Det klassiske italienske endags-cykelløb Milano-Sanremo køres søndag. Se oddsene og hvad Jesper Sørensen skriver om rute, favoritter & outsidere. Løbets primære favorit er alsidige Peter Sagan, men odds-værdien ligger hos spurtkanonen Mark Cavendish.


Monument for de hårdføre sprintere
Vinder-odds

Tips
Største favoritter: Sagan og Cavendish
Øvrige favoritter

Outsidere

Danskerne
Pompeiana-stigning blev strøget
Ruten anno 2014

Monument for de hårdføre sprintere

I cykelsporten taler man om fem "monumenter" – fem forårsklassikere. Det drejer sig om Milano-San Remo, Flandern Rundt, Paris-Roubaix, Liege-Bastogne-Liege og Lombardiet. Årets første er italienske Milano-San Remo.

Mens Flandern Rundt og Paris-Roubaix primært er for brostensrytterne, og Liege-Bastogne-Liege samt Lombardiet er for puncheurs og klatrere, så har Milano-San Remo historisk set været for hårdføre sprintere og ryttere, der har været klar til at gribe deres chance i den ganske hårde finale. Sådan bliver det nok også i år, skønt arrangørerne egentllig havde satset på en noget hårdere afslutning end tilfældet er. 


Odds 

De bedste vinderodds på det danske licensmarked

Bedste odds Bookmaker
Sagan 4,50
Ladbrokes
Sportingbet
Unibet
Cavendish 7,00
Bet365
Danske Spil
Degenkolb 9,00 Ladbrokes
Cancellara 17,00

Bet365

Danske Spil

Greipel 17,00

Bet365

Unibet

Gilbert 20,00 Danske Spil
... ... ...
Mørkøv 151,00 Bet365


Tips

Hold øje med vinderspil (Cavendish-tip lagt på) og h2h-tips fra BetXperts cykeleksperter: 

Jesper Sørensen

Jacob Nordestgaard

 

Storfavoritterne

På forhånd er der to storfavoritter til det her løb, og de har begge én ting tilfælles: De er begge lynende hurtige på stregen. Den ene er multitalentet Peter Sagan, der allerede sidste år var tæt på at vinde (men blev slået i spurten), og den anden er den tidligere vinder af løbet, Mark Cavendish.

Peter Sagan, Cannondale

Chancevurdering: 21-22 %

Peter Sagan var favoritten til løbet uanset hvordan finalen så ud. Han kan nemlig det hele: Bakkerne er ikke noget problem, hverken op eller ned, og samtidigt er han hurtig som en rigtig sprinter. Sagan er et stortalent, og trods sin unge alder (24) har han allerede prøvet at sidde i finalen i Flandern Rundt, Amstel Gold Race og Milano-San Remo. Altså tre af de helt store klassikere. Han har endnu ikke vundet i nogen af dem af forskellige årsager, men det virker til, at det blot er et spørgsmål om tid, før han vinder.

Sammen med Cannondale-holdet skal han sætte konkurrenterne under pres i finalen. Greipel og Cavendish er de to ryttere i det her felt, der er hurtigere end Sagan på stregen, og derfor skal de helst elimineres eller i det mindste trættes så meget, at de ikke har meget tilbage i en eventuel spurt. Det kan godt blive en svær opgave, men Sagan vil vinde de store løb i år, og derfor er Milano-San Remo lidt af en eksamen for ham og holdet.

En af Sagans svagheder har været, at han ofte er meget alene i finalen, og unge Sagan er meget, meget ivrig, når han nærmer sig målstregen. Der er nok ingen tvivl om at konkurrenterne vil angribe Sagan (og Cavendish), og her kunne det være rart for Sagan, hvis det var nogle af hans holdkammerater, der fik til opave at lukke hullerne i stedet for at han selv skulle ud og gøre det. En anden svaghed – som måske sker i forlængelse af det svage hold – er at Sagan ofte har manglet lidt styrke i finalerne. Han er hurtig, men i en normal spurt taber han ikke til Ciolek, som han gjorde sidste år.

Peter Sagan

Med vinder-odds på 4,5 (Ladbrokes, Sportingbet og Unibet*) og en chance på 21-22% er der næppe værdi i det slovakiske cykelfænomen.

 

Mark Cavendish, Omega Pharma-Quick Step 

Chancevurdering:16-17 %

Rytteren fra Isle of Man, Mark Cavendish, har ikke vundet så meget i denne sæson indtil videre. Faktisk er det kun blevet til to sejre indtil videre: Én i Volta ao Algarve og én i Tirreno-Adriatico. Men det skyldes næppe manglende hurtighed, for faktisk har Cavendish været ret uheldig i denne sæson og kun deltaget i meget, meget få finaler. Der er altså ingen grund til at tro, at Cavendish ikke kan sprinte fra konkurrenterne i dette felt.

Det er måske hans sidste chance, for hvis Pompeiana er med i fremtiden, vil Cavendish næppe deltage. Dertil er den stigning for hård. Samtidigt er Manie-stigningen også væk, og derfor er der kun to stigninger tilbage – de små bakker i afslutningen, som Cavendish egentligt godt kan håndtere. Og kommer han med hjem til målstregen og har et par leadout mænd, så er der ingen i dette felt, der er hurtigere end ham.

Hans største svaghed er nok, at han ikke forventede at køre løbet, og derfor ikke rigtigt har toppet formen frem mod løbet. Hele sæsonen er centreret om ét mål: Tour de France. Og særligt etaperne i England, der kan sende ham i den gule trøje. Samtidigt vil hele feltet køre mod ham: Ingen vil have ham med hjem til stregen, så helvede burde bryde løs på Cipressa og Poggio. Det er dog ikke de sværeste stigninger, og jeg har måske lidt mere tro på Cavendish end mange andre – han har holdet til at holde det samlet, og det er ved at være hans sidste chance for at vinde Milano-San Remo igen.

Mark Cavendish

Til odds 7,00 - Bet365* og Danske Spil - er der flot værdi i et vinderspil på Cavendish. Med en chance på 16% er der nemlig en betvalue på 112%.

Øvrige favoritter 

Sagan og Cavendish er de to ryttere, der stikker ud som storfavoritter, men man kan ikke løbe fra, at Milano-San Remo er et meget åbent løb. Derfor kan alle ryttere i denne kategori også sagtens ende med at løbe af med sejren i løbet.

John Degenkolb, Giant-Shimano

Chancevurdering : 8-9 %

John Degenkolb viste rigtig god form i Paris-Nice, hvor det blev til en etapesejr og en samlet sejr i pointklassementet. Generelt er Paris-Nice ikke den bedste optakt til Milano-San Remo, da langt de fleste vindere kommer fra Tirreno-Adriatico, men Degenkolb viste så god form i Paris-Nice, at han burde være der i finalen i Milano-San Remo.

I 2012 blev Degenkolb nummer fem i Milano-San Remo, og i det hele taget er han en meget stærk sprinter, der har holdbarheden i de lange, hårde løb. Degenkolb vil gerne gøre det godt i klassikerne, og Milano-San Remo er den klassiker, der passer ham klart bedst. Problemet er, at han ikke er hurtigere end Cavendish, og han kan ikke sætte Sagan på stigningerne. Til gengæld kan han måske slå Sagan i en spurt efter 294 kilometer, selvom Sagan er hurtigere på en normal distance. Bedømt udfra Paris-Nice har han mistet lidt hurtighed til fordel for bedre klatreevner.

Hans vinderchancer er ikke de største, fordi der i mange scenarier vil være en sprinter, der er en tand hurtigere end ham. Jeg kan godt lide hans chancer mod Sagan, men ikke mod Cavendish, og derfor skal Giant-Shimano hjælpe Cannondale med at sætte Cavendish.

Fabian Cancellara, Trek Factory Racing

Chancevurdering: 5-6 %

En af dem, der har muligheden for at angribe på en af bakkerne i finalen og holde hjem, er Fabian Cancellara. Det er ganske vist længe siden, at han har præsteret noget i den stil, men den afsluttende enkeltstart i Tirreno-Adriatico viser, at Cancellara ikke har tabt formen helt, og hans chance er at lave et afgørende ryk i finalen, som han har gjort et par gange før i netop dette løb.

Sidste år blev han nummer 3 i løbet, i 2012 blev han nummer 2, i 2011 blev han nummer 2 og i 2008 vandt han løbet. Cancellara har således særdeles flotte resultater i løbet, men de er alle kommet på den hårdere rute, hvor Cancellaras angreb i finalen har gjort mere ondt på sprinterholdene.

Cancellara vil dog forsøge. Han vil være en af de bedste klassikerryttere nogensinde, og det bliver han, hvis han henter flere resultater. Det var ikke umuligt at snyde sprinterholdene før 2008 og Manie-stigningen , for det skete skam også der, men det har været lettere i de senere par år, så det svækker bestemt Cancellaras chancer.
 

Fabian Cancellara

Hvis der er værdi i den schweiziske tempokonge, er den temmelig marginal. Chancen siger 5-6%, og oddset siger 17,00 hos Bet365* og Danske Spil.

Andre Greipel, Lotto-Belisol

Chancevurdering: 5 %

Andre Greipel stiller også til start i Milano-San Remo, men hans vinderchancer skal ikke være så store. Han imponerende han ikke synderligt i Tirreno-Adriatico, hvor han decideret manglede power i spurterne. Til gengæld sad han ret godt med på den svære afslutning i Arezzo, så måske har han ofret lidt speed til fordel for at være en smule bedre på bakkerne.

Greipel startede sæsonen ret godt med sejre i Tour Down Under, Tour of Qatar og Tour of Oman, men i Tirreno-Adriatico var han ikke helt imponerende i spurterne. Der kan selvfølgelig være tale om en dårlig uge, men hvis det han præsterede i Tirreno-Adriatico er et udtryk for hans nuværende sprinterform, så er han måske ikke engang den andenhurtigste i feltet.

Hvis han dog finder de ben frem, han havde i februar, så kan han bestemt godt give Cavendish kamp til stregen, hvis de kommer hjem i forreste gruppe sammen.

Outsidere 

Et løb som Milano-San Remo er uforudsigeligt. For mig ligner det i år et sprinteropgør, men et sent angreb fra Cannondale-holdet, Cancellara, Gilbert eller anden kan bringe løbet helt ud af balance og åbne for et helt andet scenarie. Derfor vil der også være en del outsidere til løbet.

En af de første jeg vil nævne, er Gianni Meersman (Omega Pharma-Quick Step). Først og fremmest er han Cavendishs mand, men med den form, han har vist i denne sæson, vil han kunne klare bakkerne i finalen ganske pænt, og hvis Cavendish er sat ud af spillet, kan holdet køre for ham. Han viste god form i Paris-Nice inden han trak sig ud grundet skaderne efter et styrt, så spørgsmålet er hvor han står.

En af dem, der vil angribe på Poggio, er Philippe Gilbert (BMC). Han havde forberedt sig meget på Pompeiana-stigningen, men han erklærede, at han fortsat ville gå efter sejren trods ruteændringen. Han vil få det svært, men han er en af dem, der kan forsøge at åbne løbet op med et angreb. Hans kørestil på Arezzo-etapen i Tirreno-Adriatico tyder på, at formen så småt er ved at være der.

En anden, der kan angribe ligesom Gilbert, er Sylvain Chavanel (IAM Cycling). Franskmanden missede noget skuffende chancen for at vinde Paris-Nice på en rute, der passede ham godt, men efter han røg ud af klassementet, viste han formen ved at angribe på næsten daglig basis. Han kan sætte lidt farve på løbet, hvis han har benene til at angribe i finalen.

Simon Gerrans (Orica-GreenEDGE) har tidligere vundet løbet, men jeg tror, han får svært ved det i år. Allergiproblemer gjorde ham helt usynlig i Paris-Nice, og spørgsmålet er hvordan han er kommet ovenpå dem – den kan godt drille i Italien i marts.

Jeg kan meget godt lide Arnaud Demare (FDJ.fr) til det her løb. Franskmanden satser på klassikerne, og Milano-San Remo passer ham ganske fint. Han demonstrerede god fart i Tour of Qatar, Volta ao Algarve og Tirreno-Adriatico, og på en god dag kan han godt hente et top3-resultat hjem. Det kan holdkammeraten Nacer Bouhanni dog også – han beviste i Paris-Nice, at han også er ret hurtig for tiden, og overlever han bakkerne, så kan FDJ.fr finde på at køre for ham.

Man kan også kort lige nævne Movistar. Her kører Jose Joaquin Rojas, der viste god form i Paris-Nice. Rojas’ problem er, at selvom han klatrer godt, og har en god historik som sprinter, så har han simpelthen bare ikke et vinderinstinkt. Uanset hvor få ryttere, der er tilbage i feltet, vil Rojas kunne tabe en spurt.

Kigger man på de skandinaviske håb, så er det primært de norske ryttere, der skinner igennem. Alexander Kristoff (Katusha) har vundet en etape i Tour of Oman, men ellers har han ikke været så imponerende i denne sæson, hvor han har haft lidt problemer med at placere sig i spurterne.

Hos BMC har man Thor Hushovd, der har vist tæt på intet i denne sæson. I Middelhavet Rundt placerede han sig på en andenplads på en enkelt etape, mens en 5. plads på en etape i Paris-Nice står tilbage som sæsonens bedste resultater.

Sidst men ikke mindst er der Edvald Boasson Hagen (Sky), der på så mange måder burde kunne vinde et løb som Milano-San Remo, men som gang på gang fejler. Han blev 3’er i Omloop Het Nieuwsblad, så måske er 2014 endelig sæsonen, hvor Boasson Hagen for alvor slår igennem i de store, lange løb?


Danskerne

De danske ryttere har næppe mange chancer. Tinkoff-Saxo stiller med Michael MørkøvChristopher Juul-Jensen og Nicki Sørensen. De største chancer tilfalder nok Mørkøv, der måske kan køre spurten, hvis han sidder

med hjem, men umiddelbart ligner det Bennatis opgave i det her løb.

Pompeiana-stigning blev strøget

Før denne sæson havde arrangørerne bag løbet, RCS Sport, valgt at gøre ruten mere krævende end hidtil. Derfor havde man fundet stigningen Pompeiana, der skulle gøre finalen meget hårdere end de sidste mange år. Man kan godt studse lidt over denne ruteændring, da den daværende direktør for RCS Sport skrev på Twitter, at løbet skulle være for alle slags ryttertyper – lige fra Mark Cavendish til Vincenzo Nibali. Altså akkurat som det har været i årevis med Cipressa og Poggio som de afgørende stigninger...

I stedet fik det den modsatte effekt: Mark Cavendish (blandt andre) valgte at fjerne det italienske monument fra løbskalenderen, fordi de mente at de var uden chancer. Som man måske kan tyde ud fra det ovenstående, så er ruten ikke helt blevet sådan. Tværtimod. Pompeiana-stigningen kommer nemlig ikke med i årets rute. Det skyldes ikke klager over selve ruteændringen, men derimod at vejene på stigningen ikke kunne nå at blive repareret før løbet kommer forbi.

Herudover er Le Manie heller ikke med på ruten, og dermed er det løb, der var forventet at være ret hårdt, gået hen og blevet en hel del lettere. Faktisk minder årets rute lidt om den rute, der var i 2007, hvor Oscar Freire vandt løbet i en spurt. Han henviste folk som Tom Boonen, Allan Davis, Erik Zabel, Robbie McEwen m.fl. til de øvrige pladser.

Ruten anno 2014 

Skal man kigge lidt mere præcist på årets rute, så er der ikke voldsomt meget at sige om den. Ruten er 294 kilometer lang, og det er noget, man bestemt ikke skal undervurdere. Længden kommer til at gøre ondt, og nogle ryttere har simpelthen bare ikke en motor, der kan præstere synderligt meget efter 200-250 kilometer.

Løbet slutter dog med de to velkendte bakker, der gør at sprinterne fortsat skal kæmpe, for at sidde med hjem. Først kommer Cipressa, der topper med 22 kilometer til mål. Den stigning er ikke alt for hård, og dem, der har ambitioner om at vinde løbet, bliver næppe sat her. Det er derimod på Poggi, der topper med 6 kilometer til mål, at man kan forvente noget drama. Stigningen er omkring de 4 km lang og stiger i snit med 3,7 % - i sig selv ikke noget særligt. Men det er så tæt på mål, at positionskampen alene vil gøre stigningen hård – og samtidigt vil de ryttere, der ikke har den bedste spurt, forsøge at rive sig fri.

Der er ikke de store dikkedarer ved ruten, men en af charmen ved Milano-San Remo, er at der kan være så mange udfald. På papiret er det den letteste udgave af løbet de sidste mange år, fordi Manie-stigningen er væk. Den plejede at komme efter cirka 200 kilometers kørsel, og kunne ofte splitte feltet lidt, hvorfor rytterne skulle kæmpe for at komme tilbage. I 2012 var det blandt andet denne stigning, der tog livet af Cavendishs vinderchancer, da han blev sat og aldrig kom tilbage.

Med ambitionerne om at få Pompeiana-stigningen med i 2015 og fremover, og det letteste løb – på papiret – siden 2008, så er i år formentligt de rene sprinters sidste chance for at vinde Milano-San Remo.