Giro d’Italia og faldt helt igennem i Tour de France.

Nibali mangler måske også lige det sidste i bjergene – i hvert fald i de spanske bjerge. Oftest vinder han sine løb på nedkørslerne, og jeg har lidt mine tvivl om han kan følge specialisterne på 15-20 % stigninger i bjergene. Han kører dog en fin enkeltstart, så hvis han kan begrænse et evt. tidstab i bjergene, så har han gode chancer for at køre en meget fornuftig placering hjem.

Fränk Schleck ankom til Tour de France i sit livs form ifølge mange, men et styrt hindrede ham i at deltage i mere end et par etaper. Det ville være meget svært, at kunne opbygge samme form, især med tanke på hans løbsprogram: Han har kun deltaget i ét endagsløb forud for Vuelta a España, og dette fuldførte han end ikke. Senere var et lille fransk etapeløb planlagt for ham, men hans eget bryllup satte en stopper for dette.

På det motivationelle plan har han dog ingen mangler. Han har lige fået en datter, en kone og han vil gerne takke Riis for mange års godt samarbejde. Der kan man altså ikke sige, at han mangler noget. Og han har også tidligere vist, at han på de gode dage kan følge de bedste i bjergene – i Tour de France. Bjergene er lidt nogen andre i Spanien, men han burde have en god mulighed der. Derimod er det hans acceleration, der kan gå hen og blive en lille hæmsko, for mange af stigningerne er simpelthen så eksplosive, at han kan miste lidt tid i forhold til de øvrige ryttere, der har et bedre antrit.

Fränk Schleck er den rytter, jeg er mest i tvivl med. Han har ikke kørt mange løb siden hans styrt, og jeg mener ikke, at dette kan være godt. Nok kan man træne på sin hometrainer, men det er altså helt anderledes fra at køre i et professionelt felt i en kæmpe Grand Tour. Jeg har valgt at nedsætte hans chance, fordi der netop er så mange ubekendte.

Bookiernes største favorit er en russer, der snakker spansk og hedder Denis Menchov. Men der er et stort minus ved ham: Han har endnu ikke formået at vinde en Grand Tour uden at fejle i den anden han var med i. Da han vandt Vuelta a España i 2005 blev han nummer 85 i Tour de France. Da han vandt Vuelta a España i 2007 udgik han i Tour de France. Da han vandt Giro d’Italia i 2009 blev han nummer 51 i Tour de France.

I år blev han nummer tre i Tour de France (og det var vel og mærke et meget hårdt Tour de France) og det taler imod at han skulle vinde løbet. Det er dog svært at vide, hvordan han står rent formmæssigt, men i hvert fald taler tidligere tiders resultater imod ham. Herudover mangler han måske, ligesom Nibali, måske lige det sidste i bjergene, i forhold til bjergspecialisterne: Til gengæld kørte han en meget, meget fornuftig enkeltstart i Tour de France, og den i Vuelta a España minder meget om denne – det er dér han skal afgøre løbet.

Jeg føler, at der er for store spørgsmålstegn ved ham, til at jeg vil kunne se værdi i det. Formår han for engangs skyld at kunne komme helt til tops i Vuelta efter at have kørt meget stærkt i Tour de France? Kan han begrænse sit tidstab i bjergene? Kan han gentage enkeltstarten fra Tour de France?

Jeg vælger dog at spille på Igor Anton. Igor Antón er den klare kaptajn på Euskaltel-holdet, hvor rytterne mere eller mindre opgiver individuel hæder, for at få Antón frem i klassementet. Han slog for alvor igennem i 2006 via en etapesejr i Vuelta a España, og lige siden har der været meget hype omkring manden. I 2008 var han tæt på at indfri denne hype i det spanske etapeløb, da han var den eneste, der kunne følge Valverde og Contador i bjergene, men desværre sluttede hans eventyr på et grusomt styrt. I 2009 valgte han at satse på Tour de France, men faldt igennem, hvilket blandt andet skyldtes flere styrt i løbet af den første uge.

Og i år har været en ren jubelsæson for Antón, for selvom han ikke har hentet mange sejre, så har han vist glimt af sine evner. I Vuelta a Castilla slog han sågar blandt andet Contador på en bjergetape, da han vandt 3. etape (senere vandt Contador dog løbet via en enkeltstartssejr). Generelt var aprilmåned god for Antón, for det blev i alt til en 2. plads i Klasika Primavera, fjerdepladsen i Fleche Wallone og sjettepladsen i Liege-Bastogne-Liege – hvilket alt sammen er meget vigtigt, for hvis vi vender tilbage til ruten, vil man huske den er meget kuperet.

Som ryttertype er Igor Anton nemlig en rytter, der får vinger når stigningsprocenterne bliver hæsligt store. Han er en af feltets bedste bjergryttere, og hvor hans enkeltstart tidligere var altødelæggende for ham, så har han fået tilpas styr på den, så han på en god dag kan køre op mod de fleste af favoritterne, med undtagelse af Menchov. På en dårlig dag kan den dog være mindst lige så skadelig som gavnlig. Han skal vinde etapeløbet i bjergene, og hvis han når 2008-formen (eller blot formen fra April) så er han en meget farlig rytter for klassementet, og jeg vurderer at der er ganske fin værdi i at han kan vinde løbet, for selvom han ikke er en Menchov eller en Nibali, så er han en rytter, der kan splitte favoritgruppen på de 15-20 % stigninger, hvor Menchov og Nibali vil være i smerte. Herudover har han som en af de eneste kun haft ét mål: Vuelta a España. Menchov har toppet i Tour de France, Nibali gennemførte 21 etaper i Giro d’Italia med en 3. plads til følge, mens Frank Schleck havde ramt topformen i Tour de France. Det taler ligeledes til Antons fordel.

Det skal dog huskes på, at Antón er et stykke fra at være favorit. Men jeg mener, at løbet er mere lige, end hvad bookmakerne har angivet, og jeg ser blandt andet ikke Menchov som så stor en favorit i forhold til Nibali og Anton. Fränk Schleck er jeg herudover også lidt i tvivl om hvorvidt når formen, mens Ezequiel Mosquera nok skal være der – men er det nok?