I denne uge spilles der én ATP 500 i Rio og to 250'ere i Marseille og Delray Beach. Selv om der er både flere penge og point på spil på gruset i Rio, så er særligt feltet i Marseille på papiret væsentligt stærkere. Thiem spiller i Rio sin første turnering siden Australian Open, men i Marseille deltager både Medvedev, Tsitsipas, Goffin og Shapovalov. I Delray Beach er Kyrgios og Raonic topseedede.

Rio de Janeiro, Brasilien

Rang: ATP 500
Underlag: Grus
Forsvarende mester: Laslo Djere

Dominic Thiem er tilbage på touren efter sit finalenederlag til Djokovic ved Australian Open. Det skal blive spændende at se, om han har overvundet den skuffelse, det må have været for ham at smide en sætføring på 2-1 i den kamp. Hvor motiveret er han for at spille på gruset her i Rio, når hard court-turneringerne i Indian Wells og Miami står for døren? Der er en del spørgsmål omkring ham op til denne turnering, men ingen tvivl om, at han er feltets klart stærkeste grusspiller, hvis han kommer til Rio med både form og motivation.

Det gør han dog næppe, men han er begunstiget af en god lodtrækning, hvor han kan spille sig ind i turneringen via et par relativt overkommelige modstandere i åbningsrunderne. Herefter kan Casper Ruud vente i kvartfinalen, og det kan blive noget af et slag, nu hvor Ruud er i sit livs form og kommer direkte fra sin første ATP 250-titel i Buenos Aires.

Pella, Cuevas, Andujar eller Verdasco er de mest sandsynlige modstandere i en eventuel semifinale, og her kunne man måske godt sætte en lille skilling på Cuevas til at komme igennem. Han spillede endelig en god turnering i sidste uge, hvor han burde have slået Schwartzman, men missede fem matchbolde, før en skadet argentiner kunne trække det længste strå. Cuevas har tidligere vundet turneringer i de sydamerikanske grusuger på dette tidspunkt af året, og det kunne ligne ham at finde sin bedste form frem på dette tidspunkt. Hverken Pella, Andujar eller Verdasco ser ud til at ramme deres topniveau p.t., men som man så med Cuevas i sidste uge, så kræver det ofte ikke andet end et par gode kampe, før selvtilliden og formen vender tilbage, og i det lys kan man ikke afskrive nogen af de tre nævnte.

Lajovic er seedet toer, hvilket er lidt vildt i en ATP 500, eftersom serberen "kun" er placeret som nummer 23 på verdensranglisten. Jeg har da heller ikke nogen særlig fornemmelse for, at han kan gå igennem sin halvdel her. Formen er egentlig udmærket, og vi så i Monte Carlo sidste år, at hans topniveau på grus kan være skyhøjt. Han slår mig dog ikke som en spiller, der kommer ind til en turnering som denne med sit 100 procentniveau. 

Cecchinato, som fejlede totalt i sidste uge, kan blive en vanskelig hurdle allerede i første runde, og ellers har jeg umiddelbart mest fidus til spillere som Londero og Garin til at klare sig igennem skærene fra den nederste halvdel. Coric er også at finde i denne del af feltet, men formen er stadig helt væk. Jeg har derfor meget svært ved at se ham vinde mere end en kamp eller to, selv om det naturligvis også gør sig gældende for ham, at form kan findes i løbet af ugen. Den virker bare til at ligge en anelse længere væk hos ham end for de fleste andre. 

Marseille, Frankrig

Rang: ATP 250
Underlag: Indendørs hard
Forsvarende mester: Stefanos Tsitsipas

Medvedev og Tsitsipas er seedede til at møde hinanden i finalen her i Marseille. Der skal imidlertid andre boller på suppen for dem begge, end det de leverede i sidste uge i Rotterdam, hvor Medvedev tabte til Pospisil og Tsitsipas tabte til Bedene. Begge så umotiverede ud, og jeg synes faktisk, at det begynder at ligne en tendens hos særligt Tsitsipas, at han møder op til kampe uden at have 100 procent gnist i øjnene. Det ved jeg godt, at man heller ikke kan have hver eneste gang, man går på banen, men de bedste spillere formår som regel at slå de middelmådige spillere alligevel. Sådan er det ikke med Tsitsipas indtil videre. Har han ikke motivationen, så kan han ikke slå mange spillere på en halvhjertet indsats. Han er for let at udmanøvrere taktisk, fordi han er så svag på baghåndsreturen og kun kan sætte den tilstrækkeligt, når han er i sit es.

Tsitsipas er seedet toer her og skal igennem en halvdel med blandt andre Pospisil, Hurkasz (som han slog i Rotterdam), Shapovalov, Paire og Cilic for at nå finalen. Cilic har været i finalen i Marseille ved to tidligere lejligheder, og da han fandt lidt niveau i Melbourne ved blandt andet at slå Bautista-Agut, så kunne man måske godt mistænke ham for at være den største modstander for Tsitsipas i den nederste halvdel af lodtrækningen. Fejler Cilic, som han har gjort så ofte de senere sæsoner, så har både Shapovalov og Paire niveauet til på deres bedste at spille op med alle spillere i feltet.

Medvedev kan ramme ind i sin landsmand Khachanov allerede i kvartfinalen. Khachanov vandt turneringen i 2018, og hvis Medvedev ikke vil mere, end han ville i Rotterdam, så skal han være mere end tilfreds med overhovedet at nå kvartfinalen. Sinner, Simon og Bedene ligger også i denne fjerdedel, mens der i fjerdedelen lige under ikke er nært så mange kvalificerede bud på en semifinaledeltager. Her ligner det umiddelbart en "klar" kvartfinale mellem Goffin og Auger-Alliasime. Goffin, der var i semifinalen her sidste år, virker dog ikke sådan for alvor til at have tro på tingene p.t., og Auger kommer direkte fra et finalenederlag til Monfils i Rotterdam. Det er meget usikkert, om den unge canadier "gider" at køre hårdt på to uger i træk, selv om Travaglia i første runde er en overskuelig modstander til at komme i gang med turneringen.

Delray Beach, USA

Rang: ATP 250
Underlag: Hard court
Forsvarende mester: Radu Albot

Førsteseedede Kyrgios tabte helt klassisk for ham i fire tætte sæt til Nadal ved Australian Open. Nu er jeg spændt på at se, hvad han har tænkt sig at gøre, nu hvor han er rejst hjemmefra for at spille nogle knapt så eksotiske turneringer. Den første her i Delray Beach er næppe en af dem, han før sæsonen krydsede af som et af sine store mål, men ikke desto mindre er det en af de turneringer, som han bør bruge masser af energi på, da det er her, han har en reel mulighed for at vinde titler. Det er samtidig her, han bør tanke selvtillid, før de større turneringer venter om et par uger i USA.

Sidste år tabte han til Albot i anden runde, men da Albot senere endte med at vinde turneringen, kan det vel godt forsvares. I år har han fået en lidt drilsk lodtrækning med Tommy Paul (der sendte Dimitrov ud af AO) i første runde og Tiafoe i anden runde. Tiafoe har været dårligt spillende længe, men var jeg hans træner, så ville jeg sætte alle sejl ind på et godt resultat her i Delray Beach. Det er i disse amerikanske hard court-turneringer, han skal skrabe point sammen, og der er kun få uger til, at nogle af de største af slagsen venter i Indian Wells og Miami. Om Tiafoe kan finde formen denne uge, aner jeg ikke, men han bør gøre alt, han kan, for at få vendt skuden nu og her.

Humbert, Edmund, Thompson og Kecmanovic gemmer sig også i fjerdedelen her, men fjerdedelen lige under glimrer en smule ved sit fravær af store spillere. Fritz, Nishioka og Millman er umiddelbart de største trusler til Kyrgios og kompagni om en finaleplads fra fjerdedelen her. Fritz, der er på hjemmebane, bør kunne mønstre et pænt niveau og holde sin seedning som treer frem til semifinalen som minimum.

Raonic var fremragende ved Australian Open, indtil han mødte sin naturlige overmand i Djokovic. I sidste uge var han igen tilbage i en underlig udgave af sig selv, hvilket medførte et nederlag til Kwon i New York allerede i første kamp. Denne uge er han seedet toer, og hans lodtrækning er så fremragende, at jeg godt tør sætte et relativt klart favoritstempel på ham allerede nu. I det mindste til at nå finalen. Seppi i første runde kan virke svær, men han kommer lige fra et klart finalenederlag til Edmund fra New York-turneringen, og jeg tvivler på, han kører på to uger i træk. Alt imens har Raonic brug for kampe under bæltet.

En kvartfinale mod den forsvarende mester, Albot, ser interessant ud - udelukkende fordi Albot er forsvarende mester. Hans form er ikke værd at skrive hjem om, og jeg synes faktisk, der kan være en tendens til, at formsvage mestre ryger ud i kvartfinalen, når de møder modstand fra en formstærk modstander. Albot kan muligvis godt kæmpe sig lidt ind i turneringen udelukkende på vilje og motivation, fordi han har så mange point at forsvare (for en spiller af hans rang), men formen er i mine øjne ganske enkelt ikke god nok for tiden.

Fjerdedelen, der parres med Raonics fjerdedel, ser ikke voldsom ud. Mannarino, Opelka og Gulbis ligner de bedste spillere fra den gruppe, og her har jeg mest fornemmelse for Mannarino, der ikke rigtigt har høstet resultater i år, men egentlig har han modsat eksempelvis Opelka været ganske velspillende.