Det kan fremstå, som om at Arsenal blot har udskiftet en spansk træner med en anden i et forsøg på at se, om månedens smag er bedre end den forrige.

På papiret er det erfarne Emery, som er udskiftet med uprøvede Arteta i et vagtskifte, der set fra afstand lægger mere brænde til det bål, der oser med en tung røgduft af kaos og forvirring omkring Emirates.

Alle i dette forum kender historien om Arsenal, så den skal jeg ikke trætte med at genfortælle, men The Gunners har i den grad tabt højdemeter, siden Arsène Wenger mistede sit mål af syne.

Spil på Arsenal - Sheffield Utd. hos Betfair 

Emery blev hentet ind fra trænerjobs i Sevilla FC og Paris SG og kunne især fra tiden i Spanien fremvise et cv, der viste evner udi europæisk fodbold med tre triumfer i Europa League (hvilket sarkastiske tunger naturligvis vil mene er præcis det, som Arsenal har brug for..). Efter 18 måneder med et konstant forpint ansigtsudtryk på sidelinjen så blev baskeren i slutningen af november sat fri af sine lidelser. Herefter var der et lille intermezzo med Fredrik Ljungberg, inden en anden basker, nemlig Arteta, præsenteret.

Han har en fortid som spiller i truppen, men det er ikke kun en vis portion nostalgi og klubfølelse, som Arsenals habitter på direktionsgangene er gået all ind på her. Der venter – og det har vi allerede set fine eksempler på – Arsenals fans og alle os andre et stilskifte.

Emerys store Sevilla-hold var bygget op omkring trekanter. Pres i trekanter, opspil i trekanter. Godt hjulpet på vej af en trup med hurtige, boldsikre spillere, der forstod den taktiske vej frem. 

Den trup, som Emery overtog i Arsenal, stak i mange forskellige taktiske retninger. Alligevel gik Emery planken ud og satte sin lid til sin velkendte, gamle trekantsfascination. Han insisterede på tålmodigt opspil fra bagkæden, hvilket gjorde det nemt for modstanderne at presse Arsenal til fejl. Jeg skal heller ikke her fortabe mig i detaljer – de af jer, der er Arsenal-fans og har bidemærker i bordpladerne, ved præcis, hvad jeg skriver om her. Emerys taktiske tilgang var ganske enkelt en skønsom blanding af for naivt og for nemt at slå i stykker. Nøglespillere har enten underpræsteret eller været brugt forkert. Døm selv.

Arteta vil også gerne bygge op fra bagerste, men har en ganske anden rumforståelse, og hans tid som Guardiolas assistent fornægter sig ikke. Det er tidligt at bedømme og dømme Artetas Arsenal, men vi ser alligevel streger på papiret fra hans taktiske angrebsplan. 

Det er i mange sammenhænge en uskik at sammenligne fodbold med militære termer. Fodbold giver os glæde.. krig.. not so much. Alligevel er visse taktiske sammenligneligheder. Men ikke moderne krigsførelse – vi er tilbage i tiden, hvor hærene var bygget op med infanteri, kavaleri og artilleri. Det afgørende var, hvornår det ene blev brugt i samarbejde med det andet. Det handlede om at svække fjendens linjer, tvinge ham til at indsætte reserver på forkerte steder på slagmarken og åbne sprækker i forsvaret, der kunne føre til, at hans linjer blev løbet over ende. Sten, saks, papir.

Det er præcis de sprækker, som Arteta vil have sine folk til at lede efter og udnytte. Hvordan? 

’Fjenden’ skal ganske enkelt lokkes til at disponere og indsætte sine ressourcer ’forkert’, så Arsenal får muligheden for at skabe måludløsende chancer. 

På bolden bryder Arteta sit hold op i en 5-0-5. En defensiv femmer og en offensiv femmer med vidt forskellige roller. Før der vindes rum på modstandernes banehalvdel, skal der vindes tid på egen banehalvdel, så modstandernes ’kavaleri’ bestående af et aggressivt førstepres ikke fanger Arsenal ude af balance. 

Når modstanderne kommer buldrende mod Arsenals boldholder, så skiftes bolden hurtigt, men først på det rette tidspunkt. Maitland-Niles holder på bolden, gør sit bedste for at ligne en, der sætter i aktion med en dribling eller aflevering frem i banen. I den anden side er Mendy eller Kolasinac skudt frem for at tilbyde muligheder på flanken eller trække modstandernes højre back med sig. Med Luiz og Xhaka liggende i den venstre side af centeraksen giver det begge muligheder for at søge en anelse ud i den venstre side, som Mendy/Kolasinac har efterladt tom. Det giver lidt tid til at bygge op, når sideskiftet fra Maitland-Niles kommer. Ved den omvendte situation kan mere boldsikre Maitland-Niles rykke ind centralt og bidrage til en overtalssituation eller tilbyde sig ude på kanten. Hvis Luiz bygger op, vil Xhaka typisk blive centralt og give en mere direkte spilmulighed, og så går jagten ind på at finde sprækken i modstandernes forsvar. 

Lacazette kan falde dybt og lokke en stopper med sig, Aubamyang skyder ind centralt i det tomme rum eller i den taktiske forvirring lokke modstandernes back med sig ind i banen og åbne på kanten for den fremstormende back, der så får afleveringen. Man tiltrækker og lokker modstanderne, skifter hurtigt og sætter sit angreb ind mod den del af fjendens linjer, der nu er svækket eller ubeskyttet. Og afleveringerne skal times – vi kommer ikke til at se mange febrilske afleveringer på tværs af banen eller tidlige høje indlæg ind i feltet under Arteta. Mit bud er, vi kommer til at se Arsenals spillere kommunikere mere med hinanden i den boldbesiddende fase. Artetas stil giver spillerne stor frihed på den sidste tredjedel af banen. Artetas taktik har bragt dem frem til, at de når modstandernes mål – nu er det op til spillerne som ’officerer’ på slagmarken at træffe de rigtige beslutninger, der på et splitsekund kan forvandle modstandernes vaklen i geledderne til mål og sejr. Det kræver spillere med stor fodboldforståelse, og det vil smitte af på Arsenals kommende transfervinduer. 

Det bliver næppe heller ikke en hjørnefest – Arsenal har indtil videre med Arteta maksimalt fået fire styks, så under 6,5 hjørnespark til Arsenal er værd at holde øje med. Og omvendt et pænt højt antal hjørnespark til modstanderne, der kender til Arsenals udfordringer på standardsituationer. Dette er værd at holde øje med mod Sheffield United, der snitter 5,5 hjørnespark per kamp – især hvis lange McBurnie kommer på banen.

Artetas defensive tanker afslører, hvad han selv ser efter, når Arsenal angriber. Arsenal falder tilbage i en skæv 4-4-2 med kort afstand mellem forsvars- og midtbanelinjen. No retreat eller sprækker. Modstandernes boldbesiddelse skubbes ud på kanterne, hvor de tvinges til fejl eller løber ind i en blindgyde.

Det er stadig tidlige dage for Arsenal med Arteta, men efter min bedste overbevisning tegner der sig allerede et lovende billede af The Gunners – de har igen en plan om, hvordan deres forskellige ’enheder’ skal sættes ind. Sten, saks, papir. 

Arsenal får under 6,5 hjørnespark: Odds 1,76 hos NordicBet

Spiltanker: Arsenal ligner ikke et hold, der vil få ret mange hjørnespark under Mikel Arteta. Man har maksimalt fået fire styks indtil videre. 

Sheffield United får over 4,5 hjørnespark: Odds 1,91 hos Betfair Sportsbook

Spiltanker: Sheffield United snitter 5,5 hjørnespark per kamp, og de vil formentlig forsøge at udnytte Arsenals svagheder ved standardsituationer. 

Spil på Arsenal - Sheffield Utd. hos NordicBet her

Watford – Tottenham

Nigel Pearson har genoplivet Watford i en grad, så The Hornets er blandt ligaens mest formstærke hold med 13 point ud af de sidste 15 mulige. Det er kun Liverpool og Manchester City, der fremstår i bedre form netop nu, og så Southampton med samme pointhøst.

Gæsterne Tottenham? Oh dear en sæson, de er i gang med. Fra finalen i Champions League sidste sæson til rent kaos. Et point i de sidste tre kampe er det blevet til. Kane, Sissoko, Davies, Ndombele er ude, og det skrives i engelsk presse, at José Mourinho strikker forsvaret sammen med en tremandskæde, der skal holde Deeny og co. fra fadet. Det ser ud, som om at Pearson kan give genvalg til de 11, der vandt 3-0 over Bournemouth i sidste runde.

Arsenal – Sheffield United

Værterne er tvunget til ændringer. ’Auba’ er ude de næste tre kampe med karantæne, og Torreira er ude med en skade. Arsenal spiller endnu ikke med den fart, som Arteta vil have The Gunners til, og det kan blive en test på tålmodighed mod Sheffield United. Chris Wilder skal i hvert fald nok vide at strikke en kompakt 4-5-1 sammen, der vil lure på kontraangreb i håbet om at gentage sejren fra sidst, de to hold mødtes. Det lugter af under 2,5 mål og 0-0 ved pausen. 

West Ham – Everton

Det har været en fin, lille romantisk historie med den tidligere Millwall-målmand David Martin, der forlod The Lions for at blive reservemålmand for rivalerne West Ham på grund af hans far, som aktiv spillede for The Hammers. Nu er der krammet af med våde øjne, og bænken venter for Martin. West Ham har netop købt den irske landsholdsmålmand Darren Randolph, der ventes at gå direkte ind imellem stængerne, idet Fabianski stadig er skadet. Desuden er Wilshere ude (surprise!) sammen med Fredericks og Yarmalenko til mødet med Everton. Carlo Ancelotti har stille og roligt sat skik på karameldrengene med tre sejre i de seneste fire ligakampe, hvorfor der nu snakkes om Europa og ikke nedrykning på Goodison. Den snu italiener vil øjne endnu tre point her.

Southampton – Wolves

Det fede ved Premier League er, at det er en liga, der aldrig skuffer på dramatik og kolbøtter. Således har Southamptons sæson været helt nede i kulkælderen med 0-9 mod Leicester, men nu skinner solen igen over sydkysten. 13 point i de sidste fem kampe og nu hele syv point ned til nedrykningsstregen. Blot tre point længere fremme kan Højbjerg og co. skimte Wolves. Ulvenes besøg på St. Mary’s skal være en lige affære, men Wolves får virkelig testet deres holdbarhed for tiden. I midtugen sendte Nuno Santos sin stærkeste lineup på banen i pokalen mod Manchester United, men når han skal trække på reserverne, så mangler Wolves kvalitet. De orangeklædte har efter min bedste overbevisning sat nye standarder for, hvordan man med den rette investering, taktik og spillerindkøb på kort tid kan løfte en klub ud af ligegyldighedens hængedynd og op til Premier Leagues top-10. En signing eller to i dette vindue vil dog klæde dem frem mod et forår med europæiske kampe. Boly og Jota er ude for gæsterne.

Norwich – Bournemouth

Kast et tæppe over kanariefugleburet, for der er dømt gyser på Carrow Road. Bournemouth er gået fra en rosenrød start på sæsonen til total krise. De har blot taget fire point i de seneste 11 ligakampe, og den ellers så farlige duo Fraser og Wilson er ramt af måltørke. Bournemouth har således ikke scoret i seks ud af de seneste otte kampe og er nu faldet ned gennem rækken og er to point under stregen.

Norwich er isoleret i bunden med otte point op til stregen. Der er for alvor tale om en must win for begge hold her. Norwich ventes at have Teemu Pukki med igen.

Manchester City – Crystal Palace

City åd Villa med 6-1 i sidste weekend, så held og lykke med det, Palace! Gæsterne har en lang skadesliste, og vigtige Milivojevic sidder ude med karantæne. Roy Hodgson mangler ni stamspillere, og mon ikke vi kan forvente transferaktivitet på Selhurst Park? Tosun er hentet ind på en lejeaftale, og det giver Hodgson mulighed for at ankre den store tyrkiske angriber op på toppen og så bruge Ayew andetsteds i offensiven.

Palace har tidligere drillet City på Etihad og vandt sidst, de var på besøg, men det er dæleme svært at se dem holde stand her. I de sidste seks besøg hos City har Palace indkasseret mindst to mål. Værterne er uden Sané og Laporte, men engelsk presse venter, at Guardiola stiller med både Jesus og Agüero fra start foran det hjemmepublikum, der har set City vinde de sidste 27 ud af 31 hjemmekampe.

Brighton – Aston Villa

Der er 17 mil fra Birmingham til Brighton via M40, men kun tre point adskiller dem i tabellen. Værterne er uden lange Dan Burn, men kan ellers stille i stærkeste mod gæsterne. Brighton vil se denne kamp som en gunstig chance for at lægge afstand til oprykkerne, men der skal andre boller på suppen end indsatsen mod Everton, der var noget ’lacklustre’.

Villa fik noget at tænke over, da City rev dem fra hinanden med 6-1. Det bliver en mental test for Dean Smiths tropper at samle sig selv op efter den omgang. Debutanten Danny Drinkwater vil i hvert fald hurtigt glemme den kamp, og Smith kan være fristet af at smide erfarne Pepe Reina på mål til turen sydpå. Forvent en kamp, hvor begge parter vil have stort fokus på at ikke at forære noget væk.

Newcastle – Chelsea

Newcastle kæmper for at få spillere klar til denne kamp her. Steve Bruce og kompagnis liste over skadede spillere er lang, og alt nyt vil være godt nyt. Newcastle har ikke vundet i de sidste fire kampe og mangler blandt andre Dummet, Schär, Yedlin, Saint-Maximin m.fl. Shelvey og Lascalles er dog tilbage. 

Chelsea har vundet seks af deres seneste syv kampe mod Newcastle med X ved pausen i de seneste tre. Chelsea er naturligvis bevidste om, at Manchester United søndag møder Liverpool, hvorfor værdien af tre point her i kapløbet om fjerdepladsen vil være deres vægt værd i guld.

Burnley – Leicester

Tre nederlag i de seneste fem kampe har fået båden til at rokke en smule hos Leicester. The Foxes skal nu glemme alt om at fange Liverpool og holde fokus på at sikre billetten til næste sæsons Champions League, hvilket i sig selv vil være en forrygende bedrift. Men fraværet af den skadede Ndidi koster point nu. 

Der venter et hundeslagsmål på Turf Moor. Burnley er blot tre point over stregen, men ved, at Leicester er sårbare p.t. Efter fire nederlag i rap kan det være her, at Burnley får rettet skuden op. Ashley Barnes er ude, men Jay Rodriquez er kompetent vikar til at supplere Chris Wood. Det kan blive en ægte end to end game med et pænt antal hjørnespark og mål.

Liverpool – Manchester United

Søndagen byder på det store rivalopgør i engelsk fodbold, men rollerne er i den grad byttet om. Liverpool har sat kursen mod det første mesterskab i 30 år, mens Manchester United famler. Hvem ved længere, hvad de vil og hvordan? Det skal siges, at Ole Gunnar Solskjær ikke har været heldig med skader i truppen. Pogba er stadig ude, og McTominay bliver heller ikke klar. Altså tager de til Anfield med en midtbane med Fred og Matic… Der er tilmed tvivl om Rashfords fitness. Liverpool mangler Keita, Milner og Clyne.

Liverpool har vundet deres sidste 18 hjemmekampe og har 14 point ned til andenpladsen. Manchester United er på femtepladsen med fem point op til Chelsea på den forjættede fjerdeplads.

Liverpool har dog blot vundet to ud af de seneste seks møder med De Røde Djævle.