Onsidebetting er i dag blevet præsenteret som ny officiel bettingpartner for 3F Superligaen.

Den danskejede spiludbyder Onsidebetting gik online med deres hjemmeside den 16. oktober 2019. Siden da er tingene gået stærkt for selskabet, der i dag er blevet officiel bettingpartner for 3F Superligaen. Det meddeler 3F Superligaen på sin hjemmeside.

Aftalen gælder med øjeblikkelig virkning og frem til og med 2022/2023-sæsonen.

Fokus på ansvarligt spil var nøglen

Claus Thomsen, direktør i Superligaen A/S, siger til hjemmesiden, at Onsidebettings fokus på ansvarligt spil har været en afgørende ting for, at valget er faldt på netop dem.

- Vi er rigtig glade for at byde Onsidebetting velkommen som officiel bettingpartner i 3F Superliga. Onsidebettings store fokus på ansvarlig betting har været et væsentligt emne i vores drøftelser og i vores valg af ny bettingpartner. Vi ser rigtig meget frem til samarbejdet, der bliver til gavn for klubberne og 3F Superliga. Tak til Onsidebetting for at give tilbage til fodbolden på den måde.

Direktør i Onsidebetting, Jan Fritzen, siger til Superliga.dk, at han ser samarbejdet med Danmarks bedste fodboldrække som "et perfekt match for Onsidebetting". 

BetXpert arbejder på at få yderligere en kort kommentar fra Onsidebetting-direktøren. 

Onsidebetting er desuden kendte for deres høje odds, hvilket du kan læse mere om i et BetXpert-interview med spiludbyderen tidligere på året.