Cykelsæsonen er lige om hjørnet og indledes med World Tour-løbet Tour Down Under, der starter natten til søndag 17. januar. Der er på forhånd lagt op til en hård dyst mellem en stribe favoritter som fx Rohan Dennis, Simon Gerrans og Richie Porte. Læs den omfattende optakt, hvor der kigges på rute, ryttere og odds.

Læs optakten til Tour Down Under 2017 her

Tour Down Under er sæsonens første store løb. Det australske World Tour-løb er som oftest garant for et spændende løb, der ofte bliver afgjort af små marginaler – i 2012 vandt hjemmefavoritten Simon Gerrans for eksempel løbet foran Alejandro Valverde med en sejrsmargin på 0 sekunder.

I 2014 vandt selvsamme Gerrans løbet med ét sølle sekund ned til Cadel Evans. Sidste år var det så Richie Porte, der måtte se sig besejret af Rohan Dennis med sølle 2 sekunder.

Så Tour Down Under 2016 har potentiale til at levere en neglebidder fra begyndelsen af sæsonen, og det afspejles da også af oddsene, som vi kigger på senere i denne optakt.

Løbet har fået konkurrence på kalenderen af det argentinske etapeløb Tour de San Luis, som mange af de helt store stjerner foretrækker, da det er tættere på Europa, men samtidigt stadigt varmt. Det gør dog ikke nødvendigvis noget, fordi løbet her i Australien er ikke optimeret folk som Contador, Quintana og co., der ellers foretrækker det argentinske etapeløb.

De australske ryttere har en klar fordel. Først og fremmest er de mere motiveret efter at præstere i hjemlandets største løb, og dernæst er der mange af dem, der har kørt med i de lokale små løb. Den australske sommer – og løbssæson – er nemlig på sit højeste i denne periode, og deres formkurve kan således ofte være lidt foran konkurrenternes.

Normalt har en australsk rytter som minimum nemlig kørt de nationale mesterskaber og et par kriterier før starten går, mens det for de øvrige ryttere drejer sig om sæsonens første løb. Det giver en lille, men meget mærkbar fordel.

Under alle omstændigheder forventer jeg et godt, aggressivt løb som vi plejer at få. Jeg synes, ruten er spændende og åben, og selvom mange cykelfans først vil tune ind, når sæsonen nærmer sig brostensløbene, så synes jeg, at den her tid af sæsonen er så hamrende spændende – og det hele starter her i Australien.

Modsat tidligere år kan løbet ses på dansk tv. TV2 har købt rettighederne til løbet, og viser løbet hver nat fra den 17.-24. januar.

Odds og Tips - Tour Down Under 2016

I skrivende stund er det kun Bet365*, som har odds ude på Tour Down Under 2016. Der burde dog komme odds fra de andre bookmakere, jo tættere vi nærmer os løbet.

Hold øje med tips fra BetXperts cykeleksperter:
Jesper Sørensen
Jacob Nordestgaard

Vinder

Bedste odds Bookmaker
Simon Gerrans 4,00
Bet365
Rohan Dennis 6,00
Bet365
Richie Porte 6,50
Bet365
Sergio Henao 9,00
Bet365
Diego Ulissi 9,00
Bet365
Ruben Fernandez 17,00
Bet365
Geraint Thomas 19,00
Bet365
Rein Taaramae 23,00
Bet365
Domenico Pozzovivo 34,00
Bet365

Favoritten

Skulle jeg pege på én favorit til at vinde årets løb, så vil jeg pege på Simon Gerrans, der har vundet løbet tre gange tidligere. Jeg frygter, at sidste sæsons elendige præstationer, kan hæmme ham lidt, men som udgangspunkt er han favoritten qua hans evne til at æde bonussekunder. Afstanden til forfølgerne er dog ikke stor. Det ligner et meget, meget åbent løb.

Simon Gerrans, Orica-GreenEDGE

Chancevurdering: 21 %

Simon Gerrans havde et dybt uheldigt år i 2015, og han søger nu revanche. Australieren har vundet løbet tre gange tidligere, og hans helt store force er, at han er hurtig på stregen, hvorfor han let kan tilrane sig en del bonussekunder.

Tour Down Under er netop et løb, der bliver afgjort på sekunder, og hvis Richie Porte og co. ikke kan sætte Gerrans på Corkscrew eller Willunga Hill, så sprinter han sejren hjem. I 2014 vandt han løbet med ét sekund ned til Evans, mens han i 2012 vandt løbet i samme tid som nummer 2, Alejandro Valverde. Så det er vigtigt at holde sig til, og ingen ved lige netop det bedre end Gerrans.

Orica-GreenEDGE har mistet nogle stærke hjælpere, men jeg synes, at årets hold er ret stærkt i sig selv. Gerrans har Albasini og Impey til de sværere afslutninger, mens Durbridge, Hepburn og Hayman gør det tunge arbejde på de lettere strækninger. Afslutningsvist er der også Caleb Ewan, der skal køre spurterne, hvor Gerrans ikke har en chance. Det er altså et hold, der nok skal tage ansvar, og der er også nok med kvalitet til at kontrollere løbet bedst muligt.

Simon Gerrans havde en forfærdelig sæson sidste år. Den 35-årige australier formåede kun at vinde én gang, nemlig holdløbet i Giro d’Italia. Store dele af sæsonen blev ødelagt af skader og styrt, og blandt andet derfor deltog han ikke i de australske løb i starten i sidste sæson. Det bliver spændende at se, hvordan han skal kunne nå fordums styrke. Alderen må snart begynde at trykke.

Når Gerrans er på sit højeste, så er han blandt verdens bedste ryttere på afslutninger som dem, der venter i dette løb. Det er klart, at han ikke skal ud og vinde løbet på samme måde som Richie Porte, der skal angribe og angribe på Willunga Hill. Derimod kan han gøre sit bedste for at holde Portes hjul og tage de meget væsentlige bonussekunder på målstregen. For Gerrans handler hver etape om de sidste fem kilometer, og ikke meget mere.

Ikke nok procenter hos Gerrans

Simon Gerrans er bookmakernes favorit, hvilket er let at forstå: Han kan vinde vigtige bonussekunder næsten hver dag, og så har han vundet løbet tre gange tidligere. Men jeg tør ikke smide mere end 21 % efter ham i dette felt. 

Udfordrerne

Som jeg ser det, er der tre udfordrere til Simon Gerrans – og sidste års vinder, Rohan Dennis, er en af dem. Mange peger på Simon Gerrans som den største favorit, men jeg er ikke helt overbevist, om at han er kæmpe favorit over de andre. 

Richie Porte, BMC Racing Team

Chancevurdering: 15-16 %

Willunga Hill er typisk det mest afgørende øjeblik i Tour Down Under, og når man har vundet der de seneste to år, så er man afgjort en af favoritterne til den samlede sejr. Sidste år blev han nummer to i løbet og i 2014 blev han nummer 4, så det handler om at holde sig til på de øvrige etaper i løbet.

I år er han skiftet til BMC Racing Team, og årets store mål hedder Tour de France. Han indleder dog sæsonen her i Australien, hvor han kører på hold med sidste års vinder, Rohan Dennis. Foruden Dennis stiller BMC også med Alessandro de Marchi, Marcus Burghardt, Danilo Wyss, Peter Velits og Floris Gerts, så det er afgjort et hold, der vil køre efter sejren. Det er nemlig nogle ret stærke folk, der skal hjælpe Porte (eller Dennis) til den samlede sejr.

Richie Porte er dog det bedste bud, når man ser på hvor suveræn han har været på Willunga Hill de seneste par år. Rohan Dennis var god sidste år, men det var også resultatet af en superform fordi han gik efter timerekorden – den form har han næppe i år, da han har flere større mål senere på året (selvom han dog selv siger, at formen er bedre i år) og så er Richie Porte bare et bedre bud på en vinder.

Det er dog en trussel, som BMC forhåbentligt kan bruge rent taktisk. Det skal nemlig også bemærkes, at også Richie Porte vil gå efter at toppe senere på sæsonen, og hans form vil måske ikke være helt så god som den plejer. Det så vi måske allerede i de australske mesterskaber, hvor han lod sig udgå efter 12 omgange – det var dog et løb i megen varme, og som var afgjort relativt tidligt med Bobridges lange soloudbrud.

Hidtil har han tabt løbet på en af de andre etaper end Willunga-etapen, og det er her, at BMC skal være bedre til at passe på ham og holde ham fremme. I 2014 missede han – ligesom så mange andre – Cadel Evans på Corkscrew-etapen. Den etape er også på programmet i år, og så må vi se, om han har lært noget.

Det er tidligt på sæsonen, og mange tilfældige ting kan ske. For eksempel aner man ikke, hvilke ryttere der har trænet godt i offseason, og hvem, der har trænet mindre godt. Porte blev for eksempel ’kun’ nummer to i de nationale mesterskaber i enkeltstart, men en andenplads efter Rohan Dennis bør ikke skabe panik. Ligeledes er der også altid en fare ved at skifte væk fra et hold, hvor man havde succes – især fra et hold som Sky, der måske benytter nogle lidt andre metoder end BMC-holdet. Men Richie Porte må være favorit til endelig at vinde i hjemlandets største etapeløb.

Værdi på Richie Porte?

Richie Porte har vundet på Willunga Hill de seneste to år - i overbevisende stil. Det gør, at jeg kaster en del procenter efter ham. Jeg kan ikke beslutte mig for, om odds 6,50 indeholder værdi. Jeg lander personligt et sted mellem 15-16 %.

Rohan Dennis, BMC

Chancevurdering: 13 %

Australske Rohan Dennis vandt løbet i sidste sæson, og generelt tog han et spring frem i karrieren. Han vandt blandt andet den indledende enkeltstart i Tour de France og kørte i løbets gule trøje. Sidste år var han i glimrende form under det australske etapeløb, da han også gik efter timerekorden omkring samme tid. Han siger selv, han er i bedre form i år, men jeg forholder mig lidt skeptisk.

Han vandt etapen til Paracombe og forsvarede sig dernæst på flotteste vis mod Richie Porte på Willunga Hill. I år kører de på hold sammen, og selvom Porte aldrig har vundet løbet, så tror jeg, BMC vil satse på Porte. Han er både en bedre etapeløbsrytter, og samtidigt er han blevet købt ind som holdkaptajn på et hold, der i forvejen har Tejay van Garderen – jeg har svært ved at se ham i en anden rolle i dette løb.

Rohan Dennis’ helt store styrke er hans enkeltstart, der desværre for ham ikke er med i dette løb, men han kan godt andet end det. Jeg tror, BMC ville få mest ud af, at spille ham ud tidligt på de forskellige etaper. Det kunne være et tidligt angreb på Corkscrew eller et angreb i bunden af Willunga Hill – det ville presse de andre hold, og lykkedes det ikke, åbner det op for et kontra-angreb af løbets bedste klatrer, Richie Porte. Det kan komme til at gøre meget ondt på konkurrenterne, og det er sådan BMC får mest ud af deres to kaptajner.

Diego Ulissi, Lampre-Merida

Chancevurdering: 9 %

Tilbage i 2014 lykkedes det Diego Ulissi at blive nummer 3 i løbet. I samme sæson fik han sit helt store gennembrud med to etapesejre i Giro d’Italia. Senere kom det frem, at han havde dumpet en dopingkontrol, hvilket gav ham karantæne i ni måneder. Ulissi kom tilbage i april, hvor han kørte en række løb. Det virkede dog ikke til, at han for alvor kunne fange 2014-sæsonens gode form, men ikke desto mindre fik han en etapesejr i Giro d’Italia. Hen imod slutningen af sæsonen så det bedre ud, og han vandt sågar også Marco Pantanis mindeløb, ligesom han sluttede sæsonen med en andenplads i Japan Cup.

Det er med udgangspunkt i den fornuftige sæsonafslutning, at jeg forventer at se ham på 2014-niveauet i denne sæson igen. Han fik en fin afslutning og en helt optimal optakt til denne sæson, hvor han ikke har skulle tænke over karantæne og andet.

Tour Down Under passer rigtig godt til Diego Ulissi. Ulissi er en glimrende klatrer, der næppe vinder i de helt store bjerge, men i det landskab, som vi finder her i Australien, er han som skræddersyet til ruten. I 2014 vandt han den klassiske Stirling-etape, og i alt sluttede han i top4 på fire ud af seks etaper. Det er vigtigt i sådan et løb, der som tidligere nævnt jo bliver afgjort på få sekunder.

Det er dog også værd at bemærke, at han i 2014 ikke kunne følge Richie Porte på Willunga Hill. Hele 10 sekunder blev han distanceret med, da han kørte sig ind på andenpladsen. Det er svært at vinde dette løb, hvis man igen taber 10 sekunder til Richie Porte på løbets vigtigste etape. Hvis man dog tager meldingerne om Richie Porte og hans formkurve, så er han næppe i helt samme form, som han var tilbage i 2014.

Spørgsmålet er om han kan komme tilbage til det niveau. Han var ikke helt på toppen i 2015, og det er ikke umuligt, at han mentalt er knækket af karantænen – men jeg tvivler, for jeg synes, jeg så tegn på forbedringer i hans kørsel i takt med at året gik. Jeg tror, at 2016 bliver en god sæson for ham, og jeg kunne sagtens se ham starte sæsonen med et top3-resultat her i det australske etapeløb – og med lidt medvind er en samlet sejr også inden for rækkevidde. Ulissi er i min optik ikke meget ringere end Gerrans, der har vundet løbet tre gange tidligere.

Outsiderne

Det er tidligt på sæsonen, hvorfor det slet ikke er utænkeligt, at man kan finde en overraskelse eller to i dette løb. Det er svært at kontrollere på denne tid af sæsonen, rytternes formkurver kan være vidt forskellige og der er altid en række gennembrud i løbet af en sæson. Derfor er det værd at kigge på en række andre ryttere også.

Geraint Thomas, Sky

Tilbage i 2013 var Geraint Thomas lige ved at vinde det australske etapeløb. Før den altid så afgørende Willunga-etape havde han fem sekunder ned til Tom-Jelte Slagter. På Willunga tabte han dog 28 sekunder og måtte vinke farvel til både trøjen og podiet. Podiet blev dog vundet tilbage på sidste etape, da han kørte med blandt sprinterne og fik nok sekunder til at passere Izagirre og Hermans.

Men som vi så under sidste års Tour de France, så er Geraint Thomas kun blevet bedre som klatrer. Den 29-årige brite satser på etapeløb i år, og gennemgår han den udvikling, som Sky-rytterne før har haft en tendens til, så kommer han til at være ret skarp i år.

Jeg finder det slet ikke usandsynligt, at Geraint Thomas indleder sæsonen i topform og kæmper med om sejren her. Thomas har generelt en fin afslutning, hvorfor han kan komme til at tage nogle bonussekunder. Han slår næppe Ulissi og Gerrans i en spurt, men til gengæld bør han slå mange af de andre konkurrenter.

Træerne vokser ikke ind i himlen, og Geraint Thomas led sidst han besøgte Willunga Hill. Det kan have sat sig mentalt hos ham. Derfor kan det også blive nødvendigt at vinde tid på andre etaper, og så er det jo godt, at Thomas i 2013 vandt på etapen, der kørte over Corkscrew-bakken.

Jeg tror, Geraint Thomas går en god sæson i møde, men jeg tvivler på, at han kan udfylde det hul, som Richie Porte efterlod i klassementssammenhænge – dertil er han endnu ikke helt skarp i bjergene. Her er colombianske Sergio Henao måske et bedre bud, og ser man på bookmakernes odds, så er han også den mest sandsynlige til at opnå et topresultat fra det hold.

Geraint Thomas kan brillere før Willunga Hill

I skrivende stund kan man få odds 19 på Geraint Thomas. Thomas har tidligere vundet på Corkscrew-stigningen, som også er på papiret i år, og samtidigt vil han i denne sæson fokusere mere på klassementet i de forskellige etapeløb. Det er måske værd at fange dette høje odds, da det meget muligt kunne tænkes at være lavere før Willunga Hill. 

Ruben Fernandez, Movistar

En af de ryttere, jeg har enorme forventninger til i år, er spanske Ruben Fernandez. Den unge spanier vandt Tour de l’Avenir i 2013, og han har siden været en, man har holdt lidt øje med. I 2015 viste han små tegn på potentialet, og det startede blandt her i dette løb, da han blev nummer 5 i klassementet efter en tredjeplads på Willunga Hill.

Fernandez er lidt svingende fra løb til løb, men når tingene kører for ham, så kan han sidde med hvor det er sjovt. På konge-etapen i Vuelta a Burgos kørte han en 7. plads hjem i løbe, mens det som sagt også blev til en tredjeplads på konge-etapen i Tour Down Under sidste år. Her var han den bedste blandt forfølgerne, da han tog spurten om tredjepladsen foran Dumoulin og Evans, 16 sekunder efter Richie Porte.

Fernandez mangler nok endnu et par år, før han stiller op til sådanne løb som favorit, men hvis han udvikler sig lidt mere, så er han afgjort en rytter, der kan vinde et løb som dette. I år handler det nok mest om at gentage sidste sæsons flotte resultater og måske træde op på podiet. Han kunne egentligt snildt have været i ’langskuds’-kategorien, men med sidste sæsons resultater i netop dette løb placerede jeg ham i denne kategori.

Langskud

I et løb som dette er der naturligvis også nogle jokere, som man kan holde øje med. Nogle er mere værd end andre, men jeg gennemgår lige alle i tilfældig rækkefølge.

Ag2r har italienske Domenico Pozzovivo, der for et år siden blev nummer 6 i løbet. Det er ikke et optimalt løb for ham, men rammer han formen, så kan han måske snyde dem alle på Willunga-etapen. Jeg ser ham dog ikke umiddelbart som en vinder af løbet.

Astana stiller med Luis Leon Sanchez, der tidligere har vundet løbet og generelt været en stor oplevelse, samt Lieuwe Westra. Det er i al fald de to, jeg ville sætte min lid til, men ingen af dem burde for alvor kunne gøre noget for at vinde her. De har begge set bedre dage som klassementshåb.

Hos Katusha har man Tiago Machado, der tidligere har gjort det fint her, samt Rein Taaramae, der i sidste sæson startede ud med at være meget stærk, mens han også i afslutningen var ret stærk. Kan han fortsætte de takter i denne sæson, så er esteren deres bedste bud på en sjov placering, og så er Tiago Machado ingen dum hjælper.

Lotto-Soudal har fået Rafael Valls, der havde en stærk sæson sidste år. Samtidigt har de også Adam Hansen, der har kørt klassement her de senere par år. Jeg tror ikke på, at nogen af dem for alvor kan blande sig om podieplaceringerne, men begge er gode bud på en top10-placering.

Der er også andre ryttere, man kan holde øje med. For eksempel har Trek-Segafredo en spændende duo med i løbet i form af Julian Arredondo og Ryder Hesjedal, mens LottoNL har Enrico Battaglin. Jeg ved ikke, hvor meget jeg forventer af sidstnævnte, men han har i min optik altid potentialet til at kæmpe med om en etapesejr eller to. Der kommer også til at være to danskere i løbet, nemlig Lars Bak samt Michael Valgren. Hvis man endelig skulle forvente sig noget af dem, så er det nok sidstnævnte, der er værd at holde øje med. Det er sådan et løb, som han burde kunne stræbe efter at gøre det godt i om nogle år.

Ruten - Tour Down Under 2016

Tour Down Under ’indledes’ med et lille kriterium lidt før selve løbet starter. Det er et løb, hvor der er et højt tempo, og som altid ender i en spurt. Det tæller dog intet i klassementet, og har i bund og grund ikke meget med Tour Down Under at gøre, udover at der som altid kan være styrtfare eller andet.

Typisk kommer oddsene på People’s Choice Classic – som kriteriet hedder – samtidigt med oddsene på løbets første etape, så måske skal man lige passe på med at placere spil på første etape, før kriteriet er overstået.

Løbet starter med en 130,8 kilometer lang etape fra Prospect til Lyndoch. 1. etape byder ikke på de store udfordringer, og medmindre meget går galt, så bør det ende i en massespurt. Der er selvfølgelig undtagelser, særligt her i starten af sæsonen. Hvis én af topsprinterne ikke føler sig på toppen, så kan der pludselig mangle et hold i forfølgelsen. Det burde dog ende i en massespurt.

Løbets 2. etape er min favoritetape i dette løb. Etapen går fra Unley til Stirling, der er fast målby i løbet. Etapen er i år 132 kilometer lang. De kører på en rundstrækning det meste af dagen, og hele fire gange passerer de målstregen i Stirling, inden de kører over den til allersidst.

Det er som regel en spurt, der giver os vinderen her i Stirling, men det går en smule opad – så meget, at opløbet klart passer bedst til de sprintere, der også gør sig godt i det kuperede landskab. Sidste år vandt Juanjo Lobato en flot spurt her, og tidligere har Michael Matthews været fænomenal på denne afslutning. I 2014 var det derimod Ulissi, Gerrans og Evans, der kæmpede om sejren, så det hænger også lidt sammen med, hvordan der bliver kørt, samt hvem der er i feltet.

Dagen efter kan det blive festligt. 3. etape er 139 kilometer lang og går fra Glenelg til Campbelltown. Hvis nogen kan huske 2014-udgaven, så ved man at den berygtede Corkscrew venter i finalen. Dengang stak Cadel Evans fra alt og alle og tog 15 sekunder ned til favoritfeltet. Ligeledes satte også Geraint Thomas tid i banken på denne stigning i 2013. Etapen slutter ikke opad Corkscrew, men den er så hård, at man kan lave markante forskelle og holde hele vejen hjem. Det bliver helt klart en hektisk finale.

4. etape skal der køres 138 kilometer fra Norwood til Victor Harbor. Victor Harbor har været målby før, og det ender ofte i en sprinterafslutning. Det gør det nok også i år, men der er lidt udfordringer hen mod de sidste 20 kilometer, der gør at et udbrud måske kan snyde sprinterne – eller at det bliver en gruppe uden de tungeste sprintere, der hiver sejren hjem. Umiddelbart bør det være en klassementsrolig dag.

Løbets konge-etape er 5. etape. Det er svært at nævne Tour Down Under, uden at komme ind på Old Willunga Hill, der har været løbets store udfordring i mange år. For nogle år siden flyttede man målstregen, således at man nu slutter på toppen af denne stigning, og det har givet nogle forrygende dueller om sejren.

Old Willunga Hill er blot en bakke, der skal passeres to gange, men den sidste gang, rytterne kører på den, er det som regel med vanvittigt meget intensitet. Sidste sæsons duel mellem Richie Porte og Rohan Dennis var nervepirrende. Richie Porte har vundet her de seneste to sæsoner – men har altså endnu ikke vundet løbet.

Løbets 6. etape er lige til. Etapen er 90 kilometer lang, og køres i Adelaide. Det er en helt flad rundstrækning, der skal klares, og dermed er det altså en dag for sprinterne – og gerne de sprintere, der er bedst til disse små rundstrækninger med høj fart og tekniske sving – men ikke mange hårde udfordringer.