Torben N. Sørensen har, her hvor vi nærmer os VM-starten, kreeret en analyse med fokus på hvilke nationer, der står med bedst chance for at vinde slutrunden i Sydafrika - og hvorfor. Torben har (for TIPS-bladet) ramt de seneste to VM-vindere lige på, Italien for fire år siden i Tyskland og Brasilien i 2002 i Japan/Sydkorea, og denne gang er hans bud Brasilien med Argentina som gardering. En af de væsentlige årsager bag hans valg? 

Europæiske nationer vinder ikke udenfor Europa


Verdens største sports-show, når ses bort fra OL, er på kanten til at løbe af stablen – fodbold-VM i Sydafrika. Åbningskampen mellem værterne Sydafrika og Mexico på Johannesburgs JSC stadion skydes i gang fredag den 11. juni, kl. 16.00 for at være præcis, og godt fire uger senere, søndag den 11. juli, kl. 20.30 om aftenen, også i Johannesburg, rundes det hele af med finalen. 

For fodbold-interesserede er en VM-slutrunde intet mindre end fodboldens creme de la creme, toppen af toppen, og den omstændighed, at der går fire år mellem hver, gør ikke oplevelsen fattigere. Det gør det for os danskere bestemt heller ikke, at Danmark er med denne gang. 

Sydafrika-2010 er Danmarks fjerde VM-slutrunde. Efter debuten med Sepps dynamit-drenge i Mexico-1986, missede Danmark de to efterfølgende slutrunder, hvorefter de rød/hvide kvalificerede sig både til Frankrig-1998 og Japan/Sydkorea 2002. Slutrunden 1998 i Frankrig gav med en kvartfinale-plads (nederlag 2-3 til Brasilien i en brandkamp) det bedste danske VM-resultat nogensinde. Efter at have stået over i Tyskland for fire år siden, er vi så klar igen. 

Denne artikel tager imidlertid ikke sigte på en dansk klaphat-vinkel med lyserøde profetier om Bendtner-hattricks e.lign., men på at forudsige den sandsynlige VM-vinder. Og lad mig skuffe ved at sige, at jeg anser Danmarks chancer i den sammenhæng for så små, at de trods et vinderodds på 152 gange pengene ikke er ulejligheden værd at koncentrere sig om (at Danmark så kan gøre det godt alligevel, og med lidt held måske endda nå pænt langt, er en anden sag, men denne artikel drejer sig kun om selve VM-titlen). 

Målet med denne VM-analyse-feature er at finde ud af, hvilke nationer der måtte være værdi på som kommende VM-vinder. Den slags gør man som regel ved primært at danne sig et overblik over de forskellige holds styrke og svagheder, vurdere dem op mod hinanden, og op imod odds.

VM er imidlertid anderledes.

Årsagen til det er historisk-statistisk. 

Tung statistik
Ingen fodbold-turnering, jeg har kendskab til, har så tungt et præg af ”historisk statistik” som VM-slutrunder. Det er næsten skræmmende, hvor profeti-opfyldende historikken eller forudgående statistik fra tidligere slutrunder har vist sig at være, og det ikke kun i nu mange, men faktisk i rigtigt, rigtigt mange VM-slutrunder. Den historik/statistik, jeg i det følgende vil gøre opmærksom på, har uden undtagelser været ikke kun rettesnor, men ”spådom med opfyldelses-garanti” i 50 år i træk. 

Der er nogle ganske enkle statistiske ”regler”, man kan iagttage, når det drejer sig om, hvilken nation vi kan forvente at se som seriøse bud til verdensmesterskabet. 

Før vi bevæger os dertil, er det nyttigt at tage et overblik over, hvilke nationer, der har vundet i tidligere VM-slutrunder: 

Tidligere VM-slutrunder
2010-Sydafrika ??
2006-Tyskland Italien
2002-Japan/Sydkorea Brasilien
1998-Frankrig Frankrig
1994-USA Brasilien
1990-Italien Tyskland
1986-Mexico Argentina
1982-Spanien Italien
1978-Argentina Argentina
1974-Tyskland Tyskland
1970-Mexico Brasilien
1966-England England
1962-Chile Brasilien
1958-Sverige Brasilien
1954-Schweiz Vesttyskland
1950-Brasilien Uruguay
1938-Frankrig Italien
1934-Italien Italien
1930-Uruguay Uruguay

Antal VM-titler
Brasilien 5
Italien 4
Tyskland 3
Argentina 2
Uruguay 2
Frankrig 1
England 1

Statistiske ”regler”
Og nu er det så, at vi ud fra statistikken kan drage vores konklusioner.

1) Første statistiske faktum er, at verdensmesteren altid er kommet fra enten Sydamerika eller Europa. 

2) Hvis en VM-slutrunde IKKE afholdes i Europa, så vinder en sydamerikansk nation (Brasilien Argentina eller Uruguay). Det har holdt stik ved samtlige otte slutrunder spillet udenfor Europa, hvilket er ganske tungt rent statistisk. 

3) Bliver en slutrunde spillet i Europa, er det overvejende sandsynligt, at en europæisk nation vinder. Kun i 1958 i Sverige brød Brasilien denne regel; ved alle ni øvrige europæiske slutrunder har en europæisk nation vundet. 

4) Hjemmebane-fordelen er af stor betydning. En tredjedel af gangene - 6 ud af 18 – har værtsnationen vundet VM. 

5) Skal en ny nation melde sig ind i kredsen af VM-vindere, er det afgørende, at de er værtsnation. Det er over 50 år siden, at en ”ny” VM-vinder (Brasilien i Sverige-1958) er fundet, med mindre de samtidigt har været værtsnation. 

6) Kun fem nationer har vundet VM på ”udebane” – Brasilien fem gange, Italien tre, Tyskland to, samt Argentina og Uruguay hver én gang. 

Men hvor skråsikker har man lov at være...? – og hvorfor?
Nu skal man passe på med at læne sig alt for skråsikkert op ad den slags, for statistik viser som bekendt kun, hvad der ér sket, ikke nødvendigvis, hvad der vil ske. Når det er sagt, så kan jeg imidlertid ikke se bort fra, at en statistisk opfyldelses-profeti er ekstremt tung i en VM-slutrunde. Der sker altid overraskelser undervejs – og nogle gange nogle heftige nogle af slagsen – men når det kommer til den endelig vinder, så findes denne, statistisk set, altid blandt de helt tunge drenge i klassen, eller blandt Tordenskjolds soldater, om man vil.

Hvorfor er det sådan? F.eks. ser man jo ved EM-slutrunder af og til uhyre overraskende vindere (Danmark i 1992 og Grækenland i 2004).

Der er tre argumenter. for, at det forholder sig således: 

Det første er, at der nu om dage deltager 32 nationer i en VM-slutrunde, og at chancen for en overraskende slutvinder derfor er matematisk mindre, idet de skal præsterer én overraskelse mere (der er én knockout-runde ekstra), end de skal i forhold til at vinde f.eks. et EM. 

Dernæst, så er der i især Brasilien og Argentina to yderligere særdeles kompetente mandskaber med, som man snildt risikerer at ryge ud  imod. 

Og tertiært, så tages VM super-seriøst af samtlige nationer, hvilket ikke helt er tilfældet med et EM. Som eksempel på dette har jeg befundet mig i Italien ved både VM- og EM-slutrunder, og forskellen i medie-dækning og generel opmærksomhed på de to turneringer er enorm. Det vil være forkert at sige, at italienerne ikke giver en fløjtende fis for en EM-slutrunde, men i sammenligning med et VM er et EM ingenting. Man finder samme forskel i prioritering ikke kun blandt spillerne, men også i fodbold-forbundet. Det er ikke tilfældigt, at Marcelo Lippi har meldt sig tilbage som landstræner igen, efter at Roberto Donadoni fik lov at øve sig med EM. Men nu er det med VM på spil alvor, og dermed slut på italienernes eksperimenter.

Mener man i øvrigt ikke, at det kan være så alverdens vigtigt, hvad én enkelt nation prioriterer, så vil jeg lige gøre opmærksom på, at Italien står bag næsten halvdelen (fire ud af ni) af Europas VM-titler gennem tiderne.
 
Nu vil det være lettere vanvittigt at forsøge at forudsige et VM uden at lægge en  up-to-date-fodbold-vurdering ind – f.eks. kan man vanskeligt slippe udenom, at Spanien har et ret stærkt hold – men statistikken vejer meget tungt for mig, når jeg skal forsøge at pege på den sandsynlige vinder af den forestående slutrunde. 

Imidlertid er man naturligvis nødt til at tage et blik på ikke kun de forskellige nationers trupper, men også gruppe-inddeling, og hvad den kommer til at betyde for den videre fremfærd i slutrunden. En oversigt og gennemgang vil derfor være på sin plads. Derudover spiller odds på de forskellige nationer som kommende VM-vinder naturligvis en stor rolle. Derfor en skrider vi til en vinderodds-oversigt efterfulgt af turnerings-oversigt: 

Odds på VM-vinder
Spanien 5,00 Pinnacle, Bet365*, Expekt*, Unibet*
Brasilien 6,00 Bet365*, Expekt*, Unibet*, bwin*
England 7,50 Expekt*, Unibet*, bwin*
Argentina 9,00 Ladbrokes
Holland 13,00 188bet, Bet365*, Expekt*, Ladbrokes
Italien 16,00 Pinnacle
Tyskland 16,00 Pinnacle, Unibet*
Frankrig 21,00 Ladbrokes
Portugal 29,00 Pinnacle, Bet365*
Elfenbenskysten 35,00 10Bet
Serbien 67,00 Bet365*, Ladbrokes, bwin*
Chile 76,00 Pinnacle
USA 87,00 10Bet
Paraguay 91,00 Pinnacle, 188bet
Ghana 101,00 Pinnacle
Mexico 101,00 Pinnacle, Ladbrokes, bwin*, 10Bet
Cameroun 125,00 Unibet*
Uruguay 151,00 Pinnacle
Nigeria 151,00 Pinnacle, 188bet, Bet365*, bwin*
Danmark 152,00 10Bet
Australien 166,00 Pinnacle
Grækenland 200,00 Unibet*
Sydafrika 201,00 Pinnacle
Schweiz 251,00 Pinnacle
Sydkorea 301,00 Expekt*
Slovakiet 451,00 Pinnacle
Slovenien 501,00 Pinnacle
Algeriet 651,00 Pinnacle
Japan 651,00 Pinnacle
Honduras 2501,00 Pinnacle
Nordkorea 2501,00 Pinnacle
New Zealand 2501,00 Pinnacle, Eurobet

De indledende grupper
Gruppe A: Frankrig, Mexico, Uruguay, Sydafrika
Gruppe B: Argentina, Nigeria, Grækenland, Sydkorea
Gruppe C: England, USA, Slovenien, Algeriet
Gruppe D: Tyskland, Serbien, Ghana, Australien
Gruppe E: Holland, Cameroun, Danmark, Japan
Gruppe F: Italien, Paraguay, Slovakiet, New Zealand
Gruppe G: Brasilien, Portugal, Elfenbenskysten, Nordkorea
Gruppe H: Spanien, Chile, Schweiz, Honduras

Hvad jeg nu vil begive mig i gang med, er en risky affære, som nemt kan vise sig at slå fejl adskillige gange, men jeg vil forsøge at give et bud på ikke kun hvilke nationer, der går videre fra den indledende gruppe, men også på hvilken plads (første- eller andenpladsen) og dermed søge at forudse matchningerne fra ottendedelsfinalerne og frem 

Mit bud – de flestes bud – på de respektive førstepladser i grupperne er allerede givet, idet det er de førstnævnte nationer i ovenstående gruppe-oversigt. Ikke noget overraskende i mine bud overhovedet, men man skal være helt på det rene med, at selvom favoritten måtte gå videre, så kan det i flere tilfælde snildt ske på gruppens andenplads (det vigtigste for alle nationer ér trods alt bare at kvalificere sig videre fra gruppe-spillet – desuden skal jeg tilføje, at jeg i gruppe A da har Frankrig som favoritten, men gruppen kan blive tæt, og jeg savner tilild til træner Raymonds Domenechs taktiske evner).

Uanset, hvis det går, som præsten prædiker, kommer ottendedelsfinalerne til at se således ud: 

De sandsynlige ottendedelsfinaler
Frankrig – Nigeria/Grækenland
England – Serbien
Holland – Paraguay
Brasilien – Chile/Schweiz
Argentina – Mexico/Uruguay/Sydafrika
Tyskland – USA/Slovenien
Italien – Cameroun/Danmark
Spanien – Portugal

Jeg har i ovenstående placeret de sandsynlige ottendedelsfinaler i ”logisk orden” (vinderne fra de to øverste kampe møder hinanden, vinderne fra tredje og fjerde kamp møder hinanden, etc., i næste runde, med samme system også i kvart- og semifinalerne), så man lettere kan få overblik over, hvilke nationer, der støder ind i hinanden videre frem.

Videre frem burde det alt andet lige give gode chancer for følgende kvartfinaler (idet der i de sandsynlige ottendedelsfinaler dog er flere åbne affærer, hvor der næppe skal meget til, før favoritten kan komme i fare, bl.a. springer England-Serbien, og måske også Spanien-Portugal umiddelbart i øjnene): 

De sandsynlige kvartfinaler
Frankrig – England
Holland – Brasilien
Argentina – Tyskland
Italien – Spanien

 ... og så er det, det bliver rigtigt interessant...

På dette stadie vil jeg undlade at komme med konkrete bud på, hvilke hold, der trækker det længste strå, blot nøjes med at fastslå, at alle fire ovenstående møder ligner relativt åbne matchninger i min øjne.

Nogle observationer er værd at gøre sig. Hvis de første-seedede nationer i gruppe-spillet holder deres seedning, dvs. vinder gruppen (vær her opmærksom på, at jeg i gruppe A behændigt har ladet Frankrig overtage rollen som ”første-seedet”, selvom det retteligt pga. værtsnations-status er Sydafrika), så betyder det en relativ ligelig fordeling af stærke nationer i hver sin ”halvdel” af turneringen videre frem. Det betyder f.eks. også, at Argentina og Brasilien – eller England og Spanien – ikke kan møde hinanden før finalen, holder de deres seedning. Men! – man skal være opmærksom på, at hvis én eller flere af de første-seedede slutter på den indledende gruppes andenplads, så kan billedet blive stærkt forstyrret. 

Jeg har ladet denne VM-”spådoms”-feature få en fremadskridende analytisk karakter, og mit næste skridt er en kort analyse af de hold, som jeg mener, har en ikke vildt urealistisk chance for at løfte VM-trofæret efter finalen søndag den 11. juli i Johannesburg. 

Spanien (odds 5,00)
Spanien har sammen med Brasilien (og måske Holland) været det bedst spillende landshold de seneste par år. EM-titlen 2008 i Schweiz/Østrig var yderst fortjent, og Spanien har på samtlige pladser verdensklasse-spillere at vælge imellem. Der er en tendens til, at især målmands-posten samt angribs-pladserne får stor betydning i et VM, og her er Spanien med folk som Iker Casillas, David Villa og Fernando Torres dækket rigtigt godt ind. Kigger man på det fodbold-mæssigt, er det derfor vanskeligt at komme udenom Spanien som én af de mulige vindere. 

Når det er sagt, så tror jeg dog ikke på Spanien. Det har, næppe overraskende for læsere, som har kæmpet sig igennem til dette punkt i gennemgangen, baggrund i VM-statistikken. Spanien har aldrig vundet et VM før, ej heller har de været bare nogenslunde tæt på, og historisk så står vinderen af en EM-slutrunden faktisk ikke med særligt gode kort på hånden, når der to år efter blændes op for VM. Det er mere end 50 år siden en ”ny” nation har meldt sig ind i kredsen af VM-vindere, med mindre de har været værtsnation, og det sammenholdt med, at ingen europæiske nationer nogensinde har vundet udenfor Europa før, får mig til at kassere Spanien som et af de mest realistiske vinderbud. Og bedre bliver spil på Spanien naturligvis ikke af, at Spanien er bookmakernes favorit og odds på dem derfor lave. 
 
Brasilien (odds 6,00)
Verdens traditionelle fodbold-kæledægger, og der er da heller næppe tvivl om, at Brasilien bliver det næstmest populære hold (efter værterne Sydafrika, naturligvis) på lægterne i Sydafrika. Ligeledes plejer Brasilien (i hvert fald uden for Europa) at have rigeligt med dommertække, og det trækker heller ikke ned. jeg tør godt garantere for, at FIFA nødigt vil have Brasilien tidligt ud af VM...

Brasilien spiller under landstræner Carlos Dunga ikke deres historisk charmerende angrebs-fodbold, men der er god balance på det nuværende hold, og selvom der måske er lidt længere mellem verdensstjerne-navnene end tidligere hos brasserne, så er det ikke sikkert, at det er en ulempe. Defensivt ser det brasilianske hold stærkt ud, og det opvejer, at det offensivt er lidt mindre skræmmende, end hvad man har været vant til fra tidligere slutrunder. 

Statistisk er det svært at komme uden om Brasilien, det især hvis man ikke tror på et afrikansk hold som verdensmester (og det gør jeg ikke). Brasilien har vundet fem af de 12 VM-slutrunder, som værtsnationen ikke har taget sig af. Og kigger vi blandt de 12 slutrunder på dem, der er blevet afholdt uden for Europa, så har Brasilien taget sig af fire af seks titler. Statistisk er Brasilien tungt inde som VM-kandidat i Sydafrika. 

England (odds 7,50)
Undskyld mig, men hvis ikke det var fordi, det var så forudsigeligt, så ville det jo være en joke...
Jeg taler om, at Engand til slutrunder ALTID er tungt inde i inderkredsen blandt de store favoritter (odds 7,50, tredje-favorit!), og at de altid skuffer. Det er som om, odds-markedet – eller nok rettere, store mængder af gamblere – ikke har nogen som helst hukommelse. Før hver slutrunde bliver England flittigt nævnt blandt favoritterne, og hver gang viser tilliden sig malplaceret. 

England har ikke været i en finale – VM eller EM – siden de på hjemmebane vandt i 1966, og det er statistisk skræmmende for en hvilket som helst tillid man måtte have til englænderne, og det gør det ikke bedre, at slutrunden denne gang spilles udenfor Europa. 

Til fordel for England kan man hævde, at de har fået en heldig lodtrækning, men kigger man på spiller-materialet, så synes jeg, de mangler noget i forhold til de helt store hold. Målmands-posten er et oplagt problem, og det er angriber-pladsen ved siden af Wayne Rooney vel også. Derudover lider England faktisk lidt under ”små-nations-syndromet” derhen, at flere spillere ikke er faste på deres klubhold (Joe Cole, Peter Crouch, etc.). Det er vanskeligt at tolke den slags som andet, end at den engelske Premier League måske nok er verdens bedste liga, men de engelske spillere er ikke. Mange vil nok pege på folk som Wayne Rooney, John Terry, Frank Lampard og måske endda Rio Ferdinand og Steven Gerrard som verdensklasse-spillere, og jeg vil i ca. halvdelen af de nævnte tilfælde erklære mig enig, men rækker det? Er der ikke for mange pladser tyndt besat?

Én klar fordel har England dog i forhold til tidligere, og den finder man i form af Fabio Capello på træner-bænken. Den taktisk snu italiener har indtil nu fået det bedste frem i de engelske landsholdsspillere i takt med, at de har fået forståelse for, at han ikke accepterer andet end 100 procent disciplin. Dén omstændighed alene får mig til at indlemme England i outsider-kredsen til VM-titlen, men derfra og så til at være en del af favorit-inderkredsen, der er meget langt. Oddset 7,50 på England som kommende VM-vinder kandiderer i mine øjne til at være et af de ringest mulige væddemål overhovedet. Selv hvis man sætter England til at have nul procent risiko for at kikse inden kvartfinalen, så skal de samlet i kvart’en, semi’en og en finale have gennemsnitlig mere end 50 procent chance pr. hurdle, for at odds 7,50 vil kunne have nogen som helst værdi, og den holder ikke. 

Argentina (odds 9,00)
Tjae, kunne England og Argentina bytte træner, så var jeg ikke et sekund i tvivl om, hvor mine penge ville havne, men sådan er verden ikke indrettet. Diego Armando Maradona er ikke kun ”manden”, han er ”guden” i Argentina, og der er ingen argentiner ved sine fulde fem, der er modig nok til at turde ville røre ved den lille fedes stofmisbrugers heltestatus og ej heller landstræner-rolle. Det skal gå helt galt for Argentina i Sydafrika, hvis ikke Maradona selv får lov at bestemme hvor længe, han vil stå i spidsen for det argentinske landshold. 

Dét kan ikke undgå at trække ned i Argentinas chancer, men... hvad nu, hvis Argentina får en god start på VM? Argentina er i en ikke-skræmmende gruppe med Nigeria, Grækenland og Sydkorea, og kommer de godt fra start, kan de på en euforisk bølge blive et vanskeligt hold at have med at gøre. Spiller-for-spiller er Argentina glimrende besat og har på den front klassen til at være inde i favorit-kredsen. Den elendige kvalifikation, hvor Argentina længe var i fare for at kikse, er selvfølgelig ikke befordrende for tilliden, men erfarings-mæssigt betyder kval.vejen til en slutrunde intet, når man blot er der. Et oplagt eksempel på dette, var VM-2002 i Japan/Sydkorea, hvor Brasilien i den sydamerikanske kvalifikation var lige så ringe, som Argentina var det i denne, men alligevel endte med at tage VM-titlen. 

Argentina er lidt af et ”wild bet” under Maradona, men den hårde statistik peger på, at de er næstbedste bud efter Brasilien (ingen europæiske mandskaber har nogensinde vundet udenfor Europa). Desuden kan man vel heller ikke udelukke, at Lionel Messi kan vise sig at få lige så stor betydning for Argentina, som Maradona havde det ved VM-1986 i Mexico, hvor han var slutrundens altoverskyggende spiller og af afgørende betydning for Argentinas verdensmesterskab. Og man må formode, at den gode Maradona overværede Champions League-finalen mellem Inter og Bayern München... har han besvær med at finde en træfsikker angriber til at danne makkerpar med Messi, så virker Diego Milito umiddelbart som et lovende valg...

Holland (odds 13,00)
Jeg var næppe den eneste, der lod mig begejstre af Hollands spil under EM-slutrunden for to år siden. Hollænderne nærmest udstillede så stærke nationer som Italien, Frankrig og Rumænien, men løb så ind i det vanlige problem, at én dårlig kamp er nok til at ryge ud. Den kom i kvartfinalen mod taktisk kløgtige Rusland ledet af Guus Hiddink. 

Kigger man på Hollands offensiv, er der med to af forårets helt store navne i europæisk fodbold, Arjen Robben og Wesley Sneijeder (begge vejet og fundet for lette i Real Madrid!... :-) .... samt folk som Robin van Persie, Rafael van der Vaart, og man kunne næsten blive ved, dømt rent verdensklasse, intet mindre. Helt sådan er billedet imidlertid ikke, når man kigger længere tilbage på banen. Derudover kan man erfaringsmæssigt som sagt frygte for hollændernes stabilitet. 

Holland har aldrig vundet et VM (selvom de var tæt på i 1974 og 78, og spørgsmålet er, om Holland ikke er lige den tand for ”lille” til nogensinde at blive verdensmester. Holland er formentlig for lille en nation til nogensinde at få tilkendt værtsskabet, og statistisk set er det det, der skal til, for at bryde ind i kredsen af VM-vindere. 

Hollands hold er stærkt, ingen tvivl om det, men jeg tror ikke, de går hele vejen. 

Italien (odds 16,00)
Lad mig starte med at sige, at jeg har droppet at spille Italien som kommende verdensmester, men jeg har unægtelig været stærkt fristet af oddset. For lad os lige stoppe op et øjeblik, for hvad er det egentlig, der foregår på odds-markedet. England odds 7,50 – regerende verdensmester Italien odds 16,00...?!! Forklaringen er naturligvis, at der er mange flere bookie-indskuds-penge fra England (og fra gamblere overalt på kloden, der har tillid til altid populære England), end der er fra Italien. 
Når det er sagt, hvis jeg med armen på ryggen blev tvunget til at smide penge after ét af disse to mandskaber, så ville jeg vælge Italien, også selvom oddsene på de to var de samme (hvilket viser, hvor forvredet jeg synes odds-markedet er på England). 

Der er dét med Italien, at de altid er et forbandet vanskeligt mandskab at få smidt ud af et VM. Nøjes vi med at kigge de seneste 20 år tilbage – de fire seneste VM-slutrunder – så har Italien ganske vist kun vundet én (for fire år siden i Tyskland), men lad os gå lidt i dybden. I 2002 i Japan/Sydkorea blev de sendt ud af Sydkorea i kvartfinalen på dommersvindel (som for nyligt er blevet så godt som dokumenteret), i 1998 i Frankrig røg de ud mod Frankrig efter straffesparkkonkurrence, og fire år før i 1994 i USA, drev de finalen mod Brasilien ud i straffesparkkonkurrence. Italienerne ér som sagt svære at få sendt hjem, og i en turnering som et VM gælder det bare om at overleve. Overlever man længe nok, bliver man verdensmester...

Når det er sagt, så har jeg dog valgt ikke at kaste penge efter Marcelo Lippis tropper denne gang. Det er svært at vinde to verdesnmesterskaber i træk, og så er der jo det med statiskken, som viser at europæiske hold ikke vinder udenfor Europa.

Tyskland (odds 16,00)
Tyskand... odds 16... bom-bom-bom... Ligesom med Italien kan man ikke andet end stoppe op et øjeblik, for umiddelbart lyder det af meget. For sandheden med Tyskland er, at de altid ér der. Tyskland har således altid været fremme ved minimum kvartfinalen i nu 14 slutrunder i træk....!

Det kan være svært at se bort fra Tyskland til et så højt odds som 16 gange pengene, men jeg vælger at gøre det, og det selvom jeg også denne gang er sikker på, at tyskerne vil nå langt (læs: igen mindst en kvartfinale). Når det kommer til kampe mod de helt hårde modstandere, synes jeg imidlertid Joachim Löws mandskab mangler en smule. Man skal passe på med at tage varsler efter venskabskampe, men tyskerne har på den front tabt klart de seneste par år til bl.a. England og Argentina, det endda på hjemmebane, og kigger man på spillertruppen, bliver det et hårdt for tyskerne at undvære anfører Michael Ballack, som blev skadet i Chelseas F.A.-Cup-finale mod Portsmouth.

Jeg vælger at frasortere Tyskland som et vinderspils-indskud for mig, men det sker ligesom med Italien på yderste marginal, da oddset er fristende. 

Frankrig (odds 21,00)
Les Bleus er et vanskeligt hold at blive klog på. Træner Raymond Domenech får ikke mange plusser i min bog, men han har mange rigtigt gode spillere til rådighed, hvilket man ikke skal være blind for. Kvalifikationen til VM-slutrunden var ikke overbevisende, for nu at sige det på den pæne måde. Frankrig sluttede langt efter Serbien i sin gruppe, og måtte i playoff’en mod Irland love for, at Thierry Henrys herostratisk berømte ”handball” fik lov at passere af en til lejligheden både blind dommer og linievogter. Man bør imidlertid huske på, at Frankrig heller ikke var særligt tiltroet før VM-2006 i Tyskland, og da var det ikke langt fra, at de var gået hele vejen (finalen mod Italien blev tabt efter straffesparkkonkurrence). 

Sandt at sige er jeg meget usikker på, hvad man kan forvente denne gang fra Frankrig, men kommer de godt fra start, så ved man med deres uomtvisteligt kompetente spillerstab in mente aldrig. Kommer Frankrig til, lad os sige kvartfinalen (mod England?), så begynder 21 gange pengene på dem pludselig at virke som en ret god idé. Frankrig er sammen med Italien og Tyskland de eneste europæiske nationer, jeg til oddsene seriøst har overvejet ville være pengene værd. 

Portugal (odds 29,00)
Jeg kunne egentlig stoppe min team-gennemgang her, da jeg ikke for alvor tror, andre end de førnævnte otte nationer har realistisk chance for at løfte VM-trofæet. For fuldstændighedens skyld har jeg dog valgt at tage tre yderligere nationer med i en selvstændig omtale. 

Når VM-slutrunden først kommer i gang, er det så inderligt uvigtigt, hvad holdene har præsteret i kvalifikationen, og derfor bør man da heller ikke lægge for meget i, at Portugal sluttede efter Danmark i deres VM-kval.gruppe. Det vigtige for hold i outsider-kategorien er, hvor stort potentialet er, og så selvfølgelig at ”ramme dagen”. Og hvad angår potentiale, må man sige, at Portugal med Cristiano Ronaldo som det store navn er pænt kørende. Et stort spørgsmålstegn vil jeg imidlertid sætte ved træner Carlos Queiroz’ evner og formåen. Jeg tror ikke, det er en tilfældighed, at han konsekvent har floppet i samtlige jobs, han har haft som ansvarshavende. Ydermere er Portugal i en vanskelig gruppe med Brasilien ogt Elfenbenskysten, og der skal kun én dum kamp mod det vestafrikanske mandskab til, så risikerer VM at være ovre for portugiserne. 

Elfenbenskysten (odds 35,00)
Lad mig sige det med samme: Jeg tror ikke en tøddel på de afrikanske nationers chance for en VM-titel. Og tror man, at det er en fordel på dem (for Elfenbenskysten, Ghana, Cameroun, Nigeria og Algeriet, that is), at slutrunden spilles i Sydafrika, så tror jeg, man tager fejl. Opbakningen til de afrikanske hold, nås ses bort fra værtsnationen Sydafrika naturligvis, vil ikke være væsentlig større end til de øvrige deltagere. 

Bedste VM-vinderbud fra det afrikanske kontinent, skulle det være, er Elfenbenskysten, der vel er Afrikas bedste mandskab disse år (måske bortset fra Egypten, men de er jo ikke med). På papiret ser holdet med Didier Drogba som den helt iøjnefaldende figur ikke dårligt ud, men der er store problemer to steder. Den ene er på målmandsposten – Elfenbenskystens keepere er muligvis VM’s dårligste – og den anden er spillernes taktiske formåen og disciplin. Elfenbenskysten kan spille fantastisk fodbold på gode dage og kan være et farligt hold for en hvilken som helst modstander, men bund-niveau’et er ikke betryggende. Ydermere er det heller ikke en fordel for ”Elefanterne”, at de er havnet i en vanskelig gruppe med Brasilien og Portugal. 

Serbien (odds 67,00)
Hvorfor tage Serbien med i denne gennemgang...? Tjae, det er skribentens valg, men jeg tror, serberne er et betydeligt bedre spil end f.eks. Elfenbenskysten. Serbiens gruppe med Tyskland, Ghana og Australien er ikke nem, men videre kvalifikation bør være mulig, og i en eventuel ottendedelsfinale mod England vil jeg på ingen måde udelukke serbernes chancer. 

Kigger man på spillertruppen, udgør Serbien et særdeles kompetent hold med et stærkt forsvar og en stærk omstilling-kompetent midtbane. De to kæder er samtidigt også Serbiens stærkeste, da de måske mangler lidt på keeper-posten (hvilket dog ikke var til at se i kvalifikationen) samt i angrebet. Her er største navn den høje Valencia-forward Nikola Zigic, idet det dog skal bemærkes, at bagfrakommende folk som Milos Krasic og Dejan Stankovic også kan kunsten at komme på måltavlen.  

Serbien tog uden de store problemer førstepladsen i deres ellers ikke lette kvalifikations-gruppe indeholdende bl.a. Frankrig og Rumænien, og træner Radomir Antic er en erfaren herre, som indtil nu har formået at styre tropperne godt. 

Serbien & Montenegro skuffede fælt ved VM-2006 i Tyskand, men den plet vil serberne givet gerne vaske væk, og skal man gøre indskud på et af ”odds-langskuddene” ved dette VM, så er Serbien for mig at se en af de bedre muligheder. 

Resten
Det virker i denne vinderspils-gennemgang overflødigt at ofre plads på hold, som jeg tilskriver praktisk taget nul chance for at tage VM-titlen, så derfor har jeg slået de resterende 21 nationer samme under kategorien ”Resten”. To nationer fortjener imidlertid lidt ekstra omtale, Uruguay af historiske årsager og Sydafrika, da de er værtsnation. 

Kigger man isoleret på VM-historikken, kan det forekomme farligt ikke at inkludere Uruguay, der har vundet VM to gange, især når man kan få et så fornemt odds som 151. Jeg tror bare ikke, at uruguayanerne har en realistisk chance i Sydafrika. Tiden er løbet fra, at så små nationer (3,5 mio.) kan vinde et VM. Det kunne lade sig gøre engang, men det er 60 år siden, Uruguay senest vandt verdensmesterskabet. Man bliver nødt til at forholde sig lidt realistisk til tingene, og jeg ville nok hellere spille f.eks. Danmark end Uruguay, uden at det dog skal forstås som en anbefaling. 

Så er der værtsnationenen Sydafrika. Den statistiske omstændighed, at værtsnationen vinder hver tredje gang i gennemsnit, bør aftvinge en smule respekt. Opbakningen på lægterne vil givet være enorm, og derudover skal man heller ikke se bort fra, at FIFA meget gerne vil have Sydafrika pænt langt i turneringen.... Desuden bør man huske, at det aldrig nogensinde er sket, at en værtsnation er blevet slået ud allerede i den indledende gruppe. 

Derfor kan jeg snildt se Sydafrika på den ene eller anden måde gå videre fra gruppe A, som udover værterne tæller Frankrig, Mexico og Uruguay, men holdet rummer begrænset kvalitet. Kun Everton-midtbanemanden Steven Pienaar holder høj klasse efter min mening, resten af Sydafrikas spillere er ret beset begrænsede. Og så bør der trods tilskuer- og FIFA-opbakning trods alt være grænser for, hvor langt Bafana Bafana kan stå til vands. 

Resten? – inklusive Danmark? Tjae, for at være helt ærlig, så kan jeg ikke se, at nogen som helst af de ikke allerede nævnte nationer har realistiske chancer for at gå til tops i Sydafrika. Vist kan man forvente overraskelser, og et eller to af de ikke-nævnte lande kan da godt nå langt, eksempelvis har Mexico et meget spændende mandskab, ligesom et hold som Paraguay måske kan holde sig inde i turneringen temmeligt længe, men at de kan gå hele vejen, det tror jeg ikke på. Ligeledes vil jeg bestemt heller ikke udelukke, at Danmark kan gøre en god figur, men igen... vinde turneringen... nix, desværre.  

Jeg skal dog ikke forsværge, at man kan finde, hvad jeg vil kalde ”principiel, men i praksis ubrugelig værdi” nogle steder. Eksempelvis er odds 2501 på Honduras måske i overkanten, men det er så langt ude, at det ikke er værd at beskæftige sig med uanset. 

Konklusion / spil
Jeg har valgt to nationer på vinderspil som kommende verdensmester, Brasilien og Argentina, og det har jeg primært udfra historisk-statistiske betragtninger. Som nævnt allerede i denne artikels indledning er der ingen steder i fodboldens verden, hvor statistikken skal regnes så ”tungt”, som den skal i en VM-slutrunde. Alene ”reglen” om, at kun sydamerikanske nationer kan vinde, når slutrunden foregår uden for Europa, skærer feltet drastisk ned. 

Bedste odds på Brasilien som VM-vinder er 6,00 (Bet365*, Expekt*, Unibet* og bwin*) og på Argentina 9,00 (Ladbrokes). 

Ønsker man at balancere indskud på disse to, bliver det med 60 procent af indskuddet placeret på Brasilien og 40 procent på Argentina til et samlet odds 3,60 for, at en af de to store sydamerikanske nationer vinder. 


Se Torbens tips på denne side.