Myter
Der er mange myter om poker. De fleste er uden mening, hvis man holder dem op mod virkeligheden. To af dem handler om esser.
FØR OG NU
Tidligere var der noget anløbet og fordækt over poker. Det blev stemplet som et skummelt spil, der i sin essens er hasard. Så kom pokerboomet og onlinepokeren.
Nu blev det mere salonfähigt at være pokerspiller. Nogle spillere blev ligefrem idoler.
TV-revolutionen blev en realitet, da man kunne se spillernes håndkort. Og efterhånden stod det klart, at poker er et færdighedsspil. Men myterne trives i bedste velgående.
Her er nogle af de gængse:
1. Livespillere er bedre end onlinespillere.
Det forholder sig nærmest modsat. Onlinespillere får meget hurtigere erfaring, da det går hurtigere, og da man kan spille flere borde samtidigt. Tom "durrrr" Dwan er måske verdens bedste spiller. Og han er skolet online.
2. Det er sværere at vinde på de lave satser, fordi der er så mange kaldehoveder.
Det er ikke korrekt. Hvis man tilpasser sit spil, kan man vinde mere jo flere ringe modstandere, der er. Man spiller hårdt for værdi, når man mener, man har den bedste hånd. Man er samtidigt mere defensiv i de marginale hænder.
3. Alle går fallit på ét eller andet tidspunkt.
Nogle mener endda, at man skal have været blanket af, for at blive hærdet. Igen er der tale om rent nonsens. Hvis man spiller med en fornuftig bankrulle, går man ikke nødvendigvis fallit. Og der findes spillere, der kun har lavet ganske få indskud. Den seje norske jente, Anette Obrestad er én af dem.
4. Onlinepoker er fikset til fordel for de forskellige pokerrum.
Vist har der været problemer, men der er intet belæg for denne myte. Der er tale om en meget restriktiv kontrol af alle spillede hænder. Desuden vil det være konkurrencemæssigt harakiri, hvis et pokerrum fifler med kortene.
5. Esser flopper mere end andre kort.
Hukommelsen er selektiv. Esser flopper akkurat lige så meget som fx niere.
6. Esser er i virkeligheden overvurderede.
Denne myte er i direkte kontrast med den forrige, men florerer fortsat. For at fremme forståelsen har Mike Caro sagt, at esser er større end livet og højere end bjerge. Under alle omstændigheder er der tale om et dødbringende angrebsmissil.
7. De bedste pokerspillere bluffer uhyrligt meget.
Elitespillerne bluffer nok. Hverken mere eller mindre.
8. De bedste spillere vinder altid.
Burde være sandt, da poker er et færdighedsspil. Men myten er falsk. De bedste spiller vinder ikke, hvis de møder nogle, der er endnu bedre. Og der er altid nogen, der er bedre.
9. De bedste spillere er født med et gudsbenådet talent, der uvilkårligt gør dem til vindere.
Talent alene gør det ikke, og myten holder knapt i byretten. Uden erfaring og spande af sved bliver ingen mestre.
10. De bedste spillere er alle hyperaggressive.
Nej. Dan Harrington har tilnavnet "Action Dan" med ironisk reference til hans meget tætte spillestil. Og han har været på Finalebordet ved WSOP tre gange.
11. Spillerne på de højeste takster - næseblodsbordene - er ikke bedre end mange andre. De har blot flere penge.
De har flere penge, fordi de er bedre. Indimellem dukker der nye spillere op og klarer sig på topniveau. Men der er tifold flere, der falder fra igen.
12. Alle pokerspillere har store egoer.
Mange har, men de bedste deponerer deres ego, når de spiller. Ellers er de chanceløse.
13. Alle spillere tilter.
Ja, denne myte er - sand.
Der er mange myter om poker. De fleste er uden mening, hvis man holder dem op mod virkeligheden. To af dem handler om esser.
FØR OG NU
Tidligere var der noget anløbet og fordækt over poker. Det blev stemplet som et skummelt spil, der i sin essens er hasard. Så kom pokerboomet og onlinepokeren.
Nu blev det mere salonfähigt at være pokerspiller. Nogle spillere blev ligefrem idoler.
TV-revolutionen blev en realitet, da man kunne se spillernes håndkort. Og efterhånden stod det klart, at poker er et færdighedsspil. Men myterne trives i bedste velgående.
Her er nogle af de gængse:
1. Livespillere er bedre end onlinespillere.
Det forholder sig nærmest modsat. Onlinespillere får meget hurtigere erfaring, da det går hurtigere, og da man kan spille flere borde samtidigt. Tom "durrrr" Dwan er måske verdens bedste spiller. Og han er skolet online.
2. Det er sværere at vinde på de lave satser, fordi der er så mange kaldehoveder.
Det er ikke korrekt. Hvis man tilpasser sit spil, kan man vinde mere jo flere ringe modstandere, der er. Man spiller hårdt for værdi, når man mener, man har den bedste hånd. Man er samtidigt mere defensiv i de marginale hænder.
3. Alle går fallit på ét eller andet tidspunkt.
Nogle mener endda, at man skal have været blanket af, for at blive hærdet. Igen er der tale om rent nonsens. Hvis man spiller med en fornuftig bankrulle, går man ikke nødvendigvis fallit. Og der findes spillere, der kun har lavet ganske få indskud. Den seje norske jente, Anette Obrestad er én af dem.
4. Onlinepoker er fikset til fordel for de forskellige pokerrum.
Vist har der været problemer, men der er intet belæg for denne myte. Der er tale om en meget restriktiv kontrol af alle spillede hænder. Desuden vil det være konkurrencemæssigt harakiri, hvis et pokerrum fifler med kortene.
5. Esser flopper mere end andre kort.
Hukommelsen er selektiv. Esser flopper akkurat lige så meget som fx niere.
6. Esser er i virkeligheden overvurderede.
Denne myte er i direkte kontrast med den forrige, men florerer fortsat. For at fremme forståelsen har Mike Caro sagt, at esser er større end livet og højere end bjerge. Under alle omstændigheder er der tale om et dødbringende angrebsmissil.
7. De bedste pokerspillere bluffer uhyrligt meget.
Elitespillerne bluffer nok. Hverken mere eller mindre.
8. De bedste spillere vinder altid.
Burde være sandt, da poker er et færdighedsspil. Men myten er falsk. De bedste spiller vinder ikke, hvis de møder nogle, der er endnu bedre. Og der er altid nogen, der er bedre.
9. De bedste spillere er født med et gudsbenådet talent, der uvilkårligt gør dem til vindere.
Talent alene gør det ikke, og myten holder knapt i byretten. Uden erfaring og spande af sved bliver ingen mestre.
10. De bedste spillere er alle hyperaggressive.
Nej. Dan Harrington har tilnavnet "Action Dan" med ironisk reference til hans meget tætte spillestil. Og han har været på Finalebordet ved WSOP tre gange.
11. Spillerne på de højeste takster - næseblodsbordene - er ikke bedre end mange andre. De har blot flere penge.
De har flere penge, fordi de er bedre. Indimellem dukker der nye spillere op og klarer sig på topniveau. Men der er tifold flere, der falder fra igen.
12. Alle pokerspillere har store egoer.
Mange har, men de bedste deponerer deres ego, når de spiller. Ellers er de chanceløse.
13. Alle spillere tilter.
Ja, denne myte er - sand.