Dette er en historie der har udspillet sig de seneste 3 dage - læs den hvem der har lyst.
2470,- kr. fattigere satte 5 fodboldtosser sig i flyet for at følge vores hold i Champions League. Når vi spiller med om pokalen med de store ører, kan vi jo ikke bare sidde hjemme i sofaen. Det er her det sker - her mænd pludselig bliver til drenge.
22.45 tirsdag med fly fra Århus - halvanden time forsinket. Great start. Nå, men de første par pints kan jo ligeså godt ryge i svælget her under ventetiden, hvor 55 blade selvfølgelig også bliver vendt godt og grundigt. Kommer først til Stansted langt efter midnat, men vi vinder hurtigt vores første sejr. 1 time på klokken - og pludselig er vi med igen. Hotel Hilton-Stansted rammes, og vi bestiller roomservice med fadbamser - de smagte sku ganske fornuftigt.
11.30 onsdag - afgang mod Glasgow - alt forløber perfekt, og vi rammer "AAB-baren" kl. 14.00. God stemning blandt de vel ca. 7-800 supportere. Det ene TV-hold efter det andet vælter rundt mellem fadøl i hundredevis. TV2 vil have baren ryddet og alle supportere ud på George-square for at synge slagsange til ære for TV2-sport, men mange supportere starter smædesange op om TV2, der er en
"Brøndby-kanal", og optagelserne mislykkes på det kraftigste.
Også Celtic-fans har forvildet sig ind på AAB-baren - de ligger ikke på den lade side hvad fadøl angår, ja, de spiller faktisk temmelig offensivt ! - mange af dem er irere - katolikker der igennem generationer har fulgt Celtic i tykt og tyndt. Mange af dem bor stadig i Dublin, og ca. 10.000 tager flyveturen fra Dublin til Glasgow til HVER hjemmekamp. Der er ca. 10.000 sæsonkortholdere der bor i Dublin. Det kan man da kalde RIGTIGE fans.
Vi får en kanonhyggelig snak med flere af dem, bl.a Adrian og hans ven, som naturligvis skal til Aalborg for at se kampen den 25. november. De siger der kommer mellem 8.000 og 10.000 Celtic-fans til Aalborg, og at: There won´t be anybody from Aalborg at the stadium - we buy all the tickets ! - på deres totalt fede accent lyder det altså bare for konge.
Vi spørger dem om hvad der sker hvis vi nu vinder
1-0 - om vi så kan komme ind på deres pubber efter kampen. Off course siger de, if you win 1-0 - you win 1-0 - and that´s it. Then we drink some pints ! - igen med den fantastiske accent. (og også med en god portion selvtillid i stemmen - vi taber sku da ikke til jer dit båthorn). Vi udveksler telefonnumre, og jeg kom sku til at love dem 2 billetter til kampen i Aalborg ! - nå, men dem har jeg nu skaffet, og til gengæld skal jeg så aldrig i al evig fremtid bekymre mig mht. billetter til OLD FIRM - det bliver allerede i 2009 - det ligger helt fast ! Jeg lover dem at tage en fridag på kampdagen, og vise dem de vigtigste steder (læs: pubber) i Aalborg. Glæder mig allerede.
Kl. nærmer sig 18 - og busserne til stadion venter udenfor. Da vi ikke er med på AAB-supports officielle tur, har vi egentlig ikke plads i busserne, men rutine fornægter sig jo som bekendt aldrig, så vi skynder os naturligvis om bord. Fantastisk stemning i bussen - og mystiske sange: Hvorfor har alle i Skotland gebis ? -
Det HER er industrikvarter !, og Luna K, du kan få - min... helt op at stå - striberne er rød og hvid, de skal bestå til evig tid !!! - pludselig holder vores bus parallelt med´en af de andre AAB-busser og så går folk helt amok, synger vanvittigt og danser fra side til side, så busser vipper helt vildt - det føltes sku som om den væltede på et tidspunkt, og chaufføren var tæt på enten at skide i bukserne eller rømme bussen - jeg kunne ikke helt se hvilken en af delene....
18.15 - halvanden time før kick-off lokal tid er vi ved Parkhead - et også på afstand imponerende stadion i - ja, et industrikvarter. Det ligner sådan set lort det meste af det. Vi når en hurtig burger - en af dem der helt fyldt med rå løg - det er altså også noget af det fede ved britisk fodbold. Burgere med masser af rå løg ! - derefter er vi næsten på vej ind på stadion, men bliver HELDIGVIS enige om, at vi da hellere lige må slå et smut indenom pub´en TURNSTILES nede på hjørnet. Vi spørger "udsmideren" om det er ok at gå ind i AAB-trøjer. Igen venligheden og accenten: of course.
Vi kommer ind - ca. 100 Celticfans i absolut topform hilser os velkommen - kanonstemning, røverhistorier og slagsange bruger vi en helt fantastisk time på - en virkelig helt igennem uforglemmelig oplevelse.
19.30 - Vi er inde. Park Head viser sig i alt sin pragt. Et fantastisk stadium - intet mindre. 5 minutter senere er det fyldt til bristepunktet. ca. 59.000 skotter og små 1000 danskere. Og da You´ll never walk alone lyder i mikrofonen 2-3 minutter før spillerne entrer banen er man bare solgt. Alle hårene på kroppen rejser sig (JA OGSÅ DEM !) - den varer nøjagtigt 2 minutter, og det sidste minut er uden forsanger - bare lige på ! - det lyder simpelthen så fantastisk - dem der har lyst kan se det på youtube. Og det brøl der lyder da sangen er færdig, og da spillerne kommer ind - det glemmer man aldrig.
Og det er ikke som andre stadions med 4-5000 rigtige fans bag målet eller lidt fordelt - nej, det er 60.000 fans ! - ALLE med Celtic trøjer, ALLE med halstørklæder. Jeg har set mange kampe i England, Tyskland og Italien. Men nu er jeg kommet "hjem". Der hvor fodbold ikke er alt i livet. Men meget mere end det !
Game on - vi starter godt - alle AAB´erne burde allerede nu have haft ufrivillig afføring - men de holder sig godt - og står godt og solidt i forsvaret. Stemningen blandt os fans er kanon, og vi føler os fint med i kampen. Af og til kan vi faktisk høre os selv blandt Celtics fans....! Vi holder dem fuldstændig væk fra chancer den første halve time - og så pludselig - Steve O laver en dum fejl og penalty - igen et skærende brøl op i aftenhimmelen - skotterne lugter blod. Men Karim Zaza har en stor aften - og parerer det svage skud. Rise to the ocassion hed en gammel popsang - den minder lidt om Zaza, ja, AAB i det hele taget denne fantastiske september-aften.
2. halvleg kender I - der skulle lidt held og meget vildskab til - det vidste vi. Det er ikke meget vi får testet Artur Boruc. Den legendariske Celtic-målmand, som allerede nu har sin helt egen plads i historiebøgerne. Han lavede nemlig katolikkernes hellige tegn på Ibrox, foran Rangers´ mest fanatiske tilskuere, som gik fuldstændig amok på ham - og siden har sagsøgt ham for dette !!!
Den legendariske sekvens er selvfølgelig allerede lavet om til en sang, som Cletic-fansene flittigt synger for os senere på aftenen.
Ooohh Artur Boruc
He hates the huns (Rangers-fans)
He blessed himself at ibrox and the huns went off there nut
He´s off his fucking rocker and he says "GOD BLESS THE POPE"
Ooohh Artur Boruc the holy goalie
Og han hedder fra nu af og i al evig fremtid bare "the holy goalie" - et fantastisk navn. Se i øvrigig også the holy goalie udføre hans stunt på Ibrox på You tube.
Men testet ham får vi ikke, og efter udvisningen af den forkerte mand, er vi sku klemt helt ned i baghaven det sidste kvarter. Men vi redder den hjem, og den der ler sidst ler som bekendt bedst, og vi griner hele vejen til banken. En rigtig god indsats af drengene, der giver gode perspektiver for resten af CHL-deltagelsen.
En enkelt fan - i bar overkrop - blev i øvrigt fuldt ud lige før pausen. Han var også noget fuld og irriterende, og ville ikke høre efter hvad kontrollørerne sagde. Dagen efter havde nogle andre AAB-fans snakket med ham. Meget brødbetynget havde han fortalt at han havde siddet et par timer under stadion, og efterfølgende var han blevet fragtet med en form for fangetransport til den nærliggende politistation, hvor de havde beholdt ham i 8 timer - en stor del af tiden blev han afhørt ! - og endelig fik han så lov at gå uden yderligere tiltale. Av av.
Efter kampen - ned på "The Oak Bar" - lige i nærheden af stadion. Igen spørger vi for en sikkerheds skyld lige, om det er i orden vi går ind, for de kan jo ikke være helt tilfredse med resultatet. No problem - med accent. Da vi kommer ind vender de ca. 100 Celtic-fans sig om, og giver en form for brøl fra sig da de ser os - vi ved ikke helt hvordan den skal tolkes, så vi tager chancen i højlydt kor alle 5:
Can you hear the Celtics sing ? - nooo noooo
Can you hear the Celtics sing ? - nooo noooo
I can hear no fucking sing nooooooooo
Det vækker vild jubel, og de blæser os baglæns ud af lokalet med 4 slagsange i træk skrålet så højt, at trommehinden skal til syn på mandag....!
2 timer og 10 pints senere er vi halvvisne og følges sammen med 4-5 af de yngre Celtic-fans, for at finde en taxi på vej ind mod byen - Celtic Park ligger 3-4 Km fra Glasgow-centrum. Der går lang tid, og efter bestilling af yderligere 3-4 taxier er der endelig bid.
Vi smutter hen på vores hotel, for at smide AAB-trøjerne og gøre klar til en bytur. På vej op runder vi hotellets kæmpe bar, og der er nogle af de irske celtic-fans godt plantet. Godt stive efterhånden tænker vi, ja, hvorfor ikke:
Can you hear the Celtics sing ? - nooo noooo
Can you hear the Celtics sing ? - nooo noooo
I can hear no fucking sing nooooooooo
Igen et stort smil og god stemning - vi får en pint og gør klar til byturen. Nogle timer senere - og for nogles vedkommende et casino-besøg senere - med samlet gevinst i kassen - rammer vi endelig hovedpuderne.
Vi skal først hjem ca. 15.00 torsdag, og sidder på en Celtic-bar - alle barer i Glasgow har deres hold, og man skal IKKE forvilde sig ind i en bar med den forkerte trøje på. Der bliver i øvrigt dræbt 2 fans hvert år ifm. Celtic-Rangers kampene - noget rystende og igen blot et udtryk for hvor stor passion de har for det, og hvor et udtryk for at de virkelig hader hinanden. Det må være en mærkelig by at bo i på sin vis.
På denne Celtic-bar møder vi så lige de sidste par fans på turen - de er vejarbejdere (el. lign), men napper lige 3 halve liter fad på under en time (vi drak cola - kunne ikke sluge flere pints) - de sagde at det hold der havde været der før dem, havde lavet et kanon godt job, så nu kunne de godt slappe lidt af - og så napper man da lige en times fodboldsnak og 3 pints. De viser os nogle klip på mobilen - bl.a Artur Boruc sangen. Helt godt.
Det går hjemover - jeg får købt en Celtictrøje til både knægten og jeg, og da jeg i lufthavnen er inde i en sportsbutik og kigge på lidt andet Celtic-stuff, kommer der 4-5 granvoksne fyre hen og gratulerer mig (har AAB-trøje på), og siger at vi spillede klart bedst og burde have vundet ! Jeg kom til at sige, at jeg nu synes at Celtic havde spillet bedst, og at det i øvrigt var en fed klub. Én af dem flåde trøjen ned omkring patterne (ja, det var patter !), hvor der var en kæmpe Glasgow Rangers tatovering... Jeg luskede ud af bagindgangen.
ca. 00.00 torsdag aften ramte vi så Aalborg efter en uforglemmelig tur - vi snakked om, at nu kunne vi ligeså godt afbestille turen til Manchester til december, for det vil aldrig komme på niveau med det her. Men nu må vi se.... Når mænd bliver til drenge sker der sku altid ét eller andet alligevel !
En ting er ihvertfald helt sikkert - det er ikke sidste gang jeg var på Park Head - og OLD FIRM skal bare opleves. I forhold til det vi oplevede i onsdags, må det bare være fuldstændig vildt !
Forza de røde.
Vogn18
2470,- kr. fattigere satte 5 fodboldtosser sig i flyet for at følge vores hold i Champions League. Når vi spiller med om pokalen med de store ører, kan vi jo ikke bare sidde hjemme i sofaen. Det er her det sker - her mænd pludselig bliver til drenge.
22.45 tirsdag med fly fra Århus - halvanden time forsinket. Great start. Nå, men de første par pints kan jo ligeså godt ryge i svælget her under ventetiden, hvor 55 blade selvfølgelig også bliver vendt godt og grundigt. Kommer først til Stansted langt efter midnat, men vi vinder hurtigt vores første sejr. 1 time på klokken - og pludselig er vi med igen. Hotel Hilton-Stansted rammes, og vi bestiller roomservice med fadbamser - de smagte sku ganske fornuftigt.
11.30 onsdag - afgang mod Glasgow - alt forløber perfekt, og vi rammer "AAB-baren" kl. 14.00. God stemning blandt de vel ca. 7-800 supportere. Det ene TV-hold efter det andet vælter rundt mellem fadøl i hundredevis. TV2 vil have baren ryddet og alle supportere ud på George-square for at synge slagsange til ære for TV2-sport, men mange supportere starter smædesange op om TV2, der er en
"Brøndby-kanal", og optagelserne mislykkes på det kraftigste.
Også Celtic-fans har forvildet sig ind på AAB-baren - de ligger ikke på den lade side hvad fadøl angår, ja, de spiller faktisk temmelig offensivt ! - mange af dem er irere - katolikker der igennem generationer har fulgt Celtic i tykt og tyndt. Mange af dem bor stadig i Dublin, og ca. 10.000 tager flyveturen fra Dublin til Glasgow til HVER hjemmekamp. Der er ca. 10.000 sæsonkortholdere der bor i Dublin. Det kan man da kalde RIGTIGE fans.
Vi får en kanonhyggelig snak med flere af dem, bl.a Adrian og hans ven, som naturligvis skal til Aalborg for at se kampen den 25. november. De siger der kommer mellem 8.000 og 10.000 Celtic-fans til Aalborg, og at: There won´t be anybody from Aalborg at the stadium - we buy all the tickets ! - på deres totalt fede accent lyder det altså bare for konge.
Vi spørger dem om hvad der sker hvis vi nu vinder
1-0 - om vi så kan komme ind på deres pubber efter kampen. Off course siger de, if you win 1-0 - you win 1-0 - and that´s it. Then we drink some pints ! - igen med den fantastiske accent. (og også med en god portion selvtillid i stemmen - vi taber sku da ikke til jer dit båthorn). Vi udveksler telefonnumre, og jeg kom sku til at love dem 2 billetter til kampen i Aalborg ! - nå, men dem har jeg nu skaffet, og til gengæld skal jeg så aldrig i al evig fremtid bekymre mig mht. billetter til OLD FIRM - det bliver allerede i 2009 - det ligger helt fast ! Jeg lover dem at tage en fridag på kampdagen, og vise dem de vigtigste steder (læs: pubber) i Aalborg. Glæder mig allerede.
Kl. nærmer sig 18 - og busserne til stadion venter udenfor. Da vi ikke er med på AAB-supports officielle tur, har vi egentlig ikke plads i busserne, men rutine fornægter sig jo som bekendt aldrig, så vi skynder os naturligvis om bord. Fantastisk stemning i bussen - og mystiske sange: Hvorfor har alle i Skotland gebis ? -
Det HER er industrikvarter !, og Luna K, du kan få - min... helt op at stå - striberne er rød og hvid, de skal bestå til evig tid !!! - pludselig holder vores bus parallelt med´en af de andre AAB-busser og så går folk helt amok, synger vanvittigt og danser fra side til side, så busser vipper helt vildt - det føltes sku som om den væltede på et tidspunkt, og chaufføren var tæt på enten at skide i bukserne eller rømme bussen - jeg kunne ikke helt se hvilken en af delene....
18.15 - halvanden time før kick-off lokal tid er vi ved Parkhead - et også på afstand imponerende stadion i - ja, et industrikvarter. Det ligner sådan set lort det meste af det. Vi når en hurtig burger - en af dem der helt fyldt med rå løg - det er altså også noget af det fede ved britisk fodbold. Burgere med masser af rå løg ! - derefter er vi næsten på vej ind på stadion, men bliver HELDIGVIS enige om, at vi da hellere lige må slå et smut indenom pub´en TURNSTILES nede på hjørnet. Vi spørger "udsmideren" om det er ok at gå ind i AAB-trøjer. Igen venligheden og accenten: of course.
Vi kommer ind - ca. 100 Celticfans i absolut topform hilser os velkommen - kanonstemning, røverhistorier og slagsange bruger vi en helt fantastisk time på - en virkelig helt igennem uforglemmelig oplevelse.
19.30 - Vi er inde. Park Head viser sig i alt sin pragt. Et fantastisk stadium - intet mindre. 5 minutter senere er det fyldt til bristepunktet. ca. 59.000 skotter og små 1000 danskere. Og da You´ll never walk alone lyder i mikrofonen 2-3 minutter før spillerne entrer banen er man bare solgt. Alle hårene på kroppen rejser sig (JA OGSÅ DEM !) - den varer nøjagtigt 2 minutter, og det sidste minut er uden forsanger - bare lige på ! - det lyder simpelthen så fantastisk - dem der har lyst kan se det på youtube. Og det brøl der lyder da sangen er færdig, og da spillerne kommer ind - det glemmer man aldrig.
Og det er ikke som andre stadions med 4-5000 rigtige fans bag målet eller lidt fordelt - nej, det er 60.000 fans ! - ALLE med Celtic trøjer, ALLE med halstørklæder. Jeg har set mange kampe i England, Tyskland og Italien. Men nu er jeg kommet "hjem". Der hvor fodbold ikke er alt i livet. Men meget mere end det !
Game on - vi starter godt - alle AAB´erne burde allerede nu have haft ufrivillig afføring - men de holder sig godt - og står godt og solidt i forsvaret. Stemningen blandt os fans er kanon, og vi føler os fint med i kampen. Af og til kan vi faktisk høre os selv blandt Celtics fans....! Vi holder dem fuldstændig væk fra chancer den første halve time - og så pludselig - Steve O laver en dum fejl og penalty - igen et skærende brøl op i aftenhimmelen - skotterne lugter blod. Men Karim Zaza har en stor aften - og parerer det svage skud. Rise to the ocassion hed en gammel popsang - den minder lidt om Zaza, ja, AAB i det hele taget denne fantastiske september-aften.
2. halvleg kender I - der skulle lidt held og meget vildskab til - det vidste vi. Det er ikke meget vi får testet Artur Boruc. Den legendariske Celtic-målmand, som allerede nu har sin helt egen plads i historiebøgerne. Han lavede nemlig katolikkernes hellige tegn på Ibrox, foran Rangers´ mest fanatiske tilskuere, som gik fuldstændig amok på ham - og siden har sagsøgt ham for dette !!!
Den legendariske sekvens er selvfølgelig allerede lavet om til en sang, som Cletic-fansene flittigt synger for os senere på aftenen.
Ooohh Artur Boruc
He hates the huns (Rangers-fans)
He blessed himself at ibrox and the huns went off there nut
He´s off his fucking rocker and he says "GOD BLESS THE POPE"
Ooohh Artur Boruc the holy goalie
Og han hedder fra nu af og i al evig fremtid bare "the holy goalie" - et fantastisk navn. Se i øvrigig også the holy goalie udføre hans stunt på Ibrox på You tube.
Men testet ham får vi ikke, og efter udvisningen af den forkerte mand, er vi sku klemt helt ned i baghaven det sidste kvarter. Men vi redder den hjem, og den der ler sidst ler som bekendt bedst, og vi griner hele vejen til banken. En rigtig god indsats af drengene, der giver gode perspektiver for resten af CHL-deltagelsen.
En enkelt fan - i bar overkrop - blev i øvrigt fuldt ud lige før pausen. Han var også noget fuld og irriterende, og ville ikke høre efter hvad kontrollørerne sagde. Dagen efter havde nogle andre AAB-fans snakket med ham. Meget brødbetynget havde han fortalt at han havde siddet et par timer under stadion, og efterfølgende var han blevet fragtet med en form for fangetransport til den nærliggende politistation, hvor de havde beholdt ham i 8 timer - en stor del af tiden blev han afhørt ! - og endelig fik han så lov at gå uden yderligere tiltale. Av av.
Efter kampen - ned på "The Oak Bar" - lige i nærheden af stadion. Igen spørger vi for en sikkerheds skyld lige, om det er i orden vi går ind, for de kan jo ikke være helt tilfredse med resultatet. No problem - med accent. Da vi kommer ind vender de ca. 100 Celtic-fans sig om, og giver en form for brøl fra sig da de ser os - vi ved ikke helt hvordan den skal tolkes, så vi tager chancen i højlydt kor alle 5:
Can you hear the Celtics sing ? - nooo noooo
Can you hear the Celtics sing ? - nooo noooo
I can hear no fucking sing nooooooooo
Det vækker vild jubel, og de blæser os baglæns ud af lokalet med 4 slagsange i træk skrålet så højt, at trommehinden skal til syn på mandag....!
2 timer og 10 pints senere er vi halvvisne og følges sammen med 4-5 af de yngre Celtic-fans, for at finde en taxi på vej ind mod byen - Celtic Park ligger 3-4 Km fra Glasgow-centrum. Der går lang tid, og efter bestilling af yderligere 3-4 taxier er der endelig bid.
Vi smutter hen på vores hotel, for at smide AAB-trøjerne og gøre klar til en bytur. På vej op runder vi hotellets kæmpe bar, og der er nogle af de irske celtic-fans godt plantet. Godt stive efterhånden tænker vi, ja, hvorfor ikke:
Can you hear the Celtics sing ? - nooo noooo
Can you hear the Celtics sing ? - nooo noooo
I can hear no fucking sing nooooooooo
Igen et stort smil og god stemning - vi får en pint og gør klar til byturen. Nogle timer senere - og for nogles vedkommende et casino-besøg senere - med samlet gevinst i kassen - rammer vi endelig hovedpuderne.
Vi skal først hjem ca. 15.00 torsdag, og sidder på en Celtic-bar - alle barer i Glasgow har deres hold, og man skal IKKE forvilde sig ind i en bar med den forkerte trøje på. Der bliver i øvrigt dræbt 2 fans hvert år ifm. Celtic-Rangers kampene - noget rystende og igen blot et udtryk for hvor stor passion de har for det, og hvor et udtryk for at de virkelig hader hinanden. Det må være en mærkelig by at bo i på sin vis.
På denne Celtic-bar møder vi så lige de sidste par fans på turen - de er vejarbejdere (el. lign), men napper lige 3 halve liter fad på under en time (vi drak cola - kunne ikke sluge flere pints) - de sagde at det hold der havde været der før dem, havde lavet et kanon godt job, så nu kunne de godt slappe lidt af - og så napper man da lige en times fodboldsnak og 3 pints. De viser os nogle klip på mobilen - bl.a Artur Boruc sangen. Helt godt.
Det går hjemover - jeg får købt en Celtictrøje til både knægten og jeg, og da jeg i lufthavnen er inde i en sportsbutik og kigge på lidt andet Celtic-stuff, kommer der 4-5 granvoksne fyre hen og gratulerer mig (har AAB-trøje på), og siger at vi spillede klart bedst og burde have vundet ! Jeg kom til at sige, at jeg nu synes at Celtic havde spillet bedst, og at det i øvrigt var en fed klub. Én af dem flåde trøjen ned omkring patterne (ja, det var patter !), hvor der var en kæmpe Glasgow Rangers tatovering... Jeg luskede ud af bagindgangen.
ca. 00.00 torsdag aften ramte vi så Aalborg efter en uforglemmelig tur - vi snakked om, at nu kunne vi ligeså godt afbestille turen til Manchester til december, for det vil aldrig komme på niveau med det her. Men nu må vi se.... Når mænd bliver til drenge sker der sku altid ét eller andet alligevel !
En ting er ihvertfald helt sikkert - det er ikke sidste gang jeg var på Park Head - og OLD FIRM skal bare opleves. I forhold til det vi oplevede i onsdags, må det bare være fuldstændig vildt !
Forza de røde.
Vogn18