Grussæsonen blev for nylig afsluttet med det forventede resultat af den forventede finale i French Open, Nadal over Federer. Nu skal de to duellanter allerede til at opspænde ketsjeren igen, før det går løs ved den største græsturnering af dem alle, Wimbledon, mandag d. 23. juni.

Begge vandt deres første opvarmningsturnering, og for Nadal var det en stor sejr i og med at han blev den første spanier til at vinde en græsturnering siden Andreas Gimeno i Eastbourne i 1972. Det hele skal dog ikke handle om de to, da der er mange andre om buddet i år, både til den samlede turneringssejr, men så sandelig også til underholdningen og detaljerne.

BetXpert er som sædvanlig klar til at give dig det store overblik inden Grand Slam-start, og det bliver hvad ATP-delen angår, dvs. herrernes turnering, med en optaktsartikel både før og efter lodtrækningen, som tilfældet også var inden French Open.

Tip til turneringen vil blive lagt ud løbende, på denne side: http://www.betxpert.com/ekspert/tennis/

Turneringens officielle hjemmeside: www.wimbledon.org

I denne præ-optakt kan du læse om følgende emner:

On court
Græssæsonen anno 2008.
Hvori den eksakte forskel mellem græs- og grustennis består.
Aspekter vedrørende den samlede sejr: Nadal´s tur, Djokovic-overraskelse eller Federers magtdemonstration?

Off court
Henman Hill eller Murray Mount?
Regn igen…
”Vidste du at”-sektionen (denne gang om bolddrenge – og piger).

Den næste optakt vil dække lodtrækningens konsekvenser og de deraf følgende vindermuligheder, samt opsamling på den sidste uges græsturneringer.

Græssæsonen anno 2008


Sølle to turneringer i den forgangne uge 24, og to i denne, er alt hvad det kan blive til af opvarmningsturneringer på græs til Wimbledon. Vi kender dog parolen, og som en lille efternøler kommer der lidt græs i Newport efter hovedattraktionen på det grønne underlag. Startskuddet gik dog kort efter de åbne franske i henholdsvis London og Halle.

I Tyskland var Federer naturligvis førsteseedet, og schweizeren havde da også vundet turneringen siden 2003, på nær sidste år hvor han ikke stillede op. Det er altså blevet et tilbagevendende fænomen at han bruger Halle som en god optakt til hans største tennispræstationer i Wimbledon. I år vandt han så endnu engang, lettere ubesværet uden sættab, og spørgsmålet er så om man kan bruge det som indikator på, at han heller ikke er til at vælte af Wimbledon-tronen i år. I finalen slog han det lokale håb Kohlschreiber, der havde imponeret hele vejen til finalekampen, med meget solide server og en god defensiv. I semifinalen vandt Federer over en anden hjemmebanespiller, Kiefer, og Kohlschreiber besejrede amerikanske Blake i to sæt. Overraskelserne blev leveret af Ljubicic og Stepanek i negativ forstand, og ud over Kohlschreiber gjorde Jan Vacek et positivt indtryk, med 4 sejre og god modstand til Federer i specielt første sæt.

I den præmiepengemæssigt lige så store turnering i England, men objektivt set nok mere populære og prestigefyldte Queens Club, var det Nadal der sensationelt vandt, og med sensationelt menes der ikke i spillemæssig forstand, men statistisk set, da det var første gang i 36 år at en spanier vandt en græsturnering! Det gjorde han på fremragende vis, ved både at besejre græsspecialister som Karlovic og Roddick, rutinerede i skikkelse af Bjørkman og helt unge spillere som Nishikori, og i finalen Djokovic. Serberen havde ellers været overbevisende i sit spil i de foregående kampe, hvor det var blevet til storsejre over både Hewitt i kvartfinalen, og Nalbandian i semifinalen. Finalen blev en forholdsvis tæt affære, hvor Nadal først afgjorde det til sidst i sættene med 7-6 7-5, på forhånd var han dog kun var levnet omkring de 45 % sejrschance. De andre positive indtryk kom i form af Nalbandian, som på nær i semifinalen spillede nogle gode kampe, selvom man på forhånd ikke rigtig vidste hvor han stod på græs. Skuffende måtte hjemmebanehelten Murray desværre forlade turneringen før sin kvartfinale mod Roddick, og dermed havde amerikaneren chancen for at forsvare sin titel fra året forinden med en semifinalesejr. Den kom aldrig, på trods af at Nadal måtte kæmpe i begge sæt for semifinalesejren på 7-5 6-4.

I uge 25 spilles igen to turneringer på græs, en i Nottingham og en i hollandske Hertogenbosch, som vil blive vendt i næste optaktsartikel. Efter Wimbledon skal de græsglade en rejse over Atlanten for at konkurrere, når den sidste græsturnering anno 2008 løber af stablen i Newport.

Forskellen på græs- og grustennis


Når nu den korte græssæson nærmest kommer væltende ovenpå grussæsonen, ses det ofte at flere spillere har omstillingsproblemer, hvorfor det ville være nærliggende i en optakt som denne, at få klarlagt grunden til nogle er bedre til denne omstillingsfase end andre. Spilleren kan naturligvis bare være bedre på det ene underlag end det andet, men det er ikke hele forklaringen. Det er heller ikke kun på grund af de åbenlyse fysiske forskelle som højde og tyngde, der giver spilleren fordel på det ene underlag. Motorik, stilart og psyke er andre væsentlige faktorer som spiller ind.

På græs er tennis et hurtigere spil end på grus, hvor de knuste mursten sænker boldens fart når overfladerne mødes. Det er lige omvendt med græsset som på det nærmeste giver den lille runde ekstra fart, specielt hvis det er den mindste smule vådt. Man kender det også fra andre sportsgrene som fx fodbold, hvor bolden ”sjutter” og på den måde genererer ekstra fart. Det er ikke godt i tennis, hvor risikoen for skader også øges, og derfor bliver der lagt planer for en overdækning af nogle baner, hvilket det næste emne omhandler.

Spillets større hastighed gavner de spillere som spiller med størst power i slagene, og samtidig har det højeste tyngdepunkt i specielt serven. Når først spillet kører kan de på den måde ”trykke” modstanderne tilbage i banen hvis de spiller dybt nok. Omvendt kan en dygtig modspiller udnytte den fart han får serveret til at returnere bedre, såfremt han kan gætte sig frem til hvor serven kommer. De fysiske forskelle er altså åbenlyse, og derfor har vi igennem de senere år set spillere med begrænset teknisk talent (når der tales Grand Slam finale vel at mærke), nå finalen i Wimbledon, fx Roddick, Ivanisevic og Phillippoussis. Græs er det ideelle sted at performe for den type spillere der har en stil som serv/volley. De taber sjældent deres servepartier og ofte ender sættene i tie-break, da de udnytter deres spidskompetence til fulde og dermed ikke får det optimale ud af en potentielt bedre defensiv, som kunne optimere deres returneringsevner som ellers burde være rigtig gode, med den lange rækkevidde.

Græsset tilgodeser også de spillere der kan lide at være ”på” hele tiden. Der er action og afgørende situationer hvert eneste minut, i modsætning til på grus, hvor bolden i gennemsnit går over langt flere gange end på grus. Man ser heller ikke så ofte som på grus, et rigtigt langt serveparti med op til 5-8 deuces, da serveren på græs har en langt større vinderchance end på grus. Nogle spillere som fx Roddick har den ”force” at ville have spillet til at gå rigtig hurtig, mens fx Ferrer tager sig god tid om tingene og derfor passer meget bedre til grusset.

Spillerens motorik har også meget at sige, bedst udstillet ved et eksempel fra kvindetennis, hvor de lange ben hos nogle af topspillerne som Sharapova er en stor fordel i Wimbledon, men virker lettere klodset at se skøjte rundt på et grusunderlag. Bedst oversat til herrersiden er det vel med Karlovic, men han har dog til en vis grad formået at få det bedste ud af en vanskelig situation, med godkendte motoriske evner for en mand på langt over to meter. De sydamerikanske og spanske spillere dominerer for det meste grusturneringerne, om det er fordi det er specielt lave mennesker der bor der er nok tvivlsomt, men grunden til det ligger i tilvænningen som er størst i de lande, mens vi her oppe nordpå hellere vil spille tennis på græs.

Regn igen…


Vi kender det alle sammen. Vi har hastet hjem fra arbejde/skole, og tilsidesat alle sikkerhedshensyn, for liiige at nå den smule Wimbledon der var tilbage inden de næste pligter stod for døren. Det hurtige mellemmåltid tilberedt i rekordfart og medbragt hen til sofaen hvor vi forventningsfuldt blænder op for Tv2, men til vores store fortrydelse er det eneste på skærmen paraplyer og en grøn presenning! Regn igen… På de heldige dage er der sat gårdsdagens kamp som man udmærket kender resultatet af, på menuen. Det show der næsten havde kostet en knust tallerken, eller det der var værre, kunne man altså godt have sparet sig, og genstridigt sætter man sig til at se på skærmen i håb om forbedringer i løbet af kort tid, men ak.

Så er det man spørger sig selv hvorfor en sølle regnbyge skal have lov at ødelægge en hel tenniskamp, når de i andre sportsgrene kæmper sig igennem den ene snebyge efter den anden. Risikoen for skader er den største faktor, men ”gentlemansporten” vil de fleste nok også hellere praktisere i tørvejr. Hvilke løsninger kan der så findes? Der er faktisk en på vej, nemlig at anlægge et tag på i hvert fald Centre Court, så kampene der kan spilles. Det vil både være publikumsvenligt, men også en gestus til spillerne, der som oftest ikke bryder sig om de mange afbrydelser, ved mindre de er i en skidt periode. Tilskuerne på de store baner har jo for længst fået tag over hovedet, så nu må turen være kommet til de aktive kunne man mene.

Projektet bliver kaldt The long termed plan, og er klar til 2009, og du kan læse meget mere detaljerede planer om det på http://aeltc.wimbledon.org/en_GB/about/guide/longtermplan.html#roof , men de vigtigste ting at nævne er at de samtidig vil udvide ikke bare kapaciteten til 15.000, men også komforten. Taget vil kunne blive rullet af og på, på kun 10 minutter, hvor kampen vil blive suspenderet. Det bliver en stor sejr for tennissporten at kunne fremvise et så imponerende stadion, og derfor er der allerede nu bud på andre arrangementer i den kommende superarena, som ellers står tom året rundt, så græsset kan se ud som det gør til den første kamp på Centre Court, med den forsvarende mester i aktion på hjemmebanen. Det vil garanteret også kunne lokke ikke bare flere tilskuere til, men også storsponserer, der ser gode muligheder med god markedsføringsværdi, som Wimbledon i forvejen er kendt for at have.

Så mangler de bare at finde en ny betegnelse til indendørssporten på græs!

Henman Hill eller Murray Mount?


I de gode gamle dage, stimlede det engelske folk godtroende sammen på bakken udenfor det imponerende tennisanlæg ved Wimbledon, for at støtte op om det lokale håb Tim Henman, alle andre nationaliteter vidste aldrig ville vinde sit Wimbledon. Så lang tid er det trods alt ikke siden, men sådan føles det faktisk, efter at nogle Briter er kommet op med den nye betegnelse for Henman’s faldne bastion. Er Henman Hill blevet omdøbt til Murray Mount? Om det er fordi de blege øboere går med tanker om en skotsk triumf som erstatning for en engelsk, er ikke til at sige, men der kommer som bekendt altid en ny at sætte sin lid til.

Unge Murray er måske heller ikke den publikumsfavorit som pæne, velopdragne Henman var. Hans temperament er alt for hidsigt til den engelske stil, og attituden er også lang fra hvad de kræsne godtfolk var vant til med Henman’s nærmest overrespekterede omdømme. Han var en virkelig folkehelt i de flestes øjne, og med de mange comebacks i kampene også altid en man kunne påvirke med rosende tilråb, for han gav publikum alt hvad han havde hver gang. Det samme kan man ikke sige om Murray, blot håbe på det kommer med alderen, men at han har større vindermuligheder i fremtiden end Henman havde, er der vel ikke så meget tvivl om. Måske i desperation over ikke at have nogen andre end en skotte, har englænderne valgt side, og støtter 100 % op om Murray, på trods af at han ikke giver igen på samme måde som Henman. Han ofrer sig ikke når det ser værst ud i kampene, men vinder til gengæld ofte mere overbevisende end fighteren Henman.

Når alt kommer til alt, vil det dog være rigtig godt for turneringen hvis Murray bliver i den til uge to, når nu det Britiske publikum er så glade for sporten, bør de have en at støtte op omkring og nære forhåbninger til. Nu kan de i hvert fald starte med at pakke madkassen, og drage af sted mod Murray Mount til den første runde af Wimbledon for skottens vedkommende, der formodentlig bliver tildelt en gunstig seedning for mindst en kvartfinale. Så må tiden og talentet vise hvor langt det nye lokale håb forbliver i sin hjemmebaneturnering.

Favoritterne til den samlede sejr


Kigger man på diverse odds rundt omkring på markedet danner der sig et tydeligt billede af tre store favoritter. De to, Nadal og Djokovic, er kommet meget tættere på Federer siden sidste sæson. Nadal som klar konsekvens af den mentale fordel han har efter storsejren i French Open, og sidste års tætte finalekamp. Nu kan det være det endelig bliver Nadal’s tur, og hvilken triumf det måtte blive for en spanier at vinde Wimbledon. Han står under alle omstændigheder godt rustet med sejren ved Queens Club, som erfaringsmæssigt er en god indikator om hvem der har ramt formen på det rigtige tidspunkt. Spillet er samtidig blevet finpudset en ekstra gang i forhold til sidste år, og han har virket helt uhyggelig de sidste par uger, selv på græs har de bedste fået tørt på, af det lille energibundt. Serven har også fået en gang ekstra træning, og han besidder nu næsten samme fordel af at serve som Federer har gjort, og udnyttet i pressede situationer, igennem mange år efterhånden. Nadal ligner med andre ord det bedste bud på en spiller til at vælte Federer.

Schweiziske Federer har som optakt endnu en gang vundet turneringen i Halle, men ser alligevel ikke ud til at være så stærk som andre år. Finalenederlaget i Paris gjorde ondt, da han måske reelt mistede muligheden for en komplet samling af Grand Slam trofæer. Nederlagets størrelse satte også det aktuelle styrkeforhold i perspektiv, et styrkeforhold der kun er rykket tættere på Nadal’s side gennem de sidste års præstationer og udvikling hos spanieren.

Federer er naturligvis favorit med den erfaring han har fra Wimbledon, og de fordele han har af græsunderlaget, men favoritværdigheden er ikke så stor mere, og hvorhenne finder han den ekstra motivation som har gjort ham så god? Vi må håbe for turneringen at han er i spillehumør, for så får vi nogle rigtig lækre detaljer i form af baghåndsvindere i lange baner, og et drive henover banen der driver selv de bedste fra side til side flere meter bag baglinjen sommetider.

Djokovic er den sidste af de tre storfavoritter, men han har ulempen af at skulle møde begge d´herrer på grund af seedningen. Spillemæssigt er han meget tæt på lige med de to andre, men det lodtrækningsmæssige aspekt gør at han må betegnes som en outsider til titlen. Han vandt dog i Australien og har vundet over begge i år, så gennembruddet er kommet, og på baggrund af de indbyrdes statistikker fra det sidste stykke tid er han også godt med. At udelukke ham eller undervurdere ham vil ikke være klogt, for er der noget der tænder ham er det at skulle kæmpe mod en forhåndsfavorit. Han har det ikke altid nemt mod underdogs selv, men den rolle affinder han sig fint med. Aggressiviteten og gåpåmodet er hans nøgle til succes, og kommer han i ordentlig græstræning, og får spillet sig i form i løbet af turneringen, kan det sagtens være at han går i finalen.

Vidste du at…


• der skulle gå over 50 år før boldpiger kunne få lov at blive en del af Wimbledon ift. drengene?
• der skulle gå yderligere otte år, før de i 1985 kunne betræde Centre Court’s græstæppe?
• deltagerne bliver udvalgt fra forskellige skoler hvert år?
• deltagerne skal ikke opfylde nogen højde eller vægtmæssig grænse?
• de til gengæld skal de igennem et seks modulers langt træningsprogram?
• de derudover skal bestå en skriftlig test omkring Wimbledon?
• de samtidig skal bestå en prøve i hånd/øje-koordination?
• træningen begynder allerede i februar?
• de kun kommer i betragtning til hovedturneringen, og altså ikke kvalifikationen?
• fire hold af seks roterer rundt på Centre Court og Court nr. 1?
• gennemsnitsalderen er 15 år?
• de efter en times aktion skal holde pause i en time?


Denne sektions information er fortrinsvist blevet hentet fra adressen http://aeltc.wimbledon.org/en_GB/about/guide/ballboys.html , og yderligere detaljer kan derfor læses dér.