Præcis som for 5 år siden afholdes verdensmesterskaberne i cykling i Verona, byen ved det yndede feriemål Gardasøen i Italien.
Dernede husker de stadig Hr. Elkjær Larsen, som huserede midt i 80´erne. Spørgsmålet er, om de efter søndagens linieløb vil huske Hr. Rasmussen...
I det følgende vil jeg forsøge at kaste lys over søndagens løb set ud fra et spillemæssigt øjemed. Og så selvfølgelig komme med min personlige vurdering af favoritter og outsidere.
Tips om VM som spilleobjekt Inden jeg kaster mig ud i rutebeskrivelser med videre, vil jeg godt beskæftige mig lidt med, hvordan det normalt kan lade sig gøre at tjene gode penge på VM.
Modsat forårsklassikerne og Touren køres der ikke i linieløb som OL og VM om sekundære placeringer. Hjælperytterne vil typisk udgå undervejs, og det kan specielt være interessant at studere blandt de store nationers ryttere, da ikke alle 12 ryttere på holdet kan være kaptajner.
Lykkes det at gennemskue, hvem der har fået hjælpetjansen, kan der tit være gode penge i at spille imod vedkommende, da han som regel udgår af løbet. Dermed skal man blot finde et h2h-spil, hvor man er nogenlunde sikker på, at modstanderen kører til mål.
Et eksempel kunne være et spil mellem Damiano Cunego, Italien og Kurt-Asle Arvesen, Norge. De fleste bookmakere vil sikkert have årets Giro-vinder som favorit i en sådan matchning, men den holder måske ikke. Cunego har aldrig kørt et løb over 250 km, og hans tid skal nok komme. Derfor er det langt fra usandsynligt, at han skal hjælpe Bettini så langt kræfterne rækker, og derefter udgår. Arvesen vil sikkert sammen med Hushovd prøve at markere sig som de bedste norske kort, og der er god chance for, at han gennemfører løbet.
Altså et spil hvor et udfald til Arvesens fordel, slet ikke er usandsynligt. Dette er blot ment som et eksempel, da jeg ikke har set odds på præcis denne matchning endnu.
Og så er der selvfølgelig også mulighed for at spille på alle de h2h-spil, hvor favoritterne matches mod hinanden, hvilket straks stiller større krav til føling med hvem der er i form, osv.
Ruten Selvom rytterne er tilbage i Verona, er ruten ikke helt magen til den Oscar Freire blev verdensmester på i 1999. Stigningen på rundstrækningen er den samme, men et par flade kilometer er skåret væk, og antallet af omgange sat op.
I alt skal ruten og dermed Torricelle-stigningen passeres 18 gange, mod 16 gange i 1999, og det kan gøre forskellen på, hvem der sidder med i finalen.
Stigningen er ca. 3,1 km lang, og er på ca. 700 højdemeter. Det er ikke mere end et katagori 3 eller 4 bjerg i Touren, men det skal nok skille fårene fra bukkene med de mange gentagne passager. Se profilen for løbet her.
Hvem vinder? Det gør Paolo Bettini! Han er favorit ligesom ved OL, og vær sikker på, at han er klar. Ruten passer perfekt til den lille terrier, og han har et stærkt italiensk hold i ryggen, blandt andet med Damiano Cunego, Dario Frigo, Ivan Basso og Michele Bartoli.
Under team-chef Franco Ballerini´s kyndige ledelse, plejer italienerne at kunne køre som et hold, hvilket kan blive guld værd. Og så har Bettini den vidunderlige egenskab, at han ikke sidder og venter på hvad andre gør, men tager sagen i egen hånd, og overlader sjældent noget til tilfældighederne. Bettini er min ubetingede favorit.
Andre favoritter Også Spanien stiller med et stærkt hold. De fleste kommer lige fra Vueltaen, og navne som Alejandro Valverde, Igor Astarloa (forsvarende mester) og Francisco Mancebo vil sikkert alle have deres forhåbninger.
Min største favorit fra Spanien er Oscar Freire, som vandt i Verona i 1999, godt nok på en lidt mindre hård rute, men han har styrken til ruten, og er en god afslutter. Desuden tror jeg Vueltaen har taget meget hård på de, som kæmpede om podium-pladserne til sidst, hvilket vil sige Mancebo, Heras og Valverde. Ruten er nok lige hård nok for en type som Flecha, som eller også kunne være et godt spansk bud, om end nok max. ligger nr. 3-4 i hierarkiet, og derfor sandsynligvis skal agere hjælper, medmindre han kommer til at blande sig i et afgørende udbrud, som Freire for 5 år siden.
Kazakstaneren Alexandre Vinokourov må også høre med til top-favoritterne. Han brugte Vueltaen til at køre sig i form, og viste med en 3. plads på VM-enkeltstarten, at formen er ved at være der. Hans store achilles-hæl kan blive det Kazakstanske hold, der ikke virker stærkt nok til at kunne støtte Vinokourov gennem hele løbet.
Outsidere Danske Michael Rasmussen nævnes af mange blandt outsiderne. Han er på hjemmebane i Verona, men jeg har alligevel svært ved at tro på, at han kan vinde løbet. Dertil har han simpelthen for lidt erfaring med den slags afgørende situationer i de helt store løb. Desuden er det danske hold ikke blandt de stærkeste, om end Frank Høj nok skal være der.
Frankrig mangler i øjeblikket de helt store ryttere. I mangel på top-navne må vi nøjes med ryttere som Jerome Pineau, David Moucoutie, Christophe Rinero og Laurent Brochard. Og netop Brochard skal man slet ikke afskrive. Han gør det som regel godt ved linie-løbene, og ruten passer ham godt. Desuden er han ikke ueffen i en spurt, og det kan være, han kan hente sit andet verdensmesterskab.
Hollandske Michael Boogerd skal heller ikke afskrives i dette terræn. Han har et stærkt hold med til Verona, og er Rabobank-kammeraterne Erik Dekker, Leon Van Bon og Karsten Kroon i form, kan de blive værdifulde hjælpere for Boogerd, som efter forårets 2. pladser i flere klassikere, må være sulten efter sejr.
Fra Australien vil typer som Stuart O´Grady, Brad McGee og enkeltstartsvinderen Michael Rogers, forsøge at sætte sit aftryk på løbet. Specielt O´Grady har haft et godt år, og mon ikke det er ham, de skal håbe på mod slutningen?
Skal man grave lidt dybere i outsiderne står det ukrainske stortalent Yaroslav Popovych på mit papir. Han er af mange udråbt som en kommende Tour-vinder, og med et fuldtalligt ukrainsk hold i ryggen (12 ryttere) kan Popyvych være at finde fremme til sidst.
Hvem skuffer? Umiddelbart har jeg svært ved at se, hvad det tyske hold skal stille op efter Jan Ullrichs afbud. Erik Zabel, Jörg Jaksche og Steffen Wesemann virker som de største håb, men jeg mener ikke, nogen af dem har formen eller styrken til at gøre sig gældende - men med Zabel ved man jo aldrig - i Vueltaen kørte han fremragende opad, og skal nok hænge på i fronten i mange af de 18 omgange.
USA stiller op med Floyd Landis i spidsen, men generelt savner man navne som Armstrong, Julich og Hincapie. Landis så overordentligt ristet ud den sidste uge af Vueltaen inden han stod af, og selvom Hincapie har vist flotte resultater i endagesløbene de seneste sæsoner, tror jeg vi kommer til at kigge langt efter Stars and Stripes mod slutningen.
Top 5 Mit bud på top 5 ser ud som følger: 1. Paolo Bettini, Italien 2. Alexander Vinokourov, Kazakstan 3. Oscar Freire, Spanien 4. Davide Rebellin, Argentina 5. Igor Asterloa, Spanien
Dernede husker de stadig Hr. Elkjær Larsen, som huserede midt i 80´erne. Spørgsmålet er, om de efter søndagens linieløb vil huske Hr. Rasmussen...
I det følgende vil jeg forsøge at kaste lys over søndagens løb set ud fra et spillemæssigt øjemed. Og så selvfølgelig komme med min personlige vurdering af favoritter og outsidere.
Tips om VM som spilleobjekt
Inden jeg kaster mig ud i rutebeskrivelser med videre, vil jeg godt beskæftige mig lidt med, hvordan det normalt kan lade sig gøre at tjene gode penge på VM.
Modsat forårsklassikerne og Touren køres der ikke i linieløb som OL og VM om sekundære placeringer. Hjælperytterne vil typisk udgå undervejs, og det kan specielt være interessant at studere blandt de store nationers ryttere, da ikke alle 12 ryttere på holdet kan være kaptajner.
Lykkes det at gennemskue, hvem der har fået hjælpetjansen, kan der tit være gode penge i at spille imod vedkommende, da han som regel udgår af løbet. Dermed skal man blot finde et h2h-spil, hvor man er nogenlunde sikker på, at modstanderen kører til mål.
Et eksempel kunne være et spil mellem Damiano Cunego, Italien og Kurt-Asle Arvesen, Norge. De fleste bookmakere vil sikkert have årets Giro-vinder som favorit i en sådan matchning, men den holder måske ikke. Cunego har aldrig kørt et løb over 250 km, og hans tid skal nok komme. Derfor er det langt fra usandsynligt, at han skal hjælpe Bettini så langt kræfterne rækker, og derefter udgår. Arvesen vil sikkert sammen med Hushovd prøve at markere sig som de bedste norske kort, og der er god chance for, at han gennemfører løbet.
Altså et spil hvor et udfald til Arvesens fordel, slet ikke er usandsynligt. Dette er blot ment som et eksempel, da jeg ikke har set odds på præcis denne matchning endnu.
Og så er der selvfølgelig også mulighed for at spille på alle de h2h-spil, hvor favoritterne matches mod hinanden, hvilket straks stiller større krav til føling med hvem der er i form, osv.
Ruten
Selvom rytterne er tilbage i Verona, er ruten ikke helt magen til den Oscar Freire blev verdensmester på i 1999. Stigningen på rundstrækningen er den samme, men et par flade kilometer er skåret væk, og antallet af omgange sat op.
I alt skal ruten og dermed Torricelle-stigningen passeres 18 gange, mod 16 gange i 1999, og det kan gøre forskellen på, hvem der sidder med i finalen.
Stigningen er ca. 3,1 km lang, og er på ca. 700 højdemeter. Det er ikke mere end et katagori 3 eller 4 bjerg i Touren, men det skal nok skille fårene fra bukkene med de mange gentagne passager. Se profilen for løbet her.
Hvem vinder?
Det gør Paolo Bettini! Han er favorit ligesom ved OL, og vær sikker på, at han er klar. Ruten passer perfekt til den lille terrier, og han har et stærkt italiensk hold i ryggen, blandt andet med Damiano Cunego, Dario Frigo, Ivan Basso og Michele Bartoli.
Under team-chef Franco Ballerini´s kyndige ledelse, plejer italienerne at kunne køre som et hold, hvilket kan blive guld værd. Og så har Bettini den vidunderlige egenskab, at han ikke sidder og venter på hvad andre gør, men tager sagen i egen hånd, og overlader sjældent noget til tilfældighederne. Bettini er min ubetingede favorit.
Andre favoritter
Også Spanien stiller med et stærkt hold. De fleste kommer lige fra Vueltaen, og navne som Alejandro Valverde, Igor Astarloa (forsvarende mester) og Francisco Mancebo vil sikkert alle have deres forhåbninger.
Min største favorit fra Spanien er Oscar Freire, som vandt i Verona i 1999, godt nok på en lidt mindre hård rute, men han har styrken til ruten, og er en god afslutter. Desuden tror jeg Vueltaen har taget meget hård på de, som kæmpede om podium-pladserne til sidst, hvilket vil sige Mancebo, Heras og Valverde. Ruten er nok lige hård nok for en type som Flecha, som eller også kunne være et godt spansk bud, om end nok max. ligger nr. 3-4 i hierarkiet, og derfor sandsynligvis skal agere hjælper, medmindre han kommer til at blande sig i et afgørende udbrud, som Freire for 5 år siden.
Kazakstaneren Alexandre Vinokourov må også høre med til top-favoritterne. Han brugte Vueltaen til at køre sig i form, og viste med en 3. plads på VM-enkeltstarten, at formen er ved at være der. Hans store achilles-hæl kan blive det Kazakstanske hold, der ikke virker stærkt nok til at kunne støtte Vinokourov gennem hele løbet.
Outsidere
Danske Michael Rasmussen nævnes af mange blandt outsiderne. Han er på hjemmebane i Verona, men jeg har alligevel svært ved at tro på, at han kan vinde løbet. Dertil har han simpelthen for lidt erfaring med den slags afgørende situationer i de helt store løb. Desuden er det danske hold ikke blandt de stærkeste, om end Frank Høj nok skal være der.
Frankrig mangler i øjeblikket de helt store ryttere. I mangel på top-navne må vi nøjes med ryttere som Jerome Pineau, David Moucoutie, Christophe Rinero og Laurent Brochard. Og netop Brochard skal man slet ikke afskrive. Han gør det som regel godt ved linie-løbene, og ruten passer ham godt. Desuden er han ikke ueffen i en spurt, og det kan være, han kan hente sit andet verdensmesterskab.
Hollandske Michael Boogerd skal heller ikke afskrives i dette terræn. Han har et stærkt hold med til Verona, og er Rabobank-kammeraterne Erik Dekker, Leon Van Bon og Karsten Kroon i form, kan de blive værdifulde hjælpere for Boogerd, som efter forårets 2. pladser i flere klassikere, må være sulten efter sejr.
Fra Australien vil typer som Stuart O´Grady, Brad McGee og enkeltstartsvinderen Michael Rogers, forsøge at sætte sit aftryk på løbet. Specielt O´Grady har haft et godt år, og mon ikke det er ham, de skal håbe på mod slutningen?
Skal man grave lidt dybere i outsiderne står det ukrainske stortalent Yaroslav Popovych på mit papir. Han er af mange udråbt som en kommende Tour-vinder, og med et fuldtalligt ukrainsk hold i ryggen (12 ryttere) kan Popyvych være at finde fremme til sidst.
Hvem skuffer?
Umiddelbart har jeg svært ved at se, hvad det tyske hold skal stille op efter Jan Ullrichs afbud. Erik Zabel, Jörg Jaksche og Steffen Wesemann virker som de største håb, men jeg mener ikke, nogen af dem har formen eller styrken til at gøre sig gældende - men med Zabel ved man jo aldrig - i Vueltaen kørte han fremragende opad, og skal nok hænge på i fronten i mange af de 18 omgange.
USA stiller op med Floyd Landis i spidsen, men generelt savner man navne som Armstrong, Julich og Hincapie. Landis så overordentligt ristet ud den sidste uge af Vueltaen inden han stod af, og selvom Hincapie har vist flotte resultater i endagesløbene de seneste sæsoner, tror jeg vi kommer til at kigge langt efter Stars and Stripes mod slutningen.
Top 5
Mit bud på top 5 ser ud som følger:
1. Paolo Bettini, Italien
2. Alexander Vinokourov, Kazakstan
3. Oscar Freire, Spanien
4. Davide Rebellin, Argentina
5. Igor Asterloa, Spanien
http://www.betxpert.com/eksper…