Jeg har jævnligt tænkt på, hvilke typer af sportsbettere, der findes. Her er mit bud på nogle typer.
1. Den professionele: Lever af sin specialviden, men har svære vilkår i bl.a. Danmark, da han ofte hæmmes af limitering.
2. Den semi-professionelle: Har som regel et civilt erhverv, men bruger megen tid på sin hobby. En del semiproffer må være vindende spillere, selv om de også vil kunne møde limitering.
3. Den dedikerede hyggebetter: Kan i princippet bruge lige så lang tid på sin hobby som semiproffen. Denne type kender terminologien og forstår de grundlæggende strukturer i sportsbetting. Men han better sjældent på kampe, han ikke ser på TV. Typen er mere intuitiv end kynisk kalkulerende og vil næsten altid køre med et underskud, som han oftest accepterer. Jeg regner mig selv til denne kategori. Jeg udfyldte min første tipskupon i 1966 som 10-årig.
4. Hyggebetteren: Spiller mere uregelmæssigt og kun på kampe, han kan følge i TV. Hans kendskab til bookmakere er begrænset, men han vælger næppe Danske Spil. Et typisk bud kunne være Bet365. Har oftest kun én sportsbook. Kan være påvirket af reklamer.
5. Lotto-betteren: Spiller oftest firlinger, femlinger - og endnu mere ekspansivt. Bruger typisk Danske Spil. Ikke mindst på tankstationer og lignende. Er påvirket af reklamer.
X+Y: Problembetteren og ludomanen: Kan sagtens være en dygtig sportsbetter, men den indre Spilledjævel gør, at det - hvis han ikke spottes som problembetter - kan ende i økonomisk ruin. Jeg føler mig langt fra sikker på, at spiludbyderne identificerer disse spillere for at hjælpe dem.
Overser jeg noget? Er der mening i en sådan kategorisering.'
Jeg føler mig sikker på, at de forskellige sportsbooks har overblik over deres spillertyper. De anvender sandsynligvis andre udtryk end ovenfor. Man kunne jo godt finde på at kalde sådanne folk "key account managers."
1. Den professionele: Lever af sin specialviden, men har svære vilkår i bl.a. Danmark, da han ofte hæmmes af limitering.
2. Den semi-professionelle: Har som regel et civilt erhverv, men bruger megen tid på sin hobby. En del semiproffer må være vindende spillere, selv om de også vil kunne møde limitering.
3. Den dedikerede hyggebetter: Kan i princippet bruge lige så lang tid på sin hobby som semiproffen. Denne type kender terminologien og forstår de grundlæggende strukturer i sportsbetting. Men han better sjældent på kampe, han ikke ser på TV. Typen er mere intuitiv end kynisk kalkulerende og vil næsten altid køre med et underskud, som han oftest accepterer. Jeg regner mig selv til denne kategori. Jeg udfyldte min første tipskupon i 1966 som 10-årig.
4. Hyggebetteren: Spiller mere uregelmæssigt og kun på kampe, han kan følge i TV. Hans kendskab til bookmakere er begrænset, men han vælger næppe Danske Spil. Et typisk bud kunne være Bet365. Har oftest kun én sportsbook. Kan være påvirket af reklamer.
5. Lotto-betteren: Spiller oftest firlinger, femlinger - og endnu mere ekspansivt. Bruger typisk Danske Spil. Ikke mindst på tankstationer og lignende. Er påvirket af reklamer.
X+Y: Problembetteren og ludomanen: Kan sagtens være en dygtig sportsbetter, men den indre Spilledjævel gør, at det - hvis han ikke spottes som problembetter - kan ende i økonomisk ruin. Jeg føler mig langt fra sikker på, at spiludbyderne identificerer disse spillere for at hjælpe dem.
Overser jeg noget? Er der mening i en sådan kategorisering.'
Jeg føler mig sikker på, at de forskellige sportsbooks har overblik over deres spillertyper. De anvender sandsynligvis andre udtryk end ovenfor. Man kunne jo godt finde på at kalde sådanne folk "key account managers."