Efter måneders forhandling er den danske spillebranche nået til enighed om et adfærdskodeks, som skal begrænse omfanget af udbydernes markedsføring og mindske risikoen for ludomani.

Den danske spillebranche blev af Folketingets partier i sommer pålagt at udarbejde et adfærdskodeks, der skal sætte rammer for, hvordan spiludbydere på det danske marked må reklamere.

Adfærdskodekset har været længe undervejs, men nu ligger det klar; i en pressemeddelelse skriver brancheorganisationen Danish Online Gambling Association (DOGA), at det nye kodeks, der i alt har 22 punkter, skal begrænse omfanget af markedsføring af spil og mindske risikoen for ludomani.

Dette bliver uddybet i aftaleteksten:

"I tæt samarbejde med de danske myndigheder ønsker aftaleparterne at sikre en effektiv og ensartet regulering af markedet, der både fremmer fair konkurrence mellem udbydere af spil og imødegår potentielle risici forbundet med spil om penge. [...] Det er hensigten med dette kodeks at styrke forbrugerbeskyttelsen og medvirke til at sikre, at spil ikke udvikler sig fra underholdning til afhængighed."

Færre spilreklamer i TV

Adfærdskodekset træder i kraft 1. juli 2019. I pressemeddelelsen skriver DOGA, at brancheforeningen ikke har ladet sig nøje med de minimumskrav, der i sommer blev udstukket fra politikerne.

DOGA løftede i slutningen af februar lidt af sløret for sine planer, og til DR fortalte direktør Morten Rønde, at der efter planen skal komme færre reklamer i TV. Hvad det konkret betyder er endnu uvist, da det ikke endnu er lykkedes for brancheforeningen at lave en aftale med TV-stationerne, men samme pointe bliver også fremhævet pressemeddelelsen.

"Spilbranchen har allerede valgt at gå længere, end det var krævet af partierne bag det politiske forlig. Udover at udarbejde klare rammer for spilreklamernes indhold, skal aftalen også sikre, at mængden af reklamer nedsættes, og at der sættes restriktioner på, hvilke sammenhænge de optræder i. Spilbranchen vil derfor arbejde for indgå en aftale med tv-stationerne, der skal sikre, at antallet af spilreklamer mindskes, og at spilreklamer ikke lægges lige op ad tv-reklamer, der animerer til hurtig låneoptagelse eller lignende." 

Mindre social accept

En central del af adfærdskodeksets 22 punkter drejer sig om, at spiludbyderne i højere grad vil forsøge at undgå at lokke med social accept i sin markedsføring.

BetXpert har tidligere bragt en historie, hvor en professor på CBS anklagede store dele af branchen for at forbryde sig mod en bestemt del af spilleloven. Helt præcist sagde professor Søren Friis Hansen, CBS LAW på Copenhagen Business School til BetXpert tidligere på året:

"Man skal ikke åbne sit tv ret længe for at se, at det er nogle af de allerstørste annoncører, vi har i landet. De er over det hele på alle medier. Og enhver, der tænder for sit tv, kan jo ikke undgå at se, at man får lovet guld og grønne skove. Det er svært at læse de reklamer anderledes, end at de lover, at man får det finansielt bedre, og man får social accept."

Han navngav samtidig både Danske Spil og Unibet som firmaer, der sandsynligvis bryder spillelovens § 36 stk. 5, som blandt andet siger:

"Markedsføring af spil må ikke have et indhold, der giver indtryk af, at deltagelse i spil fremmer en løsning på finansielle problemer eller giver spilleren social accept."

Må ikke opfordre til uansvarlig adfærd eller udnytte sårbare personer

BetXpert talte dengang med både Unibet, Danske Spil og DOGA, som alle meldte hus forbi på kritikken, men social accept har alligevel været et væsentligt fokuspoint for aftaleparterne. De skriver blandt andet i aftaleteksten:

"Der har været udtrykt bekymring over, at nogle spilreklamer giver indtryk af social accept igennem spil, hvilket kan være i strid med spillovens regler. For at styrke den sociale ansvarlighed i udformning af spilreklamer, fastsætter adfærdskodekset følgende krav, der supplerer den gældende lovgivning.

Herefter oplistes ni konkrete krav om, at udbydernes markedsføringsmateriale blandt andet ikke må vise eller opmuntre til socialt uansvarlig spilleadfærd, der kan lede til finansiel, social eller emotionel skade, og at det ikke må udnytte svagheder eller manglende viden hos sårbare personer.

Det må heller ikke indikere, at spil kan være en flugt fra personlige, professionelle eller uddannelsesmæssige problemer såsom ensomhed eller depression eller indikere, at spil kan være en løsning på økonomiske problemer. Yderligere må markedsføringsmateriale heller ikke vise spil som uundværligt eller noget, der tager forrang i livet - eksempelvis over venner, familie, uddannelsesmæssige eller professionelle relationer. 

Her er hele DOGAs adfærdskodeks

Adfærdskodekset kan læses i sin helhed her. Herunder fremgår en løs sammenskrivning af hvert punkt i kodekset. Bemærk, at de første seks punkter til forveksling minder om, hvad der står i spilleloven. 

  1. Al markedsføring af spil skal være lovlig, herunder ikke være vildledende
  2. Markedsføring af spil skal være socialt ansvarlig og have særlig fokus på at beskytte børn, unge og sårbare målgrupper mod skade eller udnyttelse
  3. Markedsføring af spil må hverken i kommunikationsudformning eller medievalg målrettes mod børn og unge under 18 år
  4. Markedsføring af spil må ikke ved brug af kendte personligheder i strid med sandheden antyde, at deltagelse i spil har bidraget til den kendtes succes
  5. Markedsføring af spil må ikke have et indhold, der giver indtryk af, at deltagelse i spil fremmer en løsning på finansielle problemer eller giver spilleren social accept
  6. Markedsføring af spil skal fremstille gevinstchancen på en korrekt og balanceret måde således, at der ikke skabes et indtryk af, at gevinstchancen er større, end den i realiteten er
  7. Aftaleparterne vil reducere markant i antallet af spilreklamer på TV og forsøge at  begrænse, hvornår spilreklamer vises særligt med fokus på at undgå markedsføring i tiden omkring børne- og ungdomsudsendelser og ikke i samme reklameblokke som kviklånsreklamer m.v.
  8. Der har været udtrykt bekymring over, at nogle spilreklamer giver indtryk af social accept igennem spil, hvilket kan være i strid med spillovens regler. For at styrke den sociale ansvarlighed i udformning af spilreklamer, fastsætter adfærdskodekset ni konkrete krav, der supplerer den gældende lovgivning.
  9. Adfærdsparterne finder, at det er god skik at inkludere et spilansvarligt budskab i al markedsføring, hvor det er praktisk muligt, og det er et krav, at et sådant budskab indgår i alle tv-reklamer for spil.
  10. Et sådant budskab kan formuleres på mange måder og nogle formuleringer kan være underlagt copyright. Eksempler på formuleringer kan være: ”Spil med omtanke”, ”Spil for sjov, ikke for at vinde”, ”Lad ikke spillet spille dig”, ”Vindere ved hvornår de skal stoppe”.  
  11. Det bør sikres, at budskabet vises på en sådan måde, at modtageren bliver opmærksom på budskabet.
  12. Markedsføring af spil på tv, sociale medier eller i trykte medier skal inkludere et budskab om aldersbegrænsning.
  13. Logoer eller markedsføringsbudskaber fra spiludbydere må ikke vises på merchandise, der er målrettet eller designet kun til børn.  
  14. Alle spiludbydere skal på deres officielle hjemmesider have oplysninger om ansvarligt spil samt henvisninger til kilder med mere detaljeret information. 
  15. Spiludbyderes profiler og sider på sociale medier (fx Facebook, Youtube, Twitter, Instagram mv.) skal tydeligt oplyse om aldersgrænsen for spil (et ”18+ budskab”) samt henvise til spilafhængigheds-hotlinen (”Stopspillet”).
  16. Ved markedsføring på sociale medier, der tilbyder mulighed for at screene for brugerens alder (fx Twitter) eller aldersbegrænse indhold (fx Youtube), skal spiludbydere benytte en sådan mulighed for på den vis at sikre, at markedsføringsmateriale ikke vises til børn eller unge under 18 år.
  17. For at øge spillernes opmærksomhed om tids- og pengeforbrug skal spiludbydere med regelmæssige mellemrum give spilleren klare meddelelser om gevinster og tab samt oplysninger om, hvor længe spilleren har været logget ind, jf. dog punkt 19 og 20.
  18. Meddelelser om tids- og pengeforbrug skal vises tilstrækkelig lang tid til, at spilleren kan orientere sig om oplysningerne. Meddelelserne skal efterfølgende accepteres af spilleren, og spilleren skal sammen med bekræftelsen gives mulighed for enten at standse eller fortsætte med at spille.
  19. Spiludbydere med tilladelse til udbud af gevinstgivende spilleautomater eller landbaseret kasino kan på anden vis gøre spilleren opmærksom på tidsforbrug, eksempelvis ved at have et ur hængende på stedet, hvor spillet udbydes.
  20. Punkterne 17-19 gælder ikke for klasselotterier og indtægtsbegrænsede udbydere af onlinekasino og væddemål.
  21. Aftaleparterne har til hensigt snarest muligt at etablere et branchenævn, som skal behandle klager over aftaleparters overtrædelser af adfærdskodeksets bestemmelser.
  22. Kodekset vil blive evalueret og revideret løbende og minimum én gang årligt. Evaluering og revision foretages af aftaleparterne i dialog med lovgiver og de danske myndigheder på området. Det står dog hver af aftaleparterne frit at sætte yderligere eller alternative krav for deres spiludbud og orientere de andre aftaleparter og Spillemyndigheden herom.