VM for klubhold gik i gang onsdag den 8. december med en 1/8-finale mellem Al Wahda og Hekari United.

Før første startfløjt leverede Torben N. Sørensen følgende optakt til turneringen der spilles i Abi Dhabi og har finale 18. december.

Artiklen gennemgår turnerings-formatet, historien, de deltagende hold, udpeger favoritterne (italienske Inter og brasilianske Internacional – begge træder først ind i semifinalen) og kigger på oddsene...

Opdatering: aktuelle tips:

Seongnam Ilhwa-Inter (onsdag 15. dec. kl 18)


Inter eller Inter vinder

Een ting ligger nogenlunde fast ved Verdensmesterskabet for Klubhold: Inter vinder...

Det lugter fx ikke af megen verdensklasse, når Al Wahda fra værtsnationen De Forenede Arabiske Emirater i dag (onsdag 8. december) spiller åbningskamp mod Papua New Guinea-mandskabet Hekari United, men senere kommer de store kanoner i aktion.

De to store favoritter i VM for klubhold er som vanligt den europæiske deltager, denne gang Champions League-vinder Inter, samt den sydamerikanske Copa Libertadores-vinder... - som også er Inter!

Spøg til side, meget skal gå galt, hvis ikke enten Internazionale fra Milano eller brasilianske Internacional Porto Alegre tager sig af verdensmesterskabet.

Sydamerika og Europa er klart bedst

Det er efterhånden blevet en fast tradition, at december måned byder på FIFA’s eneste klub-arrangement, Verdensmesterskabet for Klubhold. Som sidste år spilles turneringen i De Forenede Arabiske Emiraters hovedstad Abu Dhabi, inden den næste år flytter tilbage til Japan, hvor den blev afholdt indtil 2008.

Ret beset er klub-VM en chance for klubberne uden for Europa og Sydamerika til at få lidt international opmærksomhed, men når det kommer til stykket, står the final show-down altid (sådan har det været indtil nu) mellem den europæiske og den sydamerikanske deltager. Klasse-forskellen ned til resten er simpelthen for stor.

På papiret burde Nord- og Mellemamerikas repræsentant, som altid er en mexicansk klub (mexicansk klub-fodbold er milevidt foran resten i CONCACAF-regionen) have pæne chancer, idet de mexicanske klubber ofte stikker næsen langt frem i den sydamerikanske Copa Libertadores-turnering – således var Chivas Guadalajara i år i finalen – men indtil nu er det blevet til mexicansk fiasko i klub-VM.

Resten, med Asiens og Afrikas repræsentanter som de normalt mest kompetente, er simpelthen ikke på et niveau, hvor de for alvor kan true klubber som Inter og Internacional.

Turnerings-format

VM for klubhold 2010 i Abu Dhabi har deltagelse af vinderne af de kontinentale mesterskabs-turneringer (eller Champions Leagues, om man vil) fra de seks verdensdele plus den nationale mester fra De Forenede Arabiske Emirater.

Turnerings-formen er lidt speciel, idet der seedes ganske kraftigt. Set ud fra et fodbold- og kvalitets-mæssigt synspunkt er det dog ikke skæmmende for den sportslige værdi, idet kvalitets-forskellen de deltagende klubber imellem er mildest talt enorm.

Oceanien-repræsentanten, Papua New Guineas Hekari United åbner ballet mod Emiraternes mesterhold Al Wahdi i turneringens eneste ottendedelsfinale.

I kvartfinalerne, som der er to styks af, træder så mexicanske Pachuca, Seongnam Ilhwa Chunma fra Sydkorea, samt TP Mazembe fra Congo DR ind i turneringen, mens de to top-seedede, Inter og Internacional Porto Alegre, venter med at gøre deres èntré til semifinalerne.

Men det er måske meget godt, for hvis f.eks. Inter virkelig gad rulle sig ud i en sådan kamp, så har jeg på fornemmelsen, at et eventuelt opgør med f.eks. Hekari United ikke nødvendigvis ville ende i tennis-, men snarere badminton-cifre...

Odds

I skrivende stund virker væddemål på hvilken klub, der bliver verdensmester, ikke som noget særligt højt-prioritet spil hos bookmakerne, men mon ikke det kommer inden weekenden (det bliver jo nok hverken Al Wahda eller Hekari United, der vinder, så den kamp burde ikke få den store indflydelse).

Unibet* er en af de få bookmakere, som allerede på nuværende tidspunkt er ude med odds på den kommende klub-verdensmester.

Odds er som følger:

Inter 1,65

Internacional Porto Alegre 3,40

Pachuca 7,50

Seongnam Ihlwa Chunma 20,00

Tips

Normalt ville jeg springe på Sydamerikas repræsentant Internacional Porto Alegre uden de store betænkninger. Oddsene er i den størrelses-orden, som man er vant til i VM for klubhold, hvor den europæiske favorit notorisk er overvurderet, men én omstændighed får mig til at tøve.

Det er nemlig en italiensk klub, vi har med at gøre på Europas vegne denne gang, og jeg var meget roligere, hvis det var en engelsk eller spansk klub, hvor det også spiller ind, at oddset på det sydamerikanske hold typisk også ville have været højere, hvis mod-buddet var FC Barcelona, Real Madrid eller Manchester United.

Problemet er, at netop italienerne tager VM for klubhold meget seriøst.

Det var en gigantisk nedtur for AC Milan, som havde satset stort på at vinde i 2003, men tabte i straffesparkkonkurrence til Boca Juniors (Milan tog i 2007 dog revanche mod netop Boca Juniors med en 4-2-sejr), og det står i strid modsætning til, når klubber som FC Barcelona og Liverpool har tabt. Da var det bagefter mere noget med, at ”det da var ærgeligt, men det er jo bare en ligegyldig opvisnings-kamp...”

Sådan forholder det sig ikke i Italien med klub-VM. Hvorfor, har jeg svært ved at svare på, men måske har det noget at gøre med, at den italienske samhørighed med Sydamerika er større end noget andet land i Europa, inklusiv Spanien.

Godt nok tales der, ser man bort fra portugisisk-sprogede Brasilien, primært spansk på det sydamerikanske kontinent, men især når man taler kontinentets anden fodbold-stormagt Argentina, så er samhørigheden med Italien, og det gælder begge veje, meget større, end den er med f.eks. Spanien. Måske der er derfor, at italienerne altid har lagt mere i dette klub-VM, tidligere Intercontinental Cup, end andre europæiske nationer.

Det sagt, så er der måske stadig værdi i vinder-oddset 3,40 på Internacional Porto Alegre, men værdien er næppe stor, og det bliver altså ikke til nogen anbefaling af det spil herfra.

Inter, altså italienske Inter, vil være meget motiveret for at vinde, og så hører det også med i den samlede chance-vurdering, at det eneste mandskab, som måske kan byde Internazionale og Internacional trods, er mexicanske Pachuca, og det ligger til, at de bliver Internacional Porto Alegres modstander i semifinalen.

Kampanalyser og -tips (opdateres løbende)

Bemærk også værdispillene i de enkelte kampe.I skrivende stund foreligger disse tips:


Seongnam Ilhwa-Inter (onsdag 15. dec. kl 18)

Holdene

Inter

Den store præsentation er næppe nødvendig, når talen falder på sidste sæsons Champions League-, Serie A og Coppa Italia-vindere Inter.

Truppen er fyldt med stjerne-navne, og Inter fremstår da også som relativ klar favorit til VM-titlen.

Sidste sæson Champions League-titel blev kørt i hus med primært en hård defensiv satsning, men set over forårets præstationer kan man ikke kalde Inters CL-titel ufortjent, og man kan bestemt ikke beskylde klubben for at have haft en let vej til finalen.

I ottendedelsfinalen vandt Inter både hjemme og ude, 2-1 og 1-0, over Chelsea, det kunststykke gentog de i kvart’en med to gange 1-0 over CSKA Moskva, og derefter blev det i semifinalen til en meriterende samlet sejr over FC Barcelona via 3-1 hjemme og 0-1 i returen på Camp Nou. Slutteligt blev finalen vundet ganske overbevisende 2-0 på to flotte scoringer af Diego Milito.

I 2010/11-sæsonen er alt imidlertid ikke fryd og gammen i Inter. Ex-træner José Mourinhos afgang har ikke været så uproblematisk, som man kunne ønske, idet afløseren Rafael Benitez har store problemer med at fylde bukserne ud (omend det ikke i bogstaveligste forstand).

Efterårets Serie A er løbet lidt af sporet for Inter med blot en foreløbig femte- til syvendeplads i Serie A-tabellen, og selvom Inter er videre til forårets ottendedelsfinaler i Champions League, så var indsatsen i gruppespillet ikke overbevisende (i sidste spillerunde tabte Inter 0-3 i Bremen, dog med 8 reserver på banen).

Træner Benitez kan langt hen ad vejen dog undskylde sig med, at Inter-truppen har været hårdt ramt af skader.

Men, er et slag tabt, kan et nyt vindes, og i den forbindelse kan jeg ikke nære mig for at bringe et lille citat fra Inters Dejan Stankovic: ”Sejre er som penicillin – de kurerer alle problemer.”

VM for klubhold fremstår som en stor prioritet for Inter (et trofæ er aldrig at foragte, og det risikerer at blive Inters bedste chance i denne sæson), og man vil ikke fra italienernes side se den slendrian eller mangel på motivation, som fra tid til anden har været at spore hos tidligere europæiske deltagere.

Inter står som turneringens berettigede favorit, og en finale-plads virker næsten som force majeure. Fremme i finalen kan Internacional Porto Alegre imidlertid vise sig at blive en ubehagelig modstander.

Inters spillertrup til klub-VM

1. Julio Cesar

2. Ivan Cordoba

4. Javier Zanetti

5. Dejan Stankovic

6. Lucio

8. Thiago Motta

9. Samuel Eto’o

10. Wesley Sneijder

11. Sulley Muntari

12. Luca Castellazzi

13. Maicon

17. MacDonald Mariga

19. Esteban Cambiasso

21. Paolo Orlandoni

22. Diego Milito

23. Marco Materazzi

26. Cristian Chivu

27. Goran Pandev

31. Denis Alibec

36. Simone Benedetti

39. Davide Santon

40. Obiora Nwankwo

88. Jonathan Biabiany

Træner: Rafael Benitez

Fravær: Maicon (højreback), Samuel (midterforsvar)

Internacional Porto Alegre

Intet er større for en sydamerikansk klub end at vinde Copa Libertadores-trofæet, og glæden var da også stor i Porto Alegre, nærmere præciseret Internacionals del af byen (Internacional er i Porto Alegre hårde rivaler med en anden stor brasiliansk klub Gremio), efter finale-sejren over mexicanske Chivas Guadalajara.

Der var tale om relativ stor kontrol over de to finale-kampe fra Internacionals side, der startede med at vinde 2-1 ude og fulgte op med en 3-2-hjemmesejr. Finalen stod i kontrast til Internacionals vej dertil, for den var med hiv og sving og hver gang på yderligste marginal.

Både i ottendedels-, kvart- og semifinale gik Internacional blot videre på flest scorede udebane-mål. 1-3 ude mod argentinske Banfield blev i ottendedelsfinalen fulgt op med en 2-0 sejr hjemme, 1-2 ude mod de forsvarende Copa Libertadores-mestre Estudiantes i kvart’en blev fulgt op med 1-0 hjemme, og i turneringens måske moralske finale, i semi’en mod et andet brasiliansk storhold, Sao Paulo, havde Internacional helt sikkert ikke fortjent at vinde, men efter 1-0 hjemme slap de fra returen i Sao Paulo med et 1-2-nederlag og gik således igen videre på flest udebane-mål.

Internacional har ikke gjort særligt meget væsen af sig i årets brasilianske Campeonato, men det var helt efter forventning, da fokus blev sat på at hjemtage Copa Libertadores-trofæet. Alligevel sluttede Internacional på syvende-pladsen i den brasilianske Serie A, hvilket faktisk er ganske godt, da klubben i ca. halvdelen af alle sine sine liga-kampe har stille med reserve-hold, for at den optimale start-11’er skulle være friskest mulig til de internationale opgaver.

Internacional Porto Alegre kommer til VM for klubhold for at vinde turneringen, tag ikke fejl af det. I modsætning til flere andre brasilianske storhold er Internacional typisk et meget taktisk betonet mandskab, som lægger vægt på en stram defensiv og ikke slår større brød op, end holdet kan bage.

Med det sagt, er der dog ingen tvivl om holdets kapacitet, man kan simpelthen ikke vinde den sydamerikanske pendant til Europas Champions League uden at have et stærkt hold, og historisk bør man også notere sig, at Internacional Porto Alegre i VM for klubhold i 2006 med en finale-sejr på 1-0 snød kæmpe-favoritten FC Barcelona.

Der er masser af kvalitet i Internacionals spillertrup, og de mest kendte navne er vel Pablo Guinazu, Kleber, Andres D’Alessandro og Rafael Sobis.

Internacional Porto Alegres spillertrup til klub-VM

1. Renan

2. Bolivar

3. Indio

4. Nei

5. Pablo Guinazu

6. Kleber

7. Tinga

8. Giuliano

9. Alecsandro

10. Andres D’Alessandro

11. Rafael Sobis

12. Derley

13. Rodrigo

14. Ronaldo Alves

16. Juan

17. Andrezinho

18. Oscar

19. Leandro Damiao

20. Wilson Matias

21. Daniel

22. Roberto Abbondanzieri

23. Lauro

Træner: Celso Roth

Pachuca

Mexicanske hold underpræsterer notorisk ved klub-VM, hvilket måske skal ses lidt i lyset af, at det ikke altid er Mexicos stærkeste klubber, der repræsenterer Nord- og Mellemamerika.

Det fordi CONCACAF-klubmesterskabet som regel prioriteres lavere end Copa Libertadores, hvor mexicanerne også gør sig. Faktisk det i en grad, så man har set de mexicanske klubber helt fremme ved kvart- og semifinaler mønstre rene reservehold.

Denne gang er der dog håb, da Pachuca faktisk ér et af Mexicos stærkeste hold, og efter meldingerne at dømme satser klubben på at gøre det godt, og med det menes en finale-plads.

Vejen til Abu Dhabi gik efter et lidet ophidsende gruppespil i CONCACAF’s Champions League over Comunicaciones i kvartfinalen, hvor Pachuca først spillede 1-1 i Guatemala og derefter vandt 2-1 hjemme (begge gange med reservehold), hvorefter det blev mere seriøst mod landsmændene Toluca i semi’en (alle fire semifinale-hold var mexicanske).

Her spillede Pachuca 1-1 i Toluca og vandt efterfølgende 1-0 hjemme. I finalen trak Pachuca i to tætte opgør mod Cruz Azul så det længste strå på flest scorede udebane-mål efter først et 1-2-nederlag ude efterfulgt af en 1-0-sejr hjemme.

Pachuca var også med i mesterskabs-slutspillet i dette efterårs udgave af Mexicos Apertura, men røg lidt uheldigt ud i kvartfinalen mod Monterrey efter 1-1 hjemme og 3-3 i ude (flest scorede udebane-mål tæller ikke i rene mexicanske turneringer, så Monterreys flere opnåede point i grundspillet afgjorde).

Hvad man bør hæfte sig ved er, at Pachuca sammen med Chivas Guadalajara er Mexicos velsagtens mest seværdige hold i disse år. Pachuca scorer generelt flere mål end noget andet hold i Mexico, og der er tale om en skøn blanding af vedholdende pres-fodbold og pludselige hvirvelvinds-temposkift. På negativ-siden har holdet det desværre også med hyppigt at falde sammen, og forsvaret er ikke så stabilt, som det kunne ønskes.

I kvartfinalen ved klub-VM møder Pachuca congolesiske TP Mazembe, og det er et opgør, hvor jeg ser det klart mere professionelle mexicanske mandskab som stor favorit, hvorefter en betydelig vanskeligere hurdle i form af Internacional Porto Alegre står for tur i semifinalen.

Den store stjerne hos Pachuca er angriberen Edgar Benitez, som var med for Paraguay i sommerens VM-slutrunde i Sydafrika.

Pachucas spillertrup til klub-VM

1. Miguel Calero

2. Leobardo Lopez

4. Marco Perez

6. Marco Vidal

7. Edy Brambila

9. Herculez Gomez

10. Edgar Benitez

11. Braulio Luna

12. Juan Carlos Rojas

13. Victor Manon

14. Daniel Arreola

15. Luis Montes

16. Gerardo Rodriguez

18. Francisco Torres

19. Dario Cvitanich

21. Alejandro Manso

22. Paul Aguilar

23. Carlos Velazquez

24. Raul Martinez

25. Franco Arizala

26. Javier Munoz

27. Carlos Alberto Pena

30. Rodolfo Cota

Træner: Guillermo Rivarola

Seongnam Ilhwa Chunma

Seongnam Ilhwa Chunma (jeg anbefaler ikke, man prøver at sige det hurtigt, hvis man har fået et par genstande...) er en af Sydkoreas største klubber, og klub-fodbolden på de kanter har gjort fremskridt og fremstår efterhånden som Asiens bedste. Seongnam

Ilhwa Chunma er den mest succesrige klub i sydkoreansk fodbold-historie med syv nationale mesterskaber.

Seongnam Chunma er i modsætning til de fleste store fabriks-baserede sydkoreanske klubber ejet af Sun Young Moon-kirken, hvilket gennem tiden har skabt problemer med kristne beboere i Seongnam, og fan-basen er betydeligt mindre end hos andre store klubber i landet.

Ikke desto mindre har Chunma (hvilket på koreansk er en mytisk flyvende hest lidt à la Pegasus eller énhjørningen) opnået stor resultat-mæssig succes, og sidste sæson lykkedes det altså at vinde den asiatiske Champions League.

Det skete bla. efter en dramatisk semifinale-sejr på samlet 4-4, men flest scorede udebanemål, mod saudi arabiske Al Shabab. Efter nederlag 3-4 Riyadh lykkedes det Chumna hjemme i Seongnam at vinde med de nødvendige 1-0.

I kvartfinalen vandt Seongnam Ilhwa Chunma 4-1 hjemme over lokal-rivalerne Suwon Bluewings, men kom i kæmpe-problemer i udebane-returen, som de var heldige at bjærge hjem med kun et 0-2-nederlag.

I forhold til modtanderne i kvart- og semifinalen stod finalen på et hold af lidt lettere kaliber, nemlig iranske Zob Ahan, som i den enlige finalekamp i Tokyo da heller ikke formåede at stille meget op, Seongnam Ilhwa Chunma vandt ganske let 3-1.

I denne sæsons sydkoreanske liga, K-League, der spilles efter kalenderåret, sluttede Seongnam Ilhwa Chunma som nummer fem, hvilket gav adgang til mesterskabs-playoffkampe. Cup-kampene i playoff’en blev afviklet over kun en kamp og i ”kvartfinalen” (det koreanske system er en smule underligt) vandt Seongnam Ilhwa Chunma 3-1 over Ulsan Horang-i, men i semi’en blev til det til et 0-1-nederlag til Jeonbuk Motors og dermed exit.

De sydkoreanske hold gør det som regel altid hæderligt i klub-VM, og da Seongnam Ilhwa Chunma står til i kvartfinalen at møde et af turneringens formodet to svageste mandskaber – vinderen af ottendelsfinalen mellem Al Wahda og Hekari United – ligner det en semifinale-plads for dem. Her stopper festen dog nok, når italienske Inter står på programmet.

Seongnam Ilhwa Chunmas spillertrup til klub-VM

1. Sung Ryong Jung

2. Jae Sung Ko

3. Young Sun Yun

4. Sasa Ognenovski

5. Byung Kuk Cho

6. Kwang Jin Cheon

8. Sung Kuk Choi

9. Dong Geon Cho

10. Dzenan Radoncic

11. Mauricio Molina

13. Ho Jeong Jeong

14. Ho Young Song

16. Sung Hwan Kim

18. Do Namkung

20. Jin Ryong Kim

22. Chul Hong

26. Suk Won Jang

30. Jae Cheol Jo

31. Sang Gi Lee

32. Sang Hee Park

38. Hyun Jin Yong

41. Sung Kwan Kang

Træner: Tae Young Shin

TP Mazembe

TP Mazaembe fra Den Demokratiske Republik Congo gjorde en elendig figur ved seneste klub-VM i Abu Dhabi, Mazembe tabte sin kvartfinale til sydkoreanske Pogang Steelers med 1-2, og så blev det i kampen om femtepladsen til et nyt nederlag 2-3 til new zealandske Auckland City.

Det var ikke så godt, men det er det til gengæld to gange i træk at have vundet Afrikas Champions Leagure. TP Mazembe er godt på vej til at skyde sig op blandt Afrikas legendariske klubber, og det er som altid på det kontinent ved hjælp af en meget stærk hjemmebane.

Det så man bl.a. i Mazembes afsluttende kampe i Afrikas Champions League, hvor det i semifinalen blev til en 3-1-sejr hjemme over Kabylie fra Algeriet og 0-0 i returen på udebane. Også i finalen mod et anden nordafrikansk hold, ES Tunis, blev hjemmebane-fordelen uslagsgivende. TP Mazembe vandt nemlig hele 5-0 hjemme i Lubumbashi, hvorefter de spillede 1-1 i Tunesien.

Spørgsmålet er imidlertid, om ikke ”Les Corbeaux” (”kragerne”) får det mere end vanskelig i VM for klubhold. Sidste år holdt niveau’et ikke, og det ligner, at nogle af de større nordafrikanske hold fra Egypten, Tunesien eller Marokko med deres mere taktiske indgang til spillet måske havde været en mere kompetent repræsentant for det afrikanske kontinent.

TP Mazembe har flere teknikere og ikke mindst et par fysiske pragt-eksemplarer på sit hold, men taktisk virker det som om, Congo-holdet ofte kommer til kort. Det kompenseres i ANC’s Champions League (og i den hjemlige DR Congo-liga har Mazembe ingen som helst problemer, da modstanden er begrænset) så af, at Mazembe er uhyggeligt stærke på hjemmmebane, men den er svær at overføre til Abu Dhabi.

TP Mazembe møder i sin kvartfinale Pachuca fra Mexico, og for mig at se ender eventyret igen der med en lidt ligegyldig efterfølgende kamp om femtepladsen til at slutte af på.

TP Mazembes spillertrup til klub-VM

1. Muteba Kidiaba

2. Joel Kimwaki

3. Kiritcho Kasusula

4. Miala Nkulukuta

5. Mukinayi Tshani

6. Mukok Kanda

7. Patient Mwepu

8. Mianga Ndonga

10. Given Singuluma

11. Mulota Kabangu

12. Bawaka Mabele

13. Mbenza Bedi

15. Dioko Kaluyituka

16. Stoppila Sunzu

18. Luyeye Mvete

20. Kazembe Mihayo

21. Aime Bakula

22. Laurent Ngome

24. Amia Ekanga

27. Ngandu Kasongo

28. Tshizeu Kanyimbu

30. Lufulwabo Kayembe

Træner: Lamine N’Diaye

Al Wahda

Abu Dhabi-klubben Al Wahda, som blev skabt i 1984 ved en sammenlægning af flere mindre hovedstadsklubber, er en af de største i De Forenede Arabiske Emirater.

Siden 1999 har Al Wahda vundet det nationale meserskab fire gange, og adgangen til dette års udgave af VM for klubhold blev sidse sæson sikret via en overbevisende liga-indsats, hvor Al Wahda i Emiraternes ”Premier League” sluttede som klar etter, syv point foran nærmeste konkurrent Al Jazira.

Som så ofte med fodbold-hold på den arabiske halvø er det dog ikke ligefrem tålmodighed, langsigtet planlægning eller kontinuèrlig ledelses-opbakning, der styrer tingene.

Træneren bag 2010-mesterskabet, som altså kvalificerede Al Wahda til klub-VM, østrigeren Josep Hickersberger, blev af én eller anden grund upopulær hos Al Wahda-styrelsen og blev smidt på porten.

Siden da, og vi taler om siden juni i år, blev først den rumænske træner Laszlo Bölöni hyret, men han holdt ikke længe. Så kom braslianeren ”Tite” Adenor Bacchi til, men det varede heller ikke længe, og nu har Al Wadha så hentet en ny, eller rettere gammel, bekendt ind til posten, ingen andre end – igen-igen – Josef Hickersberger.

Træner-lønnen må uden tvivl være fin i Emiraterne, men kan man tvivle på, at den megen uro også er godt for de fodbold-mæssige præstationer.

Sidste år floppede Emiraternes repræsentant i turneringen, Al Ahli, grumt og blevet slået ud af new zealandske Auckland City i ottendedelsfinalen, og selvom Al Wahda skal være favorit mod Papua New Guinea-holdet Hekari United, så skal man intet forsværge.

Al Wahdas markant tre største profiler er de tre brasilianere, Fernando Baiano, Pinga og Magrao, som huserer i angrebet og på den offensive midtbane. Baiano og Pinga scorede til sammen sidste sæson ikke færre end 30 mål, hvilket var to tredjedele af Al Wahdas mål-høst.

Al Wahdas spillertrup til klub-VM

1. Mutaz Abdulla

2. Yaqoub Al Hosani

6. Magrao

7. Mohamed Al Shehhi

8. Omar Ahmed

9. Fernando Baiano

10. Ismaeil Matar

11. Saeed Al Kathiri

12. Khalid Jalal

15. Fahed Masoud

18. Ali Al Hosani

20. Modibi Diarra

21. Basheer Saeed

23. Haidar Ali

24. Abdulraheem Jumaa

26. Mahmoud Al Hammadi

27. Salem Saleh

28. Eisa Ahmed

36. Hamdan Al Kamali

39. Amer Bazyhair

40. Adel Al Hosani

80. Hugo

Træner: Josef Hickersberger

Hekari United

Fodbolden i Papua New Guinea er ikke noget, der normalt trækker overskrifter i verdens-medierne, og der er da også stor risiko for, at Hekari United kun får én kamp under turneringen i Emiraterne.

Når det er sagt, så skal man i turneringens første kamp mod værtsnationens Al Wahda, som heller ikke ligefrem er super-stars, passe på med at undervurdere Hekari. En relevant sammenligning er ottendedelsfinalen fra sidste års klub-VM, hvor Oceaniens mestre, Auckland City fra New Zealand, var stærkt under-tippet mod Emiraternes Al Ahli, men på en taktisk fin disciplineret indsats alligevel vandt 2-0 (efter at have tabt 0-3 i kvartfinalen til sydkoreanske Pohang Steelers, lykkedes det oven i købet Auckland City at vinde kampen om femtepladsen mod TP Mazembe 3-2).

Oceaniens repræsentant ved klub-VM har siden Australiens exit fra den oceaniske zone og indgang i den asiatiske altid været fra New Zealand, men hvad er det sket med de new zealandske klubber denne gang?

Well, de var skam med i den oceaniske Champions League-turnering, men de to store New Zealand-klubber, Auckland City og Waikatere United, blev placeret i samme semifinale-gruppe (to semifinale-grupper à fire hold, hvor vinderen gik til finalen), hvor de var klart bedre end Ny Caledoniens Magenta og Tahitis Manu Ura. Waitakere United trak det længstre strå og fik adgangen til finalen på bedre målscore end Auckland City.

I den anden semifinale-gruppe var Hekari United oppe imod Lautoka fra Fiji Øerne, Tafea fra Vanuatu, og Marist fra Solomon Øerne, og Hekari sneg sig efter et indledende hjemmebane-nederlag til Lautoka kun videre med hiv og sving.

I finalen mod Waitakere United, som var klar forhånds-favorit, skete der imidlertid ting og sager, da det lykkedes Hekari at vinde hjemmekampen 3-0 og holde Waitakere stangen til et 1-2-nederlag i returen på New Zealand.

Hekari United er, ligesom alt fodbold i Papau New Guinea, en ret ny foreteelse. Klubben blev stiftet så sent som 2003, men det er ikke så vanskeligt at komme op i rækkerne i Papua (der er ikke langt :-), og Hekari har således vundet samtlige mesterskaber på New Guinea siden 2006. De seneste to år har Hekari United tilknyttet flere af de bedste spillere fra Fiji og Solomon Øerne, hvilket altså har gjort dem i stand til at vippe de new zealandske klubber af pinden i Oceanien.

Hekari Uniteds spillertrup til klub-VM

1. Simione Tamanisau

2. Gideon Omokirio

4. Trevor Ire

6. Abraham Iniga

7. Benjamin Mela

9. Tuimasi Manuca

10. Osea Vakatalesau

11. Joachim Waroi

12. David Muta

13. Andrew Lepani

14. Niel Hans

15. Samuel Kini

16. Pita Bolatoga

17. Kema Jack

18. Eric Komeng

19. Koriak Upaiga

20. Gure Gabina

21. Malakai Tiwa

22. David Aua

23. Ian Yanum

25. Alvin Singh

27. Rex Honu

28. Henry Faarodo

Træner: Tommy Mana

Tidligere klub-VM

Verdensmesterskabet for klubhold er blevet arrangeret af FIFA i alt seks gange før. Første gang, verdensfodbold-forbundet eksperimenterede med sagen, var i 1999/2000, hvor der i Brasilien blev afholdt en reel turnering med otte hold, bl.a. to europæiske deltagere, Real Madrid og Manchester United, og de to brasilianske hold Corinthians og Vasco da Gama.

Siden fandt europæerne det for meget med i alt fem kampe (tre indledende gruppe-kampe, semifinale og finale), hvorfor FIFA droppede ud indtil i 2005, hvor man i Japan fandt frem til et system, hvor kun én europæisk og én sydamerikansk deltager var med, og de skulle èntre turneringen først i semifinalen. Med kun to kampe (semifinale og finale) på programmet var europæerne interesserede i FIFA’s klub-VM igen.

Det var dog ikke sådan, at der i mellemtiden – mellem 1999 og 2005 – ikke blev spillet om VM for klubhold, blot var det reduceret til den den i princippet ikke-officielle VM-titelgivende Intercontinental Cup-finale mellem den europæiske Champions League-vinder og vinderen af den sydamerikanske pendant Copa Libertadores. Det var også måden, man før 1999 fandt verdens angiveligt bedste klubhold på.

Lad os kigge lidt på statistikken, som i hvert fald i gambler-øjemed er ganske interessant.

Odds-mæssigt forholder det sig altid sådan, at den europæiske deltager er stor-favorit til titlen, men i praksis er det gået nogenlunde lige op mellem europæerne og sydamerikanerne.

De seneste år finaler ser sådan ud (FIFA-turneringen 1999 løb faktisk af stablen 5.-14. januar 2000, men var oprindeligt berammet til 1999).

2009, Abu Dhabi:

FC Barcelona – Estudiantes 2-1

Efter forlænget spilletid. Ordinær kamp: 1-1

2008, Yokohama:

Manchester U – LDU Quito 1-0

2007, Yokohama:

Milan – Boca Juniors 4-2

2006, Yokohama:

Internacional Porto Alegre – FC Barcelona 1-0

2005, Yokohama:

Sao Paulo – Liverpool 1-0

2004, Yokohama:

FC Porto – ONCE Caldas 0-0

FC Porto vandt 8-7 i straffesparkkonkurrence

2003, Yokohama:

Boca Juniors – Milan 1-1

Boca Juniors vandt 3-1 i straffespakkonkurrence

2002, Yokohama:

Real Madrid – Olimpia Asuncion 2-0

2001, Tokyo:

Bayern München – Boca Juniors 1-0

Efter forlænget spilletid

2000, Tokyo:

Boca Juniors – Real Madrid 2-1

1999, Sao Paulo:

Corinthians – Vasco da Gama 0-0

Corinthians vandt 4-3 i straffespakkonkurrence

Sydamerika (især Brasilien) udfordrer Europa

Ud af de seneste 11 VM for klubhold har europæiske klubber taget titlen seks gange og sydamerikanske fem. Der er således ikke noget, som taler markant til fordel for de europæiske klubbers traditionelt tunge favorit-status, omend man må have med, at den europæiske Champions League-vinder har taget sig af de tre seneste VM-titler, hvilket måske kunne indikere, at magten er ved at svinge over til fordel for den gamle verdensdel.

Når der er sagt, er det imidlertid interessant at notere sig, at når Sydamerika repræsenteres af en brasiliansk klub, ja så er det blevet til tre brasilianske sejre ud af tre mulige. F.eks. vandt dette års deltager Internacional Porto Alegre i 2006 1-0 over FC Barcelona trods en massiv favorit-status til catalonierne.

Det var faktisk også meget tæt på at kikse for FC Barcelona sidste år. Barca var i finalen bagud 0-1 mod argentinske Estudiantes, som længe så ud til at have held med at forsvare Mauro Bosellis førings-træffer fra første halvleg, inden et mål af Pedro i sidste minut af den ordinære spilletid skaffede Barcelona forlænget spilletid. Der var der så ved at være udtømt for kræfter hos Estudiantes, som i det 110. minut måtte se Lionel Messi gøre det til slut-resultatet 2-1.