Så er det igen blevet tid til at de verdensberømte jordbær med fløde skal langes over disken på det fantastiske tennisanlæg i det sydlige London. Uden at forklejne de øvrige Grand Slams, så er Wimbledon uden konkurrence den mest berømte og traditionsrige af alle tennisturneringer.
Så velkommen til årets største tennisbegivenhed, som kan følges via massiv dækning på TV2 Sport.

Den kan også følges her på siden hvor vores eksperter vil udlægge analyser og tip (hold også øje med forum hvor kompetente brugere bidrager med tip og debat) – og hvor Jesper Røjskjær har forfattet følgende optakt til herresingle-turneringen. Her gennemgås de vigtigste spillere, og til sidst listes en række gode odds-råd.

Husk også vores konkurrence (i samarbejde med Betfair*: http://www.betxpert.com/greenbook/ )

BetXperts tennis-side: http://www.betxpert.com/ekspert/tennis/

Wimbledons officielle side: http://www.wimbledon.org/

Favoritten og outsiderne

Der er ikke meget, der ser ud til at kunne forhindre fænomenet Roger Federer i at gå i Björn Borgs fodspor og vinde sin femte titel i træk. Godt nok droppede han sin foretrukne græsopvarmning i Halle efter skuffelsen over endnu en gang at måtte kigge langt efter Roland Garros-trofæet, men Federer er nærmest den perfekte græsspiller, så de to ugers pause og den manglende kamptræning på græsset behøver ikke at blive noget problem.

Rafael Nadal overraskede de fleste ved sidste år at nå helt til finalen i Wimbledon. Unægtelig en imponerende præstation for en udpræget grusspecialist, men man skal dog heller ikke underkende betydningen af den meget favorable lodtrækning, som gruskongen sidste år havde.
Det kan blive endog meget svært at gentage kunststykket i år, selvom Nadal trods sit kvartfinale-exit i Queens imponerede undertegnede med ganske god græstennis. Han har forstået betydningen af at spille med mindre topspin og spille med større risiko.
Lodtrækningen har placeret tungtservende hardhittere som Robin Söderling, Mikhail Youzhny og Tomas Berdych i samme lodtrækningsfjerdedel som Nadal, og den slags spillere har han det generelt svært med på hurtigere underlag.

Andy Roddick nærer også altid store forventninger til Wimbledon, og sejren i Queens gør absolut ikke noget for at mindske selvtilliden. Roddick uhyggelige serv er hans våben, og den skal og kan bringe ham langt, for derudover er hans spillemæssige kvaliteter ikke noget der skiller ham ud fra mængden. Sejren i Queens kom også i hus efter nogle meget tætte kampe, og generelt er amerikaneren uhyggelig skarp i tætte afgørelser, hvilket hans tiebreak-statistik for 2007 på 18-3 siger alt om. En meget vigtig egenskab, når der spilles på græs, hvor det ofte ender i tiebreaks og marginaltætte afgørelser. Placeringen i samme halvdel som Federer har gjort forhåbningerne om en finaleplads en del mindre.

Den sidste vinder fra før Roger Federer satte sig tungt og urokkeligt på Wimbledon-tronen, er Lleyton Hewitt , der sejrede i 2002. Efter en svingende start på denne sæson viste han rigtig gode takter på gruset, som ellers ikke lige er hans kop te. Som australier er Hewitt flasket op med græstennis, og trods hans lidt kontrabaserede spillestil er græs vel nærmest hans favoritunderlag. Han har ikke den store serv, de helt store vinderslag, men en fantastiske vindermentalitet og fightervilje hjælper ham ofte igennem de tætte græskampe.

Lodtrækningen giver mulighed for en 4.runde mod den unge himmelstormer Novak Djokovic , der godt nok ikke har de store meritter på græs endnu, men som har alle forudsætninger for at kunne vinde Wimbledon en dag. Serven er knivskarp, ligesom returerne, og trods sin unge alder flugter han faktisk rigtig godt. Samtidig er Djokovic også mentalt meget stærk, hvilket han får brug for i de ikke så fysisk, men meget mentalt krævende græskampe.

Med Roger Federers frivillige nedstigen fra tronen i græsturneringen i Halle fik Tomas Berdych mulighed for at vise, at hans tonstunge tennis også fungerer på græs. Ikke mange på touren slår så hårdt og tungt som den store tjekke, hvilket selvsagt giver gode muligheder på det lynhurtige græs, og med en ganske fornuftig lodtrækning ligner han en spiller, der når rigtig langt i år.

Cypriotiske Marcos Baghdatis lever absolut ikke på tyngde og power, men er til gengæld en boldbegavelse af de sjældne, hvilket har givet ham fine resultater på græs inklusiv semifinalen sidste år, og hvis han kan undgå koncentrationsbrist, så er hans også en godt bud på en spiller, der når rigtig langt.

Nævnes skal også den nærmest groteske kroatisk servemaskine Ivo Karlovic . Han er 208 cm meter høj og er suverænt den bedste server på touren. Har tidligere haft problemer med at holde serveniveauet i længere tid, men har i græsturneringerne imponeret voldsomt. Med en konstant 1. serveprocent på omkring 70, hvor farten meget sjældent kommer under 200 km/t, hvilket i gennensnit kaster 10 esser af sig pr. sæt, og en endnu større antal servevindere. Med disse fakta i hånden, så har man meget godt fat i essensen af Karlovic´ spil. Han er ikke det store tekniske vidunder, men med den serv i arsenalet er han farlig for alle på græs, og måske den spiller med størst mulighed for at slå Federer på græs. Det bliver nok ikke aktuelt, da den store kroat er i modsatte halvdel af schweizer, og trods den fantastisk serv er det alligevel svært, at forestille sig ham nå helt til finalen. De sidste to år er han røget ud i første runde. I 2005 med nederlag til italienske Bracciali trods vanvittige 55 (!) serveesser.

Ovennævnte spillere er dem, som umiddelbart må forventes at spille de største roller, mens en lang række andre må tage til takke med en del mindre. Briternes forhåbninger om at få en hjemmesejr ser dårligere ud end meget længe. Det store håb Andy Murray har været skadet længe, og spørgsmålet er stadig om han overhovedet er klar til at stille op, mens gode gamle Tim Henman for alvor synger på sidste vers, og ikke kan regnes som noget seriøst bud.

Derudover ser 2002-finalisten David Nalbandian ud til at fortsætte den slingrekurs, der har kendetegnet hans spil i hele denne sæson, og trods hans evne til altid at løfte sig i Grand Slams, så virker han slet ikke som en man skal regne med.

Ivan Ljubicic har serven til det, og klarer sig ellers generelt godt på hurtigt underlag, men det er som om det lave opspring på græs ikke rigtig passer ham, og så er hans Grand Slam-meritter ikke noget at råbe hurra for.

Generelle betting-råd

Undertegnede vil forsøge at lægge så mange spilforslag ud som muligt. Det er selvsagt umuligt at dække andet end en lille brøkdel af de mange kampe, der spilles i løbet af de kommende to uger, men der vil forhåbentligt være en del odds-godbidder undervejs.

Uden at jeg skal generalisere for meget, så er der nogle tommelfingerregler, man bør tage med i overvejelserne, når værdien af et spil i en begivenhed som Wimbledon skal vurderes.

1. runde/motivation

Græs er et meget specielt underlag, og langt fra alle synes det er det sjoveste i verden at spille på. Dog gør de 15.000 pund i startpenge, at de fleste alligevel stiller op, selvom forberedelserne og ambitionerne kan ligge på et meget lille sted. Specielt mange af de højt rangerede grusspecialister, og generelt dygtige spillere, kan godt mistænkes for at betragte Wimbledon som en godt betalt ferie.

Små marginaler på græs

Standarden og bredden er generelt høj, og det er ikke meget, der skiller de bedste fra de næstbedste i verdenstoppen. Det er der egentlig ikke noget nyt i, men på græs handler meget om at holde serv, være skarp i tiebreaks og have marginalerne med sig. Det er derfor ofte få afgørende bolde, der afgør matcherne, og det gør, at der ikke skal meget slinger i valsen før en favorit pludselig bukker under. Vær derfor varsom med de ellers oplagte favoritter, specielt når man kommer længere hen i turneringen.

Spillestil og græs

Før i tiden var græs et underlag, hvor man nærmest pr. definition skulle spille serv-flugt for at kunne klare sig. Bolde og baner er dog gjort langsommere, så det er absolut ikke tilfældet længere. En god serv er altid et godt våben på græs, men det handler ofte i ligeså høj grad om, at være stærk på returneringerne. Så undervurder ikke spillere, der ikke nødvendigvis laver 20 esser pr. kamp.