Vi er blot tre uger inde i den nye sæson, men ikke desto mindre virker et tronskifte på vej i flere af AFCs divisioner. Efter årelang dominans i AFC West fra Chargers, AFC East fra Patriots og AFC South fra Colts er holdene i år kommet skidt fra start, mens andre hold i divisionen er startet stærkt. Forklaringerne er mange, og selvom ét fællestræk er skader, så er det næppe den eneste grund.
AFC mod NFC – historisk set: AFC har i flere år været NFLs stærke konference, mens NFC har haltet bagefter. I sæsonerne fra 2000 til 2006 vandt AFC seks af syv Super Bowl-titler, og yderligere to i 1997 og 1998. Denver Broncos’ titel i 1998, der kom i hus mod Morten Andersens Atlanta Falcons endte en AFC-tørke på 13 år. Ikke siden Los Angeles Rams vandt Super Bowl XVIII efter 1983-sæsonen, havde et AFC-hold vundet ”The Big Dance” – og kun to gange i den periode vandt NFC-holdet finalen med ni points eller mindre. Ikke bare i Super Bowl har AFC været den stærke konference set over de seneste sæsoner, det samme har været tilfældet i den regulære sæson. Divisionsstrukturen og antallet af hold i ligaen har ændret sig flere gange op gennem 1990’erne og senest i 2002, hvor Houston Texans kom ind i ligaen. Den nuværende struktur med fire divisioner i hver konference blev indført i 2002, og mit kig på AFCs dominans samt dominansen i AFCs divisioner vil derfor starte i 2002. Hvert år parres én division i AFC og én division i NFC, og møder hinanden indbyrdes, hvorfor alle hold i ligaen i løbet af de 16 sæsonkampe har spillet 12 indenfor egen konference og 4 udenfor egen konference. I 2002 vandt AFC 34 af disse indbyrdes opgør, mens NFC vandt 29 og én endte uafgjort. Kun to hold – Ravens og Bengals – formåede ikke at vinde mindst to opgør udenfor konferencen. I 2003 vandt AFC atter 34 kampe, mens NFC-holdene vandt 30 I 2004 vandt AFC hele 44 kampe, mens NFC blot kunne skrabe 20 sejre sammen I 2005 blev det atter 34-30 i AFCs favør I 2006 var det 40-24 til AFC Og sidste år skete det så endelig. AFC vandt 32, og det samme gjorde NFC. Vi er blot tre kampe inde i sæsonen, men foreløbig har NFC vundet 7 af 10 kampe konferencerne imellem. Syv hold i AFC og fem hold i NFC har endnu ikke spillet udenfor konferencen.
Divisionsdominans i AFC: Ser vi på hvordan divisionerne i AFC er sluttet siden 2002 vil der specielt de seneste år ses et ret entydigt resultat i toppen af de tre tidligere omtalte divisioner. AFC EAST New England Patriots (2 – 1 – 1 – 1 – 1 – 1) Buffalo Bills (4 – 4 – 3 – 3 – 3 – 2) New York Jets (1 – 3 – 2 – 4 – 2 – 3) Miami Dolphins (3 – 2 – 4 – 2 – 4 – 4)
Ser man bort fra AFC North hvor det samme hold ikke har vundet divisionen i denne periode er billedet noget entydigt specielt i AFC South og AFC East, hvor Indianapolis Colts med Peyton Manning og New England Patriots med Tom Brady har domineret de seneste fem år. San Diego Chargers med LaDainian Tomlinson og Shawne Merriman har de seneste to sæsoner domineret AFC West og været et af de stærkeste hold i hele ligaen.
Er magtskiftet på vej? De tre hold har som nævnt skaderne tilfælles. Nøglespillere er ramt af skader og i alle tre divisioner er et af de andre hold stukket af. Bills, Broncos og Titans er alle 3-0, og selvom Patriots kun er én kamp efter Bills, så har deres spil i de seneste kampe slet ikke været godt nok til at true Bills. Chargers og Colts er begge 1-2, og har ikke plads til flere fejl hvis divisionssejren igen skal hives i hus. Udover skader er alderen også ved at være et problem, og måske specielt hos Patriots kan det blive et problem. Sæsonen i år ser i forvejen svær ud for dem, men skal divisionstitlen vindes tilbage næste år står Patriots med et hold med mange nøglespillere der er oppe i alderen. Syv startere, herunder tre linebackers, er allerede nu fyldt 31 år, og både Mike Vrabel (35) og Tedy Bruschi (33) har mistet et par skridt. Rookie Jerod Mayo skal nok blive en bonus for fremtiden, men ellers mangler der spillere for fremtiden på positionen. Med Tom Brady under center er meget dog vundet for Patriots, der – hvis han kommer sig helt ovenpå skaden – i så fald stadig bør være yderst konkurrencedygtige i AFC East. I divisionen ser Miami ud som et spændende hold, der kan blive til noget i de kommende år og presse på.
Colts’ store problem er – udover skader – løbeforsvaret. Ed Johnson blev fyret og Quinn Pitcock, der var udset til at få en større rolle på DT i år, valgte kort før sæsonstart at indstille karrieren. De står dermed med uden to vigtige spillere på en vigtig position og når erstatningerne samtidig ikke har samme kvalitet og døjer med skader, ser det skidt ud. Endnu værre bliver det af at S Bob Sanders er ude. AFC South har ofte været betragtet som en af de to stærkeste divisioner i ligaen, specielt takket være Colts og Jaguars. Derfor er det lidt overraskende at det er Titans, der nu fører divisionen. Jeg har dog svært ved at se Titans fastholde positionen. De har ikke haft den store modstand indtil nu, og når Jaguars og Colts kommer sig over skaderne, bør de komme tilbage og kæmpe med om titlen. Den ser dog for nuværende ud til at være ”up for grabs”. Colts bør dog kæmpe med om titlen og være favorit til den de næste år, medmindre Peyton Manning ikke viser sig at være langtidsholdbar efter hans første alvorlige skade i sin professionelle karriere.
Chargers har været uheldige i sæsonens første kampe mens Broncos har haft heldet på deres side. Chargers har ikke de store problemer på aldersfronten, men RB LaDainian Tomlinson er 29 år, og har spillet på højt niveau i mange år, og må forventes at ramme muren indenfor en overskuelig årrække. At Head Coach Norv Turner derudover løber bolden op gennem midten med Tomlinson oftere end LT er vant til gør ikke hans holdbarhed bedre – slet ikke når han i forvejen er begyndt at blive mere modtagelig overfor skader. En aflastning – dvs. hyppigere brug af Darren Sproles – kunne være en god idé. Broncos har set stærke ud på angrebet, mens forsvaret har haltet, og selvom angrebet kan sætte mange points på tavlen, så er det tvivlsomt om den bliver ved med at gå med et så tvivlsomt forsvar. De kunne let have været 1-2 på nuværende tidspunkt, og Chargers 3-0, så selvom Broncos har fået en god start, ser kampen om titlen stadig åben ud, og indtil Broncos får rettet op på forsvaret (bedre pass-rush og noget ungt blod på CB, hvor starterne er ved at nå op i alderen), ser det stadig åbent ud, og Chargers bør stadig være konkurrencedygtige i årene fremover – specielt med tanke på at de får Shawne Merriman tilbage næste år.
Det kan måske se slemt ud for tre af forhåndsfavoritterne i AFC på nuværende tidspunkt, men et decideret magtskifte synes jeg ikke det ligner. Alle tre hold bør stadig være med i topstriden i de kommende år. Patriots vil nok blive det første hold der skal igennem en foryngelseskur, som kan koste sejre. Colts vil nok blive det næste, mens Chargers bør have en hel del år tilbage som et konkurrencedygtigt hold.
Hvordan ser det ud i NFC? Jeg vil ikke bruge så meget plads på NFC i denne omgang, men jeg kan da konstatere at på nuværende tidspunkt ligner NFC East den absolut stærkeste division i ligaen. Cowboys og Giants er 3-0 mens Eagles og Redskins er 2-1. Og hvem har Eagles og Redskins har tabt til? Cowboys og Giants. Cowboys og Eagles er uhyggelige, mens Giants stadig er noget ustabile på angrebet, og senest har valgt at suspendere WR Plaxico Burress for den næste kamp efter ikke at være mødt til et holdmøde først på ugen. Redskins har jeg svært ved at bedømme – bl.a. fordi jeg ikke har set dem siden kampen mod Giants, hvor de var ret uimponerende. Siden har det virket til at angrebet er kommet i gang. I NFC West er Seahawks hårdt ramt af skader og den division hvor der længst har været dominans af et hold ser pludselig åben ud. Cardinals og 49ers presser på for titlen og Seahawks skal virkelig vise noget for ikke at miste divisionstitlen. I NFC North ser Packers stærke ud, mens Vikings har skiftet ud på QB. Bears’ forsvar har været stærkt, men angrebet mangler stadig meget. NFC South er uforudsigelig. Saints, som jeg havde som favorit til divisionstitlen ligger sidst i divisionen med 1-2, mens Falcons, Buccaneers og Panthers alle er 2-1. Falcons har dog haft et par nemme hjemmekampe som er vundet, mens de tabte stort ude til Buccaneers. På søndag gælder det så en udekamp mod Panthers for Falcons, mens Saints – der også er ramt af skader – tager imod 49ers i en kamp der ser mere og mere åben ud mellem to angreb der kan sætte mange points på tavlen.
Vi er blot tre uger inde i den nye sæson, men ikke desto mindre virker et tronskifte på vej i flere af AFCs divisioner. Efter årelang dominans i AFC West fra Chargers, AFC East fra Patriots og AFC South fra Colts er holdene i år kommet skidt fra start, mens andre hold i divisionen er startet stærkt.
Forklaringerne er mange, og selvom ét fællestræk er skader, så er det næppe den eneste grund.
AFC mod NFC – historisk set:
AFC har i flere år været NFLs stærke konference, mens NFC har haltet bagefter. I sæsonerne fra 2000 til 2006 vandt AFC seks af syv Super Bowl-titler, og yderligere to i 1997 og 1998. Denver Broncos’ titel i 1998, der kom i hus mod Morten Andersens Atlanta Falcons endte en AFC-tørke på 13 år. Ikke siden Los Angeles Rams vandt Super Bowl XVIII efter 1983-sæsonen, havde et AFC-hold vundet ”The Big Dance” – og kun to gange i den periode vandt NFC-holdet finalen med ni points eller mindre.
Ikke bare i Super Bowl har AFC været den stærke konference set over de seneste sæsoner, det samme har været tilfældet i den regulære sæson. Divisionsstrukturen og antallet af hold i ligaen har ændret sig flere gange op gennem 1990’erne og senest i 2002, hvor Houston Texans kom ind i ligaen. Den nuværende struktur med fire divisioner i hver konference blev indført i 2002, og mit kig på AFCs dominans samt dominansen i AFCs divisioner vil derfor starte i 2002.
Hvert år parres én division i AFC og én division i NFC, og møder hinanden indbyrdes, hvorfor alle hold i ligaen i løbet af de 16 sæsonkampe har spillet 12 indenfor egen konference og 4 udenfor egen konference.
I 2002 vandt AFC 34 af disse indbyrdes opgør, mens NFC vandt 29 og én endte uafgjort. Kun to hold – Ravens og Bengals – formåede ikke at vinde mindst to opgør udenfor konferencen.
I 2003 vandt AFC atter 34 kampe, mens NFC-holdene vandt 30
I 2004 vandt AFC hele 44 kampe, mens NFC blot kunne skrabe 20 sejre sammen
I 2005 blev det atter 34-30 i AFCs favør
I 2006 var det 40-24 til AFC
Og sidste år skete det så endelig. AFC vandt 32, og det samme gjorde NFC.
Vi er blot tre kampe inde i sæsonen, men foreløbig har NFC vundet 7 af 10 kampe konferencerne imellem. Syv hold i AFC og fem hold i NFC har endnu ikke spillet udenfor konferencen.
Divisionsdominans i AFC:
Ser vi på hvordan divisionerne i AFC er sluttet siden 2002 vil der specielt de seneste år ses et ret entydigt resultat i toppen af de tre tidligere omtalte divisioner.
AFC EAST
New England Patriots (2 – 1 – 1 – 1 – 1 – 1)
Buffalo Bills (4 – 4 – 3 – 3 – 3 – 2)
New York Jets (1 – 3 – 2 – 4 – 2 – 3)
Miami Dolphins (3 – 2 – 4 – 2 – 4 – 4)
AFC WEST
San Diego Chargers (3 – 3 – 1 – 3 – 1 – 1)
Denver Broncos (2 – 2 – 2 – 1 – 3 – 2)
Kansas City Chiefs (4 – 1 – 3 – 2 – 2 – 3)
Oakland Raiders (1 – 4 – 4 – 4 – 4 – 4)
AFC NORTH
Pittsburgh Steelers (1 – 3 – 1 – 2 – 3 – 1)
Cleveland Browns (2 – 4 – 4 – 4 – 4 – 2)
Cincinnati Bengals (4 – 2 – 3 – 1 – 2 – 3)
Baltimore Ravens (3 – 1 – 2 – 3 – 1 – 4)
AFC SOUTH
Indianapolis Colts (2 – 1 – 1 – 1 – 1 – 1)
Jacksonville Jaguars (3 – 3 – 2 – 2 – 3 – 2)
Tennessee Titans (1 – 2 – 4 – 3 – 2 – 3)
Houston Texans (4 – 4 – 3 – 4 – 4 – 4)
Ser man bort fra AFC North hvor det samme hold ikke har vundet divisionen i denne periode er billedet noget entydigt specielt i AFC South og AFC East, hvor Indianapolis Colts med Peyton Manning og New England Patriots med Tom Brady har domineret de seneste fem år. San Diego Chargers med LaDainian Tomlinson og Shawne Merriman har de seneste to sæsoner domineret AFC West og været et af de stærkeste hold i hele ligaen.
Er magtskiftet på vej?
De tre hold har som nævnt skaderne tilfælles. Nøglespillere er ramt af skader og i alle tre divisioner er et af de andre hold stukket af. Bills, Broncos og Titans er alle 3-0, og selvom Patriots kun er én kamp efter Bills, så har deres spil i de seneste kampe slet ikke været godt nok til at true Bills. Chargers og Colts er begge 1-2, og har ikke plads til flere fejl hvis divisionssejren igen skal hives i hus. Udover skader er alderen også ved at være et problem, og måske specielt hos Patriots kan det blive et problem.
Sæsonen i år ser i forvejen svær ud for dem, men skal divisionstitlen vindes tilbage næste år står Patriots med et hold med mange nøglespillere der er oppe i alderen. Syv startere, herunder tre linebackers, er allerede nu fyldt 31 år, og både Mike Vrabel (35) og Tedy Bruschi (33) har mistet et par skridt. Rookie Jerod Mayo skal nok blive en bonus for fremtiden, men ellers mangler der spillere for fremtiden på positionen. Med Tom Brady under center er meget dog vundet for Patriots, der – hvis han kommer sig helt ovenpå skaden – i så fald stadig bør være yderst konkurrencedygtige i AFC East. I divisionen ser Miami ud som et spændende hold, der kan blive til noget i de kommende år og presse på.
Colts’ store problem er – udover skader – løbeforsvaret. Ed Johnson blev fyret og Quinn Pitcock, der var udset til at få en større rolle på DT i år, valgte kort før sæsonstart at indstille karrieren. De står dermed med uden to vigtige spillere på en vigtig position og når erstatningerne samtidig ikke har samme kvalitet og døjer med skader, ser det skidt ud. Endnu værre bliver det af at S Bob Sanders er ude. AFC South har ofte været betragtet som en af de to stærkeste divisioner i ligaen, specielt takket være Colts og Jaguars. Derfor er det lidt overraskende at det er Titans, der nu fører divisionen. Jeg har dog svært ved at se Titans fastholde positionen. De har ikke haft den store modstand indtil nu, og når Jaguars og Colts kommer sig over skaderne, bør de komme tilbage og kæmpe med om titlen. Den ser dog for nuværende ud til at være ”up for grabs”. Colts bør dog kæmpe med om titlen og være favorit til den de næste år, medmindre Peyton Manning ikke viser sig at være langtidsholdbar efter hans første alvorlige skade i sin professionelle karriere.
Chargers har været uheldige i sæsonens første kampe mens Broncos har haft heldet på deres side. Chargers har ikke de store problemer på aldersfronten, men RB LaDainian Tomlinson er 29 år, og har spillet på højt niveau i mange år, og må forventes at ramme muren indenfor en overskuelig årrække. At Head Coach Norv Turner derudover løber bolden op gennem midten med Tomlinson oftere end LT er vant til gør ikke hans holdbarhed bedre – slet ikke når han i forvejen er begyndt at blive mere modtagelig overfor skader. En aflastning – dvs. hyppigere brug af Darren Sproles – kunne være en god idé. Broncos har set stærke ud på angrebet, mens forsvaret har haltet, og selvom angrebet kan sætte mange points på tavlen, så er det tvivlsomt om den bliver ved med at gå med et så tvivlsomt forsvar. De kunne let have været 1-2 på nuværende tidspunkt, og Chargers 3-0, så selvom Broncos har fået en god start, ser kampen om titlen stadig åben ud, og indtil Broncos får rettet op på forsvaret (bedre pass-rush og noget ungt blod på CB, hvor starterne er ved at nå op i alderen), ser det stadig åbent ud, og Chargers bør stadig være konkurrencedygtige i årene fremover – specielt med tanke på at de får Shawne Merriman tilbage næste år.
Det kan måske se slemt ud for tre af forhåndsfavoritterne i AFC på nuværende tidspunkt, men et decideret magtskifte synes jeg ikke det ligner. Alle tre hold bør stadig være med i topstriden i de kommende år. Patriots vil nok blive det første hold der skal igennem en foryngelseskur, som kan koste sejre. Colts vil nok blive det næste, mens Chargers bør have en hel del år tilbage som et konkurrencedygtigt hold.
Hvordan ser det ud i NFC?
Jeg vil ikke bruge så meget plads på NFC i denne omgang, men jeg kan da konstatere at på nuværende tidspunkt ligner NFC East den absolut stærkeste division i ligaen. Cowboys og Giants er 3-0 mens Eagles og Redskins er 2-1. Og hvem har Eagles og Redskins har tabt til? Cowboys og Giants. Cowboys og Eagles er uhyggelige, mens Giants stadig er noget ustabile på angrebet, og senest har valgt at suspendere WR Plaxico Burress for den næste kamp efter ikke at være mødt til et holdmøde først på ugen. Redskins har jeg svært ved at bedømme – bl.a. fordi jeg ikke har set dem siden kampen mod Giants, hvor de var ret uimponerende. Siden har det virket til at angrebet er kommet i gang.
I NFC West er Seahawks hårdt ramt af skader og den division hvor der længst har været dominans af et hold ser pludselig åben ud. Cardinals og 49ers presser på for titlen og Seahawks skal virkelig vise noget for ikke at miste divisionstitlen.
I NFC North ser Packers stærke ud, mens Vikings har skiftet ud på QB. Bears’ forsvar har været stærkt, men angrebet mangler stadig meget.
NFC South er uforudsigelig. Saints, som jeg havde som favorit til divisionstitlen ligger sidst i divisionen med 1-2, mens Falcons, Buccaneers og Panthers alle er 2-1. Falcons har dog haft et par nemme hjemmekampe som er vundet, mens de tabte stort ude til Buccaneers. På søndag gælder det så en udekamp mod Panthers for Falcons, mens Saints – der også er ramt af skader – tager imod 49ers i en kamp der ser mere og mere åben ud mellem to angreb der kan sætte mange points på tavlen.
http://www.betxpert.com/eksper…