Wauw! VM’s knockout-fase åbnede med et brag af en 4-3-kamp mellem Frankrig og Argentina, hvilket må have været guf for verdens tv-kiggere. For denne skribent ikke så meget, da jeg spåede en målfattig affære... Den store opmærksom i dag bliver naturligvis på Danmarks møde med Kroatien. Efter noget fedteri-fodbold i det indledende gruppespil har Åge Hareide mod Kroatien annonceret en mere frisk og offensiv tilgang til tingene. Jeg håber, han bluffer. For Argentina viste lige præcist, hvordan Kroatien ikke skal spilles. Man skal ikke angribe hovedløs efterladende huller bagude. Men, bare rolig. Jeg er ret sikker på, at Hareide bluffer. Vi vil få et konkurrencedygtigt og meget solidt dansk mandskab at se i aften. Om det så rækker? Tjae, hvem ved...

Hvis man læste gårsdagens VM-artikel, så ser denne skribents spådomsevner ikke ligefrem gode ud. Der var ikke megen målfattighed eller typisk forhøjet X-chance i VM’s to første ottendedelsfinaler, som tværtimod bød på uventet god underholding og flere flotte mål (scorer Benjamin Pavard nogensinde sådan en kasse igen?).

Frankrig gjorde det onde ved Argentina, som endnu engang under Jorge Sampaoli – jeg regner med, han allerede ér blevet fyret – demonstrerede, at Argentina da har fremragende spillere i verdensklasse, men en fornuftig taktik, det kan holdet ikke lægge. Lionel Messi, Sergio Aguero, Angel Di Maria osv. nytter ikke noget, for man kan simpelthen ikke forvente succes med et forsvar, der i dén grad sejler rundt, som det argentinske.

Uruguay gjorde, hvad de er gode tid, nemlig få, men skarpe momenter af ren verdensklasse, i går to kanonkasser signeret Edinson Canani, og så ellers forsvare den hjem. Jeg havde faktisk lidt ondt af Portugal i går, som var bedre, end jeg regnede med (efter Cavanis føringsmål efter syv minutter havde jeg booket kampen ind som afgjort), men ét hold skal jo hjem i disse knockout-kampe, og det blev så Portugal.

Uruguay mere tricky end Argentina

Det bliver interessant at se, hvad Cavani og angrebsmakker Luis Suarez fredag kan gøre ved Frankrig, for hvem Uruguay bliver en betydeligt mere tricky opgave end Argentina var det. Forvent ikke 4-3-cifre her.

Mens ellers er der jo ingen vej udenom – dette er DAGEN for Danmark. Efter en let forkamp mellem Spanien og Rusland står kl. 20.00 ottendedelsfinalen mellem Danmark og Kroatien på programmet, og dette er virkelig make or break – vind eller forsvind.

Danmarks chancer? Tjae, skal man tro bookmakernes vurderingsevner, så melder de 1X2-procenterne op til at være 50-31-19, og det er nok ikke så tosset en vurdering endda.

Hvad jeg mener om kampen? – på ét punkt har jeg en mening. Jeg har denne årle søndag morgen sendt nedenstående til betting-syndikatet i Saigon:

Pick til syndikatet i Saigon

VM, ottendedelsfinale – søndag den 1. juli, kl. 20.00
Kroatien – Danmark:

Pick:
Under 2

Begrundelse:
Bortset fra de sædvanlige under-statistikker i VM’s knockout-fase peger meget på en taktisk og målfattig affære. Det især på grund af Danmarks karakteristika under VM. Det danske hold har i gruppespillet været i top-4, hvad angår defensiv soliditet (de tre andre Uruguay, Frankrig og Brasilien), det kigger man på antal åbne målchancer, danskerne har tilladt modstanderne at få. Fremover banen, offensivt, har Danmark så til gengæld heller ikke skabt meget selv.

Det sidste, den manglede kreativitet og risikovillighed offensivt, har landstræner Åge Hareide og holdet fået kritik for i den danske presse og offentlighed (temmeligt ubegrundet efter min mening), hvilket har fået Hareide og hans assistent Jon Dahl Tomasson til at melde en kommende mere offensiv stil ud mod Kroatien – noget, jeg anser som rent spin. Tager man notam af Danmarks seneste kamp mod Frankrig, blev Chelsea-centerforsvareren Andreas Christensen rykket op på den defensive midtbane som makker med Thomas Delaney. Dette på bekostning af den mere offensive spilfordeler Lasse Schöne. Ny mand i centerforsvaret blev Huddersfields Mathias Zanka Jørgensen som en teknisk stærkere og noget mere boldfast makker til Simon Kjær. Eksperimentet var en succes, da Frankrig havde vanskeligt ved at komme frem til noget, og opgøret helt logisk sluttede 0-0. Jeg forventer en gentagelse af denne taktik mod Kroatien.

Ser man bort fra godkendte løb og idéer i kontrafasen, når det er lykkedes at fange modstanderen i ubalance, har Danmark ikke haft meget lidt at byde på rent offensivt, det bl.a. fordi Danmarks eneste offensivspiller af international klasse, Tottenham-trequartista’en Christian Eriksen, i Rusland kun momentvist har fået sit spil til at fungere .

Danmarks taktik virker for mig at se temmelig forudsigelig, men det gør ikke nødvendigvis opgaven nem for Kroatien, idet det danske centerforsvar + keeper Kasper Schmeichel – kvaliteten på back-pladserne er mere tvivlsom – har vist sig at være et af VM-slutrundens bedste (i top-4 efter min vurdering).

Kroatiens træner Zlatko Dalic har betydeligt flere strenge at spille på end kollega Hareide, og spiller-for-spiller, det især offensivt, er Kroatien ganske enkelt et bedre hold end Danmark. Skal man pege på svagheder hos Kroatien, må det være bagkæden, hvor især Dejan Lovrens makker i centerforsvaret Domagoj Vida til tider virker noget risikabel i sit spil og sine indgreb. Indtil videre er det dog gået godt for det kroatiske forsvar, som ikke totalt kunne holde Argentina fra chancer, men dog generelt løste opgaven tilfredsstillende.

Mod Danmark bliver der mindre pres på, hvilket kan få Dalic til at vælge en mere offensiv orienteret opstilling, end den 4-1-4-1 med Marcelo Brozovic på den defensive midtbane, som blev benyttet mod Argentina. I stedet for Brozovic, og delvist Luka Modric, til at skygge Lionel Messi - og mod Danmark Christian Eriksen - kan det tænkes, at Dalic vil gå tilbage til den 4-2-3-1-opstilling, man så i holdets første kamp mod Nigeria, hvor de defensive opgaver på midtbanen blev overladt til Modric og Ivan Rakitic. Den første model, 4-1-4-1 med Brozovic inde, er mere agtpågivende forsigtig, hvilket vil være godt for et underspil, mens 4-2-3-1-alternativet vil tage sigte på at lægge mere pres på den danske defensive midtbane. Nigeria-kampen var Kroatiens første kamp under slutrunden, og måske man skal være varsom med at lægge for meget i det, men der var ubalance at spore i den kamps 4-2-3-1, så spørgsmålet er, hvor meget Dalic ønsker at satse?

Uden at kunne svare på det spørgsmål ser jeg en kamp, hvor Kroatien vil have bolden mest, dog uden nogen total dominans. Kroatien har våbnene til at kunne kombinere sig igennem Danmark, hvor, hvis  jeg var Dalic, ville søge at lægge pres over fløjene på især de danske backs, men Danmark kan blive farlige i deres forholdsvis hurtige kontraløb. Kampens vigtighed taget i betragtning, forventer jeg ikke nogen oversatsning fra Kroatiens side, hvorfor det peger på en målfattig affære.

Pris: 1,94.
Fair pris: 1,90.

Eventuel linje-spekulation:
Jeg ville holde mig til 2,0 mål-linjen, men bemærker dog, at 2,32 på under 1,75 mål kan være interessant. Ingen rigtige kommentarer fra min side her.

Den generelle tendens har været en stigning i under-oddsene de seneste 48 timer, (ca. 10 klik, hvis vi tager yderpunkterne) hvilket overrasker mig en smule. Det kan ikke være på grund af en taktisk læsning af kampen (så ville oddsbevægelserne have været modsat). Måske det er VAR, der får markedet til at reagere? Og det kan i så fald risikere at være berettiget.  

Prisforudsigelse:
Gårsdagens to over-kampe er gode, idet de kan få markedet til at gå yderligere på over. Det sagt, forventer jeg dog ikke nogen voldsom udvikling og forudser en oddsudvikling mellem status quo til fem klik op for under-oddsene (dette i så fald på grund af effekten af gårsdagens målrige kampe). Stiger under-oddsene med fire-fem klik, vil jeg de seneste to timer før kampstart dog forvente et afsluttende lille tryk ned igen.

På med klaphatten og go’ kamp

Jep, det var så det. Procenterne ude på markedet på Danmark og Kroatien afspejler meget godt også mine, så jeg kan ikke finde nogen værdi der, men jeg tror altså ikke på mange mål. Men jeg vil da også hellere have en dansk sejr i straffesparkkonkurrence efter 120 minutters måltørke, end jeg vil have et smukt, men nyttesløst 3-4-nederlag. Bare min mening.

Spilforslag:

Kroatien – Danmark: Når man rammer ved siden af, kan man lige så godt gøre det med stil. Mit anbefaling af under 2,5 mål i Frankrig – Argentina i går var ikke stolpe-ud, det var en eklatant fejllæsning af, hvor ringe Argentinas defensiv, det især når man parrer den med et katastrofevalg af taktik, egentlig er. Det var i øvrigt hele vejen i kampen, at Argentinas taktisk var på hælene. Frankrig vandt 4-3 i en ekstrem tilskuervenlig affære med flere flotte mål, og reelt var Argentina heldige. 5-1, synes jeg, ville have tegnet et mere passende billede.

Nå, intet er jo så skidt, at det ikke er godt for noget, og i det mindste har gårsdagens i alt 10 mål i de to første ottendedelsfinaler bevirket, at under-oddsene generelt er blevet skudt en smule i vejret. Den slags kan jeg godt lide at se, for rationalet bag er jo tvivlsomt, for at sige det mildt. Det er vanskeligt at se, hvad over/under-chancerne i Kroatien – Danmark har at gøre med, hvad der skete i går i Frankrig – Argentina og Uruguay – Portugal.

Analyse af Kroatien – Danmark kan man finde længere oppe i denne artikel, hvis man gør sig ulejligheden at læse mit pick til Saigon igennem, så det er der ingen grund til at ofre yderligere linjer på. Her på BetXpert (primært fordi de dansk-licenserede bookmakere ikke udbyder asian-handicap-linjer på over/under-spil) bliver min anbefaling i Kroatien – Danmark et spil på under 2,5 mål. Det giver Betfair* Spillebørs odds 1,55 for. De licensløse internationale bookmakere ligger i 1,52-1,51, mens Betsafe tilbyder 1,51.

Artiklen er den femogtredivte ud af 51 i BetXperts VM-serie af Torben N. Sørensen og Toke, der kan læses mere om her. Alle artikler i serien kan læses her, mens BetXperts store VM-sektion med analyser af holdene kan læses her

Liste over foreløbige VM-væddemål:

Frankrig – Australien (AH -1,75), 2 (1,75) / +0,75 unit
Argentina – Island (AH -1,5), 2 (1,85) / +0,85 unit

Peru – Danmark (AH +0,25), 1 (1,85) / -1 unit
Tyskland – Mexico (AH -1,5), 2 (1,67) / +0,67 unit
Brasilien – Schweiz (AH -1,5), 2 (1,74) / +0,74 unit
Tunesien – England (AH +1,5), 1 (1,62) / +0,62 unit

Frankrig – Peru (AH -1), 2 (1,86) / void
Argentina – Kroatien (AH -0,5), 2 (1,78) / +0,78 unit
Brasilien – Costa Rica (AH -1,75), 2 (1,85) / -0,5 unit
Nigeria – Island (AH 0), 2 (1,96) / -1 unit

Serbien – Schweiz (AH -0,25), 2 (1,68) / + 0,68 unit
Sydkorea – Mexico (AH +1), 2 (2,30) / void
Tyskland – Sverige (AH -1,5), 2 (1,58) / +0,58 unit
England – Panama (AH -1,75), 2 (1,95) / -1 unit
Japan - Polen (AH +0,25), 1 (1,60) / -1 unit

Senegal – Colombia, 2 (1,90) / +0,9 unit

Frankrig – Argentina, under 2,5 mål (1,52) / -1 unit

Kroatien – Danmark, under 2,5 mål (1,51) / ??

Gruppe C: Peru går videre (2,90) / -1 unit
Grupppe E: Schweiz går videre (2,10) / +1,10 unit
Gruppe F: Mexico går videre (2,00) / +1 unit

Gruppe H: Polen går videre (1,60) / -1 unit

VM-vinder: Tyskland/Spanien/Belgien/Kroatien (2,32) / ??

Foreløbigt resultat (efter 21 bets): +1,17 units (ROI 105,6%)