Endnu en blændende artikel - stor respekt herfra.
Ved en VM-slutrunde bliver det selvfølgelig meget subjektivt hvad man lige hæfter sig ved, men jeg er egentlig enig i mange af dine punkter. Alligevel ønsker jeg selvfølgelig at dele mine egne tanker om slutrunden med udgangspunkt i artiklen:
VAR:
Fra artiklen: "Hvis man taler om fairplay og ærlighed indenfor sporten, så er det meget vanskeligt at komme udenom, at VAR rent principielt vil være et super hjælpemiddel"
Ja, rent teoretisk så burde VAR være et fremragende værktøj til at forbedre Fair Play. VAR er også benyttet i de engelske pokalturneringer i sidste sæson, og efter at have set det i aktion der var min største anke faktisk den tid det tog med beslutningerne.
Det synes jeg har været forbedret til VM-slutrunden, men nu har jeg i stedet fået en anden anke.
Jeg synes nemlig IKKE at VAR har vist sig at give mere fair play. I teorien er det jo meningen at VAR skal sørge for at dommeren ikke behøver at "vurdere" en situation på et splitsekund, men at man kan bruge tv-billeder til at sikre sig at kendelsen er korrekt.
Problemet er, at selvom VAR er indført, skal dommeren stadigvæk vurdere hele tiden. Eksempelvis med hånd på bolden i feltet. Var hånden i en unaturlig position? Det vil være et skøn..
Derudover har man eksemplet med, at det angribene hold laver et frispark i løbet af deres opspil som dommeren ikke ser. De går så op i modstandernes felt og bliver nedlagt. Det ser dommeren ikke, men her bliver benyttet VAR til at dømme straffespark. Er VAR i denne situation mere "fair"? For det angribende hold skulle jo sådan set slet ikke have haft lov til at komme ind i feltet, da de selv havde begået en forseelse i opspillet.
Jeg er måske nok alt for naiv og "pladderromantisk" anlagt i forhold til fodbold, men jeg synes at når vi alligevel ikke kan komme udenom dommerskøn, dommerfejl mm, så kan vi ligeså godt lade det hele være op til dommeren, og så bare betragte fejlskøn mm. som en del af "charmen" ved fodbold.
I forhold til taktiske tendenser er der faktisk en del ting jeg hæfter mig ved, og som overrasker mig (en smule i hvert fald).
1) Det er interessant, at de fleste hold - særligt dem der er gået langt i turneringen - har gjort det ved at danne en forholdsvis dybtliggende og kompakt defensiv, og så selvfølgelig krydret det med en god offensiv.
Det der er interessant i forhold til dette er, at flere af topklubberne i Europa jo netop har fundet succes på det seneste ved at spille med et ganske højt og aggressivt helbanepres. Det var der ikke mange der forsøgte sig med ved slutrunden.
England havde eksempelvis alle forudsætninger for at kunne gøre dette, da deres spillere fra Tottenham, Liverpool og Manchester City alle gør dette til dagligt. Det startede man da også ud med, men da man kom til de vigtige kampe og tingene "brændte på", stoppede man pludseligt og forsøgte at forsvare dybt - Og så gik det som bekendt galt.
2) Mange lande benyttede 3-mandsforsvar. I de senere - morderne - fodboldår har 4-2-3-1 eller 4-3-3 ellers været populært, men det er tydeligt at et 3-mandsforsvar ofte er populært hos landsholdene, og det giver egentlig god mening. Den type forsvar giver nemlig mulighed for enorm grad af fleksibilitet i taktikken, og udnyttes den rigtigt kan det blive godt.
Det så man jo eksempelvis med Belgien, der kunne variere presset i de forskellige sider, trække backs langt frem eller langt tilbage. Så får formationen nogen gange udtryk af et 3-mandsforsvar, nogle gange et 4-mandsforsvar og andre gange et 5-mandsforsvar. Alt afhængig af hvad man har behov for i den enkelte kamp.
Her er jeg enig med Torben i at England ikke var så fleksible, og det er egentlig synd fordi deres formation netop gav dem alle muligheder for at justere små ting i løbet af kampene der ville kunne have gjort en enorm forskel.
3) En af de største ting jeg hæfter mig ved rent taktisk ved dette VM er boldbesiddelse og hvordan den bliver brugt.
I moderne fodbold - grundlagt af Barcelona og Spaniens tiki-taka-tilgang - har det været meget vigtigt for mange hold at have en stor grad af boldbesiddelse. Man forsvarer så at sige med bolden, og spiller den gerne tålmodigt rundt.
Man ser det også til stadighed når eksperter analyserer en kamp i bagklogskabens klare lys, hvor nærmest alle kommer ind på hvor meget boldbesiddelse de enkelte hold havde i kampen.
Det der er interessant er, at boldbesiddelse ikke virker til at have været så eftertragtet i sig selv hos de hold der er gået langt. Frankrig, Kroatien, England, Belgien har alle gået efter at få bolden hurtigt op på deres offensive spillere, og så har man kunnet skabe boldbesiddelse derfra eller søge direkte mod mål. Eksempelvis er det interessant at en stjernebesat stormagt som Frankrig kun havde 43 % boldbesiddelse mod novicerne fra Peru.
På den anden side havde hold som Argentina og Spanien en stor grad af boldbesiddelse og forsøgte sig med deres "tiki-taka" lignende tendenser. Men viste VM at tiden er ved at løbe fra denne form for fodbold og hvorfor?
Jeg tror personligt det hænger sammen med den forsvarsmæssige udvikling hvor de fleste hold går over til at forsvare i zoner, og gerne med "kæderne" tæt sammen. Boldbesiddende, tålmodigt spil er fremragende mod hold der spiller med mandsopdækning, da man på denne måde kan trække forsvarsspillerne ud af position og derved skabe gode rum at løbe ind i.
Men når forsvar- og midtbanespillere som nu dækker i små zoner (og er mere spilintelligente/taktisk forberedte end tidligere) så er tålmodigt pasningsspil svært at få til at fungere.
Det tålmodige spil og megen bevægelse gør nemlig at zoneforsvarerne har god tid til hele tiden at orientere sig i deres enkelte zone, og "videregive" et løb til en ny zone uden at blive trukket ud af position. Derfor kan det nok være at hold som Spanien og Argentina kan spille bolden meget rundt, men det hjælper dem ikke til at flytte forsvaret - og så er man jo ligevidt i sit angreb.
Til gengæld risikere man med den megen bevægelse og de mange pasninger, at man bliver interceptet på et uheldigt tidspunkt ude af balance, og så har modstanderne pludselig gode forudsætninger i omstillinger.
Måske det netop er af samme grund at de fleste gode/store lande har implementeret en stor og stærk boksangriber fremfor en lille og bevægelig? Så er det nemlig nemmere at spille bolden hurtigt og direkte frem i banen da han kan holde på den, og samtidig medvirker det at forsvaret ikke kan placere sine zoner for dybt, for så kan man spille den ind på den stærke angriber i feltet. Måske det er derfor vi ser hold med Giroud, Kane, Lukaku, Mandzukic, Dzyuba, Cavani gå langt i turneringen? De kan presse forsvaret på flere fronter, og det bliver svært for defensiven at holde kæderne tæt, uden at give plads til hurtige spillere i bagrummet, eller trække sig for langt tilbage så man bliver sårbare i feltet.
Til sidst er det interessant at se at det måske er ved at være "forbi" med tiden hvor enkelte stjerner kunne afgøre kampene helt selv. Ronaldo og Messi kunne i hvert fald slet ikke. Deres hold søgte dem konstant, men uden et hold der løber, selv er farlige mm. er det nemt at lukke ned for. De forsvarene hold er måske blevet for gode eller for opsatte på at lukke ned for de enkelte stjerner, og når holdet så ikke stepper op og selv er farlige virker man tamme og ideforladte.
Det var i hvert fald et par af de ting jeg selv hæftede mig ved, udover den åbenlyse enorme mængde dødboldsmål...
Ved en VM-slutrunde bliver det selvfølgelig meget subjektivt hvad man lige hæfter sig ved, men jeg er egentlig enig i mange af dine punkter. Alligevel ønsker jeg selvfølgelig at dele mine egne tanker om slutrunden med udgangspunkt i artiklen:
VAR:
Fra artiklen: "Hvis man taler om fairplay og ærlighed indenfor sporten, så er det meget vanskeligt at komme udenom, at VAR rent principielt vil være et super hjælpemiddel"
Ja, rent teoretisk så burde VAR være et fremragende værktøj til at forbedre Fair Play. VAR er også benyttet i de engelske pokalturneringer i sidste sæson, og efter at have set det i aktion der var min største anke faktisk den tid det tog med beslutningerne.
Det synes jeg har været forbedret til VM-slutrunden, men nu har jeg i stedet fået en anden anke.
Jeg synes nemlig IKKE at VAR har vist sig at give mere fair play. I teorien er det jo meningen at VAR skal sørge for at dommeren ikke behøver at "vurdere" en situation på et splitsekund, men at man kan bruge tv-billeder til at sikre sig at kendelsen er korrekt.
Problemet er, at selvom VAR er indført, skal dommeren stadigvæk vurdere hele tiden. Eksempelvis med hånd på bolden i feltet. Var hånden i en unaturlig position? Det vil være et skøn..
Derudover har man eksemplet med, at det angribene hold laver et frispark i løbet af deres opspil som dommeren ikke ser. De går så op i modstandernes felt og bliver nedlagt. Det ser dommeren ikke, men her bliver benyttet VAR til at dømme straffespark. Er VAR i denne situation mere "fair"? For det angribende hold skulle jo sådan set slet ikke have haft lov til at komme ind i feltet, da de selv havde begået en forseelse i opspillet.
Jeg er måske nok alt for naiv og "pladderromantisk" anlagt i forhold til fodbold, men jeg synes at når vi alligevel ikke kan komme udenom dommerskøn, dommerfejl mm, så kan vi ligeså godt lade det hele være op til dommeren, og så bare betragte fejlskøn mm. som en del af "charmen" ved fodbold.
I forhold til taktiske tendenser er der faktisk en del ting jeg hæfter mig ved, og som overrasker mig (en smule i hvert fald).
1) Det er interessant, at de fleste hold - særligt dem der er gået langt i turneringen - har gjort det ved at danne en forholdsvis dybtliggende og kompakt defensiv, og så selvfølgelig krydret det med en god offensiv.
Det der er interessant i forhold til dette er, at flere af topklubberne i Europa jo netop har fundet succes på det seneste ved at spille med et ganske højt og aggressivt helbanepres. Det var der ikke mange der forsøgte sig med ved slutrunden.
England havde eksempelvis alle forudsætninger for at kunne gøre dette, da deres spillere fra Tottenham, Liverpool og Manchester City alle gør dette til dagligt. Det startede man da også ud med, men da man kom til de vigtige kampe og tingene "brændte på", stoppede man pludseligt og forsøgte at forsvare dybt - Og så gik det som bekendt galt.
2) Mange lande benyttede 3-mandsforsvar. I de senere - morderne - fodboldår har 4-2-3-1 eller 4-3-3 ellers været populært, men det er tydeligt at et 3-mandsforsvar ofte er populært hos landsholdene, og det giver egentlig god mening. Den type forsvar giver nemlig mulighed for enorm grad af fleksibilitet i taktikken, og udnyttes den rigtigt kan det blive godt.
Det så man jo eksempelvis med Belgien, der kunne variere presset i de forskellige sider, trække backs langt frem eller langt tilbage. Så får formationen nogen gange udtryk af et 3-mandsforsvar, nogle gange et 4-mandsforsvar og andre gange et 5-mandsforsvar. Alt afhængig af hvad man har behov for i den enkelte kamp.
Her er jeg enig med Torben i at England ikke var så fleksible, og det er egentlig synd fordi deres formation netop gav dem alle muligheder for at justere små ting i løbet af kampene der ville kunne have gjort en enorm forskel.
3) En af de største ting jeg hæfter mig ved rent taktisk ved dette VM er boldbesiddelse og hvordan den bliver brugt.
I moderne fodbold - grundlagt af Barcelona og Spaniens tiki-taka-tilgang - har det været meget vigtigt for mange hold at have en stor grad af boldbesiddelse. Man forsvarer så at sige med bolden, og spiller den gerne tålmodigt rundt.
Man ser det også til stadighed når eksperter analyserer en kamp i bagklogskabens klare lys, hvor nærmest alle kommer ind på hvor meget boldbesiddelse de enkelte hold havde i kampen.
Det der er interessant er, at boldbesiddelse ikke virker til at have været så eftertragtet i sig selv hos de hold der er gået langt. Frankrig, Kroatien, England, Belgien har alle gået efter at få bolden hurtigt op på deres offensive spillere, og så har man kunnet skabe boldbesiddelse derfra eller søge direkte mod mål. Eksempelvis er det interessant at en stjernebesat stormagt som Frankrig kun havde 43 % boldbesiddelse mod novicerne fra Peru.
På den anden side havde hold som Argentina og Spanien en stor grad af boldbesiddelse og forsøgte sig med deres "tiki-taka" lignende tendenser. Men viste VM at tiden er ved at løbe fra denne form for fodbold og hvorfor?
Jeg tror personligt det hænger sammen med den forsvarsmæssige udvikling hvor de fleste hold går over til at forsvare i zoner, og gerne med "kæderne" tæt sammen. Boldbesiddende, tålmodigt spil er fremragende mod hold der spiller med mandsopdækning, da man på denne måde kan trække forsvarsspillerne ud af position og derved skabe gode rum at løbe ind i.
Men når forsvar- og midtbanespillere som nu dækker i små zoner (og er mere spilintelligente/taktisk forberedte end tidligere) så er tålmodigt pasningsspil svært at få til at fungere.
Det tålmodige spil og megen bevægelse gør nemlig at zoneforsvarerne har god tid til hele tiden at orientere sig i deres enkelte zone, og "videregive" et løb til en ny zone uden at blive trukket ud af position. Derfor kan det nok være at hold som Spanien og Argentina kan spille bolden meget rundt, men det hjælper dem ikke til at flytte forsvaret - og så er man jo ligevidt i sit angreb.
Til gengæld risikere man med den megen bevægelse og de mange pasninger, at man bliver interceptet på et uheldigt tidspunkt ude af balance, og så har modstanderne pludselig gode forudsætninger i omstillinger.
Måske det netop er af samme grund at de fleste gode/store lande har implementeret en stor og stærk boksangriber fremfor en lille og bevægelig? Så er det nemlig nemmere at spille bolden hurtigt og direkte frem i banen da han kan holde på den, og samtidig medvirker det at forsvaret ikke kan placere sine zoner for dybt, for så kan man spille den ind på den stærke angriber i feltet. Måske det er derfor vi ser hold med Giroud, Kane, Lukaku, Mandzukic, Dzyuba, Cavani gå langt i turneringen? De kan presse forsvaret på flere fronter, og det bliver svært for defensiven at holde kæderne tæt, uden at give plads til hurtige spillere i bagrummet, eller trække sig for langt tilbage så man bliver sårbare i feltet.
Til sidst er det interessant at se at det måske er ved at være "forbi" med tiden hvor enkelte stjerner kunne afgøre kampene helt selv. Ronaldo og Messi kunne i hvert fald slet ikke. Deres hold søgte dem konstant, men uden et hold der løber, selv er farlige mm. er det nemt at lukke ned for. De forsvarene hold er måske blevet for gode eller for opsatte på at lukke ned for de enkelte stjerner, og når holdet så ikke stepper op og selv er farlige virker man tamme og ideforladte.
Det var i hvert fald et par af de ting jeg selv hæftede mig ved, udover den åbenlyse enorme mængde dødboldsmål...