Lyngby leverede en pinlig indsats i kampen mod Hobro, hvor man tabte med 0-3 hjemme. Det samme gjorde Randers, som også får hårde ord med på vejen i denne klumme, hvor der stilles spørgsmålstegn ved, om klubbens beslutninger i januar var en falliterklæring. Til sidst tages et kig mod top 6-kampen, som er tæt. Hvem står bedst rustet?

Endnu en Superliga-runde er færdigspillet, og det betyder en ny Superliga-klumme over, hvad vi bl.a. lærte af den netop spillede runde, mens vi ser frem mod weekendens. I klummen vil vi udvælge nogle pointer eller tendenser fra weekendens runde, ikke nødvendigvis fra alle rundens kampe, og se, om det kan føre til mulige spilidéer til den kommende runde.

Vi vil ligeledes gerne høre jeres input. Har I gjort jer nogle tanker igennem ugen om ting, som slog jer i forhold til weekendens kampe, så byd gerne ind, så vi kan få en god debat op at køre som optakt til den kommende runde.

I denne uge får både Lyngby og Randers hårde ord med på vejen. Er de Superligaen værdige? Derudover gøres der status på top 6. Hvem står bedst rustet, og er der værdi at finde?

Pinlig præstation af Lyngby

Det her skriv kan hurtigt blive en gentagelse af den første Superliga-klumme, som jeg skrev, hvor fokus var rettet mod Lyngbys kamp mod Brøndby. Jeg vil næsten sige, at jeg var fristet af at bruge samme rubrik som dengang for hold nu op en ringe præstation, som Lyngby leverede i lørdagskampen mod Hobro.

Først og fremmest mødte man et Hobro-hold, som bestemt ikke har imponeret i dette forår, hvor særligt offensiven har være noget tandløs. Om det er fordi, at man har spillet tre kampe inden for en kort periode, skal ikke kunne siges, men jeg sad med samme følelse omkring Lyngby som efter kampen mod Brøndby. Det var en rystende dårlig præstation af de kongeblå.

Jeg er godt klare over, at man manglede flere spillere, som har startet inde i de foregående kampe, da Mathias Hebo sad på bænken, Kevin Tshiembe var skadet, og Jesper Christjansen havde karantæne. Men disse fravær udstiller virkelig, hvor smal en trup Lyngby har. Jeg kan læse mig frem til, at Thomas Nørgaard gerne vil gøre de unge spillere klar til nedrykningsslutspillet ved at give dem kampen, men ingen af dem har for alvor kunne byde ind endnu.

Tilbage til kampen mod Hobro hvor jeg fik flashbacks til kampen mod Brøndby, hvor jeg ikke synes, spillerne havde det rigtige mind set. Jeg synes, at man fuldstændig forsømmer at have fokus på, hvordan man egentlig står på banen, når man taber bolden, det såkaldte restforsvar. Her så jeg et Hobro-hold, der igen og igen blev farlige på omstillinger, hvor man også havde muligheder, der løb ud i sandet. Lyngbys balance på holdet var forfærdelig dårlig afstemt, hvilket også var noget, som jeg frygtede, da jeg anbefalede under-spillet herinde.

I næste kamp har man så Oliver Lund ude med karantæne, efter at han fik endnu et hans udfald, hvor han denne gang lavede et hovedløst straffespark. Man har ikke for alvor en spiller, der kan erstatte ham i truppen, og måske skal endnu en ung spiller hives op af hatten?

Jeg så ligeledes et Lyngby-hold, som var energiforladt, og som manglede vindermentalitet. Ting som overhovedet ikke burde være et tema for et Superliga-mandskab. Offensivt havde man igen store problemer, og man formåede endnu en gang ikke at skabe det helt store. Lyngby har fortsat stadig store problemer med at sætte angreb op. Man mangler simpelthen kvalitetsspilere på den sidste tredjedel af banen, hvor Mayron George også ligner en spiller ude af form.

Jeg er noget bekymret for Lyngby, og man er vel sammen med Helsingør og Randers lige nu de klart dårligste hold i rækken.

Det er frygteligt at se Randers i øjeblikket

Jeg er godt klar over, at der har været markante ændringer i Randers her op til forårets start, hvor der både blev skiftet på trænerposten, mens Michael Gravgaard også er en mand, der er på vej væk fra hans direktør-stilling. Alligevel så er det altså frygteligt at se Randers spille fodbold i øjeblikket.

Jeg har kritiseret Randers i de tidligere klummer, og det vil jeg også gøre i denne. Jeg synes, at man på ledelsesplan har fejlet big time, og selvom det er et stort ord, så er jeg på grænsen til at kalde deres beslutninger for en falliterklæring. Først og fremmest ansætter man en træner, som tydeligvis ikke passer ind i klubben, og det var svært at se, hvilket udtryk Ricardo Moniz ville have på banen udover et lidt højere pres.

Moniz blev så fyret sent i januar, hvilket allerede giver rigtig dårlige betingelser for en ny træner i forhold til at få implementeret sine idéer med så kort tid til første kamp. Oveni det så vælger man gudhjælpemig at ophæve kontrakten med Nikola Djurdjic og sælge Vladimir Rodic til Silkeborg. To spillere, som spillede fast i efteråret, og som havde bare en lille smule kreativitet i deres fodboldforståelse.

Ind er kommet to store angribere, der næppe kan spille på samme tid, og Jakob Johnasson, der har gjort det godt i ungdomsrækkerne, men som også blev overhalet af en række unge spillere i FCN.

Ser man på holdets expected goals for de første fem kampe i Superligaen, så ligger man på:

  • 0,85 i kampen mod FCK ude, hvor man tabte 5-1.
  • 0,63 fra kampen mod Hobro hjemme.
  • 0,50 i kampen mod Horsens ude.
  • 0,55 fratrukket straffesparket mod Helsingør hjemme.
  • 0,58 i kampen mod FCN hjemme.

Dertil skal lægges, at manglede folk, der tog ansvar defensivt i kampen mod FC Nordsjælland, hvor nogle halvsløsede aktioner fra Mads Agesen, der måske er ved at være over the hill, blandt andet var medvirkende faktorer til to af målene.

Hvad skal der ske for Randers og Lyngby? Når man ser ned over trupperne, så ser jeg to trupper, som også vil få det svært i kampene mod de to 1. Divisions-hold, som skal spille playoff-kampe, hvis det ender med det.

Jeg så et ret slående tweet i løbet af mandagen, som lidt udpensler den store kvalitetsforskel mellem Randers, Lyngby, Helsingør og så de øvrige hold. Der må sgu’ strammes op, for det her er bestemt ikke Superligaen værdigt, og de personer, som ønsker en Superliga med færre hold, kan for alvor argumentere godt for det, hvis man udelukkende ser på kvaliteten af holdene.

AaB til at slå Randers til odds 1,89 hos Nordicbet

Jeg forventer mig ikke det store af Randers i denne kamp. Offensivt skaber man intet, og det er svært at se, hvor målene skal komme fra. AaB kæmper med om top 6, og det her er en kamp, som skal vindes. AaB har set solide ud defensivt. Der er kvalitetsforskel på holdene. Læs også Ulrik Ougaards glimrende analyse af kampen, hvor han også anbefaler en AaB-sejr.

Top 6 kampen lever – hvem står bedst rustet?

Det spidser til i kampen om top 6, hvor fire mandskaber ligger inden for tre point af hinanden med to resterende kampe af grundspillet. Men hvem står egentlig bedst rustet til at ende i top 6?

AC Horsens og AaB spillede uafgjort i den ene af mandagskampene. Et resultat som ikke var helt tosset for begge hold, selvom man kunne slå et forspring til de øvrige med en sejr. Horsens har en svær hjemmekamp mod Brøndby på søndag, hvor Brøndby er store favoritter, men Horsens er svære at have med at gøre på hjemmebane, hvor banen ikke er særlig god, og hvor holdet altid er farlige på dødbolde. I sidste kamp møder man så Lyngby i et opgør, hvor man i mine øjne er favoritter. Tre point i kampen mod Lyngby bør være nok i forhold til at sikre sig top 6.

AaB tager søndag imod Randers i en hjemmekamp, hvor man er pæne favoritter mod et Randers-hold, som jeg bestemt ikke er imponeret af. Jeg forventer, at AaB sætter sig på begivenhederne og vinder kampen. Det betyder, at man muligvis kan nøjes med et enkelt point i en svær udekamp mod AGF, som har leveret nogle solide præstationer i dette forår, og som nok vil gøre alt i verden for at slutte som nr. 8 eller 9, der giver en klart bedre gruppe i nedrykningsspillet.

OB er det hold, som har størst mulighed for at snuppe én af pladserne i top 6 fra AaB eller Horsens. Man har en ganske fint program, hvor man møder AGF hjemme fredag, hvor man er pæne favoritter, selvom ovenstående stadig er udslagsgivende for AGF. Derudover så møder man Randers i sidste kamp på udebane. Man skal derudover huske, at OB har en markant bedre målscore end både AaB og Horsens. Det kræver nok allerhelst to sejre i de sidste to kampe, men et nederlag til AaB kan betyde, at fire point er nok.

For Hobro ser tingene lidt sværere ud, da man i sidste kamp møder Brøndby på udebane, hvor man, med den styr Brøndby har vist, ikke kan forvente at få noget med. Man kan dog med sejr hjemme mod Silkeborg, hvilket der bør gode muligheder for, sikre, at tingene først bliver afgjort i sidste runde.

Bookmakerne har AaB som den største favorit til at ende i top 6 af de ovenstående hold. OB har et fint slutprogram, men det bliver ikke nemt hjemme mod AGF. Måske kan der findes noget værdi i Horsens til at ende i top 6 til 1,75 hos Unibet?

Kommer i top 6:

Bedste odds Bookmaker

AaB

1,40
Bet365
OB 1,70
Danske Spil
AC Horsens 1,75
Unibet
Hobro IK 6,50 Unibet

OB - AGF: Under 2,5 mål til odds 1,90 hos Danske Spil

David Nielsen er ved at finde det udtryk, som han gerne vil se hos sit AGF-hold; Et hold bygget op om en solid defensiv organisation. Frem ad banen har man lidt for få mænd i feltet. Jeg forventer samme tilgang her mod OB, som har haft nogle målrige kampe, men jeg havde forventet, at oddset lå lavere på under-spillet.