NHL 2016/17 Eastern - optakt: Mange flotte sæsonbets

Så går det løs! Vores NHL-eksperter er klar med en stribe flotte sæsonspil og grundig analyse af samtlige hold til den nye NHL-sæson 2016/17. I denne optakt fokuseres på Eastern Conference og indeholder udvalgte vinderodds.

Endelig skal vi til det igen: NHL-sæsonen.

Fra torsdag og frem til juni måned 2017 skal vi igen se hockey i absolut verdensklasse.

På BetXpert har vi to erfarne eksperter klar, som den sidste tid har forberedt sig minutiøst til den nye sæson og leveret dette mammutværk af en optakt.

Hvert hold er analyseret helt i bund og flere steder ledsaget af diverse spiltanker og flotte sæsonbets.

Kasper Berg og Peter Seeberg kan begge fremvise en særdeles flot spilhistorik og har begge været i stand til at slå markedet på så stort et marked som NHL. Med hver deres tilgang til betting. Læs om Peter Seebergs tilgang her

Så vi håber endnu engang på en profitabel sæson.

For at gøre det nemt for jer læsere, så kan I navigere og gå direkte til de divisioner og hold, I vil læse om via navigationen til højre.

I denne optakt er der fokus på Eastern Conference med divisionerne Atlantic og Metropolitan. Det er altså hold som Tampa Bay, Florida Panthers, Pittsburgh Penguis og Washington Capitals.

Se også anden del af NHL-optakten - Western Conference 2016/17.

Odds og tips - NHL 2016/17

Kasper Berg og Peter Seeberg vil gennem hele NHL-sæsonen forkæle BetXperts brugere med spilforslag. Gå ind på deres profiler herunder og få mails, hver gang de udsender et spilforslag.

Kasper Berg (118 % - 44 units) Kasper er i skrivende stund allerede ude med tre spilforslag. Se dem nede under de forskellige hold. Men kig godt i spiltankerne for de enkelte hold, hvor der gemmer sig flere solide sæsonspil.

Peter Seeberg (106 % - 31 units)

Tryk direkte på de blå oddsbokse for at gå direkte til bookmakeren

NHL 2016/17: Format og regler

Eastern Conference - NHL 2016/17

Atlantic Division

Ottawa Senators 

Ottawa har fået ny træneri Guy Boucher og måske er dette et friskt pust i den rigtige retning. Holdet har en god rimelig stabil offensiv anført af Erik Karlsson(som er back). Mark Stone, Mike Hoffman, Bobby Ryan, Jean Gabriel Pageau og Zach Smith scorede alle over 20 mål. Så langt, så godt! Kyle Turris scorede kun 13 mål sidste sæson og Clarke MacArthur spillede kun 4 kampe.

Han skulle dog være frisk til denne sæson og presse de andre spillere yderligere. Indtil MacArthur pådrog sig endnu en hjernerystelse i en træningssession med en medspiller. Ottawa er presset, for Turris og nyankomne Derrick Brassard skal bare levere på deres højeste niveau (og er det højt nok?) før det her hold for succes.

Ydermere skal Hoffman og Stone fortsætte deres fremskridt og Bobby Ryan skal finde sit gamle jeg. Der er så mange hvis’er at jeg er meget i tvivl om holdets reelle niveau rent offensivt. Selvfølgelig har de Erik Karlsson som vel i virkeligheden er forward som spiller back.

Så gudsbenået hans offensive kvaliteter er, lige så stor en joke er det at han bliver anset som en af de bedste backs i verden. Det er simpelthen at pisse forsvarsspillere op og ned ad ryggen. Erik Karlsson er en stor liability rent defensivt når han beslutter sig for at lege forward. Det så vi sidst under World Cup of Hockey 2016.

Man må håbe for Senators at hans nylige ”C” på trøjen kan give ham iveren til at blive en rigtig eliteback med et højt niveau all-round og større ansvarsfølelse ift hans turnovers. Det er sådan set et must for det her hold, hvis Erik Karlsson nogensinde skal tage det her hold hele vejen.

Backsiden er med Karlsson og Dion Phaneuf sådan set rigtig fornuftig ud med Cody Ceci og Marc Method som de øvrige bærende kræfter. Men derefter træder usikkerhedsmomentet altså ind.

Mark Borowiecki en etableret defensiv back og så er det altså talenterne som står som de næste i køen. Kan dog rigtig godt lide Chris Wideman, da han er offensivt begavet, men han kommer nu til at stå ret langt bag køen ift spil som offensiv back og derfor er jeg i den grad i tvivl om hvorvidt han kan bidrage optimalt.

Med en ny træner er 6-7-8 backpladserne desuden vidt åbne og har læst flere steder, at coach Boucher er begejstret for Thomas Chabot, som måske kan gå ind og tage en plads allerede denne sæson. Men det er jo bare dybden, vi taler om her. Det store slag skal kæmpes, om de defensive topkæder og så håbe på, at offensiven kan levere som en helhed.

Målmandsposten er et evigt spørgsmåltegn i Ottawa. Jeg har ikke den store fidus til deres målmandsduo med Craig Anderson og Andrew Hammond. Det er simpelthen for middemådigt(ift NHL) og jeg ville blive meget overrasket hvis Anderson kunne løfte holdet ene mand.

I forhold til sidste sæson, så er Ottawa måske marginalt forstærket med tilgangen af Derrick Brassard som blev tradet for Mika Zibanijad. En noget kortsigtet trade dog, for Zibanijad er kun 23 år hvor Brassard med sine 29 år er i sin måske bedste alder. Så skal det igen nævnes at Clarke MacArthur er nyankommen hvis han spiller i år. Han spillede jo kun de der 4 kampe sidste år. Så man kan vel godt kalde ham for en tilføjelse til denne roster.

Chris Phillips valgte desuden officielt at indstille sin karriere. Han nåede over 1000 kampe for klubben og selvom han sad ude med en skade sidste sæson, så fortjener han alligevel at blive nævnt her som et fravær på backlinjen. For hans tidligere rolle på holdet skal også dækkes ind nu.

Montreal Canadiens 

Niveauet som hold mener jeg er højnet med Carey Price tilbage i nettet og et par markante trades/signings. Sidste års manglende slutspilsplacering var resultatet af en kollektiv manglende evne til at spille ishockey uden Carey Price i målet.

Jeg ser Montreal som værende et slutspilshold igen, men jeg ser dem på ingen måde som et ”lock” til at komme i slutspillet. Dette kan blive et år hvor holdet skal lære sig selv at kende, nu hvor P.K. Subban ikke længere er at finde i Montreal.

“Les Habitants” har som altid formået at give deres og andre fans noget at snakke om. Denne sommer var noget særligt, da en af de større 1-for-1 deals i historien blev en realitet da P.K. Subban blev sendt til Nashville Predators for den dobbelte OL-guldvinder og tidligere Predators kaptajn, Shea Weber.

Jeg ser ikke nogen klar vinder i denne trade, men ville måske hellere gå så vidt at kalde det en potentiel win-win trade. Shea Weber giver Montreal det som de har brug foran målet. Han er en back i særklasse og med en enorm fysik foran målet, så vil han være en pestilens for enhver forward som nærmer sig Carey Price. Hans kanon af et skud vil nu også kunne mærkes i East, hvor han vil skabe frygt og en fin offensiv produktion.

Han har ikke Subbans offensive flow, men det er sådan set også forkert at sammenligne dem, da de er vidt forskellige backs. Montreal får det de manglende i P.K. Subban med en mere komplet back rent defensivt. Samtidig er Weber langt mere ”durable”. Altså man ved hvad man får aften efter aften. Med P.K. er det meget enten eller.

En anden trade som vil give holdet et ekstra hak i den rigtig retning, er tilgangen af Andrew Shaw som Chicago Blackhawks måtte af med pga cap-problemer. En fysisk stærk offensiv spiller, som allerede har to Stanley Cup ringe i samlingen. Shaw kan sagtens gå hen og blive en rigtig publikumsfavorit.

Den sidste og slet ikke irrelevante signing er med en gammel kending. Nemlig Alexander Radulov. Jeg mener at denne signing er lidt af en genistreg af GM Marc Bergevin. Radulov har før spillet sammen med Shea Weber i Nashville. Han er mere moden og har samtidig fået kone/barn, så han bør have langt nemmere ved at falde til i ligaen Jeg kan sagtens se ham som en top 30 forward i ligaen.

Der er ikke forventninger, da han nærmest allerede er erklæret den nye Alexander Semin. Det kan næsten kun blive godt og så på en 1-årig kontrakt! Han har et fantastisk snipe, lækker puck-handling og er et monster af en mand på isen. Velsete ting i Canada! Og så står han bare tit det rigtige sted på det rigtige tidpunkt. Nå ja, fuldstændig sindssyg baghånd. Hans kvaliteter er allerede kommet til udtryk i preseason, så der er altså noget at glæde sig til!

Boston Bruins

Boston missede i fjor playoffs for andet år i træk. Skuffende for traditionsklubben, der senest var i Stanley-Cup finalen i 2013. Det er ikke så pokkers længe siden, og Bruins har egentlig spillet som et playoff hold i både 15 og 16(positiv målscore begge år), men et grundlæggende problem har været, at bredden på holdet ikke er som tidligere.

Bruins har i sommerpausen hentet den utrættelige center David Backes i St. Louis, hvilket er en klar forstærkning. Arbejdsomme Backes passer perfekt ind i Bostons spillestil og identitet. Loui Eriksson er dog afgivet til Vancouver, hvilket er et tab for offensiven.

Top trioen Bergeron, Marchand, Krejci yder power, defensiv kraft og masser af mål og med Backes, unge David Pastrnak og Beleskey ser Bruins godt ud i topkæderne. Den offensive back Torey Krug skal også nævnes, da han sammen med Zdeno Chara er holdets eneste reelle trussel fra blue-line. Den 2 meter høje slovakiske back er da også stadig en krumtap i et back korps, som samlet ellers ser lidt suspekt ud.

Stærke Tuukka Rask vogter dog kassen med stor autoritet, og i år har Boston hentet en fornuftig backup i Anton Khudobin. I fjor manglede Bruins sølle 3 points for at komme i playoffs, og dem forventer jeg de henter i år. Løber man ind i skader i topkæderne vil den manglende bredde dog igen kunne stække holdet, men Bruins bør nå slutspillet. 

Buffalo Sabres

Buffalo begyndte i fjor en langsom men sikker kurs tilbage fra flere års elendighed. Set i det perspektiv var sæsonen en succes, selv om man igen endte langt nede i rækkerne. Sabres scorede f.eks. 40 mål flere end årets før, og indkasserede 50 mindre, så helt klare fremskridt.

Til denne sæson har Sabres yderligere forstærket sig med stærke Kyle Okposo fra Islanders og backen Kulikov fra Florida. Unge talenter som Jack Eichel, Sam Reinhardt og Ristolainen brød igennem i fjor, og udviklingskurven kan næsten kun gå opad. På tabssiden har Sabres mest skilt sig af med dødvægt, så holdet bør tage yderligere skridt i den rigtige retning.

Offensiven med Okposo, Eichel, Reinhardt, Evander Kane og Ryan O’Reilly ser i det hele taget ganske spændende ud, og backsiden med Bogosian, Kulikov, Ristolainen og Cody Fransson er heller ikke helt ringe. Inden man bliver for begejstret, så må det også siges, at Sabres er et ungt hold, og spørgsmålet er om kontinuitet og stabilitet er på plads. Ristolainen har endnu ikke underskrevet en kontrakt, men det er nok kun et spørgsmål om tid. I modsat fald vil det være en slem bet.

I mål ser Buffalo sårbare ud med den svenske duo Robin Lehner og nytilkomne Anders Nilsson. Lehner har potentiale, men har været plaget af skader, og Sabres kan få store problemer på den vigtige målvogterpost, hvis det unge mandskab fejler defensivt.

Alt i alt ligner det en sæson med yderligere fremgang for Sabres, men de er nu stadig et stykke vej fra at kunne spille med om playoffpladserne.

Detroit Red Wings

Detroits er et stærkt possession hold, som er ekstremt dygtigt til at holde fast i pucken og opretholde et vedvarende pres. De to veteraner Henrik Zetterberg og dazzling Datsyuk har drevet mange modstander forsvar til vanvid, og de to har været bærende over de sidste par år. Denne sæson bliver anderledes, og det kan blive en svær overganssæson for den sejrsvante klub.

Den efterhånden slidte Datsyuk er nemlig taget hjem til Rusland et år før tid, og 36 årige Zetterberg er gået en del ned i kadence. Man har hentet fornuftige forstærkninger i Thomas Vanek og Frans Nielsen, men ingen af de to er i nærheden af Datsyuk, og begge er i starten af 30´erne, hvilket blot øger Detroits veteran-park.

Bevares, der er også unge spillere hos Detroit, og Dylan Larkin(20 år) var lidt en åbenbaring i fjor, ligesom Thomas Tatar og Gustav Nyquist er stærke. I forsvaret ser Red Wings middelmådige ud. Kronwall er stadig en hardhitter, men han er nu også ofte skadet, og det samme kan siges om offensive Mike Green. Danny DeKeyser er udset som ny ankermand, og han ser bestemt solid ud efter et stærkt 2015-16.

I mål har Petr Mrazek taget over som nummer 1 efter at Jimmy Howard igen havde en skidt sæson. Mrazek er stærk og kan være med til at trække Detroit over playoff-stregen.

I fjor sikrede Red Wings sig playoff plads i sæsonens sidste kamp, så det var tæt på at gå galt. Jeg hælder mest til, at klubbens ubrudte serie på 25 sæsoners playoffs i træk i år bliver brudt, og om alle omstændigheder bliver det nok snævert for Red Wings igen i år.

Tampa Bay Lightning

Tampa er under manager Steve Yzerman igen blevet et tophold. 2015 var man i Stanley-cup finalen og sidste år i Conference-finalen. Lightning er således en seriøs mesterskabskandidat med et hold som er stærkt på stort set alle parametre.

I forhold til i fjor er Matt Carle væk fra forsvaret, mens det unge stortalent Jonathan Drouin må forventes at få flere kampe end i fjor, hvor han fik 21 kampe. Ellers er det næsten samme stærke trup. Yzerman har dog pt. ikke fået Nikita Kucherov under kontrakt, hvilket må forventes at ske inden så længe. Det vil være et mærkbart tab for Tampa at undvære den lynhurtige og målfarlige Kucherov.

Ellers har Tampa med folk som Stamkos, Palat, Tyler Johnson, Namestnikov m.fl. en uhyggelig samling forwards, der gør de fleste rivaler misundelige.

Back-siden er med Stralman, Coburn, Garrison og fænomenale Victor Hedman også velbesat, og i målet har man den store Ben Bishop, der over de sidste par sæsoner er blevet en sikker sidste skanse.

Tampa er uden tvivl favorit til at vinde Atlantic, og er igen i år en af favoritterne til at erobre Lord Stanley. Skulle det trække for længe ud med at få signet Kucherov kan Bolts dog igen få hård konkurrence både i egen division og i Conferencen.

Florida Panthers

Floridas mange talenter fandt i fjor endelig sammen til en konsistent enhed. Klubben gik i playoffs for første gang siden 2012, og for kun anden gang siden år 2000! Ja, man vandt sågar divisionen med 6 points afstand ned til favoritten Tampa.

Optimismen er således stor i år, hvor Panthers tilmed har opgraderet forsvaret. En fornuftig strategi, da Panthers sidste år levede højt på Luongos kvaliteter, og lå lavt på flere advanced stats charts.

Ud er røget Brian Campbell og Willie Mitchell, og ind er kommet Jason Demers og Keith Yandle. Desuden er Kulikov sendt til Buffalo for Mark Pysyk, og skuffende Gudbrandson sendt til Vancouver. James Reimer er hentet som backup til Luongo i målet, så alt i alt gode forbedringer i defensiven.

På forward siden er Panthers i det næsten uforandrede, og der er jo heller ingen grund til at ændre en velkørende maskine. Barkov, Trocheck og Bjugstad er stærke unge spillere som bakkes op af stabile veteraner som Jokinen og Jaromir Jagr. Desværre for Panthers er Jonathan Huberdeau her kort før sæsonstart blevet alvorligt skadet og er ude i op til 4 måneder. En alvorlig svækkelse.

På backsiden har man ud over de nytilkomne også den bare 20 årige Aaron Ekblad, der allerede er ved at etablere sig som en af NHL´s top-backs. Roberto Luongo i mål er en sikker sidste skanse. Defensivt ser Panthers mere stabile ud end i fjor med de nye folk.

The Cats ligner bestemt en playoffkandidat, men skaden til Huberdeau er en ganske alvorlig svækkelse, og Panthers kommer næppe til at gentage divisionssejren.

Toronto Maple Leafs

Toronto sluttede som bundprop i Eastern sidste år, og må nok indstille sig på at ende nogenlunde samme sted i år. Leafs er under ledelse af erfarne Mike Babcock og Lou Lamorielleo ved at gennemføre en komplet rebuild.

Største nyhed hos Leafs er rookie Auston Matthews, som er udset til at føre den sårede storklub tilbage til fordums styrke. Matthews ser ud til at være the real deal, men han får også rigeligt at se til på et Leafs mandskab, som nok mest skal koncentrere sig om at få de unge talenter til at vokse. Som bekendt har man også hentet danske Fredrik Andersen til goalieposten, og man må håbe for Andersen, at han kommer godt fra start for ellers vil han lynhurtigt blive slagtet af det kritiske hjemmepublikum.

Ellers er der langt mellem snapsene hos Leafs, hvor unge folk som Mitch Marner, William Nylander og selvfølgelig Matthews står som de skarpeste. Af etablerede spillere er Leo Komarov, James Van Riemsdyk og Nazem Kadri nok det bedste man ellers kan byde på. I forsvaret sætter man sin lid til unge Morgan Rielly og et ellers noget anonymt back korps. Andersen skal nok få øvet sine goalie-evner i Leafs buret.

De unge folks udvikling blive spændende at følge, men der skal mirakler til, hvis de allerede i år skal lede Leafs nær en playoffplads.

Metropolitan Division

Washington Capitals 

En glimrende regular season med hele 120 point var næsten lige så imponerende som Braden Holtbys 48 wins i sæsonen. Holdet virkede komplet og de da var da også klar favorit til at komme hele vejen til Stanley Cup finalen. Lige meget hjalp det dog, da Washington igen formåede at fejle i playoffs. De vandt først rimelig sikkert over Flyers, men tabte så til de senere mestre, Pittsburgh, med 4-2 i kampe. Ovechkin blev igen besejret af Crosby.

Holdet har dog endnu en chance i år, hvor holdet virker lige så stærkt. Der er en ultrafin balance mellem målmand, backs og forwards, og selvom jeg ikke forventer en 120-point sæson, så forventer jeg at de kommet et godt stykke derop ad.

Capitals virker som et solidt regular season hold og det vil de være i en del år fremover. Det er playoffs som de skal have gjort noget ved og jeg er ret sikker på at Capitals allerede nu ville ønske at de kunne revancere sig i forhold sidste års skuffelse. De må dog lige vente 82 kampe endnu!

Af nævneværdige tilgange, så skal danske Lars Eller nævnes. Han blev tradet fra Montreal og forventes at træde in som tredjecenter på holdet. Han bidrager med fysik og en fin målnæse for tredjecenter. Jeg ser ham faktisk som en opgradering ift dem de har mistet i Jason Chimera og Mike Richards(samt Michael Latta).

Selvom Lars Eller er en opgradering, så spillede Washington stadig over evne inden playoffs og derfor skal man passe på med blindt at spille Capitals -1,5 blindt. De vil få deres op- og nedture, men bør slutte med en flot pointsum og skal også være favorit til at vinde divisionen foran Pittsburgh.

  

Pittsburgh Penguins 

Stanley Cup mestrene virker som et hold der bliver tæt på umulige at holde udenfor playoffs. De har to topkæder, hvor Sidney Crosby og Evgeni Malkin er styrmændene. I 3-kæden kommer ”HBK”-kæden med lynhurtige Carl Hagelin, Nick Bonino og genopstandne Phil Kessel. Offensivt har de det helt rigtige mix af spillere og netop det at Phil Kessel ikke skal parkeres på i en af topkæderne, gør dette mandskab yderst slagkraftigt offensivt.

Offensivt er holdet i status quo, da der ikke har været behov for at lave de store justeringer. Talentfulde Beau Bennett er dog røget til New Jersey, hvor han måske kan blomstre, da hans træner er tidligere WBS Penguins-træner(AHL). For Penguins er Bennetts afgang dog ikke et tab som sådan. Dertil har pingvingerne for stor offensiv dybde.

Defensivt har backen med det fantastiske navn, Ben Lovejoy, også forladt holdet. Tabet af ham er marginalt, da Lovejoy bliver ældre og ældre og holdets øvrige unge backs bliver klar til at indtage en større og større rolle.

Penguins har i øvrigt heller ikke cap space til at signe spillere som Ben Lovejoy til mellemklassekontrakter. Dertil er de for tungt hængt op på Crosby, Malkin, Kris Letang og Marc-Andre Fleury. Heldigvis for Penguins er spillere villige til at signe for mindre. Lidt ligesom med Chicago Blackhawks, hvor nyankomne spillere ved at de har en god mulighed for at vinde Stanley Cup trofæet.

Målmandsposten er den mest tricky del af holdet. Matt Murray tog hockeyverdenen med storm og førte holdet til triumfen i juni måned. Marc-Andre Fleury genvandt ikke starterrollen og det bliver virkelig spændende at se hvordan organisationen håndterer denne problemstilling. Kan unge Murray virkelig være den næste franchise-målmand og er der hold som vil trade for Fleury?

Den erfarne målmand har desuden en modificeret no-trade-klausul samt en no-movement-klausul. Dette gør at Fleury selv kan give holdet en liste med hold han vil trades til. Hvis han vil trades overhovedet. Ydermere mener jeg ikke at Penguins kan beskytte Fleury i næste års expansion draft, hvor Las Vegas træder ind i NHL. Dette betyder at Matt Murray kan blive taget uden kompentation af Las Vegas næste sommer.

Columbus Blue Jackets 

Blue Jackets er et af de måske sværeste hold at gøre sig klog på. De har en tidligere Vezina-vindende målmand i Sergei Bobrovsky, rimelig gode forwards samt et par stortalenter i forsvarskæderne. Og så har de jo også ”the one and only” John ”Torts” Tortorella som træner! Det kan godt nok gå mange veje med ham bag roret.

Jeg synes dog at medierne havde lidt for store skyklapper på, da de nærmest mente at USAs fiasko ved World Cup of Hockey 2016, ene og alene var Torts’ skyld. Jeg mener stadig at han kan bidrage med en masse til NHL og han har vundet en Stanley Cup og det gør man altså bare ikke bare sådan lige. Columbus har mange værktøjer, men tvivler dog på at de allerede nu kan gøre brug af dem og ser dem mere som et hold der er i en blød rebuild proces og nu hvor de fik sidste års tredjevalg i draften(Pierre-Luc Dubois), så kan der jo være lysere tider i udsigt indenfor en årrække.

Pierre-Luc Dubois, som jo har et fantastisk ishockeynavn, forventes i hvert fald at få minimum 9 kampe inden han nok bliver sendt tilbage til juniorrækkerne. Columbus mangler desuden en klar nummer et centerspiller efter traden af Ryan Johansen sidste år.

De har rigeligt med centerspiller som kan indtage rollen som anden- og tredjecenter. Så her er klubbens fans altså nød til at væbne sig med tålmodighed. Om et år eller to er både Dubois og deres talentfulde forsvar modnet og så kan det altså meget hurtigt gå den rigtige vej for dette franchise!

Der er sket de store markante ændringer på holdet. Dog er Sam Gagner kommet til fra Philadelphia og så er Scott Harrington kommet til fra Toronto og personligt synes jeg at det er et spændende skifte. Han er 23 år og var desværre i overskud i Pittsburgh og blev så sendt til Columbus for Kerby Rychel(tidligere 1st pick).

Om han får chancen fra start i NHL er ikke sikkert, men Columbus har nu endnu mere dybde defensivt hvis skader skulle opstå eller hvis Torts får øjnene op for hvor solidt et backprospect de har anskaffet sig. Og dette oven i at de allerede har Seth Jones, Ryan Murray, David Savard og en Jack Johnson i hans prime.

Det er altså ikke helt ringe det forsvar. Og slet ikke hvis Bobrovsky finder storformen igen og han skulle efter sigende havde tabt 17 pounds i off-season. Dybden i målet er dog en anelse problematisk, da der ikke er en målmand i systemet som kan give Bobrovsky konkurrence. Så hans helbred er et must, hvis Columbus skulle gå hen og få succes!

New York Rangers

Efter 4 sæsoner med dybe playoff runs var første runde endestation for stabile Rangers, der ikke kunne hamle op med Pittsburghs Stanley-cup vindende mandskab.

GM Jeff Gorton har ikke ligget på den lade side efter det tidlige exit, og ind er hentet Mika Zibanejad, Michael Grabner, Brandon Pirri og det ombejlede talent Jimmy Vesey. Ud er røget Brassard, playoff rental Eric Staal, Stalberg samt Keith Yandle og Dan Boye fra forsvaret. Alt i alt en lille forbedring til angrebet, og en udmærket foryngelse af holdet.

Blueshirts kan på forwardsiden desuden byde på Nash-Stepan og Zuccarello i top, og stærk bredde med folk som Kreider, Hayes og Miller. Der er god offensiv kraft og defensiv påpasselighed i den gruppe.

På backsiden er Rangers til gengæld ved at være udfordret. Ryan McDonagh og Kevin Klein er begge stabile, men både Marc Staal og Dan Girardi laver for mange fejl og er ikke nok med fremadrettet. Tabet af stærke Yandle kan desuden vise sig at blive mærkbart.

I målet vogter Henrik Lundqvist. The King er stadig blandt de bedste, og viser ikke mange tegn på at gå ned i kadence, undtagen når Rangers bruger ham lidt for meget.

Rangers har i flere sæsoner været i bund i Corsi stats, men de når desuagtet stadig med i top 8 i Eastern. Advanced stats er ikke således svaret på alt, og man skal såmænd nok klare cuttet igen, men hvis Rangers vil helt til tops, skal de blive bedre til at skrue ned for skud mod eget mål.

New York Islanders

Islanders nåede i fjor anden runde af playoffs for første gang siden 1993! Her sluttede eventyret mod powerhouset Tampa Bay, der var alt for skrappe, og spørgsmålet er om Islanders kan følge succesen op i år.

GM Garth Snow valgte i offseason at lade to bærende spillere gå via free agency. Både Frans Nielsen og Kyle Okposo smuttede således, og selvom man har hentet Andrew Ladd og PA Parenteau kan dette slet ikke opveje tabet af Nielsen/Okposo. Jeg undrer mig stadig over, at man lod de to dygtige spillere gå efter mange års stabil og tro tjeneste.

Offensivt ledes Islanders af stjernen John Tavares, der med afstand er bedste mand. Man er samlet set pænt bredt besat på forwardsiden, og kan rulle tre gedigne kæder ud. Særligt nytilkomne Ladd bliver spændende at følge, og Brock Nelson var stærk i fjor, men uden Tavares ville Islanders nu se noget blege ud.

Islanders har en god forsvars trio i Hamonic, Leddy og Boychuk, og kan også være de to goalies Jaroslav Halak og Thomas Greiss bekendt. Det er alt sammen habilt, og Islanders skal nok være med i kampen om PO-pladserne. Konkurrencen om pladserne efter Washington og Pittsburgh i Atlantic bliver dog hård, så Isles kan ligeså let ende udenfor som inden for stregen.

New Jersey Devils

Devils missede playoffs for fjerde sæson i træk, og fortsatte dermed jammerdalen siden Ilya Kovalchuk forlod klubben for tre år siden, og hvor man kort forinden også mistede Zach Parise.

Den slags stjerner kan Devils ikke prale af mere, men man gjorde i offseason dog et forsøg på at ændre dette. GM Ray Shero sendte nemlig Adam Larsson til Edmonton for målfarlige Taylor Hall, der har gode muligheder for at nå i hvert fald semi-stjerne status. Kyle Quincey og Ben Lovejoy er hentet til forsvaret, som et par habile signinger.

Det er svært at nå playoffs, når man som Devils scorer under 200 mål på en sæson. 184 mål det bare til i fjor. Holdet savnede i dén grad offensiv styrke. Investeringen i Hall kan dog give djævlene noget seriøst offensivt drive, hvor veteranen Mike Cammalleri og giftige Kyle Palmieri også kan være med.

Defensiven har altid været holdets varemærke og selv om tabet af Larsson svider, så har man stadig stærke Andy Greene til at styre i egen zone. Tilsat stærke Cory Schneider i buret kan Devils godt tillade sig at slække lidt på markeringerne for at skabe lidt mere fremad.

Schneider imponerer med sit stabile spil, thi selv om Devils næsten altid spiller ud fra defensiv indstilling, så har de altså ikke samme klasse og slagkræft i forsvaret, som for en snes år siden.

Devils ender efter al sandsynlig uden for playoff-feltet igen i år, men hvis det fungerer med Hall og co. i front, bør Jersey kunne spille pænt med et stykke ind i sæsonen.