Amazon er så småt ved at lave fodarbejdet for en indtræden på det amerikanske bettingmarked. Læs mere om det og resten af ugens bettingnyheder i denne opsamlingsartikel. 

Amazon har i denne sæson rettighederne til at vise 11 torsdagskampe fra NFL. Det foregår på streamingstjenesten Twitch, der hovedsaligt er kendt for streams relateret til eSport.

I forbindelse med disse kampe har Twitch på det seneste tilføjet en række features, der kunne indikere, at det i fremtiden skal bruges som et redskab til betting. Således kan man forsøge at forudse, hvor mange yards og touchdowns, der kommer, og seerne får så point efter hvert quarter alt efter, hvordan de har klaret sig.

Det går meget godt i tråd med de daglige fantasy-spil, der har nydt stor popularitet i USA i de seneste mange år, og derfor spekulerer mange over, om Amazon så småt er ved at gøre sig klar til at træde ind på det amerikanske bettingmarked.

Læs mere (betalingsside)

Andre nyheder fra uge 42

15/10 New Jersey hæver bettingskatten med 1,25 procentpoint

New Jersey har valgt at hæve gamblingskatten med yderligere 1,25 procentpoint af omsætningen. Denne bid skal gå til statens Casino Reinvestment Development Agency, der skal markedsføre casinoerne i New Jersey.
Læs mere

15/10 Stars Group er godkendt til køb af Sky Betting & Gaming

Tilbage i sommermånederne købte Stars Group Sky Betting & Gaming, og nu har den korrekte myndighed i Storbritannien godkendt købet. Købssummen menes at være tæt på fem milliarder dollars.
Læs mere

15/10 Spanien vil stramme markedsføringen

Spaniens 2019-budget vil sandsynligvis indikere, at man er på vej mod et tiltag for at få færre bettingreklamer på sendefladen. Ifølge enkelte spanske aviser vil betting blive sidestillet med tobak. Det er således et skridt i samme retning, som flere andre europæiske lande har gået de seneste par måneder.
Læs mere

16/10 Stor bøde til uafhængig bookmaker

Den uafhængige bookmaker, Mark Jarvis, har modtaget en bøde på lige knap 100.000 pund af UKGC, fordi bookmakere ikke formåede at tage kontakt til en kunde, der udviste tegn på at have et spilleproblem. Kunden havde brugt 34.000 pund på en spillemaskine, hvoraf 11.250 pund var stjålet fra kundens arbejdsgiver.
Læs mere

16/10 Irske bookmakere står sammen

En række irske bookmakere (Irish Bookmaker Association, IBA) overvejer at lukke dørene i en halv dag. Det skulle ske som en frustration over regeringens planlagte dobbelte gamblingbeskatning. IBA anslår, at tiltaget vil koste op mod 2.500 jobs.
Læs mere (betalingsside)

17/10 Italien slår hårdt ned på illegale gambling-aktiviteter

De italienske myndigheder er i øjeblikket i en hård kamp mod gambling-markedet, og senest har de lukket ned for 7.000 online websites, der efter deres vurdering brød lovgivningen på området.
Læs mere

17/10 New Mexico tillader også betting

New Mexico bliver den sjette stat i USA, hvor betting bliver tilladt. De øvrige er Delaware, Montana, New Jersey, Nevada og Oregon. Pennsylvania og Rhode Island er umiddelbart favoritterne til at følge efter New Mexico.
Læs mere

17/10 Svenske bookmakere mister terræn

De lokale svenske bookmakere sidder tungt på markedet, men de internationale bookmakere spiser en stadigt større del af kagen. 58 % af alle, der har en bettingkonto i landet, er registreret hos lokale bookmakere. De resterende 42 % har således en konto hos internationale bookmakere såsom Bet365* og Unibet*
Læs mere

18/10 De store amerikanske ligaer kan tjene over fire milliarder dollars

De fire store amerikanske ligaer - MLB, NBA, NFL og NHL - kan omsætte for mere end fire milliarder dollars som følge af betting. Det viser en undersøgelse foretaget af American Gaming Association (AGA). Ifølge undersøgelsen vil betting øge interessen i de pågældende ligaer, hvilket øger indtægterne i form af tv-aftaler, billetter, merchandise og sponsorater. Disse beløb er således ikke påvirket af integritetsafgiten, som sportsligaerne ønsker.
Læs mere

19/10 YouGov: F1-sponsorat er en guldgrube

En stor undersøgelse peget på, at der kan være mange penge ved at indgå i et samarbejde med motorsporten. Undersøgelsen viser, at motorsportfans er mere sandsynlige til at bruge penge på betting. Det kommer i kølvandet på Formel 1's historiske sponsoraftale fra et par uger siden.
Læs mere (betalingsside)

19/10 Bet365* skruer op for markedsføringsniveauet i Sverige

Bet365* er ved at gøre sig klar til den forestående liberalisering af det svenske bettingmarked, og de har således skruet op for markedsføringsbudgettet i landet. I forvejen er de en af de internationale bookmakere, der har godt fat i svenskerne.
Læs mere (betalingsside)

19/10 Italiensk undersøgelse sår tvivl om effekten af reklameforbud

Italiens aggressive reklameforbud kommer næppe til at have den store effekt på antallet af problemspillere. Det viser resultaterne af en italienske undersøgelse. Her anslås det eksempelvis, at blot 20 % af de adspurgte føler, at de er blevet inspireret til at spille af en reklame.
Læs mere

19/10 Washington flirter med legalisering

Washington overvejer også at legalisere betting. Hovedstadsstaten har lagt følere ud rundt omkring, og ifølge én af drivkrafterne bag, Jack Evans, handler det om at komme før nabostaterne Maryland og Virginia, da sportsbetting efter hans vurdering kommer før eller siden.
Læs mere