Nick Hækkerup sagde om partiskift i forbindelse med de mange afhoppere fra især SF: Jeg bryder mig ikke om overløbere.
Men hvad med landsholdsfodbold? Der har i de sidste 10-12 år været en stigning i antallet af spillere, der har skiftet nationalitet.
Er det mon godt for landsholdsfodbolden eller er det en uheldig tendens?
Det er især brasilianere, der får dobbelt statsborgerskab. Og det er ikke blot mindre lande, de skifter til.
Motta spiler for Italien, Diego Costa for Spanien og Pepe for Portugal.
En grund kan være, at man skifter nationalitet for at kunne komme på holdet. Jeg er ikke sikker på, at Costa ville komme i startopstillingen hos Brasilien. Miotta ville være langt væk, men Pepe ville nok med sin aktuelle form være et emne til startelveren hos Selecao.
Det brasilianske fodboldforbund har imidlertid ikke gjort noget for at holde på dem.
Jeg har ikke overblik over, hvor mange, der stiller op til VM for et andet land end fædrelandet. Jeg vil ikke blive forbavset, hvis der er en 10-12 stykker.
Jeg kan på den ene side godt forstå, at man udnytter muligheden til fx et dobbelt statsborgerskab. Men jeg må nok erkende, at jeg overordnet set ikke er begejstret for det. Dog vil jeg ikke gå så langt som at kalde dem renegater.
Men hvad med landsholdsfodbold? Der har i de sidste 10-12 år været en stigning i antallet af spillere, der har skiftet nationalitet.
Er det mon godt for landsholdsfodbolden eller er det en uheldig tendens?
Det er især brasilianere, der får dobbelt statsborgerskab. Og det er ikke blot mindre lande, de skifter til.
Motta spiler for Italien, Diego Costa for Spanien og Pepe for Portugal.
En grund kan være, at man skifter nationalitet for at kunne komme på holdet. Jeg er ikke sikker på, at Costa ville komme i startopstillingen hos Brasilien. Miotta ville være langt væk, men Pepe ville nok med sin aktuelle form være et emne til startelveren hos Selecao.
Det brasilianske fodboldforbund har imidlertid ikke gjort noget for at holde på dem.
Jeg har ikke overblik over, hvor mange, der stiller op til VM for et andet land end fædrelandet. Jeg vil ikke blive forbavset, hvis der er en 10-12 stykker.
Jeg kan på den ene side godt forstå, at man udnytter muligheden til fx et dobbelt statsborgerskab. Men jeg må nok erkende, at jeg overordnet set ikke er begejstret for det. Dog vil jeg ikke gå så langt som at kalde dem renegater.