I Kina (hvor det nye år begynder 3. februar) siger man i disse dage "Gong xi fa cei" til hinanden: Godt nytår! Men næppe i den kinesiske fodbold-top der mistænkes for korruption; og for een gangs skyld gør regeringen faktisk noget ved det. Torben N. Sørensen der er bosat i Shanghai, har set nærmere på de skumle forhold der muligvis inkluderer en købt VM-deltagelse...

Normalt er der fodslaw mellem de store kinesiske sports-organisationer og central-styret, men de høje herrer i Beijing synes at have fået nok af den evindelige korruption, som hersker indenfor det kinesiske fodbold-forbund (samt måske af de dårlige internationale resultater), og er skredet til handling med fængsling af flere højtstående forbunds-medlemmer.

Det helt store chok for fodbold-forbundet og den brede kinesiske offentlighed kom, da en Beijing-talsmand bekendtgjorde, at central-komitéen havde gode grunde til at mistænke, at Kina bestak sig vej til deltagelse i VM-2002 i Japan/Sydkorea, og at der nu er blevet iværksat en undersøgelse for at nå til bunds i korruptionen.

Korruption er dagligdag i Kina

Normalt bliver det modtaget med et let træk på smilebåndet af både den menige kineser og ”lao wai’s” (udlændinge), når central-regeringen i Beijing udsteder hensigtserklæringer om at komme den omfattende korruption i ”Riget i Midten” til livs.

Det anslås blandt uafhængige iagttagere, at minimum 20 procent af den kinesiske økonomi er ”bestikkelses-økonomi”, som går i lommen til ikke kun diverse triader, korrupte officials, embedsmænd, politifolk eller oberster i hæren, men også til den direkte top i central-regeringen i Beijing.

Det er en slet skjult sandhed, at den sikreste vej til at blive rig i Kina, er at gøre karriere indenfor kommunist-partiet, for godt nok er lønnen som regel ikke alverden (og nogle gange ikke-eksisterende), men til gengæld er muligheden for ”kick-backs” enorm.

Med central-komitéen i Beijing som øverste trin på pyramiden er det et system, som gennemsiver alle dele af det kinesiske samfund. Af og til bliver der fra toppen dog statueret eksempler, så offentligheden kan se, at man skam tager problemet alvorligt.

En tredjedel af alle kampe fixet

Det seneste af slagsen er gået ud over det kinesiske fodbold-forbund. Ikke, at forbundet ikke har fortjent det, for korruptionen i kinesisk fodbold er ikke kun stor, men enorm. Således vurderes det f.eks. fra eksperter hos ledende bookmakere på det sydøstasiatiske gambling-marked, at ca. en tredjedel af alle kampe i den kinesiske liga er fixede.

Det værste er, at ikke kun har fodbold-forbundets ledelse ikke gjort noget ved det, de har gennem årene kategorisk nægtet, at der skulle være nogen som helst form for problemer, det sandsynligvis, fordi ”problemerne” kan spores direkte tilbage til selvsamme forbunds-ledelse.

Nej til VM-værtsskab

Det har længe været det kinesiske fodbold-forbunds plan at byde på værtsskabet for VM-slutrunden i 2026, men det kan de kigge i vejviseren efter, siger en talsmand for den kinesiske regering: ”Der er alt for mange problemer i fodbold-forbundet, hvad angår korruption og kaotisk styrelse, til, at det kan komme på tale.”

En slem streg i regningen for fodbold-forbundet, men der er selvfølgelig længe til, værtsskabet-2026 skal afgøres, og i de mellemliggende syv-otte år kan der nå at ske mangt og meget. Dog er Kinas chance for at få værtsskabet i 2026 næppe særlig stor, efter at et andet asiatisk land, Qatar, for nyligt blev tildelt værtsskabet for 2022, og i Kina ynder man ikke rollen som taber, ej heller i en FIFA-afstemning.

Det var oprindeligt det kinesiske fodbold-forbunds mening at lægge billet ind på VM-2022, men det blev der nedlagt veto mod fra central-regeringens side, hvorfra man opfordrede fodbold-forbundet til at at rydde op i eget hus, før man fik for store ambitioner.

Det vink med en vognstang blev ikke taget alvorligt af fodbold-forbundet.

Lad os kigge på, hvad der er sket i Kina de seneste uger:

Sporløst forsvundet

Denne skribent befinder sig i Shanghai, som for tiden synes at være genstand for en stor politi-indsats for at komme ulovlig gambling til livs (der er nok at tage fat på, skulle jeg hilse og sige), og det er hændelserne, som vedrører fodbolden, der er interessante i denne artikels sammenhæng.

Det første opsigtsvækkende, som skete, var, at Lou Shifang, tidligere manager for Kinas rigeste fodboldklub, Shanghai Shenhua, under mystiske omstændigheder blev rapporteret sporløst forsvundet.

Lou Shifang forsvandt samtidigt med at tre spillere, Shen Si, Qi Hong og Jiang Jin (tre stjernesspillere efter kinesiske forhold) fra hans tidligere hold blev arresteret af politiet for at have vedvirket til match-fixing. Angiveligt var Shifang den næste i rækken, men han har ikke været at træffe i nu et par uger.

Det vil være naturligt at gætte på, at den tidligere Shanghai Shenhua-træner har valgt at gå under jorden, men en anden årsag, som vedholdende rygter går på, kan være, at hans forsvinden skyldes, at han skulle have gjort sig upopulær hos en del af den illegale gambling-underverden. Så kan man jo gætte på, hvad det betyder...

Shifang var bl.a. hoved-manden bag en national go-turnering (brætspillet go er afsindigt populært i Kina, Japan og Korea, og er det eneste spil, som er at finde i samme sværhedsgrad som skak, og som computeren endnu ikke har været i stand til at ”knække”). Problemet med turneringen var imidlertid, at der ulovligt blev spillet om store penge-summer, hvilket kostede Shifang endnu en sag på halsen. Langtfra den første, idet Shifang tidligere har været involveret i anden undergrunds-gambling samt diverse match-fixing-skandaler.

Mistanke: Bestak sig til VM-slutrunden...

Udover de tre spillere fra Shanghai Shenhua, er den tidligere anfører for det kinesiske fodbold-landshold, Fan Zhiyi, også blevet tilbageholdt af politiet.

Zhiyi er sammen med seks af sine tidligere landsholds-kammerater under mistanke for at have medvirket i match-fixing... en match-fixing, som kvalificerede Kina til VM-slutrunden i Japan/Sydkorea i 2002...!

Undersøgelsese-komitéen nedsat af central-regeringen i Beijing mener det mere end sandsynliggjort, at Fan Zhiyi og hans holdkammerater i 2001 bestak sig til en 1-0-sejr over Oman, hvilket betød kvalifikation til VM-slutrunden (hvor Kina mod Brasilien, Tyrkiet og Costa Rica tabte alle sine tre kampe).

Endnu er der ikke noget fremme om med hvilke midler, bestikkelsen af Oman-spillerne skulle have fundet sted, men angiveligt skulle de kinesiske spillere havde fungeret som ”mellem-mænd” mellem det kinesiske fodbold-forbund samt Oman-mandskabet.

Så kan man spekulere over, hvad der skulle have være i posen til Oman-spillerne. Det kunne selvfølgelig være noget så banalt som penge, men helt usandsynligt, at der var større (fodbold-)politiske kræfter på spil, er det ikke.

Lyssky aftale med Qatar?

Omans fodbold-forbund har et meget tæt samarbejde med forbundene i Qatar og De Forenede Arabiske Emirater – der flyder ganske enkelt penge fra Qatar og Emiraterne til Oman – og det er ikke usandsynligt, at det i denne del af den arabiske halvø var af interesse at gøre kineserne en tjeneste, som så senere kunne blive tilbagebetalt. Dette sevfølgelig ikke i penge, dem har de nok af i Qatar og Emiraterne, men i politiske tjenester.

Det er ingen hemmelighed, at Kina er indflydelses-rig i den sydøstasiatiske fodbold-verden. Forbundene i Macao, Hong Kong, Vietnam, Myanmar, Cambodia, Laos, Singapore og Indonesien gør notorisk, hvad kineserne beder dem om, og deres stemmer, plus Nordkoreas, havner typisk der, hvor kineserne ønsker dem, hvilket bestemt ikke er uinteressant for politisk tæftige folk fra den arabiske halvø som AFC- (Asian Football Federation) formand Mohamed Bin Hamman fra Qatar, som også sidder i FIFA’s eksekutiv-komité.

Det kan godt være, at de store fodbold-nationer i Asian er Japan og Sydkorea, men megen international fodbold-politisk indflydelse har forbundene derfra ikke haft sammenlignet med det kineserne.

Det asiatiske AFC styres med hård hånd af Bin Hamman samt de to vice-præsidenter, Kinas Jilong Zhang (som med støtte af bl.a. Bin Hamman ivrigt forsøger at blive optaget i FIFA’s eksekutiv-komité) samt Yousuf Al Serkal fra De Forenede Arabiske Emirater


I den forbindelse bemærker man, at Kina hver eneste gang har bakket op om Qatar eller Emiraternes ønsker, hvad angår valg til AFC eller tildeling af værtskab for turneringer (seneste eksempel Asian Cup, som i disse dage spilles i Qatar).

Nye vinde fra Beijing

Men tilbage til situationen lige nu i Kina.

Fra undersøgelses-komitéen lyder det: ”Komitéen vil gøre alt for at komme til bunds i sagen, og det er klart, at noget så alvorligt som arrestationer og tilbageholdelser ikke sket, uden at der er hold i mistanken”.

Det er på mange måder nye vinde fra Beijing. Man skulle umiddelbart tro, at hvis der var noget, som kineserne, herunder især central-styret i Beijing, ville undgå, så var det en omfattende sag, som ville sætte nationen i et kritisk internationalt lys. Derfor ville man (denne skribent ville i hvert fald) nærmest à tempo gå ud fra, at hvis noget sådant var sket, så ville kineserne forsøge at holde det væk fra offentlighedens søgelys.

Men åbenbart ikke i dette tilfælde. Iagttagere peger på, at det kan være central-regeringens hensigt ved hjælp af disse anklager at fjerne fodbold-forbundets ledelse, koste hvad det vil. Samme iagttagere peger på, at den omfattende match-fixing og korruption har forhindret kinesisk fodbold i at udvikle sig med skuffende internationale resultater til følge. Noget, som heller ikke huer de høje herrer i Beijing, som angiveligt gerne ser Kina gøre sig på den internationale scene.

Ifølge verdensfodbold-forbundet FIFA’s love, så er det ulovligt for landes regeringer at blande sig i de respektive fodbold-forbunds interne anliggender. Det er Beijing helt klar over.

Derfor rettede Beijing-regeringen som noget af det første i denne korruptions-optrevlingssag en henvendelse til FIFA, hvor de proklamerede, at de respekterede FIFA’s regler og ingenlunde havde til hensigt at blande sig i det kinesiske fodbold-forbunds interne affærer. Omvendt pointerede henvendelsen fra Beijing dog, at de havde god grund til at tro, ulovligheder var blevet foretaget, og at de som ansvarlig stats-magt ikke havde noget andet valg end at reagere.

Ydermere var Beijing-regeringen i skrivelsen til FIFA helt sikker på, at FIFA naturligvis ville bakke op bag Beijings ønske om at komme ulovligheder, herunder korruption og match-fixing til livs....

Snedige folk i Beijing. Jeg gætter på, at FIFA vil forholde sig meget, meget stille...

Omfattende arrestationer

Sagen er ingenlunde stoppet med arrestationen af tidligere stjerne- og landsholdsspillere. Adskillige højtstående i det kinesiske fodbold-forbund, klub-præsidenter, -managers/-trænere, dommere og almindelige fodbold-spillere er også blevet arresteret, i alt mere end 40 personer.

Herunder finder man bl.a. den tidligere formand for det kinesiske fodbold-forbund Nan Yong, vice-formand for det kinesiske dommer-forbund, Xie Yalong, og Kinas højest rangerede dommer nogensinde, Lu Jun, der i flere omgange er blevet kåret som Kinas absolut bedste dommer.

Anklagerne lyder mestendels for deltagelse i match-fixing og modtagelse af korruption, men for Nan Yong og et par andres vedkommende desuden for at have betalt for at få match-fixing organiseret samt for for efterfølgende økonomisk vinding at få placeret eller fjernet spillere på/fra det kinesiske landshold.

Som rosinen i pølseenden er det kinesiske fodbold-forbunds nuværende formand, Wei Min Yuan, også under mistanke fra undersøgelses-komissionen, uden at det dog endnu er kommet til arrestation. Wei Yuan må imidlertid indtil videre affinde sig med at være i en mild form for ”husarrest”, mens undersøgelsen af ham står på.

Dril ikke tigeren...

I Kina er der et gammelt mundhed, som går på, at ”man skal ikke drille Tigeren”. I gamle dage var Tigeren kejseren, i det seneste 70 år har det været kommunist-partiet.

Mundheldet lever i bedste velgående, central-regeringen blander sig for det meste ikke i, hvad folk går og laver, med mindre de ligefrem begår åbenlyse ulovligheder eller fra central-regeringens synsvinkel andre uvelkomne ting. Men alt er muligt i Kina, blot man holder en smule lav profil.

At drille Tigeren, eller ignorere den, hvis den med en vognstang gør opmærksom på, at hvad man har gang i, ikke er velset, er imidlertid en meget dum idé. Og netop den synd har fodbold-forbundets ledelse begået.

Korruption og urent trav kan blive for åbenlyst selv for central-komitéens medlemmer, og med års åbenlys match-fixing – og åbenlys vanvittig benægtelse af, at det overhovedet skulle finde sted – samt lukken ørene i for Beijings advarsler det seneste år til halvandet, betaler forbolds-forbundets ledende personer nu prisen.

Om en uge går Kina ind i et nyt år – Kaninens. Meget passende for de (tidligere) høje herrer i den kinesiske fodbold-top. Når en kanin har drillet en tiger, har den desperat brug for et hul at gemme sig i.