4. etape: Pinerolo - Vallore
Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+
Pinerolo - Valloire (139,6 km)
2. juli kl. 12:10
Allerede på 4. etape venter den første bjergetape på årets Tour-rute. Etapen er stort set blottet for flade kilometer. Første bjerg er Sestrières, som mange danske cykelfans nok husker som bjerget, hvor Bjarne Riis i 1996 vandt den forkortede 9. etape og tog den gule trøje.
I denne udgave er bjerget lige knap 40 kilometer langt. Det lyder voldsomt, men stigningsprocenterne er milde. Det hårdeste stykke er de sidste seks kilometer, hvor den er på omkring 6 procent, hvorfor bjerget i år også blot er kategori 2.
Efter 11 kilometers nedkørsel venter dagens anden kategori 2-stigning – Col de Montgenèvre på 8,3 kilometer med 5,9 i snit. Det gør comeback i Touren efter 13 års fravær. Den er hårdest på de første fem kilometer, inden den flader ud mod toppen.
Dagens sidste bjerg er årets Tour de France-rutes højeste punkt – Col du Galibier. Den 2642 meter høje Tour-klassiker strækker sig over 23 kilometer med 5,1 procent i snit. Den er relativt let frem til 8,5 kilometer til toppen, hvorfra den ligger på mellem seks og ni procent.
Den blev også fra denne side i 2022, hvor den dog lå først på 12. etape til Alpe d’Huez, som blev vundet af Tom Pidcock. Denne side af Galibier kan meget vel være for let til at favoritterne kan gøre de store forskelle. Der venter desuden en 19 kilometer lang nedkørsel fra toppen. Dagens etape kunne være god for et udbrud medmindre gode afsluttere som Primož Roglič og Tadej Pogačar sætter tropperne på arbejde.