Torsdag starter EM i svømning på kortbane i den ungarske by Debrecen, og det markerer indledningen på en spændende sæson som kulminerer i august 2008 når OL afholdes i Beijing.

EM på kortbane er lillebror i hierarkiet når man ser på hvilke svømmekonkurrencer som betyder mest. OL er det største stævne for alle uanset hvilket kontinent man kommer fra, og derefter følger VM på langbane sammen med Commenwealth Games. EM på langbane og VM på kortbane er de næste og til sidst kommer altså EM på kortbane, som denne gang afholdes for 11. gang.

Selvom EM stævnet ikke har den højeste prioritet blandt de aktive, bliver der alligevel leveret gode resultater. Ved det seneste stævne i december 2006 leverede Laure Manadou f.eks. en solid verdensrekord i 400 meter fri og der plejer at være tradition for at de aktive som deltager i stævnet er toptrimmede og klar til at svømme stærkt. De svømmere som fravælger stævnet, gør det fordi de enten leverer bedre resultater på langbane eller satser mere langsigtet, primært på EM og OL næste år.

Læs nedenstående optakt – og hold så øje med tip på BetXperts svømme-side: http://www.betxpert.com/ekspert/svomning/

Vanen tro vil odds nok komme temmelig sent, så det er med at være oppe på mærkerne. Det kan anbefales at man skriver sig på mailinglisten på ovennævnte side.

Sæsonen 2007/2008

De fleste svømmere har været i gang med træningen siden august måned, og efteråret har indtil nu budt på en række stævner herunder de nationale mesterskaber på kortbane, hvilket bl.a. er tilfældet for de danske svømmere. Der er afholdt en stribe stævner i World Cup serien som alene ved stævnet i Berlin resulterede i 4 verdensrekorder, og generelt har svømmerne holdt et pænt niveau som lover godt for de kommende stævner.

Efter EM på kortbane følger der en pause i de store stævner frem mod EM på langbane og VM på kortbane, som afholdes i henholdsvis marts og april måned. Allerede nu tegner VM stævnet sig til at blive en parentes i historiebøgerne da alle europæiske svømmere vil koncentrere sig om EM, og det er formentlig kun et fåtal som vil satse på VM – måske nogle af dem som ikke sikrer sig en OL billet.

OL er det største stævne af alle i svømmeverdenen, og betydningen af stævnet kan ses når de store nationer som Australien og USA afholder udtagelsesstævner. Her er kampen om billetterne til OL nogle gange så hård, at vindertiderne overgår de følgende vindetider ved OL. Brendan Hansen fra USA satte verdensrekorder i 100 og 200 meter brystsvømning ved det nationale udtagelsesstævne, men ved OL blev han blot nr. 2 og hvor vinderen svømmere langsommere end Hansens bedste tider. Når OL er overstået i midten af august måned vil der være en del svømmere som vælger at stoppe karrieren – det bliver ikke større end at deltage i et OL og tilmed hvis man vinder en eller flere medaljer.

Favoritterne

Jeg har udvalgt en stribe svømmere og hold som har udsigt til at vinde en god del af medaljerne ved EM stævnet. Der er naturligvis flere, herunder flere tyske svømmere som Thomas Rupprath, Helge Meeuw og Britta Steffen, men deres meritter kommer ikke med i denne omgang.

Herrer
- Stefan Nystrand, Sverige. Satte ved World i Berlin i november verdensrekord i 50 og 100 meter fri. Hvis han er i nærheden af sin superform fra dengang bør det blive til 2 svenske guldmedaljer.
- Filippo Magnini, Italien. Har siddet på tronen som bedste europæer i 100 meter fri de sidste par sæsoner, men skal nu tage sig alvorligt sammen hvis han ikke skal tabe til Nystrand. Magnini kan også være med på 200 meter fri, men han har endnu ikke vist nogle overbevisende resultater i efteråret.
- Paul Biedermann, Tyskland. Tysk mester på 200 og 400 meter fri fra de nationale mesterskaber i november. Det er længe siden at Tyskland har haft en rigtig god mellemdistancesvømmer, men Biedermann ser ud til at levere varen. Lige nu er han bedste europæer på begge distancer, men specielt på 400 meter fri skal der tages forbehold for en del svømmere som endnu ikke har givet den gas i efteråret.

Damer
- Yulia Efimova, Rusland. Ungt supertalent på 15 år som lige nu er den hurtigste europæer på 50, 100 og 200 meter brystsvømmer. Hvis hun kan holde tempoet ved EM vil det være en stor præstation, men hun mangler endnu at omsætte de hurtige tider ved World Cup til sejre ved internationale mesterskaber.
- Marleen Veldhuis, Holland, satte ved World Cup stævnet i Berlin ny verdensrekord i 50 meter fri. Veldhuis er regerende mester i 50 og 100 meter fri, og med de seneste resultater fra de hollandske mesterskaber, ser hun ud til at møde frem i Debrecen i storform.
- Alessia Fillipa, Italien. Har udsigt til en hårdt program under EM hvor hun stiller op i 400 og 800 meter fri, 200 og 400 meter medley og 100 og 200 meter rygcrawl. 100 meter rygcrawl er vist det eneste løb hvor hun ikke har medaljechancer, så hvis hun ellers kan holde dampen op under stævnet, er der gode chancer for at hun vender hjem med en håndfuld medaljer.
- Laure Manadou, Frankrig. I skrivende stund ved jeg ikke hvilke løb hun stiller op i, men 200, 400 og 800 meter fri er oplagte hvor hun vil være guldfavorit i alle tre løb. I 200 meter medley og 100 meter rygcrawl vil Manadou også være i favoritfeltet, så meget kommer til at afhænge af hvilke løb hun stiller op i (både for Manadou selv og for hendes konkurrenter).

Holdkapper
- Sverige er som hold med helt fremme i kampen på de fleste holdkapper. Sverige vandt 4x50 fri meter sidste år for både damer og herrer mens damerne vandt sølv i 4x50 meter medley.
- Tyskland vandt sidste år både 4x50 meter medley for damer og herrer, mens deres hold i fri svømning ikke kunne holde samme standard – det blev til broncemedaljer for damerne og en diskvalifikation i finalen til herrerne. Det ser dog ud til at Tyskland kan være med i alle holdkapper denne gang og et bud herfra vil være at de som minimum kommer på medaljeskamlen i alle fire løb.
- Holland vandt sidste år medaljer i 4x50 meter fri for både damer og herrer mens det ikke blev til medaljer i medleyholdkapperne. Ved dette stævne tror jeg mest på at det er de hollandske damer som kommer til at vinde metal, mens herrerne ikke har det nødvendige niveau – det kommer dog til at afhænge af hvilke svømmere som stiller op og det mangler der afklaring på i skrivende stund.
- Frankrig har tradition for gode resultater for herrerne i fri holdkapper og denne gang bliver ingen undtagelse. Ved stævnet sidste år sluttede de som nr. 2 lige efter Sverige som vandt og satte ny verdensrekord.

Spil på svømning


Spiludbuddet på dette stævne plejer at være meget begrænset, og bookmakerne plejer at give et tidsrum på kun 2-3 timer at spille i, inden spilstop, som oftest er det tidspunkt hvor finalerne starter. Det giver derfor nogle udfordringer mht. at få lavet nogle analyser og få lagt dem ud i rimelig tid, men det er desværre betingelserne.

De bookmakere som normalt er på banen er Unibet * , Bwin * og Expekt * . De traditionelle spil som udbydes er vinderspil/top 3 spil, mens der er en mindre grad af H2H spil. Bwin * plejer at udbyde livespil og nogle dage skal man være opmærksom på at selvom et spil når tidspunktet for spilstop kan samme spil ses under livesektionen.

Stævneprogram og startlister

Alle dage, dvs. 13.-16. december svømmes der indledende heats med start kl. 09.00 og finaleafsnittene starter kl. 16.15.

Et detaljeret program med starttider for de enkelte finaleløb kan findes her:
http://www.debrecen2007.hu/index.php?nyelv=2&m=1&sz=2

Startlister kan findes på følgende adresse:
(bliver tilføjet tirsdag el. onsdag når de foreligger)

Mere info / links / TV fra stævnet


TV transmission:

Eurosport
Torsdag: 09.00-11.15 og 18.45-20.00
Fredag 09.00-11.15 og 19.00-20.00
Lørdag 18.45-20.00
Søndag 19.15-20.15

SV1
Torsdag: 23.00-23.30
Fredag 23.10-23.40
Lørdag 22.45-23.15
Søndag 23.20-23.50

SV24
Torsdag 18.45-19.15
Fredag 18.45.19.15
Lørdag 18.30-19.00
Søndag 19.00-19.30

Diverse svømmeinfo:

Ranglister og svømmenyheder: www.swimnews.com

Svømmenyheder: www.eurosport.com/swimming