Danmarks glatteste tunge
10 kommentarer
4
Visninger
Der er vist ingen tvivl om at d´herrer Stjerne og Behrendt hos DBU godt kan lide den glatte tunge, når stillinger skal besættes. Folk der gør sig med en overhead-projector i baggrunden og foran en forsamling eller et snurrende kamera, og hvor ledsætningerne sidder lige i skabet. Og som kan lægge hånden på den helt rigtige måde på hoften, som ikke er set siden en Wrangler-reklame i 80´erne. Sværger man derudover til en hybrid mellem 2-meter afleveringer a la Barcelona tilsat lidt 4-3-3 fra Amsterdam, så kan han starte i morgen. Keld Bordinggårdd er ikke en type der har noget imod at se sig selv i aviserne. Sådan har det været siden han kom til OB fra forstaden Tarups fynsseriehold, hvor han vist lige var begyndt et par år inden (altså uden at have spillet ret meget org. klubfodbold som ungdom) og hurtigt snakkede sig til en placering øverst i hierarkiet. En elegant forward vil nogle sige, men også ganske brødløst, hvad der kom ud af det af mål. Scoringssnittet er vist ikke noget der skal op på projevtoren. Så langt fra en engelsk forward uden tænder a la Joe Jordan, som man kan komme. En spiller, der nærmest ved en naturlov måtte ende hos Vejle Boldklub, den tidligere så kendte eksponent for elegant fodbold (Poul Erik Østergård, hvor er du?), en klub der i 25 år har været impotent af samme grund. Til gengæld taler K.B. gerne om de få mål som kom, som det der blev lavet for Silkeborg mod Sparta Prag, der afstedkom at en kvindelig kunstner malede et billede af det. Et billede som den kunstintresserede Bordinggård ærgrer sig gul og grøn over han ikke selv købte. Det blev, ifølge ham selv, kunstnerens hovedværk. For hvad ville ikke være bedre end at gå at kigge på sig selv i dagligstuen til daglig. Det skulle lige være 14 dage foran snurrende kameraer og journalistflokken i et let elegant greb - ingen tvivl om at det er Kelds finest hour lige nu.