Det blev desværre ikke til Champions League-bold for de forsvarende mestre fra FC Midtjylland i denne omgang, men så det kunne det da være fantastisk, hvis det lykkes for samtlige fire danske hold at nå frem til Europa League-gruppespillet.

Et af argumenterne for at indføre slutspil i Superligaen var, at det ville give større chance for, at topholdene kan slå igennem på den internationale scene. Og der er da også god grund til at være optimistisk, når trænerne Zorniger, Hjulmand, Thorup og Solbakken skal finde frem til den rette taktik for at nedkæmpe Europa League-modstanderne.

Men disse Europa League-kampe er en vigtig indikation om, hvordan de danske Superliga-klubber står i forhold til de øvrige ligaer.

Der er dog et stykke vej, før vi når frem til gruppespillet, da vi blot er nået til tredje runde i kvalifikationen. Skulle FCM, Brøndby, FCK og FCN alle gå videre fra denne runde, så venter der sandsynligvis endnu svære modstandere i de afgørende play off-kampe i næste runde.

Her spilles champions league kampene - Se TV-guide

CSKA Sofia - FC København: Går Løver med livrem og seler?

FC København har fået godt gang i offensiven med tilbagevendte Dame N'Doye i boksen foran velspillende Viktor Fischer, Robert Skov og Rasmus Falk. Det bliver spændende at følge FC København jagte Europa League-succes. Sidste sæson blev FCK'erne jo slået ud af slutspillet af spanske Atlético Madrid.

På den internationale scene vælger Ståle Solbakken ofte en mere defensiv, resultatorienteret taktik med fokus på organisationen. Vi kan derfor godt få et opgør, hvor FCK kommer med missionen om at hente et acceptabelt resultat til returkampen uden at bekymre sig videre om underholdningsværdi.

CSKA-Sofia - FC København

Finske Jesse Joronen er ny keeper i FCK-buret, mens der også er ankommet en ny styrmand til FCK-forsvaret, da det lykkes at hente Andreas Bjelland efter ophold hos hollandske Twente og senest Championship-klubben Brentford. Der var da heller ikke store problemer mod islandske Stjarnan, som tabte med samlet 7-0 til FCK'erne.

CSKA Sofia kommer også med selvtillid efter tre sejre i de første tre spillerunder i den bulgarske liga, mens østrigske Admira Wacker blev elimineret af CSKA Sofia med samlet 6-1.

Læs eksperternes spilforslag på årets Champions league

The New Saints - FC Midtjylland: Ulvene lever op til favoritværdigheden

FC Midtjylland har fået tilført en masse energi med midtbaneprofilen Ayo Simon Okosun fra Horsens. Det giver erfarne Jakob Poulsen endnu et mål at sigte efter på standardsituationerne sammen med fyrtårnet Paul  Onuachu. Men er der flere toppræstationer tilbage hos den nu 35 årige Jacob Poulsen, der er det offensive omdrejningspunkt for midtjyderne?

Kendskabet til det walisiske mesterhold The New Saints er noget begrænset, men de har etableret som dominerende stormagt og vundet det walisiske mesterskab 8 år i træk. I CL-kvalifikationen lykkedes det TNS at besejre makedonske Shkendija med 4-0 hjemme, men de blev alligevel elimineret, da de tabte udekampen med 5-0.

FC Midtjylland mødte også TNS tilbage i 2011 i EL-kvalifikationen, hvor FCM vandt begge kampe og gik videre med en samlet målscore på 8-3. FCM er da også storfavoritter hos bookmakerne til at hente sejren, når de endnu engang sætter kurs mod Wales.

TNS - FC Midtjylland

The New Saints - FC Midtjylland: Over 2,5 mål til odds 1,75 hos Danske Spil*

FCM bør kunne vise, at de er et par klasser over TNS, og det kan blive et åbent opgør, hvor waliserne forsøger at jagte sensationen og tage et godt udgangspunkt med til returkampen i Herning. FCM-offensiven var uskarp mod Astana i CL-kvalen, og der kan blive givet spilletid til enkelte FCM-reserver i dette opgør, men Jess Thorup burde stadig stille med et slagkraftigt mandskab og sætte TNS under pres.

Spartak Subotica - Brøndby: Zornigers tropper skal finde topformen

Spillemæssigt har sæsonstarten ikke været perfekt for Alexander Zorniger, der dog kan glæde sig over førstepladsen, og at det trods alt er blevet til 10 point i de første fire spillerunder i Superligaen. Men efter 1-1 hjemme mod Vejle og en heldig 2-1 sejr i Hobro viste Brøndby gode takter i seneste kamp, hvor de hentede en 2-0-sejr over Kasper Hjulmands FC Nordsjælland.

Fan-favorit Christian Nørgaard er skiftet til italienske Fiorentina, men det ser ud til, at Zorniger har stor tiltro til, at Lasse Vigen kan brage igennem i denne sæson og styre Brøndby-midtbanen. Derudover er den finske angriber Teemu Pukki og keeperen Frederik Rønnow også blevet solgt

Brøndby er ikke kommet bragende ud fra startblokken med deres frygtede høje tempo og pres på boldholder. Det var ellers ventet, at Brøndby ville jagte revanche, efter de i sidste sæson mistede guldet i de døende sekunder i Horsens.

Brøndby finder måske tilbage til deres energiske spillestil mod serbiske Spartak Subotica, der imponerende eliminerede tjekkiske Spartak Prag i seneste runde af EL-kvalifikationen.

Spartak Subotica - Brøndby IF

Brøndby jagter også revanche i Europa League-kvalifikationen, hvor de sidste år røg ud til Hadjuk Split. Alexander Zorniger skulle gerne undgå endnu en Balkan-lussing mod Subotica. Zorniger har nu haft mere tid til at forme Brøndby og blandt andet hentet angriberen Ante Erceg, der scorede begge mål for Hadjuk Split i sidste års 2-0-sejr over Brøndby.

FC Nordsjælland - Partizan Beograd: FC Nordsjælland kan få problemer

Man kan godt tillade sig at være bekymret, når FC Nordsjælland kaster sig ud i de to opgør mod Partizan Beograd.

Det var ganske vist et par gode præstationer mod svenske AIK, der blev besejret med 1-0 i begge opgør, men Kasper Hjulmands trup virker tynd og profilfattig. FC Nordsjælland har både sagt farvel til den islandske VM-keeper Runar Alex Runarsson og holdets topscorer Ernest Asante.

Nicolai Larsen hev et par gode redninger frem mod AIK, men offensivt er der lagt et stort ansvar på Godsway Donyoh, da projektet med at få Mikkel Rygaard til at ramme netmaskerne ikke ser ud til at lykkes.

FC Nordsjælland - Partizan Beograd

Serbiske Partizan Beograd eliminerede i seneste runde beskedne Takai fra Litauen med samlet 2-1 og virker umiddelbart ikke som et skræmmende stærkt mandskab.

FC Nordsjælland - Partizan: Under 2,5 mål til odds 1,79 hos 888sport*

Det har virket forbavsende let for modstanderne at lukke ned for FCN-offensiven i denne sæson, og blandt blev der reelt ikke skabt én eneste chance i de 90 minutter på Brøndby Stadion i seneste spillerunde. Partizan kommer sandsynligvis med en tilbageholdende taktik, og det bliver dermed op til FCN at skabe kampen. 

Hold øje med vores ekspertpanel for Europa League-analyser.

Odds på champions league vinderen - Få din bonus nu