Efter Jack Wilshere nu er blevet føjet til listen over spillere der har sagt nej til den forestående U21 slutrunde, trænger der sig et spørgsmål på:
Hvorfor ser spillerne (og de nationale forbund, der måske kunne lægge lidt pres på selvom det i sidste ende er op til klubberne) det ikke som en mulighed i stedet for som en belastning?
Bevares, jeg kan forstå de spillere der i forvejen er faste på A-landsholdet, men de spillere der kun er inde i periferien omkring A-holdet burde nu alligevel melde sig under fanerne.
Hvorfor? Forberedelse og kontinuitet er nøgleordene. Vi så det i U21 EM i 2009 hvor Tyskland vandt. Her var bl.a. Özil med selvom han havde haft en lang og hård sæson.
Tyskland har stor fokus på det samme spilsystem og på at skabe et sammenhold blandt spillerne op igennem alle ungdomsholdene. Det er min overbevisning, at det i høj grad har hjulpet til at skabe det stærke tyske landshold vi ser nu og hvor de unge kræfter virkelig træder frem (mere om dét her: http://betxpert.com/ekspert/bl…
Hvorfor ser spillerne (og de nationale forbund, der måske kunne lægge lidt pres på selvom det i sidste ende er op til klubberne) det ikke som en mulighed i stedet for som en belastning?
Bevares, jeg kan forstå de spillere der i forvejen er faste på A-landsholdet, men de spillere der kun er inde i periferien omkring A-holdet burde nu alligevel melde sig under fanerne.
Hvorfor? Forberedelse og kontinuitet er nøgleordene. Vi så det i U21 EM i 2009 hvor Tyskland vandt. Her var bl.a. Özil med selvom han havde haft en lang og hård sæson.
Tyskland har stor fokus på det samme spilsystem og på at skabe et sammenhold blandt spillerne op igennem alle ungdomsholdene. Det er min overbevisning, at det i høj grad har hjulpet til at skabe det stærke tyske landshold vi ser nu og hvor de unge kræfter virkelig træder frem (mere om dét her: http://betxpert.com/ekspert/bl…
Hvad siger I? Er det i orden spillerne siger fra?