Hvad en afgørende scoring 4 minutter inde i overtiden er for fodboldtippere er en spiller, der trækker sig lige før matchbold i tennis. Det virkede lidt mærkeligt at Gabashvili, efter at have fulgt med til tiebreak i 1. sæt mod Jack Sock, åbenbart trak sig i 2. sæt. Nu kan jeg så se at russeren med det fuldkommen firkantede hovede - hvilket ikke forhindrer ham i at have en attraktiv kæreste - trak sig ved stillingen 6-6 og 2-5 nede i 2. sæts tiebreak og dermed ødelagde en kupon til odds 7 (som altså blev reduceret til latterligt odds 4,65) med 2 bolde igen. Hvor er du en dejlig dreng Gabashvili, du som ikke er for fin til at træne under dopingtrolden Canas og som i sin tid bestilte flybillet og afrejse ud af Danmark, inden du var slået ud i Kolding challenger. Kan man håbe på at du er løbet direkte ind i netstolpen med kassehovedet først.
Ikke siden Dupuis` opgivelse ved Copenhagen Open 2003 mod Karol Beck har et retirement ærgret mere. Dengang manglede bare underdoggen Karol Beck, som lå under, men vandt en svimlende intens tiebreak i 2. sæt og startede med et break i 3., hvorefter pengene nærmest stod på min konto. Men Dupuis, som absolut INTET fejlede - 2. minutter inden havde han sprunget rundt som en hare - gik til dommerstolen, vekslede et par ord, og et håndtryk mellem de to spillere fulgte, efter at de havde haft en danske fysioterapeut inde. Jeg blev stående for at fange ham på vejen ud for at høre hvilken latterlig forklaring franskmanden kunne komme op med og ørerne trillede nærmest af, da fysen fortalte at der var lidt i låret (der var absolut intet) og så havde træneren og spillleren lige skiltes!!! Hvabehar. Den slags absurde søforklaringer accepterer man ved stillingn 6-4, 6-7, 0-1!!! Det hele var pludselig brudt op efter den tiebreak. Det skulle man lige have sagt op i masken på Captain Mike Gibson, den berømte, granithårde referee ved Wimbledon 1962-75, som ikke accepterede nogen former for slingen i valsen.
Ikke siden Dupuis` opgivelse ved Copenhagen Open 2003 mod Karol Beck har et retirement ærgret mere. Dengang manglede bare underdoggen Karol Beck, som lå under, men vandt en svimlende intens tiebreak i 2. sæt og startede med et break i 3., hvorefter pengene nærmest stod på min konto. Men Dupuis, som absolut INTET fejlede - 2. minutter inden havde han sprunget rundt som en hare - gik til dommerstolen, vekslede et par ord, og et håndtryk mellem de to spillere fulgte, efter at de havde haft en danske fysioterapeut inde. Jeg blev stående for at fange ham på vejen ud for at høre hvilken latterlig forklaring franskmanden kunne komme op med og ørerne trillede nærmest af, da fysen fortalte at der var lidt i låret (der var absolut intet) og så havde træneren og spillleren lige skiltes!!! Hvabehar. Den slags absurde søforklaringer accepterer man ved stillingn 6-4, 6-7, 0-1!!! Det hele var pludselig brudt op efter den tiebreak. Det skulle man lige have sagt op i masken på Captain Mike Gibson, den berømte, granithårde referee ved Wimbledon 1962-75, som ikke accepterede nogen former for slingen i valsen.