Lyngby er Superligaens dårligste hold, AC Horsens kan få ørerne i maskinen i slutspillet, mens FCM igen leverede en dårlig præstation i store perioder, men alligevel endte med 3 point. Læs denne uges Superliga-klumme.
Endnu en Superliga-runde er færdigspillet, og det betyder en ny Superliga-klumme om, hvad vi har lært, mens vi ser frem mod weekendens runde. I klummen vil vi udvælge nogle pointer eller tendenser fra weekendens runde - ikke nødvendigvis fra alle rundens kampe - og se, om det kan føre til mulige spilidéer til den kommende runde.
Vi vil ligeledes gerne høre jeres input. Har I gjort jer nogle tanker igennem ugen om ting, som slog jer i forhold til weekendens kampe, så byd gerne ind, så vi kan få en god debat op at køre som optakt til den kommende runde.
I denne uge argumenteres der for, hvorfor Lyngby trods point mod OB er Superligaens dårligste hold på nuværende tidspunkt. Horsens fik ørerne i maskinen i Brøndby, og det er næppe sidste gang, det sker, i mesterskabsslutspillet. Til sidst analyseres FCM - FCK, hvor det ikke lå i kortene, at FCM skulle vendte 0-2 til 3-2.
Trods point: Lyngby er stadig Superligaens dårligste hold
Lyngby var foran i to omgange og var på vej mod holdets første sejr i 16 kampe, men OB endte alligevel med at hente et meget fortjent point i lørdagskampen. I min verden var det dog en gåde, at OB ikke formåede at vinde den kamp, hvis man ser på spil og chancer.
Der skulle nemlig gå 88 min og en halvdårlig clearing fra Kenneth Emil Petersen, før Lyngby skabte deres første store chance i kampen. Inden da havde Jeppe Kjær scoret to mål, men OB bør alligevel være tilfredse med den defensive præstation i kampen.
Et langskudsmål, hvor Kjær krøller den op i det lange hjørne er altid svært at stille noget op imod med tanke på, hvor lav udnyttelsesprocenten er på disse afslutninger. Det andet mål er en stor tilfældighed, hvor et afrettet skud snød Sten Grytebust, og Jeppe Kjær scorede på riposten. To mål, som jeg ikke betegner som at spille sig frem til chancer, selvom Jeppe Kjærs andet mål tæller højt i expected goals.
Der er ingen tvivl om, at Lyngby stadig lider af, at man har sagt farvel til flere offensive profiler, som var fast startere i efteråret, mens Mayron George overhovedet ikke har præsteret på samme niveau og har lignet den udgave, som man har set i hans dårlige perioder i hans tidligere klubber i Danmark. Så står man altså tilbage med en offensiv, hvor der ikke er det helt store at skyde med.
Læg dertil at man har en meget tynd trup af etablerede Superliga-spillere, og så ved jeg godt, at man har haft lidt skader at slås med, men mod slutningen af kampen mod OB stillede man altså med 6 helt unge spillere, som, vil jeg påstå, ikke ville være at finde i en start 11’er hos nogle af de andre Superliga-klubber.
Defensivt giver man stadig alt for mange chancer væk, og man har virket dårligt afstemt i mange af kampene. OB havde også et hav af muligheder lørdag, som ikke endte ud i chancer pga. tekniske fejl, dårlige beslutninger eller mangel på kvalitet. Det kunne sagtens have endt med flere scoringer imod for Lyngby, hvis de havde mødt et hold med mere offensiv kvalitet.
Selvom FC Helsingør længe har været det dårligste hold i Superligaen, så synes jeg nu, at Lyngby indtager den plads, og der er ingen tvivl om, at de også kommer til at få det svært i en kamp mod 3’eren i den anden pulje, og evt. i playoff-kampe mod nr. 2 eller 3 i 1. Division. Der er simpelthen mangel på kvalitet i Lyngby både hos mange af de etablerede spillere, og når der skal suppleres op med de unge spillere.
Men det er selvfølgelig en svær situation, som man har været ude i, og de mange spillerafgange har sat sit præg.
Målrige kampe i ligegyldig pulje?
Jeg synes, vi så en tendens til, at der var lidt indianerbold over slutningen af kampen mellem Lyngby og OB. Begge hold ville gerne jagte sejren, og det gav plads i begge ender og mange chancer. Der kan måske godt ligge nogle fine spil i målrige kampe i den her nedrykningspulje, som allerede er afgjort.Horsens udstillet i Brøndby – Store problemer mod kombinationsstærke hold
Igen i denne uge skal der sendes store roser mod Brøndby, som trods en pokalkamp på 120 min i benene hos flere spillere nærmest udraderede Horsens. En kamp, hvor det allerede tidligt i 1. halvleg stod klart for mig, at Brøndby ville score tidligt. Zornigers tropper havde simpelthen så meget plads, og man kan sige, at Horsens fysisk stærke hold har sine spidskompetencer, men når man møder et så kombinationsstærk mandskab som eksempelvis Brøndby, så kan man simpelthen ikke følge med.
For det første er man ikke dygtige nok til at forsvare selv, når man står i det lave pres og forsøger at være organiseret. Brøndby kombinerede sig nærmest igennem, som det passede dem, og Horsens centrale midtbane med Simon Okosun og Bjarke Jacobsen - begge 2 meter høje - løb nærmest forvirrede rundt, mens de mindre og hurtige Brøndby-spillerne bare kombinerede uden om dem.
Når Horsens samtidig er SÅ dårlige på bolden, som de nu er, så får man bare det ene angreb efter det andet mod sig, at det kun er spørgsmål om tid, før at det giver pote. Det samme var tilfældet i Horsens’ udekamp mod FC Nordsjælland - et andet kombinationsstærkt mandskab der er gode på kuglen - i efteråret, hvor man tabte med hele 6-0, og hvor man havde en expected goals på 5,18 (!) fraregnet straffesparket.
Her var det igen tydeligt, at man simpelthen ikke kan følge med, når dygtige mandskaber flytter bolden hurtigt langs græsset. Der kan man ikke bruge holdets spidskompetence, som netop er fysikken, fordi man simpelthen bare bliver flyttet rundt, og der ikke kommer alle de her fysiske dueller i luften og om andenboldene.
Hvor vil jeg så hen med det? Jeg synes i den grad, at man skal holde øje med spil på gode hold på bolden mod netop Horsens, fordi Bo Henriksens mandskab er rigtig dårlig stillet i de her matchups. Det kræver således også en forholdsvis god bane, som tillader, at bolden flyttes hurtigt, og det har man bl.a. i FCN, FCK og i AaB, som man møder i weekenden. Jeg har især stor tiltro til FCN i et matchup på hjemmebane mod Horsens.
FCK har også løftet sit niveau markant i forhold til de to kampe, som man spillede uafgjort mod Horsens i efteråret, og i dette matchup vil Horsens også få det svært. Jeg er lidt mere i tvivl om AaB, som man møder i weekenden. De har potentialet til at kunne kombinere hurtigt langs jorden med dygtige spillere som Edison Flores, Kasper Kusk og Yann Rolim, men man har bare svinget så meget i niveau. Jeg må dog sige, at jeg har et godt øje til nordjyderne i denne duel.
Hvordan i alverden vandt FC Midtjylland den kamp?
Hold da op for en mandagskamp vi var vidne til mellem FC Midtjylland og FC København! Men efter kampen måtte jeg simpelthen stille mig selv spørgsmålet: Hvordan i alverden vandt FCM den kamp, når FCK var det klart bedste hold?
FCK var totalt i kontrol i 1. Halvleg, hvor FCM havde kæmpe problemer med at spille sig ud af FCK’s høje pres. Det betød, at man spillede bolde op til Wikheim og Duelund til duel, hvor Vavro og Lüftner naturligt var dem overlegne. Vi så faktisk et lignende billede i store perioder i kampen mod Brøndby, hvor FCM også havde store problemer med et højt pres og netop spille sig ud af det.
FCK spillede nok én af holdets bedste halvlege i denne sæson, og det var en befrielse at se Rasmus Falk på den centrale midtbane, når FCK havde bolden. Et spiller, der ikke er bange for at vende med kuglen selv på små områder, og som har langt større offensive visioner end William Kvist. Det var også tydeligt at se på FCK’s spil, hvor boldholderen ofte kombinerede med Robert Skov, Viktor Fischer (der er for god til den her liga) og netop Rasmus Falk.
Jeg synes dog, at det var et modigt valg af Solbakken i en topkamp mod FC Midtjylland at stille med en så offensivt indstillet midtbane og kun Zeca som balancespilleren. Det blev så også udstillet på det tredje FCM-mål, hvor Zeca var ude af position, og FCM løb ned og scorede på en omstilling. I en periode hvor FCK ikke var lige så dominerende på bolden, burde Ståle måske have gjort brug af William Kvist?
Jeg ved godt, at FCM scorede tre mål i 2. Halvleg, men egentlig synes jeg ikke, at det var, fordi FCM leverede nogen særlig god spillemæssig præstation i denne halvleg. Man fik lagt et højere pres på FCK og kom ud med meget mere energi, men man scorede på to dødbolde, hvor FCK simpelthen ikke var koncentrerede og manglede parathed. Det er to simple screaninger på Boilesen, som fører til, at Erik Sviatchenko kommer fri to gange, som fører til mål.
Ved det andet mål er det en dårlig Robert Skov-clearing, som fører til hjørnesparket, mens Stephan Andersen skal gøre mere ved det første mål. Det var dog tydeligt, at FCM fik momentum efter de to mål.
Som sagt formåede FCM endnu engang at score på sine dødbolde, og kigger man udelukkende på, hvor mange mål holdene har scoret i forbindelse med dødbolde, så topper FCM den tabel med hele 26 mål (inkl. 3 på straffespark). Man har dermed også scoret flere mål end hele Danmarks dødboldhold Horsens. Grunden til, at det måske er gået lidt under radaren, er, at Horsens har scoret en langt større procentdel af deres mål på dødbolde. Det skyldes selvfølgelig, at FCM har scoret langt flere mål.
Men kan FC Midtjylland virkelig blive ved med at levere halvdårlige præstationer og samtidig følge med Brøndby, som bare buldrer derud af? Inden holdets to dødboldmål mod FCK havde man ikke skabt det helt store, og man var virkelig ikke særlig gode på bolden, selvom der egentlig var en del plads særligt centralt, når Falk skubbede op på Tim Sparv, hvilket gav plads til Drachman/Poulsen.
Nu skal FCM til Nordsjælland, hvor de var klart næstbedst i seneste opgør mellem de to. Dertil skal man lægge, at Jes Thorup må undvære Kian Hansen, Bubacarr Sanneh og Marc Dal Hende med karantæner, mens Zsolyt Korcsmar, Rilwan Hassan og Paul Onuachu (dog tilbage på træningsbanen) kæmper med skader.
