Sæsonen er slut i Skotland, og i den forbindelse har Jonas Germannsen, ekspert for de nedre fodboldrækker, taget et kritisk kig på den overståede sæson (også med henblik på næste sæson) og på sig selv, herunder de forudsigelser han kom med i starten af sæsonen.

Og det er bestemt ikke uden blusel og selvironi Jonas letter på kilten – selv om han endte med en fremragende tilbagebetaling på 122% efter 92 tip. Hvilket nok er en skål værd næste gang man løfter pint-glasset på pubben…

Skotland, nedre rækker, 2008-2009

Nu hvor sæsonen er forbi i mine rækker vil jeg lige benytte lejligheden til at runde lidt af. Først med et kort kig på hvordan det gik med mine tip. Derefter vil jeg, i en blanding af masochisme og hovmod, gennemgå de spådomme, som jeg dristede mig til at komme med ca. 25% inde i sæsonen, og komme med en vurdering af hvert holds sæson. Både den, der lige er gået, og den næste.
Jeg har sat holdene op i samme rækkefølge som de sluttede sæsonen.

Sådan gik det med bettingen

Der har både været skidt og kanel. Først og fremmest har min usunde fixering på spil på og imod Clyde bidraget væsentligt til at sænke min TB% Jeg har ingen særlige præference for (eller imod) Cumbernauld-holdet, men er nok lidt bedre orienteret om Clyde end jeg er om så mange andre hold. Det er lykkedes for mig at fange dem på en stream, og der er også en Clyde-centreret podcast som man kan finde på nettet.

Men god information er ikke altid ensbetydende med gode bets, må jeg indse, selv om jeg ikke kan nære mig for allerede nu at spekulere i værdi-spil imod Clyde i næste sæson da bookmakerne har det med at overvurdere nedrykkere, i hvert fald i starten af sæsonen.

Der har heller ikke været nær så mange saftige pokal-matchups i denne sæson som der var i den sidste. Favoritterne har gennemgående haft den frækhed at vinde, undtagen når jeg har anbefalet spil på dem. Men ok, pokallodtrækningerne har også været lovligt 'skæve' denne gang; det kan være svært at vride værdi ud af en kamp som Forfar-Rangers, for eksempel.

Heldigvis har der været mere kanel end skidt i hvert fald bedømt i rene tal. På forhånd kan jeg roligt sige, at det bliver meget svært at overgå denne sæsons fuldfede 122% TB. Så det vil jeg heller ikke stræbe efter – over 100 er godt nok. Hvad jeg derimod vil stræbe efter, udover en fortsat positiv TB%, er en højere frekvens af væddemål – i hvert fald 100 i løbet af sæsonen, og helst flere endnu.

Jeg bruger ikke længere lige så lang tid på at skrive analyser. Jeg vil ikke fravige den nuværende strategi med ét forslag på en lille favorit og ét forslag på en lille outsider hver fulde runde, men jeg vil prøve ihvertald periodisk at poste mere end to eller tre analyser per runde – hellere tre eller fire analyser, der så til gengæld bliver lidt kortere hver især. Tidlige for-analyser som jeg så senere hen sætter kød på har vist sig som et godt våben i jagten på værdi, så det vil jeg fortsætte med.

De sidste bets er dem man husker bedst. Og her er jeg ovenud tilfreds med at have ramt plet med samtlige playoff-bets. Oven i købet alle fire i større eller mindre grad outsider-bets (som regel pakket ind i et Asian handicap) det er en klar forbedring oven på de sidste to sæsoners helt horrible play-off væddemål fra min hånd.

1. Division

Her kan vi først og fremmest byde Inverness Caledonian Thistle velkommen i den næstbedste række. Bundkampen i Premier League har været tæt, men i sidste ende trak højlænderne altså det korteste strå. Nedrykkere bliver ofte spået som de mest oplagte kandidater til genoprykning selv om der faktisk ikke er meget historisk belæg for det. Kun Dunfermline klarede at rykke tilbage til SPL i første hug tilbage i 1997. Alligevel har jeg på fornemmelsen, at ICT har en i hvert fald rimelig sæson i vente – især hvis de beholder Terry Butcher som manager, og hvis de formår at drage nytte af en hjemmebane, der ligger langt fanden i vold fra de fleste andre førstedivisionshjemmebaner. Vi kan også se frem til nogle spændende lokalopgør imellem ICT og Ross County; der er ikke mange varme følelser imellem de to hold.

St. Johnstone kan være lykkelige. Jeg spåede, at de ville ende i den øverste del af tabellen idet jeg også tilføjede, at jeg havde svært ved at se Perthshire-holdet slutte i toppen. Til mit forsvar kan jeg dog konstatere, at Saints er det hold, der har vundet 1. division med det laveste point-antal siden tre-points-for-en-sejr systemet blev indført; St. Johnstone har spillet helt usædvanligt mange uafgjorte kampe. Men jeg æder gladeligt mine ord i mig og ønsker Saints held og lykke i SPL.

Partick Thistle kan også se tilbage på en rimeligt løfterig sæson, selv om gabet op til Saints endte med at være på 10 points. Jeg spåede Partick til en midterplacering og må i den forstand – igen – æde mine ord i mig – selv om jeg også gerne lige vil påpege, at Particks høje tabel-placering i sidste ende nok så meget skyldes større og mindre sammenbrud hos hhv. Queen of the South og Livingston. Jeg føler mig ikke overbevist om, at Partick kan gentage den flotte (men ubrugelige) placering næste sæson.

Dunfermline kan se frem til deres tredje sæson i den næstbedste række siden nedrykningen i 2007. Jeg havde spået Fife-holdet en dark horse-rolle i kampen om oprykning til SPL, men helt så godt gik det jo så ikke. Først og fremmest fordi Pars klarede sig godt i FA Cup'en – langt fra første gang at man gør det – hvilket nærmest uundgåeligt betød pointtab i ligaen. Der er også lidt rock and a hard place over at komme så langt i pokalen (hvor man nåede til semifinalen) samtidigt med, at man har en liga at vinde; der er så store pengepræmier forbundet med at nå til pokalfinalen, at de ikke bare kan ignoreres for et førstedivisionshold. På den anden side er man pengemæssigt sikret hvis man når helt frem til det eksalterede SPL-land, mens andenpladser – som f.eks. Particks – er ubrugelige i den sammenhæng.

Dundee FC kan også se tilbage på en nogenlunde løfterig sæson trods den blege fjerdeplads. Det begyndte ellers virkeligt dårligt med økonomiske problemer, managerfyring og en skadesliste, der var lang som et ondt år. Men under den 'nye' manager Jocky Scott (der er i gang med sin tredje periode som manager for klubben) er resultater og tilsyneladende også økonomi blevet markant forbedret. Scott er ikke nogen taktisk sofistikeret type, men man må sige, at han har fået det maksimale ud af de spillere, som han havde til rådighed. Hvis ellers den forbedrede penge-situation varer ved, så vil jeg allerede nu ikke have nogen problemer med at tildele Dundee en outsiderrolle til at vinde 1. division næste år.

Queen of the South, som jeg i et anfald af tåbelighed tildelte en outsiderchance for oprykning til SPL, gik helt i stå nogenlunde samtidigt med, at mine spådomme for sidste sæson blev postet på disse sider. Der er for så vidt ikke noget usædvanligt i, at QotS spiller en dårlig halvsæson. Man plejer bare at starte svagt og slutte stærkt, men i denne sæson startede man rigtigt godt, indlagde så den obligate dårlige halvsæson i midten, og sluttede tilpas stærkt af til, at man aldrig for alvor blev involveret i bundstriden. QotS kan som et udpræget medvinds-hold godt være lidt svære at greje - bl. a. derfor har jeg ikke haft ret mange spil-forslag på dem – og jeg vil afholde mig fra at spå om, hvordan det vil gå dem i 2009-2010 til vi er kommet lidt tættere på sæsonstart.

Greenock Morton som jeg, igen forkert, dømte til direkte nedrykning, evnede at dreje skuden helt rundt og komme på rette spor igen – i øvrigt uden at fyre manageren eller tilføre holdet væsentlige forstærkninger. Det er flot, og det havde jeg ikke set ske for den gamle dansker-klub. De hårdt fightende vestskotter kan trække på gode fodbold-traditioner, og har bl. a. en relativt god tilskueropbakning. Man endte med rækkens næstbedste hjemme-statistik, kun overgået af St. Johnstone. Jeg er ikke sikker på, om Morton vil gøre det helt lige så godt i den næste udgave af 1. division, derimod har jeg holdet i kikkerten til en god pokal-run hvis ellers lodtrækningerne arter sig.

Livingston måtte, som forudset, nøjes med en midter-placering. Clydebank-holdet lå ellers en overgang godt til i rækken, men det var mere i kraft af det stærke angreb end det var på grund af det solide forsvar. Og som tabel-læsere vil vide betyder et godt forsvar mere for slutplaceringen end et effektivt angreb gør det; desuden brød hele to manager-fyringer al kontinuitet på holdet. Derudover kæmper Livingston med så mange økonomiske problemer, at det reelt hører til i afdelingen for åbne spørgsmål, om holdet overhovedet eksisterer i sin nuværende form når den næste sæson går i gang. Flere gange er spillernes løn udeblevet eller kommet for sent, hvorfor tvangs-administration og muligvis følgende tvangs-nedrykning til 3. division, eller endda holdets fuldstændige opløsning truer. Af samme grunde vil jeg afholde mig fra at spå om, hvordan Livi vil klare sig i næste sæson.

Højlænderne fra Ross County kan se tilbage på en okay sæson idet jeg selv spåede dem til en placering i tabellens nederste del. Som oprykkere (omend genoprykkere) stod det fra start klart, at Ross ikke ville få noget foræret, men man klarede den i rimeligt overbevisende stil. Modsat mine forventninger viste Victoria Park sig ikke som en specielt god hjemmebane i 1. division; til gengæld gjorde Ross det helt fint på udebane, hvilket også var lidt imod mine formodninger. Nu hvor ICT er rykket ned kan det godt være, at styrkeforholdet i højlandet vil ændre sig, i hvert fald på den halvlange strategiske bane. Det vil sige, at det ville være præmaturt at udnævne Ross som oprykningsfavorit til SPL i 2010, men på lidt længere sigt kunne jeg faktisk godt se Dingwall-holdet rykke op i SPL, især hvis ICT ikke rykker op i 2010.

Airdrie må igen en tur ned i 2. division efter at man, igen, kiksede play-off på den yderste dag. Lidt synd for det hårdtarbejdende Lanarkshire-hold, der ellers har demonstreret de klassiske skotske dyder fight og taktisk disciplin sæsonen igennem. Men hvor forsvaret har været klippefast i hvert fald på gode dage, så har der ikke rigtigt været nok oomph oppe foran, og man har også været ret hårdt ramt af skader. Men ok, Airdrie smed også play-off i sidste sæson men rykkede alligevel op i 1. division. Grunden til det var, at Gretna nedsmeltede og døde da den rige onkel trak stikket ud (og i øvrigt sidenhen selv døde), hvorfor der uden en nedrykker fra SPL var en ekstra plads i 1. division. Det er slet ikke usandsynligt, at noget lignende vil ske i denne sæson når man ser på de store problemer, som administrations-truede Livingston slås med. Såfremt Airdrie spiller den næste sæson i 2. divison vil jeg spå dem til en playoff-plads. Igen.

Og for stakkels Clyde er den direkte nedrykning en realitet, lige præcis én plads dårligere, end jeg havde spået dem til. Som så mange andre fodboldhold verden over kæmper også Clyde med pekuniære problemer, men de var af væsentlig mere akut art for dette hold, der stadig kæmper med de traumatiske efterveer af en flytning fra, d'uh, Clyde til Glasgow-forstaden Cumbernauld, vel Skotlands svar på Ishøj. En overgang i april så det faktisk ud til, at Clyde ville miste hjemmebanen Broadwood på grund af manglende huslejebetalinger! Men på klassisk Clyde-manér fik man forhandlet en afbetalingsordning på plads i sidste øjeblik, omend det er et godt spørgsmål, hvordan man vil være i stand til at betale den husleje, som man i første omgang havde renonceret på plus afdrag på skyldig leje med de formindskede indtægter, som der følger med nedrykningen. Holdet har allerede afskaffet fuldtidsprofessionelle tilstande. Jeg spår ikke Clyde til hurtig genoprykning og forventer, at der vil være værdi i at spille imod dem i de første par runder af 2009-2010 sæsonen i 2. division.

2. division 
Raith Rovers kan, ganske som forudset, se tilbage på en vellykket sæson, der kronedes med oprykning til 1. division. Der var formdyk og ansatser til gummiben undervejs, men til sidst lykkedes det trods alt at vinde rækken lige foran Ayr. Raith, der af nogle stadig betragtes som en art skotsk fodbolds slumrende kæmpe, skal blive et spændende bekendtskab i 1. division, hvor jeg som minimum spår, at holdet vil slutte over nedryknings-playoff; holdet har været gearet til 1. division længe og bør være i stand til at byde de fleste hold i rækken kvalificeret modstand.

Det var flot klaret af sydskotterne fra Ayr, der opnåede oprykning til 1. division via playoff, som de ganske som spået nåede frem til. Egentlig lidt af en overraskelse efter at Ayr i snart mange sæsoner har haft fast plads i den tungere ende af 2. division. En tid lang lå Ayr endog til at vinde rækken, men så godt gik det trods alt ikke – den flotte placering opnåedes først og fremmest takket være den imponerende hjemme-statistik på Somerset Park, hvor man er ubesejret siden august sidste år. Og al ære og respekt for de yderst offensivt spillende sydskotter (der endte som 2. divisions helt suverænt mest scorende hold), men de er nok nødt til at få lidt bedre fod på den defensive organisation hvis de ønsker at redde livet i 1. division. På den anden side burde oprykningen give Ayr mulighed for at fastholde deres gode, men dyre trup. Jeg spår Ayr til en placering i nærheden af bunden af 1. division, lidt over nedryknings-playoff.

Jeg kan ikke helt greje, om det er uheld eller dumhed der har forårsaget, at Brechin City nok en gang må tage til takke med en efter holdets forudsætninger kun hæderlig placering i 2. division i overensstemmelse med den playoff-plads, som jeg spåede dem til. I opløbet til 2007-2008 sæsonen valgte man at sælge sin topscorer på selve den dag, ligaen blev skudt i gang, og i denne sæson løb manager O'Neill af pladsen halvvejs inde i sæsonen for i stedet at blive manager for et irsk hold. Rent manager-mæssigt svævede Brechin længe i limbo – omend det nu ikke påvirkede resultaterne helt så negativt, som man kunne have forventet – og selv om man klarede den helt frem til playoff blev man slået ret eftertrykkeligt ud af Ayr i kampen om den anden plads i 1. division. Jeg spår Brechin sådan ca. en playoff-placering i næste sæson, men ikke ret meget mere end det.

Højlænderne fra Peterhead nåede også kun første runde af playoff, ca. som forudsagt, hvor man blev ekspederet ud af Airdrie. Det kunne ellers have været sjovt at se hele tre højlandshold (Peterhead, Ross County og Inverness Caley Thistle) i 1. division, men sådan skulle det ikke være. Peterhead har klaret det godt med en smal trup og forholdsvist begrænsede midler; om de kan gentage kunststykket og nå frem til playoff igen må i høj grad (lige som alle mine andre spådomme, selvfølgelig) afhænge af, om og hvordan holdet bliver forstærket; umiddelbart ville jeg tildele Peterhead en midterplacering i næste ombæring af 2. division.

Stirling Albion fik en mellemsæson ganske som forudset. Genoprykning til 1. division (som man rykkede ned fra i 2008) forekom ikke særligt realistisk al den stund, at stort set hele holdet blev skiftet ud i sommers. Stirling har normalt forekommet at være et hold, der satte tæring efter næring. Derfor er det overraskende at se, at holdet nu er helt ude i tovene rent økonomisk på grund af en stor og ubetalt skattegæld. Der er i øjeblikket gang i et større fan-initiativ, der har til hensigt at købe klubben, lige som det er sket med Ebbsfleet i England. Da alt vedrørende Stirlings fremtid derfor er usikkert vil jeg igen afholde mig fra at spå om, hvordan det vil gå det gamle elevatorhold i næste sæson.

East Fife, der rykkede op i 2. division forrige sæson, er et hold, der lever livet på kanten. Jeg spåede det stribede Fife-hold en midterplacering eller, i værste fald, en nedryknings-playoffplacering, men man sigter klart højere end den bløde mellemvare hos East Fife. En større udrensning i spillertruppen er allerede i gang – målet må være oprykning, eller som minimum playoff (altså af den spændende slags, den der handler om oprykning) Og selv om East Fife har en rig onkel i ryggen er jeg ikke sikker på, om det kan holde hele vejen: jeg spår East Fife til endnu en midterplacering, i heldigste fald opryknings-playoff.

Også flot klaret af Arbroath, der rykkede op i 2. division med det alleryderste af neglene. I kraft af hård fight, Stranraers totale sammenbrud og den for udeholdene altid ubehagelige hjemmbane Gayfield lykkedes det for østskotterne at klare frisag i rækken. Slet ikke dårligt for Arbroath at slutte godt ude af nedryknings-playoff, endda over totalt uberegnelige Alloa. Især fordi Arbroath ikke styrkede truppen nævneværdigt efter oprykningen. Hvordan Arbroath klarer den i den nye sæson må i høj grad afhænge af, hvordan holdet bliver forstærket. Rent fornemmelses-mæssigt hælder jeg mest til at tildele Arbroath en nedryknings-playoffplads.

Alloa Athletic sluttede sæsonen lige over nedryknings-playoff, ganske som forudset. Alloa har i min optik alle dage været et totalt uberegneligt hold, hvorfor jeg også har nærmet mig væddemål på dem med den yderste forsigtighed. Ottendepladsen kan ikke siges at være tilfredsstillende for det ambitiøse Clackmanannshire-hold – først og fremmest har forsvaret været alt, alt for gavmildt, og den kunstgræs-belagte hjemmebane the Recs har heller ikke været det uindtagelige fort, som den var i forrige sæson. Mest per instinkt regner jeg med, at Alloa vil gøre det væsentligt bedre i den kommende sæson – også fordi lokalrivalerne fra Stirling Albion kæmper med økonomien. Jeg vil give Alloa en god chance for at ende i play-offpladserne næste sæson. Altså den playoff, der handler om oprykning.

Så gik den ikke længere for Queen's Park, der efter to sæsoner i 2. division må en tur tilbage til den nederste række efter at være blevet elimineret i nedryknings-playoff af Stenhousemuir. Queen's Park er på flere måder et lidt specielt hold i disse rækker. For det første er man af princip amatører, for det andet spiller man af gammel tradition sine hjemmekampe på Hampden Park, Skotlands nationalstadion. Queen's Park rykkede op i 2. division i 2007 med et meget talentfuldt hold af egen avl – klubbens ungdomsarbejde er i topklasse – men siden da er de unge talenter blevet spredt for alle vinde. Afløserne har i glimt vist godt spil men har først og fremmest udmærket sig ved en horribelt elendig disciplinær-statistik. Queen's Park skal nok skaffe sig nogle points via den usædvanlige hjemmebane (læs: QP vil gøre det fint i starten af næste sæson), men om det rækker til ligefrem at vinde 3. division tvivler jeg på; i bedste fald bliver det til en playoff-plads.

Stranraer må, som spået, se den direkte nedrykning i øjnene efter en totalt mislykket sæson. Sydvestskotterne havde ikke økonomien til de nødvendige forstærkninger – ja, det skulle vise sig, at den pengemæssige situation var en hel del værre end som så. Som for så mange andre skotske klubber var økonomien desperat – så desperat, at det et stykke tid ikke så ud til, at Stranraer ville overleve. Men endnu et fan-drevet initiativ formåede først at rydde den allermest presserende del af gælden af vejen, dernæst at finde en ny hovedsponsor, der konverterede gælden til et langfristet lån. Derfor, selv om den sportslige del af sæsonen hører til i glemmebogen, er alting ikke helt skidt for de også traditionelt hårdt spillende sydskotter, der måske ikke så overraskende endte med 2. divisions dårligste disciplinær-statitstik. Jeg forudser en mellemsæson for Stranraer i 3. division – dvs. en midterplacering, eller i heldigste fald opryknings-playoff.

3. division

Modsat bookmakerne er jeg lidt overrasket over, at Dumbarton (som jeg havde spået til opryknings-playoff) ligefrem vandt rækken. Jim Chapmans talentfulde hold havde klart kvaliteterne til at slutte højt oppe i rækken, men jeg syntes alligevel, at de var for ujævne til ligefrem også at vinde. Men så længe det gør mig klogere har jeg intet imod at revurdere mine spådomme – Dumbarton fandt den gode form frem i det helt rigtige øjeblik og sluttede sæsonen på en fortjent førsteplads efter hele 7 sejre i træk – og det i en række, hvor stabilitet i præstationerne er lige så sjældne som koldt øl i sahara. Jeg regner med, at Dumbarton vil overleve deres første sæson i 2. division, men ikke så meget mere end det, dvs. en slutplacering lige over nedryknings-playoff idet jeg tror, at Dumbarton især vil profitere af den gode hjemmebane Strathclyde Homes Stadion.

Nedrykkerne fra Cowdenbeath gjorde det længe godt, men i sidste ende ikke godt nok. Et stort point-forspring blev sat over styr hen imod sæsonafslutningen, også befordret af, at Dumbarton fandt superformen frem på det helt rigtige tidspunkt. I stedet blev det kun til opryknings-playoff, som forudset, som man tabte på den yderste dag i den yderste kamp efter to gange 0-0, forlænget spilletid og straffespark imod Stenhousemuir. I stedet må man tilbringe også 2009-2010 i 3. division, hvilket ikke kan siges at være helt godt nok. Såfremt Cowdenbeath kan fastholde deres nuværende trup vil jeg give dem gode chancer for at vinde 3. division næste år, eller som minimum ende i play-off.

For kult-holdet East Stirling har 2008-2009 sæsonen været intet mindre end fantastisk. Det er efter mine oplysninger første gang i nyere tid, at Falkirk-holdet er sluttet så højt oppe i sin division, langt bedre end den 9. plads, som jeg havde forudset. Så betyder det mindre, at man blev elimineret fra opryknings-playoff af Cowdenbeath. East Stirling deler siden sidste år hjemmebane med Stenhousemuir på Ochilview – og ejendommeligt nok har the 'Shire i denne sæson praktiseret en spillestil ikke ulig den, som Stenny selv stod for i tidligere sæsoner – kaotisk, febrilsk og først og fremmest meget offensivt. East Stirling er nu et hold, som man må regne med – ingen af de andre hold i 3. division vil længere se på deres 4 fixtures imod the 'Shire som 12 nemme points. Hvis ellers East Stirling kan fastholde den nuværende spillertrup og den dygtige men yderst temperamentsfulde manager McInally, så spår jeg dem til en midterplacering i den næste udgave af 3. division, eller i heldigste fald playoff. Der vil ikke være flere halvbillige points at hente for the 'Shire fordi modstanderne undervurderer dem.

Stenhousemuir har haft en mildest talt ujævn 2008-2009 sæson. Man startede flot med den nyudnævnte manager John Coughlin, der må betegnes som lidt af en opryknings-specialist, og en nyindkøbt trup. Men den meget defensive spillestil, som Coughlin står for kastede lidt for mange uafgjorte kampe af sig. I en række, hvor de fleste kampe kaster tre points af sig til den ene eller den anden side var det ikke nok til at vinde divisionen – men det var alligevel tilstrækkeligt til, at man sikrede sig en playoff-plads, som spået, og Coughlins defensive stil kom fuldt til sin ret i de nerveprægede playoff-kampe om oprykning, hvor man til sidst sikrede sig oprykning efter fire meget målfattige kampe (1 x 2-1 og 3 x 0-0) Jeg tvivler på, om Stenhousemuir kan overleve i 2. division med den nuværende trup og spillestil. Truppen skal styrkes i både bredden og dybden, og Coughlin bliver nødt til at lukke lidt op for sluserne i hvert fald en gang imellem. Sker det ikke spår jeg Stenny til direkte nedrykning fra 2. division næste år.

Ligeledes har Montrose haft en slingrende sæson som mundede ud i den midterplacering, som jeg spåede som worst case for Angus-holdet. Montroses problemer skal først og fremmest findes i, at holdet har været igennem hele to managerskifter i løbet af sæsonen, lige som man ikke rigtigt fik forstærket truppen nævneværdigt – hvilket selvfølgelig også skyldes, at mændene i det brandvarme managersæde ikke nåede at få sat aftryk på holdet før de blev fyret igen. En anden grund til Montroses relativt beskedne slutplacering skal findes i, at den kunstgræs-belagte hjemmebane Links Park ikke har været nær så ubehagelig at besøge for udeholdene som den var i sidste sæson – i øvrigt meget analogt med de problemer, som Alloa i rækken ovenover har kæmpet med. Kunstgræs er fremtiden for disse rækker, i hvert fald så længe man insisterer på at spille vinterfodbold selv om klimaet reelt ikke er til det. Da hjemme-fordelen følgelig ikke er, hvad den har været (og den er under alle omstændigheder ikke noget særligt i denne række) spår jeg Montrose til nok en midterplacering i den nye sæson.

Forfar Athletic lagde meget ambitiøst ud til den nyligt overståede sæson. Efter to mareridtssæsoner i træk oprustede man kraftigt i sommeren 2008 med tilknytningen af den erfarne manager Dick Campbell, der via sine legendariske overtalelsesevner og et, efter disse rækkers forhold, rundhåndet budget hentede en lang række spillere fra højere rækker. Dét bar kun delvist frugt. Ganske vist kunne Bald Dicks dødboldstærke tropper på en god dag slå alle andre hold i divisionen, men man blev så hårdt ramt af kampudsættelser henover vinteren, at man ikke kunne indhente pointefterslæbet i det meget tæt besatte marts-program. Men Forfars ledelse tror på projektet. Campbell er allerede begyndt at hente forstærkninger til næste sæson, bl. a. takket være de associerede indtægter fra en indbringende cup tie imod Rangers. Hvis ellers Forfars forstærkninger holder niveau, og hvis man kan undgå helt så mange kampudsættelser, som man blev ramt af i vinteren 2008-2009, så er Forfar i min optik et godt bud på en vinder af 3. division næste år.

Ifølge Annan Athletics formand var alt over en tiendeplads ensbetydende med en vellykket sæson, så i den forstand må 2008-2009 siges at være godkendt for Galabank-holdet. Annan rykkede op (eller måske nærmere ind) i 3. division fra juniorrækken East of Scotland League efter at Gretnas forlis efterlod en ledig plads i det smalle senior-system. Annan har mest overlevet på enkeltmandspræstationer – først og fremmest fra den altoverskyggende profil Mike Jack – og jeg er ikke sikker på, om de vil slutte lige så højt oppe i den kommende udgave af 3. division, især hvis Jack smutter til en klub højere oppe i rækkerne. Der vil heller ikke være lige så mange halvnemme points at hente nu, hvor modstanderne godt kender de til tider brutalt spillende sydskotter. Jeg forudsiger, at Annan vil slutte 2009-2010 i nærheden af bunden.

For Albion Rovers, der som spået sluttede på en midterplacering (omend med et gab på 11 points op til Annan) har sæsonen været so-so. Rovers havde og har ikke de samme midler at gøre godt med som konkurrenterne længere oppe i rækken. Derfor har man primært satset på talenter af egen avl. Dét er en principielt sund approach i en række, og det kunne for så vidt godt være nok til at sikre Rovers en plads oppe omkring playoff – det er straks mere tvivlsomt, om Rovers vil være i stand til at holde på de største talenter. På gode dage har Albion spillet flot angrebsfodbold, men som man ofte ser det på hold med en lav gennemsnitsalder har der også været vel rigeligt mange udfald undervejs. Jeg spår Albion Rovers til nok en midterplacering i den nye sæson.

Berwick Rangers, der rykkede ud af 2. division i 2008 med en rekorddårlig pointhøst (i øvrigt under den nuværende Stenhousemuir-manager John Coughlins ledelse) har ikke haft en god sæson. Berwick endte lige en plads dårligere end jeg havde forudset. Som man af og til ser det hos nedrykkere var sydskotterne – Berwick er en skotsk enklave i England – stadigvæk groggy over nedrykningen fra 2. division da den næste sæson gik i gang. Stort set alle profiler var væk og der var ikke penge til at hente nye navne ind, hvorfor man forlod sig på en håndfuld lejesvende uden særlig tilknytning til klubben. Dét virkede ikke – særligt på udebane var resultaterne helt horrible – og sideløbende med de dårlige sportslige resultater foregik der en langstrakt paladsrevolution, der mundede ud i, at en tilhænger-drevet 'trust' overtog kontrollen med klubben. Det har hjulpet med til at rette op på den dårlige økonomi i klubben; det er straks mere tvivlsomt, om den nye ledelse kan forbedre de sportslige resultater – især da man efterlades med det indtryk, at supporter-trusten er drevet efter maoistisk model, dvs. at der ligger en femårsplan til grund for enhver ændring i klubbens forhold. Jeg spår Berwick til en placering tæt på bunden også i den ny sæson.

Allernederst finder vi stakkels Elgin City, der har haft en helt igennem elendig sæson. Højlænderne fra Elgin kæmper med særlige problemer på grund af klubbens beliggenhed oppe i højlandet. Det er svært for en klub med små midler at tiltrække profiler fra det mennesketynde højland, især når man ligger i konkurrence med de større og mere pengestærke hold ICT, Ross og Peterhead. Når man så en gang imellem finder en god spiller – noget som Elgin før har vist sig gode til – så er det svært at holde fast på ham fordi stort set alle andre klubber kan tilbyde flere penge end Elgin kan. Derfor har spillermaterialet været under denne divisions ellers overkommelige niveau, og derfor spår jeg Elgin til nok en gang at slutte sæsonen af i eller tæt på bunden. Der har været løse rygter om en mulig sammenlægning af Elgin og et par hold fra Highland League, men det er indtil videre blevet ved snakken, og fusioner har det med at fuse ud i ingenting i skotsk fodbold; ICT er undtagelsen, der bekræfter reglen i den sammenhæng.