Hyggespilleren forlader sig ofte på intuition, når han sætter et væddemål. Det havde nok været bedre, hvis han også forsøgte at skabe sig en vis indsigt om betvalue. Også selv om underholdningsværdien er det vigtigste for ham.
Det er nu engang sjovere at vinde.
Den professionelle punter koncentrerer sig om at opnå den bedste betvalue. Det er derfor han er en vinder.
Og det er nu engang mere profitabelt at vinde.
Sat så skarpt op er kontrasten naturligvis soleklar og enkel.
Men er det nu også altid så lige til for proffen?
Min antagelse siger nej.
Proffen må komme i situationer, hvor hans intuition går imod betvaluen. Og han er jo altså et menneske og ikke en avanceret kugleramme.
Kan det mon tænkes, at det der for alvor adler de dygtigste sportsbettere er, at de også magter at indlejre intuitionen i deres væddemål?
De holder sig til betvalue, men ser ikke uden videre bort fra intuitionen.
De kan profitere af intuitionen på to måder:
1. Ved at droppe et væddemål, hvor der er disharmoni mellem en udregnet betvalue og en modsatrettet intuition. Man kan købe lige så meget for de penge, man ikke taber som de penge, man vinder.
2. De følger deres intuition, når den har en vis styrke. De gør det ikke ofte, men de gør det engang i mellem. Og har også overskud på de intuitive væddemål.
Hvorfor har de nu det? Ja, her er det min påstand, at de intuitive væddemål fra proffen i virkeligheden ikke er ret intuitive. De bygger i stedet på erfaringer fra titusinder af andre væddemål.
Det et måske derfor, at de heldige er - "heldige."
For proffen er erfaring og intuition medspillere. Men naturligvis kun et mindre hjørne i den rene indsigt baseret på betvalue.
Men det hele tæller med på den sorte bundlinje.
Det er nu engang sjovere at vinde.
Den professionelle punter koncentrerer sig om at opnå den bedste betvalue. Det er derfor han er en vinder.
Og det er nu engang mere profitabelt at vinde.
Sat så skarpt op er kontrasten naturligvis soleklar og enkel.
Men er det nu også altid så lige til for proffen?
Min antagelse siger nej.
Proffen må komme i situationer, hvor hans intuition går imod betvaluen. Og han er jo altså et menneske og ikke en avanceret kugleramme.
Kan det mon tænkes, at det der for alvor adler de dygtigste sportsbettere er, at de også magter at indlejre intuitionen i deres væddemål?
De holder sig til betvalue, men ser ikke uden videre bort fra intuitionen.
De kan profitere af intuitionen på to måder:
1. Ved at droppe et væddemål, hvor der er disharmoni mellem en udregnet betvalue og en modsatrettet intuition. Man kan købe lige så meget for de penge, man ikke taber som de penge, man vinder.
2. De følger deres intuition, når den har en vis styrke. De gør det ikke ofte, men de gør det engang i mellem. Og har også overskud på de intuitive væddemål.
Hvorfor har de nu det? Ja, her er det min påstand, at de intuitive væddemål fra proffen i virkeligheden ikke er ret intuitive. De bygger i stedet på erfaringer fra titusinder af andre væddemål.
Det et måske derfor, at de heldige er - "heldige."
For proffen er erfaring og intuition medspillere. Men naturligvis kun et mindre hjørne i den rene indsigt baseret på betvalue.
Men det hele tæller med på den sorte bundlinje.