De engelske pokalturneringer er notorisk farligt farvand for favoritter.

Jojo - i sidste ende er det typisk en stor klub der kan løfte pokalen på Wembley, men undervejs er der som regel nogle favoritter, af og til meget store favoritter, der støder på grund og elimineres af en upåagtet modstander.

En del af årsagen skal findes i underhundens gejst, men de pudsige resultater hænger naturligvis også sammen med storklubbernes tendens til at spare stamspillere i pokalturneringerne.

FA Cup

I den store pokalturnering, FA Cuppen, har de store klubber (Liverpool, Manchester United, Tottenham, Arsenal, Everton, Chelsea) snuppet titlen de seneste 30 år, med blot tre undtagelser: I 1987 vandt Coventry, i 1988 vandt Wimbledon, og i 2008 var det Portsmouth der tog pokalen - i øvrigt i en usædvanlig low key-finale, for modstanderen var Cardiff fra The Championship, dvs den næstbedste række.

Det var kun anden gang siden 1992 (hvor Sunderland fra den næstbedste række tabte til Liverpool) at finalen ikke blev spillet mellem hold fra Premier League. I 2004 tabte Millwall (også næstbedste række) til Manchester United.

Så i sidste ende er det altså en stor klub der kan triumfere på Wembley; men undervejs vil andre store snuble mod små hold...

Det gjorde Manchester United således i januar i år da klubben - endda på Old Trafford - tabte 0-1 til Leeds fra League 1 (dvs den tredjebedste række) i tredje runde af FA Cuppen. Og fra den nyere historie står Liverpools femterunde-nederlag (endda på Anfield) mod Championship-klubben Barnsley også skarpt i erindringen. Lidt mindre skarpt, men stadig mindeværdigt, står samme Liverpools nederlag hos Crystal Palace (Championship) i tredje runde i 2005.

Liga Cup

Liga Cuppen (der siden 2003 har heddet Carling Cup, efter sponsoren) følger samme mønster som storebror; en storklub vinder i sidste ende, men undervejs sker der sjove ting og sager.

I 1991 blev turneringen vundet af Sheffield Wednesday fra den næstbedste række, men siden har hold fra den bedste liga siddet på pokalen. Man skal desuden tilbage til 2001 (Birmingham tabte til Liverpool) for overhovedet at finde en finale hvor Premier League ikke stod for begge hold.

Siden 2005 har vinderne heddet Chelsea (2 gange), Tottenham og Manchester United (3 gange) - altså créme de la créme. Og finalemodstanderne har i de samme år været velrenommerede: Liverpool, Arsenal, Chelsea, Tottenham, Aston Villa. Med en enkelt undtagelse (i 2006) i Wigan - og det var trods alt en PL-klub.

Men også i Liga Cuppen kan der ske pudsige ting i de indledende runder. Også i nyere tid. I 2006 nåede Wycombe fra League 2 (dvs den fjerdebedste række) semifinalen, og i 2009 nåede to Championship-klubber, Burnley og Derby, også blandt de sidste fire.

Og så er der selvfølgelig de brag der lyder når en Goliath fældes af en David. Som når Manchester United taber til en sekundaklub.

Alex Fergusons hold er forsvarende ligacup-vinder; ja vandt faktisk titlen i både 2009 og 2010. Men i de to sæsoner forinden var der ingen sejrsjubel, snarere røde øren, i Manchester. I november 2006, i fjerde runde, tabte United 0-1 hos Championship-holdet Southend. Og i september 2007, tredje runde, blev det hjemme på Old Trafford til et pinligt 0-2-tab mod Coventry, ligeledes fra den næstbedste række.

Manchester United: Pokal eller pinligt nederlag

Mønstret for United synes altså klart i Liga Cuppen: Det bliver enten til en pokal eller til et pinligt nederlag i de tidlige runder mod en sekundaklub.

Hvad bliver det til i denne sæson? Titelholderen lægger ud mod Championship-holdet Scunthorpe - og vanen tro sparer Ferguson en bunke stamspillere; faktisk alle 11 startere fra weekendens sejr over Liverpool.

Hvordan kommer det til at gå? Læs analysen af kampen, og se det medfølgende tip.

Tirsdagens pokal-overraskelser

Der blev også spillet en række Liga Cup-kampe i går, fra 3. runde. Og der kom skam et par overraskelser på bordet, endda en særdeles saftig een af slagsen.

Championship-klubben Burnley vandt 1-0 over Bolton, men det var sensationsmæssigt ingenting at regne mod L1-holdet Brentfords gevinst (straffesparkskonkurrence efter 1-1 i ordinær kamp) mod Everton.