Jeg er faldet over et interview med en amerikansk forsker fra University of Conneticut, der, inspireret af Seattle Seahawks cornerback Richard Sherman, har studeret effekterne af trashtalking i sport. Det lader til at være en af de første undersøgelser på dette område.
Hun konkluderer, at trashtalking fungerer i visse tilfælde:
"More studies need to be conducted that explore different variables, but my study found that participants who didn’t know the person they were playing against were distracted by the trash talk, and reported feeling angry and ashamed. This either affected their performance or their motivation to perform."
Hun på peger dog også, at trashtalkingens effekt afhænger af den aktivitet, der konkurreres i. For eksempel kan det raseri det skaber have en positiv effekt i sportsgrene, hvor man skal løbe meget og har brug for eksplosiv energi. Er det derimod en sportsgren, der kræver koncentration og og koordinationsevner, er vrede en dårlig ting. De fleste boldspil kan nok betegnes som en blanding af begge dele.
Hun konkluderer, at trashtalking fungerer i visse tilfælde:
"More studies need to be conducted that explore different variables, but my study found that participants who didn’t know the person they were playing against were distracted by the trash talk, and reported feeling angry and ashamed. This either affected their performance or their motivation to perform."
Hun på peger dog også, at trashtalkingens effekt afhænger af den aktivitet, der konkurreres i. For eksempel kan det raseri det skaber have en positiv effekt i sportsgrene, hvor man skal løbe meget og har brug for eksplosiv energi. Er det derimod en sportsgren, der kræver koncentration og og koordinationsevner, er vrede en dårlig ting. De fleste boldspil kan nok betegnes som en blanding af begge dele.
Der er et interview med forfatteren her:
http://theconversation.com/whe…
Og her er hele rapporten:
https://opencommons.uconn.edu/…