Danmark tævede Tjekkiet og vandt 3-0 i fredagens landskamp i Olomouc. Hvad nu? Skal Morten Olsen bruge samme startellever på tirsdag mod Bulgarien, eller er der fx plads til William Kvist (afsonet karantæne)?

Åbenbaring er et stort ord. Også fordi baggrunden var en smule billig – Tjekkiets suverænt bedste markspiller, Thomas Rosicky, sad på bænken fra start, og det efterlod et hjemmehold med en fantasiløs offensiv.

Men hvor var det dog, uanset hvad, herligt at se det danske fodboldlandshold spille godt og vinde. Et sjældent syn – faktisk var Morten Olsen uden sejr i otte A-kampe i træk.

Indtil Tjekkiet blev tævet i Olomouc.

Og SÅ billig var baggrunden heller ikke. Chelseas verdensklassekeeper Per Cech gjorde hvad han kunne – og det var meget – for at holde danskerne fra at skyde ham helt i sænk, og i øvrigt stod der kun 1-0 til DK da Rosicky blev skiftet ind. Arsenal-stjernen stod bag diverse gode fremstød, men ikke noget der for alvor bragte den solide danske defensiv i problemer, og i den anden ende blev de danske drenge ved med at banke bolden i nettet bag Cech.

Danskerne slog fast med med syvtommer-søm at de godt kan uden d'herrer Kvist og Bendtner. Hvad mange – herunder undertegnede – ellers havde betvivlet.

Never change a winning team! Eller hvad?

Danmark står nu med fem point for fire kampe i kvalifikationsgruppe B. Umiddelbart ikke super-imponerende, men bag tallene gemmer sig uafgjort ude mod Bulgarien, fire point i to kampe mod Tjekkiet og ude-nederlag mod gruppefavorit Italien. Slet ikke så dårligt. De fire kampe mod lilleputterne Armenien og Malta bør nemlig udløse mellem 10 og 12 point.

Men i første omgang gælder det hjemmekampen mod Bulgarien – på tirsdag i Parken. Og spørgsmålet som landstræner Morten Olsen og assistent Peter Bonde må stille sig selv, er: Skal vi holde fast i start-elleveren fra Olomouc?

(Og her ser vi lige bort fra eventuelle skader og træthedsproblemer).

Never chance a winning team, siger et gammelt ordsprog. Eller er det snarere en kliché? Jeg vil i hvert fald mene at det er værd at overveje et par ændringer eller tre - men er langt fra sikker på at overvejelserne rent faktisk bør munde ud i ændringer...

Hvad siger I derude?

Målmanden

Landets på papiret to bedste målmænd, Stephan Andersen og Anders Lindegaard, er begge kun reserver på deres klubhold. Så før Tjekkiet-kampen var der naturligt nok meget debat om keeperposten. Olsen undlod helt at udtage Lindegaard og var åbenlyst i tvivl om han skulle bruge Kasper Schmeichel, fast spilletid i den næstbedste engelske række, eller Andersen.

Det endte med Andersen, trods den manglende klub-spilletid, og med en solid indsats (inklusive et par fine redninger) kvitterede han for tilliden.

I dag er der næppe ret mange der mener at han ikke også skal stå mod Bulgarien.

Midterforsvaret

Daniel Agger er fast starter hos storklubben Liverpool og er ubestridt styrmand i det danske forsvar. Men hvem skal være hans makker? Fysisk stærke Simon Kjær eller boldfaste Okore?

Tjah. Simon Kjær forsøger af og til at lægge sit fremadrettede spil op på et niveau hvor hans teknik ikke kan følge med, men det har vist hjulpet ham at blive fast starter i Wolfsburg. Hans indsats mod Tjekkiet var i hvert fald bundsolid defensivt og acceptabel offensivt. Nok til at gøre ham til selvskreven starter mod Bulgarien.

Højreback

Lars Jacobsen er rutineret, fornuftig, boldfast og hurtig. Pålidelig både bagude og fremme.

Venstreback

Men den anden side? Her mangler vi altså stadig Ajax-stortalentet Boilesen der bragede igennem på landsholdet i 2011, men har været væk siden pga en række alvorlige skader.

Energiske Simon Poulsen fik chancen mod Tjekkiet, men demonstrerede (naturligt nok; han får nemlig ikke spilletid hos Sampdoria) de samme skavanker der plagede ham under EM: Dårlige tæmninger og generelt usikkert spil.

Men hvad er alternativet? Daniel Wass gør det fint for Evian TG i Frankrig, på forskellige pladser, men er faldet igennem når han har fået venstreback-chancen på landsholdet. Man kunne evt flytte Lars Jacobsen til venstre, og bruge Wass til højre, men dermed flytter man Jacobsen væk fra den position hvor han er bedst, og i øvrigt har Wass heller ikke overbevist til højre.

Defensiv midtbane

Danmark bør nok spille med to opryddere på midtbanen. Mod Makedonien i februar forsøgte Morten Olsen sig med een defensivmand, og det gik grueligt galt.

Men hvem skal udgøre makkerparret? Indtil Tjekkiet var den gængse holdning at ideal-makkerparret er William Kvist og Niki Zimling, de gamle holdkammerater fra lilleputtiden i KB.

Det er muligvis stadig tilfældet, men FC Nordsjællands Nicolai Stokholm har om ikke andet gjort det sværere for træner Olsen at tage beslutningen. Stokholm ydede en flot indsats mod Tjekkiet – så flot at man slet ikke savnede karantæneramte Kvist. Og Zimling der var elendig mod Makedonien, var tilbage i hopla. Dynamisk både tilbage og fremme (hvor han endda scorede et hug af et langskudsmål).

Kvist har afsonet sin karantæne og kan være med mod Bulgarien. Men fortjener Stokholm ikke genvalg efter hvad han viste mod Tjekkiet?

Højrefløj

I mange år har Rommedahl været mere eller mindre automatisk del af Morten Olsens startopstilling. Teknisk svag, men lynhurtig og med godt øje for medspillerne. Men mod Tjekkiet var Romme sat på bænken til fordel for Nicolai Jørgensen. Der ellers er bedst til venstre eller som hængende angriber – og det var da også ret begrænset hvor meget han egentlig befandt sig på højrefløjen mod Tjekkiet.

Til gengæld fyldte han meget fysisk hvor han end befandt sig, og selv om han tabte mange bolde, fik han også en del ud af sine løb og sine nærkampe. En nydelig indsats. Nok til genvalg? Jeg er i tvivl, men er på nippet til at sige ja. Han kan bruges til at tappe modstanderne for kræfter, og så kan man sætte en hurtig fløj ind.

Venstrefløj

Krohn-Dehli var ikke så markant mod Tjekkiet som han var under EM, men gjorde det nu ganske godt alligevel. Teknisk stærk og god til at tilbyde sig til boldholderen.

Central kreatør/10'er

Endelig en god landskamp af Christian Eriksen! Trænerassistent Peter Bonde talte før Tjekkiet-kampen om at Eriksen skulle tage flere chancer (dvs det samme som vi mandagstrænere har sagt i årevis), og det må man sige han gjorde.

Ajax-spilleren smed den drønkedelige boldflytter-trøje og foldede sig ud med driblinger, løb, frispilninger og afslutninger. Eneste minus – at han ikke fik scoret. Han havde chancerne, omend de fleste var selvskabte.

Centreforward

Hvem savner Nicklas Bendtner? Jeg gør ikke. I hvert fald ikke når Superliga-topscorer Andreas Cornelius spiller som han gjorde mod Tjekkiet. Det 20-årige stjerneskud scorede et pragtmål og havde desuden diverse gode løb og leverede sågar en frispilning til Krohn-Dehli (der dog brændte).

Det kan godt være at Cornelius stadig har meget at lære, og at der er langt fra Superliga- til landsholdstempo. Men det var ikke til at se mod Tjekkiet hvor han sagtens kunne følge med, både fysisk (og i hovedspillet) og teknisk.

Og krigerisk. Cornelius slog hovedet (i et hændeligt sammenstød med Petr Cechs næver) så det blødte, men fik bandager på – som en anden Terry Butcher – og vendte tilbage til kampen. Uskræmt (selv om især den tjekkiske midterforsvarer Sivok gik hårdt til ham) og fandenivoldsk.

Hvis Cornelius kan spille på samme måde mod Bulgarien (men lad os være realistiske – med så ung en spiller er der pæn risiko for ustabilt spil), så ser det godt ud på den danske angrebsfront. Bendtner eller ej.