Fodbold er IKKE sundt. Det være hermed fastslået efter gårsdagens gyser i Parken, hvor man som magtesløs tilskuer mindst blev fem år ældre og adskillige hvide hår rigere.

Som tipper var det dog en fin aften - hvis man fulgte de analyser, BetXperts landskampsekspert, Brian Nielsen, havde udlagt. Han ramte 4 ud af 8 tip - heriblandt var Lichtensteins udesejr over Luxembourg til odds 3,2. I alt fik Brian Nielsen en tilbagebetaling på 128% for onsdagens landskampe.

Desværre fik han ikke ret i, at Danmark ville trække sig sejrrigt ud af hjemmekampen mod Tyrkiet... Men kampen fik også et ualmindeligt grotesk og dramatisk forløb.

En fremragende Peter Skov og et heroisk kæmpende forsvar holdt (nogenlunde, men ikke helt) stand mod de tyrkiske horder, der selvfølgelig lugtede blod, da Jesper Grønkjær allerede efter en halv time blev udvist efter en stupid hævnakt mod Okan Buruk.

Okan Buruk havde tilsyneladende givet Grønkjær en albue i fjæset, og ret beset gjorde Grønkjær ikke andet end at give tyrkeren et klap i baghovedet - sådan et "Hallo! Tag dig nu sammen"-klap. Men stupiditeten bestod i at gøre det lige foran dommeren, der naturligvis kun ser, at Grønkjær rammer modstanderens hoved, og at Buruk styrter om, som var han blevet sparket i hovedet. Vi kan tale om unfair play herfra til evigheden, men til syvende og sidst var det for dumt af Jesper G.

Især fordi det kostede sejren på en aften, hvor tyrkerne som ventet var eminente til småspil og hurtige engangsafleveringer - men til gengæld temmelig ufarlige helt oppe foran. Og hvor temperamentet - også som ventet - kogte, og atmosfæren var ond. Desværre var det tyrkerne - der førte an i provokationerne - der drog fordel af hidsigheden. Dels fordi de var smartere, dels fordi den italienske dommer var helt rundt på gulvet.

Heldigvis nåede Grønkjær før udvisningen at fremtvinge et straffespark, da han opfangede Gravesens flotte frispilning i feltet og blev flået omkuld af Tyrkiets venstre back. Straffesparket blev sat sikkert ind af Jon Dahl - der til gengæld opbrugte al sin kredit i anden halvleg, da han brændte en kolossal chance lige foran mål. Et fremragende indlæg fra Brian Priske lå lige til Jons berømte inderside, men på mystisk fik han kun tjattet til bolden - og lige på målmand Rösti.

Jo, Danmark havde skam en del kontrachancer, men manglede skarpheden og heldet. Og i den anden ende bombarderede tyrkerne lystigt det danske mål, godt iscenesat af Emre på midten. Det førte til et straffespark, da Thomas Helveg tog bolden med hænderne - eller gjorde han? - midt i et større, nærmest ydmygende tyrkisk pingpongspil i det danske felt. Real Sociedads Nihat sparkede fra 11-meter-pletten, men ramte heldigvis stolpen. Tyve minutter før tid fik Nihat dog revanche, da han headede bolden i nettet bag en chanceløs Peter Skov.

Og sådan endte det med en pointdeling. Tilfredsstillende i betragtning af, at Danmark spillede med 10 mand i en time. Men man sad med en frustreret følelse i kroppen - fordi Danmark KUNNE have vundet. Hvis Grønkjær havde haft is i maven - eller hvis bare én af kontrachancerne var blevet omsat i mål...

Den danske midtbane med Gravesen og Poulsen havde uhyre svært ved at stoppe de kvikke tyrkere og halsede ofte bagefter især Emre. Men de kæmpede bravt og fik ind i mellem vendt spillet til farlige modangreb. På flankerne var Grønkjær god, så længe det varede, og Perez nogenlunde. Martin Jørgensen skuffede som hængende angriber/offensiv midtbane, mens Jon Dahl løb solen sort og kæmpede forbilledligt. Men for fanden, Jon - hvordan kunne du brænde dén chance...?

Med pointdelingen i København har Tyrkiet nu fået uafgjort ude mod både Grækenland og Danmark. Og Ukraine vandt over Georgien og har lagt sig i spidsen med 8 point. Så der er lang vej til Tyskland for Morten Olsen og co - der slet ikke har vundet på hjemmebane endnu.