Kvartfinalen blev endestation for Danmark mod Spanien i en kamp, der fandt sin afgørelse blot to sek før tid. Et par overraskende semifinalister og den moralske finale venter i fredagens semifinaler.
Danmark røg lige akkurat i svinget inden de afgørende medaljekampe. Joan Canellas gled af på Toft-Hansen brødrene og sendte bolden forbi Jannick Green med sølle to sek tilbage af et meget medrivende og intenst opgør. Semifinalerne bliver dermed uden dansk deltagelse for første gang i fire slutrunder. I stedet skal semifinalerne udkæmpes af værterne Qatar mod Polen samt den moralske finale mellem verdensmestrene fra Spanien og europamestrene fra Frankrig.
Semifinale 1: kl16:30 - Lusail Sports Arena
Polen - Qatar 
Polen står noget overraskende i semifinalen. Det var der ikke meget, der tydede på i det indledende gruppespil. Tredjepladsen i gruppen banede dog vejen og sørgede Polen røg i modsatte halvdel af favoritterne Danmark, Frankrig og Spanien.
Polen trak sig sejrrigt ud af en meget tæt kvartfinale mod Kroatien, som de endte med at vinde med 2 mål. Det var en rollercoaster-kamp, hvor føringen og momentum konstant skiftede hænder. Kroatien blev i for høj grad afhængig af profilerne og deres præstation hang langt hen ad vejen sammen med Duvnjarks præstation. Superstjernen startede skidt - spillede siden formidabelt for til sidst at koste dyrt med afgørende afbrændere. Polen viste ligesom i kampene mod Rusland og Sverige stor moral og rygrad ved at komme tilbage i kampen, da Kroatien ellers lynhurtigt bragte sig foran med 3 mål efter polsk pauseføring på 2 mål. Det polske kollektiv bestod mod de kroatiske individualister, der ikke ramte dagen. Flere polske spillere bød ind undervejs og især Chrapkowski udnyttede få angrebsminutter formidabelt med 3/3. Den polske træner Biegler havde langt større held med sine dispositioner end modparten Goluza, der famlede efter løsninger.
Inden turneringen var der næppe mange, der havde tippet Qatar til en semifinale. Havde turneringen forløbet planmæssigt var de formentlig løbet ind i Danmark, men sådan skulle det ikke gå. Qatar står nu som det første asiatiske hold i en VM-semifinale og sjette slutrunde i træk, hvor værterne når minimum semifinalen.
Qatar leverede en helstøbt indsats mod Tyskland, der slet ikke fandt fodfæste i den stærke lydkulisse i Lusail. Euforien lever i allerhøjeste grad i Qatar, hvor værterne spiller foran 15000 publikummer og emiren. Det er betryggende for Qatar, at de kunne slå så stærkt hold som Tyskland på en dag, hvor hverken Markovic eller Roine havde nogen god dag offensivt. Det har gjort underværker for Qatars offensiv at få kæmpen Borja Vidal tilbage på stregen efter skade. Tyskerne kunne slet ikke håndtere Vidal, der både scorede på 4 af 4, tiltrak sig straffekast og på formidabel vis indgik i 2 mod 2-kombinationer som assistvæg. Qatar profiterede af en tidlig skade hæmmede Tysklands i særklasse bedste bagspiller Weinhold, der sad ude, da Qatar slog et tidligt og stort hul. Endnu en gang viste Balkan-keeperne Saric og Stojanovic stor styrke i mand-mand duellerne med en række momentum-ændrende redninger. Nok en gang fik Qatar alle tvivlskendelser – et hav af tekniske fejl dømt mod tyskerne og Qatar slap nærmest sensationelt med 2 udvisninger for deres mange ureglementerede tacklinger.
Kulissen i Qatar synes mere og mere intimiderende og hylede tyskerne ud af den. Et tysk hold hvor spillerne ellers er vant til at spille i svære kulisser fra verdens stærkeste liga. Kampene bliver fløjtet på Qatars betingelser og de er rigtig gode til at bruge deres fysik i begge ender af banen. Polen har stået meget kompakt i defensiven og lukket ned for dygtige stregspillere som Andreas Nilsson og Igor Vori i de seneste kampe. En meget afgørende kamp i kampen er om Polen på tilsvarende vis kan stække Borja Vidal, der har gjort, som det passede ham mod både Østrig og Tyskland. Polen har ikke individualisterne, der kan gøre ondt på Qatar, men kollektivet har stået sin prøve. Det taler imod Polen, at de må undvære playmaker Jaszka og højreback Lijewski – to af Polens stærkeste krigere. Til Polens fordel taler, at de ikke spiller så tæt på forsvaret som tyskerne, og dommerne deraf får svært ved at kalde de mange tekniske fejl mod dem. Når Qatars aggressive forsvarsspillere går frem på Polens skytter bør Bartosz Jurecki med det lave tyngdepunkt samt kranen Syprzak have gode betingelser på stregen. I sidste ende kan IHFs dommerpåsætning få stor betydning for kampen og mon ikke de finder endnu et østeuropæisk par frem.
Chancevurdering (avancement): 60-40 i Qatar-favør.
Semifinale 1: kl19:00 - Lusail Sports Arena
Spanien - Frankrig 
Spanien er forsvarende verdensmestre, og det var ventet, at de ville gå dybt i turneringen. Mindre ventet var det, at de ville møde Danmark allerede i kvartfinalen, men de sneg sig akkurat videre.
Spanien trak sig sejrrigt ud af et nervepirrende opgør mod Danmark, som først fandt sin afgørelse med 2 sekunder tilbage. Joan Canellas var iskold efter en smart rundgangs-finte fik Toft-Hansen brødrene til at ligne Bambi på glatis. Forud var gået et opgør, hvor holdene skiftedes til være i teten og hvor den største føring var på blot to mål. Kampen bar præg af to forsvar, der var bedre end de to angreb. Spaniens forsvar holdt Rasmus Lauge i kort snor og tvang Mads Christiansen til at spille sidelæns. Danskernes stregspil var ikke-eksisterende og (for) meget lagt i hænderne på Mikkel Hansen. Danmark holdt sig længe inde i kampen via straffekast og kontrascoringer. Offensivt løsnede det først op, da Mads Mensah kom ind med masser vildskab og mand-mand spil. Spaniens offensiv havde også problemer. De fik ikke sat den brølstærke stregspiller Aguinagalde i scene, mens også de fire venstrehænder med sammenlagt 2 mål var anonyme. Joan Canellas og momentvis også Raul Entrerrios spillede stort og med det overskud, som danskerne ofte manglede. Venstrefløj Rivera scorede lettere ubemærket 10 mål på 11 forsøg på trods af, at Ugalde spillede stort set én hel halvleg på samme position. I sidste ende afgjorde marginaler kampen, men det er betryggende for Spanien at vinde på en dag, hvor få ting fungerede og Perez de Vargas i målet ikke havde sin bedste dag.
Frankrig var forhåndsfavoritter til guldet og de har levet op til favoritstemplet så langt. De havde den obligatoriske offday tidligt i turneringen mod Island, men er siden vokset fra kamp til kamp.
Frankrig leverede endnu en magtdemonstration i kvartfinalen efter at have klædt Argentina af i 1/8-finalen. Frankrig indledte koncentreret og satte sig på opgøret fra startfløjtet. Ganske vist kom Slovenien først på tavlen, men siden lukkede Frankrig fuldstændigt af og holdt Slovenien fra scoring i over 12 minutter. På det tidspunkt havde Frankrig allerede slået et hul på 6 mål. Resten af kampen var en formsag for Frankrig og intensiteten i opgøret forsvandt. Omeyer i målet har for alvor spillet sig varm og fulgte de 50 % fra Argentina-kampen op med 44 %. Frankrigs defensiv fik Sloveniens normalt sprudlende offensiv til at se tandløs ud. En god indsats af Frankrig over hele linjen, hvor de endnu en gang fik bevist, at de har kampafgørende spillere på alle positioner. Slovenien-keeper Skof leverede små mirakler i det slovenske mål i 2.halvleg, men det blev aldrig for alvor tæt.
Det er turneringens bedste forsvar mod turneringens bedste offensiv, der tørner sammen i den sene semifinale. Kampen kan med rette kaldes den moralske finale. Spanien har – foruden VM-slutrunden på hjemmebane – ofte manglet det sidste, mens Frankrig er et sublimt turneringshold. Frankrig er steppet up defensivt i knockout-kampene med en fremragende Omeyer i målet. Spanien har – foruden kvartfinalen mod Danmark – spillet mere tempofyldt og med god penetration offensivt. Holdene har mange af de samme forcer og der er mange kampe i kampen. Frankrig synes dog stærkest spiller for spiller og har set stærkest ud i turneringen så langt. Frankrig slog Spanien i EM-semifinalen sidste år og må påtage sig favoritrollen, men Spanien kan bide skeer med de sejrsvante franskmænd, hvis flere spillere rammer dagen end tilfældet var mod Danmark i kvartfinalen.
Chancevurdering (avancement): 65-35 i fransk favør.
