Transmission til det nordkoreanske folk...

Torben N. Sørensen vil under VM-slutrunden komme med en god håndfuld features, rapporter og kommentarer om stort og småt, ikke kun fra fodboldens VM-verden, men også, hvad der rører sig disse dage i Sydafrika.

Denne er anden del i serien, bl.a. med en oversættelse af nordkoreansk radios direkte transmission af Folkerepublikkens kamp mod Portugal...

Anden gruppe-spillerunde

Fårene er ved at blive skilt fra bukkene i Sydafrika. Efter gruppe-spillets to første spillerunder er afviklet, er der ganske få ting, som er 100 procent matematisk klart. Afgjort er det, at Holland i gruppe E er videre, mens Cameroun er ude, og at Brasilien i gruppe G er videre, mens Nordkorea efter deres sidste gruppekamp skal hjem.

Derudover er teoretisk alt fortsat muligt, men kun teoretisk. Lad os tage et kig på grupperne..

Gruppe A – Fransk Farce (skrevet før tirsdagens kampe)

”Ludersøn!” Det var angiveligt, hvad nu hjemvendte Nicolas Anelka skulle have kaldt landstræner Raymond Domenech i en ophedet diskussion i omklædningsrumet i pausen af Frankrigs kamp mod Mexico. Ikke overraskende kom Anelka ikke på banen i anden halvleg, men blev i stedet sendt med første fly hjem.

Nu har den gode Anelka, hvis man kigger angriberens generalieblad igennem, aldrig været en nem mand at have med at gøre for trænere og andet godtfolk, men at han måske ikke var helt galt på den, blev illustreret ved, at holdkammeraterne dagen efter i protest nægtede at træne. Det er åbenlyst, at Domenech meget længe skulle være fjernet fra posten som landstræner, men hvad angår dumstædighed går han hånd i hånd med den franske fodboldforbunds-præsident Jean-Pierre Escalletes, hvis beslutnings-kvalitet ville højnes betragteligt ved plat-eller-krone-metoden, hver gang hans stillingtagen var påkrævet.

Situationen på det franske hold er mildest talt kaotisk, og den er ingenlunde løst ved Anelkas hjemsendelse. Hvad vi kan forvente at se fra Les Bleus’ side i den afsluttende gruppekamp senere i dag mod Sydafrika, er et godt spørgsmål.

Og nu vi er ved problemer, så kan heller ikke VM-værterne sige sig fri. Opbakningen til det sydafrikanske landshold er normalt enestående, men store dele af publikum udvandrede undervejs i protest over de nationale heltes spil i 0-3-nederlaget til Uruguay, og den slags er vist aldrig set før til Bafana Bafanas kampe.

Stemningen er ikke den bedste i Sydafrika lige nu, for nu at sige det på den pæne måde. Selvom det med objektive fodbold-briller forekommer lettere naivt, så var der i regnbue-nationen store forventninger til landsholdets præstation under slutrunden, og en tidlig udslagning, som ligger i kortene, vil næppe blive godt modtaget.

Og udslagning bliver det nok til. Sydafrika og Frankrigs roller er udspillede, hvis Uruguay og Mexico deler pointene i gruppens anden kamp, og selvom det ikke skulle blive tilfældet, så skal Sydafrika og Frankrig op at vinde stort for at have chancen. Med det hidtige spil in mente er det umiddelbart ikke så let at se, hvorfra de mange mål skal komme.

Gruppe B – ”El Gordito” (skrevet før tirsdagens kampe)

Kritikere og fodbold-entusiaster verden over havde inden slutrunden travlt med at ned- og latterliggøre verdens bedste fodboldspiller gennem tiderne, Diego Armando Maradona, i rollen som argentinsk landstræner, men sør’me, om ikke Argentina styret af ”El Gordito” (den lille fede) har leveret ikke kun slutrundens bedste, men også mest sevædige fodbold indtil nu. Det, mens store nationer som Spanien, England, Italien og Tyskland med alvorlige mænd som d’herrer Del Bosque, Capello, Lippi og Löw (for ikke at nævne Raymond Domenech hos Frankrig) i trænerrollen alle slider med at komme videre.

Argentina er efter 4-1-udstillingen af Sydkorea 99,9 procent sikker på at komme videre fra indledende gruppe, og Maradona er til den sidste kamp mod Grækenland endda i en situation, hvor han kan vælge at give stamspillerne et hvil.

Hvem, der følger Argentina frem til ottendedelsfinalerne er et åbent spørgsmål. Ikke engang Nigeria med nul point er uden chance. De skal ”blot” besejre Sydkorea, mens Argentina ordner Grækenland, så er den sag klaret, Men det kræver, at de ikke dummer sig i stil med Sani Kaitas hjerneblødning mod Grækenland, hvor han fik en af de tåbeligste udvisninger (dommeren havde intet andet valg), jeg længe har set. Hvis Nigeria ikke kommer videre, så er det sikkert også slut med svenske Lars Lagerbäcks landstræner-ansættelse. Men så kan han jo altid skrive erfaring som børnehave-pædagog på cv’et.

Gruppe C – Hva’ så, Capello?

Der er krisestemning i flere store europæiske fodbold-nationer, men bortset fra i Frankrig vel ingen steder så stor som i England. Med en aldrig svigtende tro på national-holdets evner er de britiske fans langtfra tilfredse med uafgjort mod nationer som USA og Algeriet, og det har ledt til gnidninger. Potentielt national-ikon Wayne Rooney var i skarpe meldinger ude efter de engelske fans knapt så loyale støtte – han har dog siden trukket i land – og der anes også problemer mellem ex-anfører John Terry og træner Fabio Capello. Der er ingen tvivl om, at det er Capello, der bestemmer hos englænderne. Bliver det imidlertid ikke til sejr i morgen over Slovenien, behøver han dog næppe rejse tilbage til London.

Det interessante er, at sejr ikke engang nødvendigvis vil være nok for England for at gå videre. Både Slovenien og USA er p.t. bedre på målscoren, og vinder USA samtidigt over Algeriet, så rækker en engelsk ét-måls-sejr over Slovenien ikke. I så fald skal England op at vinde med minimum to mål – dobbelt så mange, som de indtil nu har været i stand til at score. Spændende bliver det.

USA var nede 0-2 mod Slovenien, men fortjente til slut sejren, og hvorfor den malinesiske dommer Koman Coulibaly valgte at annullere amerikanernes helt korrekte scoring til 3-2, står hen i det uvisse. USA, hvis tilhænger-skare i Sydafrika er VM’s største, når ses bort fra arrangør-nationens, står dog stadig med pæne kort på hånden i kamp om en plads i knockout-fasen, men det kræver sejr over Algeriet, som senest i 0-0’eren mod England viste forbedrede takter.

Gruppe D – højt at flyve, dybt at falde

4-0 over Australien, og Tyskland havde meldt sig ind i inderkredsen af hede VM-favoritter. 0-1 mod Serbien, og pludselig er kniven for struben.

Sandt at sige havde tyskerne heller ikke meget held mod Serbien (men onde tunger kan hævde, at de opbrugte det mod Australien), og hvem havde forudset, at gennem-rutinerede Miroslav Klose totalt ville tabe hovedet og forårsage en udvisning af sig selv allerede midt i første halvleg. Faktisk kunne Klose være blevet smidt ud tidligere, da han efter sit første gule kort begik endnu et frispark, som snildt kunne være blevet takseret til gult, og det burde have været en advarsels-blink nok for ham, men åbenbart ikke.

At Lukas Podolski i anden halvleg så endvidere brændte et straffespark (hvad er det i øvrigt en tendens serberne har, denne gang Manchester Uniteds Nemanja Vidic, til at give totalt unødvendige straffespark væk ved at begå ”hands” i feltet?), gjorde naturligvis ikke tingene nemmere.

Joachim Löw var efterfølgende 100 procent optimistisk ved udsigten til at slå Ghana i den afsluttende gruppe-kamp, men den attitude plejer Bundes-træneren at have, så ikke noget nyt der. Men det kan nu blive ganske vanskeligt for Tyskand. Ghana har klart deres styrke i defensiven, og det er langtfra sikkert, tyskerne skal forvente den vanlige dommerhjælp, da FIFA formentlig gerne vil have i det mindste ét afrikansk land videre til ottendedelsfinalerne. Dommer-påsætningen bliver spændende.

I fald det i gruppens anden kamp ikke lykkes for Serbien at besejre Australien, har tyskerne dog ikke brug for mere end ét point mod Ghana, så måske det alt sammen løser sig til sidst uanset for Joachim Löw og hans mænd.

Gruppe E – Danmark er med igen!

Pyha! Der er synd at sige, at det var godt spil, de rød/hvide leverede mod Cameroun. Faktisk var indsatsen i 2-1-sejren under al kritik, og forsvaret og den defensive midtbane lavede graverende fejl på stribe. Spilllere som Simon Kjær, Lars Jacobsen og Christian Poulsen (Christian Poulsen!, hvad sker der her?) kreerede defensive fejltagelser èn masse, så man troede, det var dém, der spillede på et afrikansk hold.

Heldigvis holdt det jo hjem, det primært takket en kanon-kamp af normalt så udskældte Dennis Rommedahl. Ærgre sig, kan man dog. Jon Dahl Tommasson havde chancen for at ”lukke og slukke” til 3-1, et manglende mål, der kan vise sig at få stor betydning, da DK i så fald kunne nøjes med uafgjort mod Japan. Man kan i slutfasen af Cameroun-kampen måske også undre sig lidt over, hvorfor Danmark spillede så defensivt. Det camerounske forsvar så på det tidspunkt virkeligt skrøbeligt ud.

Manglende ikke taktisk, men matematisk forståelse hos Morten Olsen og hans tropper? Måske, for man kendte allerede resultatet af Holland-Japan, og 3-1 ville have bragt Danmark i en særdeles fordelagtig position før sidste kamp (det skal dog siges, at en camerounsk udligning til 2-2 ville tvinge Danmark til at vinde med to mål i sidste kamp mod Japan).

Udover, at Holland uden at imponere er sikkert videre fra gruppen, og Cameroun er ude, er facit, at Danmark nu skal vinde mod et taktisk ganske disciplinet japansk hold. Ikke umuligt på nogen måde, men heller ikke ligefrem let. Vi holder vejret i spænding indtil torsdag aften.

Gruppe F – Italien... ganske om de plejer?

Jeg kan ikke komme uden om en historisk sammenligning. Ved VM 1982 i Spanien startede Italien med to skuffende uafgjorte mod Peru og Polen. I gruppespillets sidste kamp mod Cameroun spillede de igen uafgjort og gik med tre point videre på flere scorede mål end Cameroun, som også havde spillet deres tre kampe uafgjort. Derefter gik Italien så hen og vandt verdesmesterskabet...

Gentager historien sig? Tjae, der er nok bedre bud på VM-2010 end Italien, men det var der helt bestemt også i 1982, hvor især det brasilianske hold med spillere som Socrates, Zico, Falcao og Eder henrykkede verden. Det forhindrede imidlertid ikke en i slutrunden indtil da ellers total usynlig Paolo Rossi i at nette tre gange mod brasilianerne og slå dem ud...

Inden man dømmer italienerne færdige i et VM, skal man have dem eksperedet ud først, og det er aldrig nemt. Situationen i gruppe E er den, at Paraguay ligger lunt med fire point for to kampe, Italien og New Zealand har begge to point (og begge en målscore på 2-2), mens Slovakiet har ét point.

Matchningen i sidste spillerunde er Paraguay-New Zealand og Italien-Slovakiet. Er man en smule objektiv, så ligner det ikke, at hidtil super-solide Paraguay taber til New Zealand (det især ikke, da sydamerikanskerne kan nøjes med uafgjort), og undgår paraguayanerne nederlag, så kan Italien – igen – med et øje og et øre på den anden kamp i gruppen måske snige sig videre med sølle tre point. Umuligt er det ikke.

Gruppe G – Selecao no controle

For læsere med ikke-kendskab til portugisisk skal jeg gøre opmærksom på, at ”no controle” ikke betyder ”no control”, men ”in control”.

Og i kontrol må man sige, Brasilien har været indtil nu. Det tager typisk lidt tid i kampene, inden Selecao folder sig ud, men set overordnet har sejrene over Nordkorea og senest Elfenbenskysten været af den sikre slags, og landstræner Carlos Dunga er uden tvivl fornøjet med, at Brasilien allerede ér sikker på videre-kvalifikation, og således kan – hvis Dunga vurderer det passende – spare første-kæden til den sidste gruppe-kamp mod Portugal. Den slags fører af og til overraskende resultater med sig, f.eks. i VM-1998, hvor Brasilien i samme situation forærede Norge adgang til ottendedelsfinalerne ved at stille med et reservehold, og Norge vandt 2-1.

Nu er det dog næppe sådan, at Portugal behøver den store hjælp. Efter 7-0 over Nordkorea, kan selv et lille nederlag til Brasilien sandsynligvis gøre det, skulle det være. Der er ganske vist ofte mange mål i den ivorianske offensiv, men en gentagelse af portugisernes mål-orgie mod Nordkorea er vel trods alt for meget at forlange af Drogba og kompagni. Elfenbenskysten var vel den afrikanske nation, der var stillet størst forventniger til under slutrunden, men alt tyder på, at de er på vej ud i mørket.

Allerede sendt ud er også Nordkorea, omend det ikke står helt klart, at de er klar over det i Pyongyang (se det afsluttende afsnit i dennne artikel)...

Gruppe H – Spanien med igen, men...

Det var et grimt chok, Spanien fik sig i den første gruppe-kamp mod Schweiz, men efter 2-0 over Honduras kom bookmakernes VM-favorit tilbage på rette spor. Det positive for Spanien er, at de nu selv kan afgøre tingene med blot en ét-måls-sejr over Chile. Og det lyder jo nemt nok – eller gør det?

Uden at imponere vildt, for angribernes træfsikkerhed kunne være noget bedre (men det samme kan man sige om Spanien) har Chile sat to 1-0-sejre over Honduras og Schweiz ind på kontoen, og en ting, men bør nortere sig under dette VM er, hvordan det er gået de sydamerikanske nationer. Der er fem af dem med i Sydafrika, de har alle spillet to kampe, altså 10 i alt, og indtil videre er deres eneste point-tilsæt Uruguays 0-0’er mod Frankrig og Paraguays 1-1’er mod Italien...

Spanien vil for egen skyld således gøre godt i at være indstilet på, at intet er givet. Chile sidder trods seks indhøstede point på deres side heller ikke sikker i videre-kvalifikations-stolen. Taber chilenerne til Spanien med blot ét mål, kan Schweiz med en samtidig 2-0-sejr over Honduras sende dem ud i mørket, og helt usandsynligt er sidstnævnte resultat vel ikke (en ét-måls-sejr kan endda vise sig at være nok for schweizerne). Der er en gruppe H lagt op til en gyser.

Kammeratligt møde

Danmark ikke kun gjorde sig til på fodboldbanen i gruppespillets anden spillerunde. Forud for de rød/hvides opgør i hovedstaden Pretoria mod Cameroun var der eksklusivt møde mellem ingen ringere end FIFA-præsident Sepp Blatter og Danmarks kulturminister Per Stig Møller.

Efter sigende – i hvert fald hvis man skal tro FIFA’s hjemmeside – blev vigtige ting som den nytiltænkte 6+5-regel (antallet af udenlandske spillere på klubhold) diskuteret. Endvidere bliver Per Stig Møller citeret for at sige: ”Et af de positive aspekter ved VM er, tror jeg, at det forener folk”, hvortil Baltter svarede: ”Ja, fodbold og FIFA har bestemt et stort socialt ansvar.”

Banebrydende...? ... nå, de har sikkert hygget sig, og så er alt jo godt.

Direkte transmission til folket

Godt er det vist efter sigende også i Kim Jong-Il-styrede Nordkorea. Følgende ville være afsindigt morsomt, hvis det ikke var fordi, det egentlig er så trist.

Anyway, here goes. Kampen Nordkorea-Portugal blev naturligvis ikke vist på nordkoreansk tv, ligeså lidt som Nordkorea-Brasilien blev det – den nordkoreanske reducering til 1-2 og efterfølgende spillerjubel blev dog vist dagen efter, uden at der var nogen nævnelse af slut-resultatet – til gengæld blev Nordkorea-Portugal kampen transmitteret direkte (næsten) i nordkoreansk radio. Her følger oversættelsen:

” - Officiel rapport fra kampen mellem den gloriøse ”People’s Republic of Korea” (Red.: DPRK = Folkerepublikken Korea, herefter nævnt som Nordkorea) mod de onde filistre fra den reaktionære medløberstat Portugal.

Fyldt med tårer af grænseløs taknemmelighed over for den respekterede og elskede ”Supreme Commander” lyttede de nordkoreanske spillere med opmærksom respekt til national-melodien, som indgød det småborgerlige publikum angst og ærefrygt af nyslået indsigt, hvordan deres system aldrig ville være i stand til at komponere musik af lignende skønhed.

De nordkoreanske spilleres indlysende loyale vilje til om nødvendigt til døden at agere menneskelige bomber i rollen som forsvarere af revolutionens nerve-centrum tvang de psykopatologiske portugisiske udskud til knæskælven, som mareridts-ydmygelsen nærmede sig.

Regnen bortvaskede tårer af frygt fra de portugisiske lakajers ansigter og tårer af tilbageholdt forventning fra de heroiske nordkoreanere.

Åbnings-fløjten lød, og Nordkorea bevægede sig selvsikkert rundt på den våde bane, hvor luftfugtigheden blev forhøjet af de portugisiske spilleres angst-sved. Nordkorea startede roligt, vel vidende, at med den elskede leders vejledning kunne intet gå galt.

Nordkorea er nu i total kontrol på Portugals ynkværdige halvdel af den regnvåde bane, hvor de med sindsopprivende langskud presser Portugal højt på banen. Og da en løs bold 25 meter fra mål når Cha Jong Hyok, affyrer han et dristigt og heroisk skud, som sniger sig fordi den nærmeste stolpe.

Efter et nordkoreansk selvsikkert ”Juche”-pasningsspil (Red.: ”Juche” er et nordkoreansk begreb, som vanskeligt kan oversættes med andet end ”bestående af Kimjongilisme”), trækker Hong Yong Jo fra venstre ind i banen og afleverer med revolutionistisk føling en fin høj bold ind til Jong Tae Se.

Anfører Hong Yong Jo tvinger til højre lige uden for straffesparkfeltet Eduardo i det portugisiske mål til en dramatisk redning efter et nærgående skud fra en spids vinkel.

Efter 21 minutter fyrer An Young Hak fra 20 meter et venstrefods-missil af kun centimeter uden for den fjerneste stolpe.

Ji Yun Nam, som scorede det fremragende bevis på nordkoreansk “Juche”-og-den-socialistiske-vej-mål mod Brasilien, fyrer et 25 meters skud af tæt på det fjerneste målhjørne. Lakajerne er nu klar over, hvilken alvorlig trussel Nordkorea er! Den overlegne nordkoreanske strategi med giftige skud fra distancen viser sig under disse forhold at være en fornuftig og intelligent metode til at smadre det rystede portugiske forsvar.

28 minutter spillet, og forbindelsen til Sydafrika er tabt! Oplagt forsøger internationale reaktionære kræfter at provokere os ved at afbryde vores transmission, fordi de er jaloux på vores socialistiske system.

Agenter for udenlandske efterretningstjenester har på vegne af det gale bourgeoisi ondskabsfuldt afbrudt vores signal. I moralløse filistre, vi vil udslette jer med et nyt revolutionært opsving! Håndlangere af de onde amerikanske udskud og deres medløber-hunde fra syd (red.: Sydkorea) er i øjeblikket i færd med at udspy løgne om portugisisk sejr, hvilket er som at høre en hund hyle mod månen, det er for barnligt til, at nogen kan tro på det.

Vores ”Juche”-system har naturligvis trampet over og ødelagt de hovedløse portugisere og deres småborgerlige tilhængere! Længe leve den vidunderlige leder og hans overlegne vindere!”